home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ Media Share 9 / MEDIASHARE_09.ISO / mag&info / loke-017.zip / FEBKLIP.ASC < prev    next >
Text File  |  1994-02-15  |  73KB  |  1,288 lines

  1.                        Presseklip
  2.               1. januar - 15. februar 1994
  3.  
  4.                          DANMARK         
  5.  
  6.  
  7.                      Boykot GiroBank
  8.  
  9. Fra 1. marts skal de fleste privatkunder i Girobank betale penge for at
  10. have konto i banken. Syv kroner om måneden for en l¢nkonto og ti
  11. kroner for en betalingskonto... Det er ikke gjort med de faste gebyrer.
  12. ¥nsker kunden at foretage flere end fem papirbaserede betalinger pr.
  13. måned, koster det tre kroner stykket, og ekstra konto-udtog betales med
  14. otte kroner... Girobank regner med, at gebyrerne og de f¢lgende
  15. administrative besparelser skal forbedre bankens regnskab med 150-200
  16. millioner kroner på årsbasis.
  17.                            Politiken, 25.1.94
  18. Efter privatiseringen skal der nu betales gebyrer for noget, der f¢r var
  19. gratis... Det må jo gå sådan, når en ellers sund statsvirksomhed med
  20. landets st¢rste omsætning, pludselig skal til at være l¢nsom for private
  21. aktionærer i stedet for at være til gavn for hele landet. Det smager af
  22. afpresning... Jeg overvejer selv seri¢st efter 20 gode år med Postgiro at
  23. boykotte GiroBank og vil opfordre andre til de samme overvejelser. Jeg
  24. vil især anbefale de gode, billige non-profit banker som f.eks. Din Bank,
  25. Lån- og Sparbanken m.m.    
  26.                            Henrik Pedersen, læserbrev i Politiken
  27.                            28.1.94
  28.  
  29.             Tænk hvor pænt af statsadvokaten!
  30.          Nogle af ofrene for politiets skyderier
  31.                     slipper for straf
  32.  
  33. Statsadvokaten for K¢benhavn Hanne Bech-Hansen opgav torsdag at
  34. rejse tiltale mod seks af de elleve personer, der blev ramt af politiets
  35. skud på N¢rrebro efter unions-afstemningen i maj sidste år. Herefter
  36. skal kun tre af de elleve med sikkerhed m¢de for retten... Yderligere 35
  37. personer, der ikke blev ramt, bliver tiltalt for at have deltaget i urolig-
  38. hederne...
  39. Sagerne mod de seks bliver droppet, fordi anklagemyndigheden har
  40. vurderet, at der ikke er grund til at tro, at sagerne vil kunne f¢re til
  41. dom... En anden begrundelse er... at betjentene i nogle tilfælde ramte de
  42. forkerte, fordi der var så megen tumult, at flere betjente kom ud af
  43. balance kort f¢r de sk¢d.
  44.                            Information. 28.1.94
  45.  
  46.                Ansatte ved Rigshospitalet
  47.               arrangerer ligshows for penge
  48.  
  49. En betroet medarbejder ansat ved K¢benhavns Universitet og med
  50. hovedn¢gle til Rigshospitalets Teilum-bygning har gennem længere tid
  51. misbrugt sit embede til at tjene ekstra penge. Efter m¢rkets frembrud
  52. har han mod betaling lukket hvem som helst ind til makabre lysbilleder
  53. og film i husets auditorium. Derefter har han f¢rt dem ned i hospitalets
  54. ligkældre, hvor han har blotlagt de d¢de med tilbud til de bes¢gende om
  55. både at se og r¢re.
  56. Laboratoriemester Bjarne Hansen var torsdag aften en meget levende
  57. fortæller, da han havde bes¢g af et halvt hundrede postfolk fra
  58. posthusene i Aller¢d, Hiller¢d, Helsinge og Græsted... For 50 kroner pr.
  59. næse fik vi et yderst makabert show at se... Efter en rygepause fulgte
  60. Hansen sin flok gennem m¢rke kældergange... til det k¢lerum, hvor
  61. (man) opbevarer de afk¢lede lig om natten. Her l¢ftede han på lig-
  62. klæderne, så alle kunne stifte nærmere bekendtskab med et d¢dt
  63. menneske... En ældre dame blev udvalgt og blottet fra top til tå blev
  64. hendes afsjælede legeme genstand for adskillige nysgerrige fingres
  65. vandren...
