home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
- VULCAN SOFTWARE LIMITED
- i samarbejde med
- MARBLE EYES
- præsenterer
-
- G E N E T I C S P E C I E S
- Amiga-cd-rom
-
-
- INSTALLERING TIL HARDDISK
- ------------------------
- Genetic Species kører fint fra cd'en og kræver ikke en
- harddisk-installation, men du er nødt til at installere diverse
- biblioteksfiler fra 'Install'-kataloget, afhængigt af din
- computer-opsætning.
-
-
- GRAFIKKORTEJERE
- ---------------
- Hvis du har et grafikkort, bør du installere RTG-systemet. Det vil
- placere diverse filer i 'libs'-kataloget på din harddisk, og når du starter
- Genetic Species, vil du have mulighed for at vælge mellem forskellige
- skærmmodi fra RTG-dialogboksen.
-
-
- AHI-LYDSUPPORT
- --------------
- Genetic Species gør brug af AHI-lydsystemet som giver flere lydkanaler
- og stereoeffekter (selv uden et lydkort). Dette bør installeres før du
- starter Genetic Species.
-
-
- PICASSO 96-EJERE
- ----------------
- Hvis du har et Picasso-grafikkort, er der et installationsprogram som
- vil lægge de fornødne biblioteker ned på din harddisk. Da du har et
- Picasso-kort, har du ganske givet også have de krævede filer, så tjek at
- installationsprogrammet ikke lægger ældre filer på harddisken.
-
-
- CD-MUSIK
- --------
- Genetic Species indeholder superb cd-musik som afspilles under
- spillet, og for at få det bedst mulige lydresultat bør du sikre dig at
- cd-rom-lydudgangen er forbundet til et godt stereoanlæg og at der er skruet
- op for lydstyrken! Genetic Species bruger også Amigaens lydudgange til
- lydeffkterne i spillet.
-
-
- DET FØRSTE INDTRYK
- ------------------
- Når du har installeret de forskellige biblioteksfiler, kan du starte
- Genetic Species ved at dobbeltklikke på dets ikon på cd'en.
-
- Først kommer en sekvens som viser hvem der har lavet spillet, dette er
- vores mulighed for at vise dig hvem 'alle de hårdtarbejdende folk' som har
- brugt mange søvnløse nætter på at give dig Genetic Species, er. For at
- hoppe over denne sekvens kan du blot trykke venstre museknap.
-
- Læn dig nu tilbage og fryd dig over den fantastiske 3D-modellerede
- intro-animation som sætter atmosfæren til det som følger, og giver dig et
- indtryk af den aktuelle situation i Genetic Species-verdenen. Du kan
- afbryde intro-animationen ved at trykke på en af museknapperne. Bemærk at
- intro-animationen ikke gør brug af grafikkort.
-
-
- INDSTILLINGER
- -------------
- Efter intro-sekvenserne vil spilmenuen dukke op. Ved at bruge
- piletasterne og Enter-tasten på tastaturet kan du indstille Genetic Species
- til at udnytte din Amigas opsætning bedst muligt.
-
- Du har mange muligheder tilgængelige som kan ændre den måde som
- Genetic Species fungerer på. Du kan ændre mange elementer, fra
- skærmstørrelsen, lydindstillingerne, detaljegraden og styringsmetoderne. På
- denne måde kan du snart finde de rigtige indstillinger for at være sikker
- på at Genetic Species kører med den bedst mulige hastighed og renhed på dit
- system.
-
- Hvis antallet af billeder i sekundet er en vigtig faktor når du vælger
- dine indstillinger, kan du angive 'framecount' som banekode, hvorefter en
- billedtæller vil blive vist på skærmen under spillet.
-
- Når du er tilfreds med dine indstillinger, kan du gemme dem på
- harddisken sådan at næste gang du starter Genetic Species, vil dine egne
- indstillinger blive brugt.
-
- Når du er færdig med spilmenuen, så bare vælg 'Frakoble' for at starte
- med at spille Genetic Species.
-
-
- INDSTILLINGSMULIGHEDERNE I DETALJER
- -----------------------------------
-
- Vinduesstørrelse
-
- Kontrollerer størrrelsen på det synlige spilleareal. Denne indstilling
- har den største indflydelse på spillets hastighed.
