home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ Komputer for Alle 1998 #8 / K_CD_8_98.iso / backpack / bpj_data / jobs / job20.dxr / 00006_Field_Q_DB3.txt < prev    next >
Text File  |  1998-04-17  |  6KB  |  1 lines

  1. [[[-7, "Befinder slanger sig godt i kulde?", "Nej", "Ja", "Slanger hader kulde og elsker sol og varme. De sover for det meste i l├╕bet af vinterm├Ñnederne. De er vekselvarme dyr og har brug for varme.", [1, 1]], [-7, "Er en slange n├╕dt til at spise hver dag?", "Nej", "Ja", "Store slanger kan sluge et bytte p├Ñ 50 kg p├Ñ ├⌐n gang og derefter skal de have lang tid til at ford├╕je f├╕den. Der findes eksempler p├Ñ slanger, som ikke har spist i 500 dage.", [1, 2]], [0, "Hvad kalder man l├ªren om slanger med et andet ord?", "Herpetologi", "Terrologi", "Krybologi", "Hv├ªsologi", "Adderologi", "Herpetologi er l├ªren om slanger.", [1, 3]]], [[0, "Hvilken dyreklasse tilh├╕rer rotter?", "Pattedyr", "Hovendyr", "Vekselvarme dyr", "Kloakdyr", "Hundedyr", "Rotter tilh├╕rer gnaverfamilien inden for dyreklassen pattedyr.", [2, 1]], [0, "Hvad spiser rotter?", "De er alt├ªdende", "Kun k├╕d", "Kun vegetarisk", "Kun gr├ªs", "Kun honning", "Rotter er alt├ªdende.", [2, 2]], [-7, "Hvorfor er rottegift s├Ñ effektivt mod rotter?", "De kan ikke kaste op", "De er gnavere", "Rotter kan ikke kaste op. Derfor er de n├╕dt til at v├ªre meget forsigtige med at spise nye ting. Dette g├╕r dog ogs├Ñ rottegiften effektiv, hvis rotterne spiser tilstr├ªkkelig meget af den.", [2, 3]]], [[0, "Hvilken dyreklasse tilh├╕rer ├╕gler?", "Krybdyr", "Hvirvell├╕se dyr", "Pattedyr", "Varmblodede dyr", "Siamesere", "├ÿgler er krybdyr. Andre eksempler p├Ñ krybdyr er slanger, skildpadder og krokodiller.", [3, 1]], [-7, "Findes der giftige ├╕gler?", "Ja", "Nej", "I det sydlige USA og i Mexico findes der to forskellige slags gift├╕gler. De har giftt├ªnder, og de er de eneste, som tilh├╕rer familien af giftige ├╕gler. Den mest kendte er gila├╕glen. Hvis man bliver bidt af den, kan det v├ªre d├╕dbringende.", [3, 2]], [0, "Den st├╕rste nulevende ├╕gle er gr├Ñ-sort og kan blive op til tre meter lang. Den spiser k├╕d og kan ikke anbefales som husdyr."&RETURN&""&RETURN&"Hvad hedder den?", "Komodovaran", "Gila├╕gle", "Gekko", "K├ªmpeleguan", "K├ªmpeskovs├╕glen", "Komodovaranen lever p├Ñ en del mindre ├╕er i Indonesien, bl. a. Komodo ├╕st for Java.", [3, 3]]], [[0, "Man fodrer ofte andre dyr med dansemus."&RETURN&""&RETURN&"Hvilket dyr kan godt lide dansemus?", "Slangen", "Hunden", "Kaninen", "Fisken", "Bj├╕rnen", "Slanger kan godt lide dansemus.", [4, 1]], [0, "Hvor kommer dansemusen fra?", "├ÿstasien", "Afrika", "Sydeuropa", "Gr├╕nland", "Australien", "Dansemusen er en ├╕stasiatisk form for husmus.", [4, 2]], [0, "Dansemusen har for vane at l├╕be rundt i cirkler eller snurre rundt; man siger, at den danser."