  66. "Selvf¢lgelig findes der et liv efter d¢den. Det hedder maddiker".
  67. Aftenens vært er i grinende storform... Så f¢lger en serie af voldsomme
  68. mord... Her har vi Makrellen. Hvor mange huller har han i brystet... A
  69. propos fisk, I skulle se hvor mange fladfisk og ål, der kan sive ud af en
  70. strandvasker, når vi skærer ham op. Jeg æælsker stegt ål... Små piger
  71. med sakse i ryggen og overskåret hals får et par anekdoter med på vejen.
  72.                                   Ekstra Bladet. 23.1.94
  73. Laboratoriemester Bjarne Hansens ligshow var godt og grundigt
  74. ind¢vet gennem mange års tæt samarbejde i 80erne med den konstitu-
  75. erede chef på Retsmedicinsk Institut.
  76. Chefen - den kendte retsmediciner Preben Geertinger - forestod således
  77. aftenforestillinger mod betaling gennem mange år med trofast hjælp fra
  78. den daværende laboratoriebetjent. Da Geertinger gik på pension for to
  79. år siden, overtog Bjarne Hansen butikken.
  80.                                   Ekstra Bladet. 25.1.94
  81.  
  82.                  Dansk industri krævede
  83.             flere tilsætningsstoffer i maden
  84.  
  85. Da socialdemokraten Jan Tr¢jborg den 16. december som industrimini-
  86. ster tog til m¢de i Bruxelles... var han fast besluttet på at kæmpe hårdt
  87. for at sikre den danske milliardeksport af fetaost. Han havde lovet også
  88. a kæmpe for forbrugernes sundhed og kræve brugen af tilsætningsstoffer
  89. i maden begrænset. Men han frygtede at tabe fetaproduktionen på
  90. gulvet, hvis han slog for hårdt på de gr¢nne holdninger.
  91. Jan Tr¢jborg og de danske embedsmænd fik sikret fetaproduktionen.
  92. Til gengæld blev listen over tilsætningsstoffer længere... Hensynet til
  93. erhvervsinteresser fik f¢rsteprioritet...
  94. Da Europaparlamentets milj¢udvalg fastlagde sin holdning den 27. april
  95. var der kun én dansker til stede, SFs John Iversen. Han stemte for
  96. milj¢udvalgets ændringsforslag, der nok ville stramme direktivet en
  97. smule, men slet ikke l¢se de danske problemer...
  98. Milj¢udvalget er i det store og hele godt tilfreds med forslaget, som man
  99. anser for at være en "acceptabel middelvej" mellem hensynet til
  100. forbrugerne og Europas levnedsmiddelindustri.... Udvalget erkendte at
  101. mange b¢rn er overf¢lsomme over for tilsætningsstoffer. Men "de
  102. vokser fra det", konkluderede udvalget.
  103. Der var heller ingen danske medlemmer, der protesterede, da Europa-
  104. parlamentet den 26. maj godkender direktivet med de store problemer
  105. for Danmark...
  106. De danske f¢devarevirksomheder har, stik imod hvad de selv bagefter
  107. fortalte, presset hårdt på for at få så mange numre som mulig med på
  108. EUs omstridte liste over tilsætningsstoffer.... Forbrugerorganisationerne
  109. er også blevet h¢rt. Men måske i h¢jere grad overh¢rt... Danske
  110. Slagterier har også tilsluttet sig at såvel sulfitter som natamycin kom
  111. med på positivlisten.
  112.                                   Politiken. 2.2.94
  113.  
  114.  
  115.               Danske milj¢garantier er fup
  116.  
  117. Der var ingen t¢ven eller tvivl i stemmen, da statsminister Poul Schlüter
  118. den 28. januar 1986 rejste sig fra sin plads i Folketingssalen og besteg
  119. talerstolen: "Flere ordf¢rere har sagt: Vi vil selv bestemme på milj¢om-
  120. rådet, og det forstår jeg godt... Nu får vi et andet system, der går ud på,
  121. at vi kan fastsætte vore egne danske nationale regler, og det er nyt i EF,
  122. at det anerkendes i EF-retten"....