-
- Gulv- og loft-detaljegrad
-
- Gulv- og loft-detaljegraden kan sættes til høj, lav eller helt slået
- fra. Den laveste detaljegrad giver en hastighedsforøgelse på 10-20% i
- forhold til den højeste.
-
- Belysningsfaktor
-
- Er alting for lyst i de mørke grave, eller går solens reflekser ud
- over udsynet på skærmen? Forøg eller formindsk belysningen her.
-
- Lyd til/fra
-
- Hvis du vil ændre AHI-modus, kan du slå lyden fra, gå ud af menuen,
- ind i lydmenuen igen og slå lyden til. En AHI-dialogboks vil dukke op, og
- den vil give dig mulighed for at vælge en ny modus eller forskellige
- blandingsfrekvenser. Bemærk: Hvis du slår lyden fra, kan spillet få en
- hastighedsforøgelse på 8-20%.
-
- Kanaler
-
- Alt afhængigt af den benyttede AHI-modus kan op til 16 stereokanaler
- bruges. Vi vil anbefale dig at bruge AHI-modusen "Paula: DMA 8 bit stereo"
- som giver den bedste ydelse på Amigaer uden lydkort, dog vil dette begrænse
- lyden til 4 kanaler.
-
- Lydstyrke
-
- Indstil lydstyrken sådan at du balancerer Amiga-lyden og cd-musikken
- som det passer dig. Bemærk dog at en for høj lydstyrke kan give
- lydforstyrrelser.
-
- Spillerkontrol
-
- Her kan du vælge dine yndlings-tastaturindstillinnger til at
- kontrollere BioSkifteren.
-
- Musestyring
-
- Slå musen til eller fra - det kræver vist ikke forklaring, gør det?
-
- Følsomhedsfaktor
-
- Visse mus er mere følsomme end andre, så brug denne
- indstillingsmulighed til at kontrollere hvor hurtigt BioSkifteren drejer
- når du bevæger musen.
-
- Kontrolmetode
-
- Hvis du bevæger musen til venstre, vil BioSkifteren dreje med uret.
- Hvis du ikke finder dette logisk, kan du bruge denne indstillingsmulighed
- til at omvende det.
-
- Multitasking til/fra
-
- Hvis du skal have operativsystemet og nogle programmer kørende, så lad
- denne kontakt være slået til. Hvis du slår den fra, vil alle programmer
- fryse, og spillet vil køre 3-4% hurtigere. Systemet vil fortsætte når du
- slår kontakten til igen.
-
- Buffering
-
- Dette er en avanceret indstillingsmulighed til de grafikkortejere hvis
- grafikkort virker bedst med enkeltbuffering. På AGA-systemer bør du altid
- bruge dobbeltbuffering.
-
-
- Grafikmodus
-
- En facilitet til grafikkortejere; med denne kontakt kan du tvinge
- Genetic Species til at gå uden om RTG og derved bruge AGA. Det har ingen
- effekt på AGA-systemer.
-
- Sprogvalg
-
- Vælg dit yndlingssprog her, takket være ATO.
-
- Cd-musik til/fra
-
- Hvis dit cd-rom-drev opfører sig underligt, så prøv at slå cd-musikken
- fra.
-
- Ammo-tæller til/fra
-
- Generer disse fantastiske, halvgennemsigtige ammunitionstællere og
- helbredsgrafer dig? Så slå dem fra her.
-
- Sværhedsgrad normal/nem
-
- Her kan du vælge skadefaktoren i spillet. Kyllingespillere vil vælge
- den nemme indstilling, mens rigtig hårde spillere bør vælge normal.
-
-
- BAGGRUNDSHISTORIE
- -----------------
- Siden begyndelsen af det 21. århundrede har multi- og transnationale
- selskaber fået mere og mere magt.
-
- Ved slutningen af århundredet var global sikkerhed, handel og
- forskning i få hundrede mænds hænder. Industrielle komplekser og
- forskningsstationer var blevet oprettet i rummet og på månen hvor forskning
- ikke ville blive besværliggjort af miljømæssige og etiske problemer.
-
- På grund af hård konkurrence og sikring af forskningsresultater fik
- alle ansatte i selskaberne implanteret kunstige kontrolmekanismer for at
- sikre fuldstændig loyalitet. Selskaberne konkurrerede frit, og konflikter
- mellem selskaberne startede ofte lokale krige, udkæmpet overalt i
- solsystemet, inklusive Jorden. Resultatet blev at resten af menneskeheden
- blev holdt som gidsler.
