home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ Media Share 9 / MEDIASHARE_09.ISO / mag&info / loke-017.zip / STASI.ASC < prev    next >
Text File  |  1994-02-08  |  13KB  |  194 lines
  1.                        Vores eget Stasi
  2.                     af Arne Herl¢v Petersen
  3.           Copyright (C) 1994 by Arne Herl¢v Petersen
  4.  
  5. Politiken har i februar 1994 bragt en række interessante artikler om
  6. PET. Efterretningstjenesten fungerer tilsyneladende som en stat i staten
  7. uden demokratisk kontrol og anvender et vidtforgrenet net af betalte
  8. stikkere, der aflægger rapporter om danske statsborgeres formodede
  9. sindelag. I forbindelse med Hetler-sagen kom det frem, at efterretnings-
  10. tjenesterne ofte anvendte danske h¢jreekstreministiske grupper til
  11. overvågningsarbejde af formodet venstreorienterede.
  12.         I den forbindelse kommer Politiken 7.2. ind på den anklage for
  13. spionage, der i november 1981 blev rettet mod mig.
  14.         Det hedder her f¢rst, at dobbeltagenten Oleg Gordjievskij var
  15. ophavsmand til oplysninger om, at jeg havde samarbejdet med den
  16. sovjetiske efterretningstjeneste.
  17.         Gordjievskij har ved flere lejligheder erkendt, at han aldrig har
  18. m¢dt mig. I sin bog "KGB" tager han heller ikke æren for at have
  19. "afsl¢ret" mig. Det eneste, han skriver om mig, er at jeg har skrevet
  20. artikler, der er kritiske over for Margaret Thatcher, Franz-Josef Strauss
  21. og andre h¢jrefl¢jspolitikere. Hvis det er spionage, er vi mange der er
  22. spioner. Han hævder, at jeg har skrevet disse artikler i samarbejde med
  23. KGB. Hvis han havde kendt mig en smule bedre, havde han måske
  24. vidst, at indholdet og tonen i disse artikler ikke afviger fra det, jeg har
  25. skrevet f¢r eller efter denne periode. Jeg er faktisk i stand til at udtrykke
  26. mig kritisk over for Thatcher og Strauss, uden at KGB beh¢ver at
  27. fortælle mig, hvad jeg skal mene.
  28.         De artikler, Gordjievskij omtaler, er skrevet mens han selv var
  29. ansat på den sovjetiske ambassade i London. Jeg tvivler på, at han på
  30. det tidspunkt har fulgt med i, hvad jeg skrev i Danmark. Jeg tror derfor,
  31. det er mere sandsynligt, at Gordjievskij har sine oplysninger fra PET
  32. end omvendt.
  33.         Videre hedder det i Politikens artikel 7.2., at jeg fik tiltalefra-
  34. fald, "fordi PET ikke på et langt tidligere tidspunkt greb ind og
  35. standsede hans samarbejde med KGB".
  36.         En så r¢rende hensynsfuldhed over for mig ligger næppe bag
  37. beslutningen om tiltalefrafald.
  38.         Når man ikke ville have sagen indbragt for en domstol, skyldtes
  39. det utvivlsomt frygt for, at jeg skulle blive frikendt. Daværende
  40. udenrigsminister Kjeld Olesen udtalte i Folketinget 6.11.81, at der ikke
  41. var nogen tvivl om min skyld og kom med lignende udtalelser til
  42. fjernsynet. At en repræsentant for den ud¢vende magt på denne måde
  43. tiltager sig d¢mmende magt er for det f¢rste en overtrædelse af
  44. grundlovens par. 3 og retsplejelovens par. 1016a. Men for det andet havde det
  45. været et betydeligt politisk nederlag for ham, hvis en domstol derefter
  46. havde frikendt mig.
  47.         Og det måtte en domstol have gjort. For de påstande, daværen-
  48. de justitsminister Ole Espersen fremf¢rer i sin "redeg¢relse" er dels
  49. forkerte og vedr¢rer dels forhold, der ikke er ulovlige.