  123. Det er ikke ligefrem en velbevaret hemmelighed, at Danmark har en
  124. meget mere vidtgående fortolkning om anvendelsen af milj¢garantien
  125. end den, der anlægges af især den juridiske tjeneste i Europa-Kommis-
  126. sionen... Kommissionen mener, at det er landet, der anvender mil-
  127. j¢garantien, der skal f¢re bevis ved domstolen for, at anvendelsen er
  128. berettiget... Der er derfor en risiko for, at hvis Danmark benytter
  129. milj¢garantien i forhold til madsminkedirektivet, vil det blive afsl¢ret,
  130. at Danmark i 1986 overfortolkede garantien.
  131. Heller ikke, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at nogle af de
  132. stoffer, der nu tillades i madsminkedirektivet i Danmark vil blive regnet
  133. for farlige, vil det være muligt at stramme de danske regler med
  134. henvisning til milj¢garantien uden at der er risiko for en fortolknings-
  135. kolission.
  136.                                   Information. 10.2.94
  137.  
  138.  
  139.             Flertal vil sætte b¢rn i fængsel
  140.  
  141. 61 pct. mener, at den kriminelle lavalder - dvs straffen for hvornår man
  142. kan straffes for en lovovertrædelse - skal være lavere end den er nu... 29
  143. pct. vil ikke have grænsen flyttet... 25 pct. foretrækker en lavalder på 12
  144. år... mens 6 pct. vil gå ned til 11 år eller derunder.
  145.                                   Jyllands-Posten. 14.2.94
  146.  
  147.  
  148.             Kun få har glæde af skattereform
  149.  
  150. Over 80 procent af befolkningen mener..., at den nye skattereform enten
  151. direkte har forringet deres ¢konomi eller situationen i bedste fald blot
  152. er uændret. Det viser en ny Greens-unders¢gelse i B¢rsen mandag.
  153. Det er kun blandt folk med en indkomst over 500.000 kroner om året,
  154. at antallet af skatteydere, der har ¢konomisk gevinst, er lige så stort
  155. som antallet med dårligere ¢konomi, nemlig 21 procent hver.
  156. For de 44 procent af samtlige l¢nmodtagere og pensionister, der kun har
  157. op til 150.000 kroner om året, er det mindre end 14 procent, der mener,
  158. at de har fået flere penge mellem pengene... Og det er vel at mærke f¢r
  159. folk betaler regningen fra de planlagte såkaldte gr¢nne afgifter.
  160.                                   Arbejderen. 15.2.94
  161.  
  162.                          NORDEN
  163.  
  164.              Svensk neutralitet var svindel
  165.  
  166. Sveriges neutralitet i efterkrigstiden var et bluffnummer. Det afsl¢rer en
  167. unders¢gelse, der har kortlagt et omfattende militært samarbejde med
  168. USA og NATO. Neutraliteten tjente som et maskespil i forhold til
  169. Sovjetunionen... I 1951 overgav Erlanders regering et dokument til
  170. englænderne, som i detaljer afsl¢rede hele den svenske forsvarsplan...
  171. USA og  NATOs hensigt var indirekte at indlemme Sverige i det
  172. amerikanske forsvarssamarbejde i tilfælde af en europæisk storkrig.
  173. Meget tyder på, at amerikanernes atomare forsvarsprogrammer ikke
  174. blot omfattede Norge og Danmark, men også Sverige.
  175.                                   Politiken. 9.2.94
  176.  
  177.                        VESTEUROPA
  178.  
  179.           OECD foreslår at presse l¢nnen i bund
  180.  
  181. H¢j beskæftigelse lader sig vanskeligt forene med stor lighed i l¢n-
  182. ningerne på arbejdsmarkedet. Dette kontroversielle budskab udmelder
  183. Organisationen for ¥konomisk Samarbejde og Udvikling i Paris klarere
  184. end i tidligere rapporter... Et af de centrale politik-forslag, som i ¢vrigt
  185. også er indeholdt i hvidbogen fra Delors - går ud på at nedsætte eller
  186. helt afskaffe de l¢nskatter/arbejdsmarkedsafgifter, som arbejdsgiverne
  187. i mange lande, især i Europa, betaler til statskasser og fonde oven i den
  188. egentlige l¢n... If¢lge rapporter en arbejdsl¢sheden blandt de vestlige
  189. industrilandes lavtl¢nnede ufaglærte... i vid udstrækning en f¢lge af, at
  190. de er for dyre i l¢n sammenlignet med faglærte... Derfor foreslår OECD,
  191. at man afskaffer de gældende minimumsl¢nninger som et instrument i
  192. lighedsbestræbelser... I det hele taget lægger OECD op til, at man fjerner
  193. ... en række politiker, der har til formål at fremme den ¢konomiske
  194. lighed.