-
- Da det 22. århundrede begyndte, blev en undergrundsalliance startet
- mellem lande som i hemmelighed søgte at underminere selskabernes magt.
- Denne alliance blev kendt som ModstandsBevægelsesAlliancen (M.B.A.), men
- deres styrke var utilstrækkelig i forhold til selskabernes magt, og intet
- blev udrettet før noget væltede magtbalancen. Det skete i 2208.
-
-
- I DAG
- (M.B.A., internt memo)
- ----------------------
- Tilsyneladende blev Nepential-forskningslaboratorierne på den anden
- side af Magnus-krateret ramt af en ukendt kraft. Observationer pegede på
- intense terrænkampe omkring basen, i hvilke mindst tre selskaber var
- involveret. For to dage siden syntes kampen at tage af, men indtil videre
- har det ikke været muligt at finde ud af hvilket selskab der har vundet.
- Dagen igennem har vi holdt øje med militærtransporter som har flyttet
- tropper og ladninger fra den tilbageværende månestation,
- Cantex-forsyningsstationen. Kilder har informeret os om at målet var
- Atlas-mineasteroiden som er i kredsløb om månen.
-
-
- Atlas-mineasteroiden
- --------------------
- Atlas-mineasteroiden er for tiden ved at blive omlagt til et normalt
- rum-fort, armeret med højenergi-rumvåben. Det vides ikke hvilket formål
- denne omlægning har, men vi har en mistanke om at det kan blive en trussel
- for Jorden. Den nylige alliance mellem de tilbageværende militærselskaber,
- Nepentian-forsvarstreenigheden og Lantaz Milsec (som ejede den ødelagte
- månebase), giver grund til bekymringer om en forestående katastrofe.
-
- I går blev 2 ud af 3 måne-militærbaser tilintetgjort i noget der kunne
- ligne uheld med lagre af atomvåben, men vi tror at de var selvdestruerende
- hændelser rettet mod en ukendt, fjendtlig angriber.
-
- Vi søger desperat efter information om den aktuelle situation!
-
-
- Begyndelse på M.B.A.-transmission
- ---------------------------------
- I nogle år, inden for de mange selskabskomplekser, har vi udviklet
- prototyper af 'BioSkifteren'. Denne mobile enhed er i stand til at overtage
- kontrollen med mennesker, cyborgs og droider gennem deres elektroniske
- implantationer.
-
- Vi har netop aktiveret en af BioSkifterne inde i
- Cantex-forsyningsstationen hvor hoveddelen af tropperne og forsyningerne
- bliver sendt ud i rummet.
-
- Lad os håbe at vi får de nødvendige informationer.
-
- Slut på transmission
-
-
- BIOSKIFTER-KLARGØRELSE
- ----------------------
- Du er den første BioSkifter som bliver aktiveret i
- Cantex-forsyningsstationen.
-
- Så snart at dine monterede kameraer aktiveres, vil det forstyrrede
- billede klare op og præsentere dine omgivelser som et
- 3D-'førstepersons'-perspektivudsyn.
-
-
- MISSIONSFORMÅL
- --------------
- Plottets fremadskriden i Genetic Species er bilineær, det vil sige at
- du skal færdiggøre forskellige missioner før du kan fortsætte til de næste
- baner, men måden hvorpå du udfører dine missioner, er helt op til dig selv.
- Vær meget opmærksom på dine missionsbeskrivelser, vær årvågen og tag intet
- for givet.
-
-
- DINE OMGIVELSER
- ---------------
- 3D-miljøet præsenteres i en storslået texture-mapped og lyskildefølsom
- stil som straks giver dig en god fornemmelse af dine omgivelser.
-
- Banerne i Genetic Species er delt ned i platforme, og hver platform
- forbindes af liftterminaler som du frit kan tilgå. Dette design er meget
- nyttigt til at forlade hele sektioner hurtigt i tilfælde af at banen
- destrueres, eller i situationer hvor antallet af fjender er alt for stort.
-
-
- INVENTAR OG REKVISITTER
- -----------------------
- Undervejs i banerne vil du støde på meget interaktivt inventar, såsom
- døre og skabe som kan åbnes og lukkes, selvom nogle først skal låses op ved
- hjælp af håndtag eller nøglekort.