  50.         En ofte fremf¢rt påstand - at den sovjetiske ambassade skulle
  51. have bestilt og betalt en underskriftsindsamling til en appel om et
  52. atomvåbenfri zone i norden - forekommer dog ikke i Espersens
  53. redeg¢relse. Kampagnen var arrangeret af mig, efter inspiration fra
  54. nordjyske fagforeningsfolk. Annoncen i "Information" med under-
  55. skrivernes navne blev betalt af fru Lise Munk Plum. Ole Espersen
  56. hævder kun, at den sovjetiske ambassade skulle have givet "tilsagn" om
  57. at betale annoncen i sommeren 1981 - flere måneder efter at den var
  58. betalt. Han siger ligeledes, at ambassaden blev "informeret" om
  59. kampagnen, hvilket folk fra ambassaden kunne blive ved at læse danske
  60. aviser.
  61.         Påstandene om at Sovjetunionen stod bag en annonce, der
  62. fremf¢rte et krav, der snart efter blev officiel socialdemokratisk politik,
  63. skal utvivlsomt ses som en rent politisk man¢vre, der skulle så tvivl om
  64. den dengang meget stærke fredsbevægelse. Det egentlige mål var
  65. muligvis at svække venstrefl¢jspartierne f¢r kommune- og folketings-
  66. valgene i november-december 1981.
  67.         Den beskedne annonce om en atomvåbenfri zone er senere
  68. skildret som det "vigtigste bevis på KGB's infiltration i fredsbevægelser-
  69. ne", bl.a. i en tale af den senere amerikanske udenrigsminister Lawrence
  70. Eagleburger, i artikler i Wall Street Journal og Encounter (begge af
  71. David Gress), i Spiegel, Time, Reader's Digest, en række aviser fra
  72. Island til Sydafrika og Singapore og i hvert fald syv b¢ger.
  73.         Et af Ole Espersens konkrete anklagepunkter er, at jeg skal
  74. have givet udtryk for, at jeg og min familie skulle evakueres med u-båd
  75. fra Tryggelev Nor til Sovjetunionen i tilfælde af truende verdenskrig.
  76. Sans for humor er ikke PET's stærke side.
  77.         Espersen mener også, at jeg har videregivet falske dokumenter
  78. fra den sovjetiske ambassade til den nordkoreanske ambassade.
  79. Hverken jeg eller den nordkoreanske ambassade har set disse dokumen-
  80. ter. Den daværende formand for venskabsforeningen Danmark-DFR
  81. Korea fik af den nordkoreanske ambassade bemyndigelse til at bevidne
  82. dette for retten i tilfælde af en retssag.
  83.         Hertil kommer, at ingen af de påståede forhold er kriminelle.
  84. I 1951 afviste VK-regeringen et socialdemokratisk lovforslag om at g¢re
  85. det ulovligt at modtage ¢konomisk bistand fra fremmede magter til
  86. publikationer o.l. Dette afslag skal if¢lge Alex Frank Larsen i Infor-
  87. mation 17.11.81 ses i sammenhæng med den betydelige ¢konomiske
  88. bistand fra den amerikanske efterretningstjeneste til danske menings-
  89. fæller og publikationer.
  90.         Preben Wilhjelm sagde efter justitsministeriets redeg¢relse i
  91. april 1982, at det var "noget forbandet svineri, at justitsministeren
  92. remser en række ikke-strafbare forhold op og tilsviner et menneske".
  93. Gert Petersen sagde i samme forbindelse, at sagen åbner mulighed for,
  94. at politiet kan foretage sigtelse, hvorefter ministeren frafalder tiltale,
  95. men opretholder sigtelsen og dermed afsiger dom uden om domstolene.
  96. "På den måde vil politisk debat om udenrigspolitik kunne afl¢ses af
  97. myndighedernes uhæmmede sværtning af folk af anden opfattelse",
  98. tilf¢jede Gert Petersen if¢lge Information 23.4.82.