  195.                                   Weekendavisen. 28.1.94
  196.  
  197.    Italienske skriftefædre opfordrer til kriminalitet
  198.  
  199. Italiensk bestseller går tæt på den katolske kirkes moral... Kun ganske
  200. få af præsterne, som i Giordano Bruno Guerris bog "Du er tilgivet"
  201. lytter til de skriftende, der afsl¢rer forbindelser med mafiaen og
  202. korrupte politikere, tilråder synderne at melde sig til retsvæsenet...
  203. "Du er tilgivet" er resultatet af de "tilståelser", forfatteren og hans to
  204. kvindelige medarbejdere har aflagt i skriftestole overalt i landet.
  205. Samtalerne blev optaget på bånd, uden at præsterne anede det...
  206. Fabriksdirekt¢ren, som har dårlig samvittighed over at han medvirker
  207. til at forgifte milj¢et, bliver beroliget: "Du beskæftiger jo flere hundrede
  208. mennesker". Manden som har k¢bt en nyre af en fattig sydamerikaner,
  209. bliver forsikret om at "Vorherre har allerede tilgivet dig. For du var jo
  210. n¢dt til det, og markedet er som det er". Og da han lidt ængsteligt
  211. sp¢rger: "Jamen, hvad med den jordiske retfærdighed?" falder svaret
  212. prompte: "Glem alt om den."
  213.                                   Jyllands-Posten. 8.2.94
  214.  
  215.                Milliardær vil k¢be Italien
  216.  
  217. Mangemilliardæren Silvio Berlusconi... "manden der ejer Italien", som
  218. han ofte kaldes, vil nu også regere landet. 25. november startede han
  219. bevægelsen "Forza Italia", som han ¢nsker at g¢re til et politisk parti...
  220. "Forza Italia" har hovedkvarter i Berlusconis 4.000 kvadratmeter store
  221. TV-bygning i Milano... Berlusconis mål er at oprette en koalition som
  222. modvægt til venstrefl¢jen... Liga Nord er lydh¢r over for et samarbejde
  223. med Berlusconi. Det vil kunne give separatistpartiet TV-sendetid til at
  224. udbrede ideen om at splitte Italien i en konf¢deration af tre stater...
  225. Nyfascisterne er også ivrige efter at komme på skærmen i Berlusconis
  226. TV-kanaler... Berlusconis fors¢g på at g¢re sig gældende i politik har
  227. også et forretningsmæssigt motiv. Han er bange for, at en venstrefl¢j vil
  228. magten vil forbyde hans private TV-kanaler og nationalisere andre af
  229. hans virksomheder... Den altid smilende og charmerende mand.. kalder
  230. sin nye politiske bevægelse for "de blå" efter sit populære fodboldhold.
  231.                                   Jyllands-Posten. 22.1.94
  232.  
  233.  
  234.                         ¥STEUROPA
  235.  
  236.      UNICEF: ¥streformer f¢rer til d¢d og fattigdom
  237.  
  238. I perioden fra 1989 til 1993 er antallet af d¢dsfald, målt i pct. af den
  239. samlede befolkning, steget med 32 pct. i Rusland. Således d¢de der
  240. sidste år 547.000 flere russere end i 1989.
  241. Eksemplet er hentet fra en rapport om de sociale konsekvenser af de
  242. politiske og ¢konomiske forandringer i ¥st- og Centraleuropa, som
  243. UNICEF, FNs b¢rneorganisation, netop har offentliggjort.
  244. Rapporten, der er den f¢rste i sin art, er dyster i sine konklusioner:
  245. ... "Krisen er uden tvivl mest markant i det ¢stlige og syd¢stlige Europa,
  246. hvor udbredelsen af fattigdom, faldende f¢dselstal, eskalerende antal
  247. d¢dsfald og en kriminalitetsb¢lge, der ikke er til at stoppe, har antaget
  248. alarmerende proportioner", hedder det i rapporten...
  249. Antallet af mennesker der lever under fattigdomsgrænsen.. er steget
  250. massivt i hele ¥st- og Centraleuropa. I Rusland, hvor fattigdoms-
  251. grænsen er sat til 100 rubler om måneden i 1989-priser, er antallet af
  252. fattige steget fra 16 pct. i november 1989 til 66,8 pct. i november 1993.