-
- Computerterminaler findes forskellige steder på banerne, og her kan du
- ændre på spillets indstillinger.
-
- Der er også skjulte BioSkiftere som kun kan ses af dig og er placeret
- af M.B.A. Aktiver dem (ved at gå igennem dem), og de vil lagre din aktuelle
- position. Dette er meget nyttigt hvis du 'dør', idet du så vil starte fra
- den sidst lagrede position.
-
- Såvel som hemmelige passager og mange andre arkitektoniske
- besynderligheder er der diverse objekter, lige fra eksploderende tønder til
- energi-malstrømme. Nogle skal du holde dig fra, mens andre, fx
- malstrømmene, kan bruges til at få mere energi. De fleste objekter kan
- styres, samles op eller udslettes, men handl klogt da mange objekter kan
- hjælpe dig på din mission.
-
-
- PERSONER
- --------
- Der er mange interessante og frygtindgydende fjender i Genetic
- Species, lige fra mekanikere til ansigtsknusere, og hver fjende er unik og
- har sine egne evner, svagheder og våben og skaber derved hver sin egen form
- for trussel.
-
-
- KUNSTIG INTELLIGENS
- -------------------
- Dette afsnit er skrevet for at give spilleren af Genetic Species et
- indblik i strukturerne til kunstig intelligens og fjendernes modstand, for
- at give en ordentlig og mere balanceret udfordring. Mange timer er gået med
- at udvikle intelligensstrukturerne som definerer personlighederne og
- opførslerne af væsenerne i forskellige situationer.
-
- Når en bane klargøres, vil alle fjender blive sat i en 'luske'-modus.
- I denne modus vil fjenderne vandre frit omkring på banens område mens de
- søger efter indtrængere. Hvis spilleren laver nogen form for lyd, for
- eksempel affyrer et våben inden for høreradius, vil fjenden bemærke dette,
- og mens den beregner den nemmeste vej til lydens oprindelse vil den bevæge
- sig nærmere for at undersøge sagerne. Generelt set er døre ikke et problem
- for fjender, så længe at de kan åbnes og/eller låses op af den aktuelle
- fjendetype.
-
- Når spilleren er i kamp, vil nogle fjender råbe efter hjælp og derved
- trække alle sikkerhedsenheder fra en vis radius ind i kampzonen, med mindre
- at sikkerhedsenhederne allerede er i 'bevogte'-modus.
-
- Når spilleren dukker op i fjendens syn, vil fjenden beslutte sig for
- hvad han skal gøre, taget i betragtning niveauerne af aggression, helbred,
- skade, mængden af venner til stede og afstanden til spilleren. Med mindre
- at fjenden er dødbringende såret eller blot en kujon, vil han gå i
- angrebsmodus hvor hans mål er at komme inden for en vis afstand og dræbe
- dig.
-
- Hvis du flygter ud af fjendens syn og ikke laver nogen lyd, vil
- fjenden fortsætte med at følge den retning den sidst så du var på vej hen.
- Den skaber en visuel reference (også kendt som en 'patch') til din sidste
- synlige position.
-
- Denne 'patch' kan ændre position mens fjenden jagter dig, men når den
- når en blindgyde, vil den begynde at gå tilbage til udgangspositionen af
- 'patchen' og så gå ud i andre grene af banen for at se om den kan finde
- dig.
-
- Til tider kan fjenden beslutte sig for at trække sig tilbage, gå i
- panik og løbe væk fra dig. Det kan være en god ide at tilintetgøre
- flygtende fjender da de har det med at sladre om din position til
- kammeraterne. Dog skal du være opmærksom på at fjenderne vil angribe dig
- voldsomt hvis de ikke har en alternativ rute væk fra dig. Husk på dette før
- du leder en flygtning ind i en blindgyde.
-
- Som nævnt før passer visse enheder på vigtige områder af banen. De har
- en fuldstændig anderledes opførsel som gør dem meget loyale over for deres
- post. Det er dog muligt at starte alarmer som vil distrahere dem og få dem
- til at gå væk fra deres job, men de er altid meget aggressive når du
- invaderer deres område.