&RETURN&""&RETURN&"Hvorfor danser dansemusen?", "Dens balanceevne er defekt", "Den er lykkelig", "Den er musikalsk", "Den kan godt lide at optr├ªde", "Det ved man ikke", "Dansen, som har givet dansemusen sit navn, skyldes en fejl i balancesystemet.", [4, 3]]], [[0, "Hvor kommer hamsteren fra?", "Rum├ªnien", "Afrika", "England", "Sydamerika", "Australien", "Man mener at hamsteren kommer fra Frankrig og Rum├ªnien. Den rum├ªnske art er den mest almindelige.", [5, 1]]], [[0, "Hvor mange kaninunger plejer der at v├ªre i et kuld?", "3-8", "1-2", "9-12", "10-14", "0-2", "De fleste kaninkuld best├Ñr af tre til otte unger.", [6, 1]], [0, "Hvilken entertainer plejer man at forbinde med kaniner?", "Tryllekunstner", "Akrobat", "Luftakrobat", "Klovn", "Bugtaler", "Mange tryllekunstnere har et nummer, hvor de tryller kaniner frem af hatte.", [6, 2]]], [[0, "Hvor kommer undulaten fra?", "Australien", "Asien", "Mellem├╕sten", "Sydamerika", "Nordamerika", "Undulaten stammer fra Australien.", [7, 1]], [-7, "Kan undulater synge og efterligne lyde?", "Ja", "Nej", "Undulater og deres sl├ªgtninge papeg├╕jer er mestre i at efterligne lyde. Man tror at de ΓÇ£snakkerΓÇ¥.", [7, 2]], [0, "Man kan se om en undulat er en han eller hun p├Ñ n├ªbvoksets farve."&RETURN&""&RETURN&"Hvilken farve har hunnens n├ªbvoks?", "Brunt", "Gult", "R├╕dt", "Sort", "Orange", "Hunnens n├ªbvoks er brunt og hannens er bl├Ñt.", [7, 3]]], [[0, "Hvad hedder den vandbeholder, oftest lavet af glas, hvor fiskene sv├╕mmer rundt?", "Akvarium", "Terrarium", "Suppeterrin", "Krystalkugle", "Tank", "Man har for det meste fisk i et akvarium af glas.", [8, 1]], [0, "Hvor kommer de flotteste og mest farverige fisk fra?", "Fra troperne", "Fra Nordpolen", "Fra Antarktis", "Fra Japan", "Fra Indien", "De mest farvestr├Ñlende og flotteste fisk kommer fra tropernes varme vand.", [8, 2]], [0, "Hvor kommer guldfisken fra?", "Kina", "Tyrkiet", "Norge", "USA", "Tanzania", "Guldfisken kommer fra Kina.", [8, 3]]], [[-7, "I forbindelse med hundedressur forekommer der af og til hundekiks."&RETURN&""&RETURN&"Hvorfor?", "Som bel├╕nning", "Som straf", "Hvis hunden g├╕r, som man vil ved en dressur├╕velse, kan man give den en hundekiks som bel├╕nning.", [9, 1]], [0, "Hvad hedder Mickey Mouses husdyr?", "Pluto", "Terry", "Jerry", "Devil", "Dino", "Mickey Mouses hund hedder Pluto.", [9, 2]]], [[0, "Der findes flere grunde til, hvorfor man skal have planter i et akvarium."&RETURN&""&RETURN&"Hvilken grund er den vigtigste?", "├ÿkologisk balance", "De er k├╕nne", "De er gr├╕nne", "De skal have vand", "Fiskene spiser dem", "Planterne producerer ilt, binder kuldioxid og fungerer som skjul for en del fisk. De renser dessuden vandet ved at optage fiskenes aff├╕ring. Dette skaber ├╕kologisk balance.", [10, 1]], [0, "Hvorn├Ñr begyndte akvarium at blive en hobby i Europa?", "1890ΓÇÖerne", "1920ΓÇÖerne", "1940ΓÇÖerne", "1960ΓÇÖerne", "1950ΓÇÖerne", "Akvariehobbyen kom til Europa i 1890ΓÇÖerne.", [10, 2]]], [[0, "Hvor gammel kan en papeg├╕je blive?", "Mere end 80 ├Ñr", "Op til 20 ├Ñr", "Et ├Ñr", "Max. 11 m├Ñneder", "Op til 50 ├Ñr", "Papeg├╕jer kan blive meget gamle - endda mere end 80 ├Ñr.", [11, 1]], [0, "Hvad hedder den papeg├╕jeart, som har en fjerdusk p├Ñ hovedet?", "Kakadue", "Ara", "Jakon", "Lori", "Sangpapeg├╕je", "Det er kakaduen, der har den karakteristiske fjerdusk p├Ñ hovedet. Den har desuden et meget st├ªrkt n├ªb.", [11, 2]], [0, "Hvilken farve havde den d├╕de papeg├╕je, som Monty Python lavede en sketch om?", "Norsk bl├Ñ", "R├╕d", "Gul og gr├╕n", "Hvid", "Tyrkisk tyrkis", "Den d├╕de papeg├╕je var norsk bl├Ñ.", [11, 3]]]]