  99.         Ved at gemme sig bag et r¢gsl¢r af tågede udtalelser og et
  100. tiltalefrafald undgik PET og regeringen at lide nederlag i retten.
  101.         Det var en nyskabelse i dansk retspleje at bruge tiltalefrafaldet
  102. på denne måde. Et tiltalefrafald kan efter dansk lov ikke appelleres.
  103. Bernhard Baunsgaard lovede i april 1982, at han ville stille forslag om
  104. at den tiltalte skulle kunne kræve en retssag ved tiltalefrald, men dette
  105. forslag har man ikke siden h¢rt noget til.
  106.         Retsplejeudvalget under Dansk Retspolitisk Forening siger i en
  107. udtalelse 9.6.82, at denne anvendelse af tiltalefrafaldet "leder tanken hen
  108. på tidligere tiders inkvisitoriske retspleje med tilsidesættelse af elemen-
  109. tære retsplejeprincipper". Peter Blume fremf¢rte i artiklen "Tiltalefra-
  110. fald" i "Ugeskrift for retsvæsen" lignende synspunkter. Folketingets
  111. senere ombudsmand, dr.jur. Hans Gammelgaard-Hansen kalder i
  112. Politiken 19.4.82 den nye anvendelse af tiltalefrafaldet "betænkelig" og
  113. "problematisk". Kriminalinspekt¢r Eigil Dalgaard, der modsatte sig
  114. denne anvendelse af tiltalefrafaldet, forlod i protest sin stilling i PET.
  115.         Det var bemærkelsesværdigt, at hverken jeg eller min forsvarer
  116. måtte få at vide, hvad jeg konkret var anklaget for. Min forsvarer måtte
  117. end ikke se PET's aflytningsrapporter og ¢vrige materiale mod mig. At
  118. en anklaget ikke må få at vide, hvad han er anklaget for, lyder som en
  119. historie af Kafka, men er altså dansk virkelighed. 
  120.         Jeg fik kun at vide, at jeg var tiltalt efter straffelovens par. 108, der
  121. siger, at den der "foretager sig noget, hvorved fremmed efterretningst-
  122. tjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at
  123. virke indenfor den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6
  124. år." Der er almindelig enighed om, at det er en gummiparagraf, der stort
  125. set kan anvendes efter forgodtbefindende. Daværende justitsminister
  126. Ole Espersen lovede, at han i folketingsåret 1982-83 ville fremsætte
  127. lovforslag om ændring og præcision af denne paragraf, men det er aldrig
  128. sket. Som paragraffen er udformet, kan man få seks års fængsel for at
  129. fortælle en chauff¢r ved den amerikanske ambassade, hvordan han
  130. kommer til Glostrup.
  131.         "Spionage" har hidtil betydet udlevering af hemmeligheder, især
  132. vedr¢rende militære eller politiske forhold, til fremmed magt. I
  133. forbindelse med sagen mod mig indf¢rte man et nyt og interessant
  134. begreb - indflydelses- eller påvirkningsagent.
  135.         Rent konkret havde jeg gjort mig skyld i at spise frokost og
  136. have samtaler med forskellige ansatte ved den sovjetiske ambassade.
  137. Herunder argumenterede de for den sovjetiske holdning til aktuelle
  138. politiske sp¢rgsmål, mens jeg fortalte om min mening. Jeg har eller
  139. havde ingen adgang til fortrolige oplysninger af nogen art. Jeg syntes,
  140. at det var gavnligt at h¢re på andres meninger og fortælle dem om, hvad
  141. jeg - som politisk interesseret på den danske venstrefl¢j - syntes. Jeg var
  142. godt klar over, at PET var interesseret i vores samtaler. Hvis vi spiste
  143. ude i byen, sad der altid PET-folk og spiste ved et bord i nærheden. De
  144. gange en ansat fra den sovjetiske ambassade bes¢gte mig - i forbindelse
  145. med foredrag eller arrangementer på Fyn - holdt en bil med PET-folk
  146. parkeret oppe på hj¢rnet af vejen, hvor jeg bor. Denne interesse fra
  147. PET's side bekymrede mig ikke, for jeg syntes ikke, jeg havde noget at
  148. skjule. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at man skulle
  149. kalde en sådan almindelig politisk diskussion for spionage - så meget
  150. mindre som jeg konkret vidste, at mange journalister, politikere og
  151. andre havde tilsvarende samtaler.