-
-
- BIOSKIFTER-KONTROL
- ------------------
- Da du er en mobil BioSkifter, har du mulighed for at bevæge dig i
- enhver retning, dvs. fremad, tilbage og til siden, og at rotere. Du kan
- også gå, løbe, se bag dig, betjene udstyr og terminaler, åbne døre, samle
- objekter op og affyre våben.
-
-
- BÆRBAR SONDE-ENHED (B.S.E.)
- ---------------------------
- BioSkifteren har en indbygget Bærbar Sonde-Enhed (B.S.E.) som kan
- bruges til to forskellige formål.
-
- For det første kan den vise dig 'hvad fremtiden bringer'. I det
- øjeblik du har startet sonden, vil du se hvad den ser, gennem et indbygget
- kamera (Det Tredje Øje). Du kan styre B.S.E.'en mens den bevæger sig, ved
- at bruge piletasterne til at guide den rundt om hjørner og ned ad
- korridorer (dette er meget nyttigt hvis du kun har lidt energi tilbage og
- vil se hvad der er længere fremme). Sonden vil kun overleve i cirka 5
- sekunder inden forbindelsen afbrydes, og den vil fungere dårligere hvis den
- rammer en væg eller en dør. Bemærk at mens du kontrollerer B.S.E.'en, vil
- din ubeskyttede værtskrop være sårbar over for fjendtlige angreb.
-
-
- B.S.E.'EN BRUGT TIL OVERTAGELSE AF VÆSENER
- ------------------------------------------
- Den anden funktion som B.S.E.'en har, er den vigtigste, og dette er
- også et integreret element i fuldførelsen af dine missioner.
-
- Hvis du tidligere har frosset en fjende (se Frysning), kan du bevæge
- sonden ind i den frosne person. Hvis det lykkes, vil dine Bio-programmer
- klargøre en hjernebarksindtrængen gennem væsenets
- identifikationsimplantering, og din livskraft vil blive overført til denne
- person, hvilket vil give dig kontrol over ham og lade dig blive denne
- person.
-
- Sekvensen er hurtig og voldsom, men når det lykkes, vil du kunne se et
- glimt af din tidligere værtskrop som falder til jorden mens synsvinklen
- ændres.
-
- Overtagelse af andre væsener er afgrørende i visse missioner, for
- eksempel kan det være at du skal blive en mekaniker for at betjene et
- bestemt stykke maskineri, eller måske ÀÀDenne 'patch' kan ændre position
- mens fjenden jagter dig, men når den når en blindgyde, vil den begynde at
- gå tilbage til udgangspositionen af 'patchen' og så gå ud i andre grene af
- banen foren forsker for at få adgang til sikrede forskningslaboratorier,
- eller måske endda en ansigtsknuser for at få en hurtig 'tæt på
- gulvet'-flugt fra en frygtindgydende situation.
-
-
- OPSAMLING AF OBJEKTER OG VÅBEN
- ------------------------------
- Du kan opbevare op til 3 ting (objekter eller våben) ad gangen, og
- disse kan tilgås under spillet ved at bruge funktionstasterne F1, F2 og F3.
-
- Standardvåbenet ligger altid på F1.
-
- Når du går over en ting (som kan samles op), vil den automatisk blive
- fyldt ned i en af dine tomme lommer. Hvis alle lommer er fulde, og du
- ønsker at bytte en af dine opsamlede ting med en ny, så skal du bare stå
- over den nye ting og trykke enten F2 eller F3 for at bytte.
-
- Du kan også få information om dit aktive objekt eller våben ved at
- holde Help-tasten på tastaturet nede.
-
-
- VÅBEN
- -----
- Våbenarsenalet i Genetic Species er et af de mest brutale som noget
- Amiga-spil nogen sinde har haft, det indeholder alt fra elektriske
- boremaskiner over granatkastere til raketskydere, så du vil aldrig være
- helt hjælpeløs når du står over for utrolige odds. Når du overtager
- bestemte væsener, får du automatisk adgang til deres våben, men mange våben
- ligger også spredt rundt omkring på banen.
-
- Husk på at visse våben kun må bruges af bestemte væsener, så vær
- forsigtig og vælg klogt når du overtager et andet væsen.
-
-
- VÅBEN I DETALJER
- ----------------
- Der er mange våben til rådighed i Genetic Species, men her er en kort
- liste over de mest almindelige.