  253. I Polen fordobledes antallet af husholdninger med indtægter under
  254. fattigdomsgrænsen... I 1992 levede 42,5 pct. af alle polske familier under
  255. fattigdomsgrænsen, mod 20,5 pct. i 1989. I Rumænien lever hver anden
  256. familie, 51,1 pct., unde fattigdomsgrænsen, i Bulgarien er det 53,6 pct...
  257. De ¢st- og centraleuropæiske lande har fra 1989 til 1992 oplevet et
  258. markant fald i f¢dselsraten... Således faldt f¢dselsraten med 35 pct. i
  259. Rusland og Rumænien, mellem 15 og 20 pct. i Bulgarien og Polen og 10
  260. pct. i Ukraine, Slovakiet og Ungarn...
  261. Den gennemsnitlige levealder for mænd er i perioden 1989-92 faldet med
  262. hele to år i Rusland, 0,8 år i Bulgarien og Ungarn og 0,7 år i Polen...
  263. De hårde ¢konomiske vilkår f¢rer til en skarp stigning i psykiske
  264. sygdomme, hvilket igen kan aflæses i selvmordsraten: En stigning på 33
  265. pct. i Polen, 25 pct. i Rumænien. For det andet er der sket en stærk
  266. stigning i antallet af smitsomme sygdomme som difteritis og tuberkulose
  267. i takt med, at vaccinationsprogrammerne er brudt sammen. Endelig er
  268. der en voldsom stigning i antallet af mord og ulykker. Antallet af
  269. rapporterede forbrydelser er steget markant og stiger fortsat i alle lande
  270. i ¥st- og Centraleuropa. I Ungarn f.eks. fra 225.000 tilfælde i 1989 til
  271. 447.000 i 1992....
  272. Giovanni Andrea Cornia, lederen af forskningsprogrammet, retter... i
  273. sit forord en klar kritik af de radikale ¢konomiske reformer... "Drasti-
  274. ske prisforh¢jelser, liberalisering af handelen, devalueringer og
  275. privatiseringer (kan) ikke bringe hurtige resultater. Denne strategi har
  276. vist sig ikke at fungere i praksis... Disse omkostninger f¢rer ikke kun til
  277. un¢dvendig lidelse og tab af menneskeliv, men er også en kilde til
  278. betydelig ustabilitet og social konflikt."
  279.                                   Information. 28.1.94
  280.  
  281.            ¥steuropa overlever kun på svindel
  282.  
  283. I Polen sk¢nnes den grå ¢konomi at tegne sig for 20 pct. af bruttonatio-
  284. nalproduktet. I Ungarn udg¢r den 25 pct., i Slovakiet 30 pct. og i
  285. Serbien 70 pct... Uden ekstraindtægter af den ene eller anden art ville
  286. mange ¢st- og centraleuropæere ikke være i stand til at overleve. Og
  287. uden den grå ¢konomi ville Polen sidste år ikke have kunnet præstere
  288. en ¢konomisk vækst på fire pct. ... Fire mio. ungarere - næsten
  289. halvdelen af befolkningen - menes involveret i den uofficielle ¢konomi,
  290. der omfatter alt fra værelsesudlejning, reng¢ringsarbejde, bilreparation,
  291. hjemmeproduktion og boligbyggeri til gadesalg af ubanderolerede
  292. cigaretter og gr¢ntsager fra egen k¢kkenhave.... Til de skjulte ind-
  293. komster h¢rer også de store summer, ¢steuropæiske gæste- og sæson-
  294. arbejdere sender hjem til familie og venner. Albanske gæstearbejdere
  295. sendte sidste år 400 mio. dollars hjem, svarende til 67 pct. af landets
  296. bruttonationalprodukt... F¢r eller senere må regningen imidlertid
  297. betales. Hvis politikerne fortsat ser gennem fingre med, at milliarder af
  298. dollars forsvinder op i den blå luft, vild e få problemer med statsbud-
  299. gettet og den Internationale Valutafond (IMF), og det vil blive endnu
  300. sværere at integrere landene i vesteuropæisk ¢konomi.
  301.                                   Information. 12.2.94
  302.  
  303.  
  304.  
  305.         NATO tvinger Centraleuropa til oprustning
  306.  