  152.         Hvis de ambassadefolk, jeg snakkede med, kom fra KGB og
  153. ikke bare var attachéer, som de udgav sig for, udf¢rte de i hvert fald et
  154. arbejde, der ikke er efterretningsmæssigt, men udf¢res af ansatte ved alle
  155. ambassader. Deres stemningsrapporter og fors¢g på at informere om
  156. deres lands bevæggrunde var ikke anderledes end det arbejde, en dansk
  157. kultur- eller handelsattaché udf¢rer. Når man overhovedet har
  158. diplomatiske forbindelser mellem landene, er det vel for at lette en sådan
  159. str¢m af informationer og synspunkter.
  160.         Jeg er den eneste, der nogen sinde er blevet anklaget for at være
  161. "indflydelses- eller påvirkningsagent". Jeg tror, der var tale om en
  162. pr¢veballon, der faldt til jorden - ikke mindst fordi pressen i 1981-82
  163. rettede en skarp kritik mod justitsministerens fremgangsmåde.
  164.         Det er fortjentsfuldt, at Politiken nu tager hele sp¢rgsmålet om
  165. PET op. Men jeg synes, det er to punkter, man burde se nærmere på.
  166.         1. Hvem fandt på begrebet "indflydelsesagent"? Kan udtrykket
  167. anvendes om normal politisk virksomhed? Er vi ikke alle påvirknings-
  168. agenter for hinanden? 
  169.         2. Kan vi tolerere et net af betalte, frivillige og ufrivillige
  170. stikkere og sindelagsrapport¢rer i Danmark? Politiken skrev 6.11.81 i
  171. en forsideartikel, at PET gennem fire år havde presset en kvinde på
  172. Langeland til at skygge mig, idet man foregav at hun risikerede straf,
  173. hvis hun ikke efterkom PET's ordre om at give hyppige indberetninger
  174. om mig. Hjemmeværnets medlemmer har pligt til at rapportere
  175. formodet "femte kolonne-virksomhed". Hjemmeværnskompagni 9112
  176. udstedte således i oktober 1977 instruks til medlemmerne om at være
  177. "agtpågivende over for tegn, som kan betyde 5. kolonne virksomhed"
  178. som "færden af folk, som ellers ikke plejer at komme på egnen" og
  179. "afholdelse af m¢der i private hjem". 
  180.         Når der overhovedet blev f¢rt sag mod mig, skyldes det sikkert
  181. rapporter om at man f.eks. havde set biler med blå diplomatplader
  182. foran mit hus.  En smule eftertanke ville have vist, at rigtige spioner
  183. næppe i den grad reklamerer med deres tilstedeværelse, men da sagen
  184. f¢rst var sat i gang, rullede den åbenbart videre af sig selv.
  185.         Vi gyser over Stasis operationer i det tidligere DDR og anser
  186. det for retfærdigt, at de forfulgte nu får opgivet navnene på deres
  187. stikkere og angivere.
  188.         Hvorfor kan vi ikke gå ind for samme principper i Danmark?
  189. Hvorfor kræver vi ikke samme åbenhed og aktindsigt som i andre lande,
  190. fra USA til tidligere ¢stlande? Hvorfor skal vi holde hånden over vores
  191. eget Stasi? Hvorfor er det ofrene, der skal hænges ud, og ikke stikkerne
  192. og det hemmelige politi? 
  193.  
  194.