-
- MINIPISTOL
- Ammonitionstype: KUGLER
- Monteret - Ekstrem skudrate - Larmende
-
- 44-PISTOL
- Ammonitionstype: PROJEKTILER
- Medium skudrate - Standardvåben - Meget ammunition - Larmende
-
- FLECHETTE
- Ammonitionstype: METALSPLINTER
- Medium rækkevidde - Meget dødbringende - Høj skudrate - Lidt ammunition
-
- TAZER
- Ammonitionstype: ELEKTRISKE LADNINGER
- Store mængder ammunition - Lav rækkevidde - Frysningsevne - Lydsvag
-
- FLAMMEKASTER
- Ammonitionstype: BENZIN
- Monteret - Medium hastighed - Lav rækkevidde - Meget ammunition
-
- BRANDØKSE
- Nærkamp - Ubegrænset brug
-
- LYDLØS PISTOL
- Ammonitinostype: PROJEKTILER
- Meget ammunition - Lydløs
-
- LASERMINE
- Ammonitionstype: EKSPLOSIVER
- Manuel opstilling - Ekstremt dødelig - Bevægelsessensor
-
- FRYSNINGSPISTOL
- Ammonitinostype: FRYSNINGSGRANATER
- Minimal skudrate - Lav hastighed - Lav rækkevidde - Frysningsevne
-
- LASERRIFFEL
- Ammonitionstype: FOTONER
- Rammer øjeblikkeligt - Medium rækkevidde - Lang ladningstid
-
- PLASMAPISTOL
- Ammonitionstype: PLASMAPILE
- Medium hastighed - Medium skudrate
-
- INDUSTRI-BOREMASKINE
- Ammonitionstype: Nukleærdrevet batteri
- Nærkamp - Det mest dødbringende våben
-
- RAKETSKYDER
- Ammonitionstype: EKSPLOSIVER
- Monteret - Meget dødbringende - Lidt ammunition
-
- ANGREBSRIFFEL
- Ammonitionstype: KUGLER
- Høj skudrate - Høj hastighed
-
- HÅNDGRANAT
- Ammonitionstype: GRANATER
- Langsom skudrate - Meget dødbringende
-
-
- AMMUNITION
- ----------
- Et våbens blod! Du vil snart lære at lige meget hvor godt et våben er,
- så er det ubrugeligt uden ammunition. Ammunition kan samles op rundt
- omkring på banerne, men styr dine behov for at bruge det, da der ikke er
- noget værre end at blive fanget i en korridor med 6 fuldt armerede droider
- som nærmer sig, mens du kun har en kugle tilbage! Så kan du lige så godt
- bruge kuglen på dig selv! :)
-
- Visse våben (for eksempel brandøksen) har ubegrænsede mængder ammunition.
-
-
- FJENDE-INFORMATION
- ------------------
-
- Sikkerhedssoldat
-
- En normal selskabs-sikkerhedssoldat som bærer en lys, ergonomisk
- påklædning som kan modstå få direkte skud. Sikkerhedssoldater vandrer rundt
- i korridorerne på basen og skyder mod ubudne gæster med deres .44-pistoler,
- og de stopper aldrig op for at stille spørgsmål først. Deres implanteringer
- har en lav grad, og de er sårbare over for sondeangreb.
-
- Sikkerhedsofficer
-
- Sikkerhedsofficerer har højere rang og er mere modstandsdygtige,
- hurtigere og voldeligere end normale soldater. De bærer opgraderede
- ergonomiske dragte og går med .44-automatpistoler. Deres implanteringer er
- simple for at bevare den menneskelige intelligens og det menneskelige
- initiativ. Vigtige rum kan ofte kun tilgås af sikkerhedsofficerer.
-
- CyberSpejder
-
- Formationen af automatiserede forsvarsstyrker. Svævende nogle
- centimeter over gulvet er de dødbringende fjender i øde korridorer på grund
- af deres hastighed. Den lille mængde menneskelig kød og hjerne som er
- tilbage, er gemt inden i stålhylsteret. Deres implanteringer beskyttes af
- ekstra kredsløb, og derfor er det svært at overtage dem uden at dræbe dem.