  307. Siden 1989 har de tidligere Warszawapagtlande skåret kraftigt ned på
  308. forsvarsbudgetterne. Det skyldes dels den politiske og militære
  309. afspænding i Europa, dels de ¢konomiske problemer i forbindelse med
  310. omstillingen til markeds¢konomi. NATOs nye samarbejdstilbud,
  311. Partnerskab for Fred, kan imidlertid tvinge landene til at sætte deres
  312. forsvarsudgifter op og bremse den igangværende omlægning af
  313. våbenproduktionen til civile formål. For kun på den måde kan de
  314. væbnede styrker bringes op på niveau med NATO-landene.
  315.                                   Information. 2.2.94
  316.  
  317.    Tjekkiet vil sælge våben og atomteknologi til Iran
  318.  
  319. Efter kommunismens fald bebudede præsident Vaclav Havel og de nye
  320. ledere i Prag et totalt stop for landets store produktion af våben.
  321. Produktionen, der blev betegnet som umoralsk af de pacifistisk
  322. indstillede ledere i Fl¢jlsrevolutionen skulle omlægges...
  323. I dag fire år efter er Tjekkiet med stor succes ved at genindtage den
  324. traditionelle plads som en af verdens st¢rste våbenproducenter...
  325. De tjekkiske våbensmede samlet omkring industrigiganten Skoda Plzen
  326. (har) i de seneste måneder... fors¢gt at indgå en st¢rre våbenhandel med
  327. præstestyret i Iran. En handel, der sidel¢bende omfatter iransk k¢b af
  328. tjekkisk atomteknologi...
  329. I Tjekkiet er Havels "moral" kommet til kort over for landets benhårde
  330. liberalt-konservative ledelse under ministerpræsident Vaclav Klaus...
  331. Den tjekkiske regering argumenterer med, at det nye "partnerskab" med
  332. NATO-alliancen betyder, at den tjekkiske hær teknologisk skal op på
  333. NATO-niveau. 
  334.                                   Berlingske Tidende. 19.1.94
  335.  
  336.            Ungarns Zjirinovskij hedder Csurka
  337.  
  338. Ungarns farligste mand hedder Istvan Csurka. Som den russiske
  339. nationalsocialist Vladimir Sjirinovskij spiller Csurka på den voksende
  340. utilfredshed med de markeds¢konomiske reformer, den latente anti-
  341. semitisme, bekymringen for de ungarske mindretal i nabolandene, den
  342. udbredte lede ved det parlamentariske demokrati og ikke mindst
  343. f¢lelsen af national ydmygelse.
  344. Csurkas mål er at genrejse det Storungarn, der efter f¢rste verdenskrig
  345. sank i grus... I den nye ministerpræsident synes forfatteren og h¢jrepo-
  346. pulisten Csurka at have fundet en mand at rette st¢bning. Begge tilh¢rer
  347. den radikale fl¢j i Ungarns Demokratiske Forum (MDF), som Csurka
  348. i 1987 var medstifter af, og som siden 1990 har delt regeringsmagten
  349. med Husmandspartiet og de Kristelige Demokrater...
  350. Selv om Csurka benægter at være antisemit, er hans skrifter gennem-
  351. syret af antisemitiske og racehygiejniske programerklæringer. Hoved-
  352. tesen er, at Ungarn som nation er truet af en international j¢disk-
  353. bolsjevikisk-kapitalistisk sammensværgelse.
  354.                                   Information. 20.1.94
  355.  
  356.                 Det fredelige Vestbosnien
  357.  
  358. Den Autonome Provins Vestbosnien dækker et område på 34 procent
  359. af hele Cazin Krajina området... Da præsident Abdic udråbte Den
  360. Autonome Provins Vestbosnien, gjorde han også D-mark, dollar og
  361. franc til lovligt betalingsmiddel... Miraklet skete. I Velika Kladusa kan
  362. man k¢be alt. Der er ingen problemer med forsyningerne af forbrugs-
  363. varer, t¢j og sko fra Kroatien, madvarer fra den serbiske republik... "Jeg
  364. er en fredens mand", siger Fikret Abdic og fortsætter: "Izetbegovic er
  365. derimod krigens mand... Jeg går ind for en realistisk holdning til
  366. problemerne... Hver gang jeg fors¢ger at normalisere forholdet til
  367. serberne, beskylder Sarajevo mig for at være tjetnik... Hvis jeg forhand-
  368. ler med kroaterne, bliver jeg en ustasja. I steder for at skabe allierede
  369. skaber vi hele tiden fjender. I denne situation begyndte jeg at samle
  370. underskrifter for den Autonome Provins Vestbosnien for dermed at
  371. fratage Alija Izetbegovic retten til at repræsentere disse mennesker. Det
  372. gjorde jeg ikke for at opnå magt, men for at skabe fred. Det er den
  373. eneste realistiske mulighed for os. Vi lever 200 km fra den muslimske
  374. republik, som vi if¢lge fredspladsen skulle være en del af. Der er 450 km
  375. til Sarajevo. Det er årsagen til, at vi må have en vis grad af selvstyre"...