-
- Ansigtsknuser
-
- Dette genetisk fremstillede væsen har ikke noget officielt navn. Vi
- formoder at det er en ny krigsenhedsprototype som er flygtet fra et
- laboratorium, og tilsyneladende kan det formere sig uden kunstig hjælp. Som
- den perfekte base-angriber er den ekstremt hurtig, og den syre som den
- spytter ud, skaber et meget farligt væsen. Den har ingen implanteringer,
- men dens genetiske kontrolmekanismer er meget sårbare over for
- væsensovertagelser.
-
- Mekaniker
-
- Også kendt som 'beskidte rotter'. Mekanikerne holder basen kørende, de
- bærer ingen beskyttelse og deres implanteringer er primitive, men når de
- blot ser en indtrængende, bliver de blodtørstige. Hvis du kommer for tæt på
- en, vil han prøve at skære dig i stykker med hans brandøkse, så vis ham
- nåde og dræb ham. Mekanikere er også nødvendige for at tilgå visse
- systemer.
-
- Kommandør
-
- Den øverstbefalende officer på basen er det hårdeste og farligste
- menneske som du vil støde på. Han kaster dødbringende granater efter
- indtrængende. Visse sikrede områder kan kun tilgås af kommandøren eller
- nogen som bærer et kommandør-nøglekort.
-
- Zombie
-
- Zombier er ofre for onde genetiske eksperimenter. Mens de trækker
- deres rådnende lemmer rundt, er de langsomme, men også svære at dræbe.
- Deres lydløse våben er ikke særlig kraftige, men zombier bliver gerne ved
- med at skyde på dig i en evighed. Deres implanteringer har svært ved at
- kontrollere den skadede hjerne, og at overtage dem er ofte den letteste
- måde at give dem evig fred på.
-
- Gele-mand
-
- Der vides ikke meget om dette bughulevæsen, men gelemanden er endnu en
- genetisk skabelse lavet til miljøer med ekstreme lufttryk.
-
- Knæler
-
- Heller ikke dette væsen vides der meget om. Det bærer tilsyneladende
- en form for psi-våben.
-
- Mekanoide
-
- Stærke forsvarsenheder som bærer dødbringende flechette-pistoler. 90%
- af deres kroppe er blevet mekaniseret og armeret for at kunne absorbere en
- enorm belastning. Deres implanteringer er stærke, og et B.S.E.-angreb uden
- frysning vil efterlade dem alvorligt sårede. Bemærk at de kun er beregnet
- til krigsførsel og derfor ikke kan håndtere fine objekter såsom nøglekort
- og små våben.
-
- Forsker
-
- Forskningspersonellet i laboratorierne. De bærer ingen beskyttelse og
- har svage våben. Deres implanteringer er ikke designet til at afvise
- sondeangreb, så de kan let overtages. Visse områder kan kun tilgås af
- forskere.
-
- Stormtropper
-
- Aggressive kommandotropper, specielt trænet til at lokalisere og dræbe
- indtrængere. Standardvåbnet er laserriflen som de lykkeligt vil bruge til
- at snigmyrde dig. Deres armering er let for at muliggøre maksimal
- bevægelighed, og deres implanteringer er af mellemgrad.
-
- Kamæleonsoldat
-
- Huden på kamæleonmanden er blevet ændret til at kunne camouflere
- kroppen. Dette fungerer bedst når han står stille, kun når han skyder og
- bliver ramt, vil der forekomme forstyrrelser i camouflagefeltet som vil
- afsløre det lille menneske indeni. Højhastigheds-angrebsriflen som
- kamæleonsoldaterne går med, er for farlig til at ignorere, så lad være med
- det. Implanteringerne vil overgive sig under vedvarende angreb.
-
- Ulvehoved
-
- Denne tobenede dræbermaskine er en af de farligste enheder. Monteret
- på venstre arm sidder en raketskyder. Du har nok gættet det, raketskydere
- er ikke godt for dit helbred. Visse enheder kommer med en Vulcan-minipistol
- i stedet. De kontrollerende implanteringer i denne enhed vil kun overgive
- sig hvis de er frosne.
-
- Rumpilot
-
- Når de ikke styrer rumskibe, er piloterne forståeligt nok i et dårligt
- humør. Rumpiloterne bærer en granatkaster som affyrer frysningsgranater som
- kan dysse selv den største, brutale fyr i søvn. Den klodsede rumdragt
- lægger beslag på bevægeligheden, men beskytter samtidig mod vakuum og
- sondeangreb.
-
- Kamp-cyborg
-
- Kamp-cyborgs er forbedrede, hårdt armerede mennesker som kan bevæge
- sig med høj hastighed. De bærer flammekastere til at riste deres fjender.
- På grund af den blottede overkrop er implanteringerne svage i forhold til
- kroppens levetid.
-
-
- FRYSNING AF VÆSENER
- -------------------
- Der er specifikke frysevåben til rådighed, og disse giver skarpe,
- koncentrerede, elektriske energiskud eller fryserøg, og når de bruges
- rigtigt, vil de fryse næsten alle levende væsener.
-
- Somme tider får frosne væsener en kold, blå farve mens deres celler
- midlertidigt størkner, og i alle korrekt udførte frysninger forbliver
- væsenet bevægelsesløst. Selv om frysningen kun er midlertidig, bør det give
- dig nok tid til at affyre B.S.E.'en for at overtage væsenet eller i det
- mindste til at løbe væk.
-
- Visse mindre våben kan også fryse væsener, men er knap så pålidelige.
-
-
- BÆRBART KORT
- ------------
- For at hjælpe dig med at holde øje med din position på banen er du
- også udstyret med en bærbar kort-enhed. Denne kan aktiveres eller
- deaktiveres ved at trykke på en knap, og den kan også
- forstørres/formindskes så den fylder hele eller en del af skærmen.
-
- Det er også muligt at sætte lysstyrken så kortet kan sløres ned i dit
- udsyn sådan at du kan fortsætte spillet mens du kigger på det. Kortene bør
- dog kun blive brugt som en grov guide til lokaliteterne da dataene kan være
- forældede og ikke viser alle hemmelige steder.
-
-
- TIPS OG TRICKS
- --------------
- Du kan aldrig vide hvad der sker i Genetic Species. Nogle problemer er
- luskede, og ikke alt skal ødelægges eller skydes væk. Hold øje med
- hemmelige passager og rum, og vær altid sikker på at du har overtaget det
- rigtige væsen til din opgave. Held og lykke!
-
-
- STANDARD-TASTATUROPSÆTNING
- -------------------------
- Pil venstre - Roter venstre
- Pil højre - Roter højre
- Pil op - Gå fremad
- Pil ned - Gå baglæns
-
- < - Gå sidelæns til venstre
- > - Gå sidelæns til højre
- Du kan også gå sidelæns ved at holde den højre Amiga-tast nede mens du
- trykker på piletasterne til venstre og højre.
-
- Mellemrum - Betjen døre, kontakter, terminaler og lifter
- Højre Alt - Affyr dit våben
- Højre Shift sammen med piletasterne - Løb
-
- Help - Giver dig information om det aktive våben
- Del - Klargør Bærbar Sonde-Enhed
- Esc - Tving BioSkifteren til at gå ud af værtskroppen.
- Slettetasten - Se bag dig (gyyyys!)
-
- Caps Lock - Ændr kortfremvisningen
- Numerisk '+' - Forstør kortet
- Numerisk '-' - Formindsk kortet
- Ctrl og '+' - Forøg lyset i kortet
- Ctrl og '-' - Formindsk lyset i kortet
-
- F1 til F3 - Vælg våben eller objekt som du bærer.
-
- Esc og ~ - Hurtig afslutning
-
-
- MUSESTYRING
- -----------
- Hvis du har valgt musen som dit primære styreredskab, kan du rotere
- alle 360 grader ved at bevæge musen mod venstre og højre. Museknapperne
- (den venstre, højre og midterste) kan sættes til at skyde, gå, løbe,
- bombardere osv. Bemærk: Alle taster kan også bruges når du benytter musen.
-
-
- TIL SIDST
- ---------
- Vi håber at du nyder Genetic Species lige så meget som vi har nydt at
- lave det.
-
- For at holde dig orienteret om fremtidige forbedringer og
- informationer kan du besøge Vulcans hjemmeside
- www.vulcan.co.uk
- og Genetic Species' udvikleres side
- www.marble-eyes.dk
-
- GLÆD DIG TIL GENETIC SPECIES-BANESKABER-CD-ROM'EN - KOMMER SNART
-
- Genetic Species, cd-rom
- Copyright 1998 Vulcan Software Ltd & Marble Eyes.
- Alle rettigheder er reserveret.
-
-