  376. Under alle omstændigheder står ingen til at tabe på den Autonome
  377. Provins Vestbosnien.... Kroatien har gode fortjenester på de varer, der
  378. sælges til provinsen i hård valuta, serbere fra begge stater kræver
  379. jævnligt betaling for de konvojer, der passerer deres område.
  380.                                   Information. 12.1.94
  381.  
  382.     Izetbegovic skiller sig af med sine medarbejdere
  383.  
  384. Da Izetbegovic begyndte at gå ind for dannelsen af en muslimsk stat,
  385. blev flere og flere af hans topmedarbejdere udskiftet... Den tidligere
  386. kaptajn i den jugoslaviske hær, Sefer Halilovic, gjorde sin entre på den
  387. politiske scene, besat af ideen om sin historiske mission som en mand,
  388. der skulle forsvare Bosniens selvstændighed.... Da man måtte opgive
  389. ideen om et selvstændigt Bosnien-Hercegovina og i stedet indledte
  390. forhandlinger om en såkaldt bosnisk stat, besluttede Izetbegovic at
  391. fjerne Halilovic... i dag... sidder han i husarrest i Sarajevo...
  392. Fyringen af en af de ledende mænd i SDA, Rusmir Mahmutcehajic, er
  393. et af de seneste eksempler på Izetbegovic' politik i Bosnien... Da
  394. Izetbegovic begyndte at satse på muslimernes politiske muligheder,
  395. passede Mahmutcehajic ikke længere ind i billedet. Mahmutcehajic'
  396. fyring er et bevis på, at Izetbegovic' mål - en muslimsk stat - forlængst
  397. har overgået Mahmutcehajic' nationalisme.
  398.                                   Information. 13.1.94
  399.  
  400.         Usikkerhed om skyld for Sarajevo-massakre
  401.  
  402. Adskillige FN-repræsentanter havde allerede (i juni 1992) fremsat den
  403. teori at massakren på folk i en br¢dk¢ i Sarajevo i maj 1992 ikke
  404. skyldtes et serbisk morterangreb, men en bombe anbragt af muslimerne
  405. selv.
  406. Det er også interessant, at tidligere blodbad på civile i Sarajevo - i
  407. januar, oktober og november 1993 - alle skete enten lige f¢r en ny
  408. forhandlingsrunde eller lige efter et nyt sammenbrud i forhandlingerne
  409. i Geneve.
  410. Det er imidlertid en kendsgerning, at det til dato ikke har været muligt
  411. med sikkerhed at udpege de skyldige for disse grusomheder - heller ikke
  412. l¢rdagens angreb på markedspladsen. Derfor kan de ikke danne
  413. grundlag for en militær aktion mod de bosniske serbere alene.
  414.                                   Information. 10.2.94
  415.  
  416.                 Risiko for et nyt Vietnam
  417.  
  418. Embedsmænd i de amerikanske udenrigs- og forsvarsministeriet
  419. advarede onsdag mod, at en bombning af de serbiske stillinger omkring
  420. Sarajevo kan udvikle sig til et "nyt Vietnam". Den amerikanske avis The
  421. New York Times citerede onsdag viceudenrigsminister Peter Tarnoff for
  422. udtalelser om, "at en indgriben i Bosnien ville lægge en bombe under
  423. Clintons præsidentskab". If¢lge Tarnoff kan et angreb betyde, at USA
  424. bliver trukket ind i en ul¢selig konflikt. Det kan betyde, at præsidenten
  425. kommer i samme situation som præsident Johnson stod i under
  426. Vietnamkrigen. Bekymringerne for et eventuelt bombeangreb deles også
  427. af forsvarschefen, general John Shalikasvilli.
  428. Generalen påpegede onsdag, at et angreb er forbundet med store
  429. tekniske vanskeligheder. "Stillingerne findes i tæt befolkede områder.
  430. Det vil derfor være vanskeligt at undgå at ramme uskyldige civile, hvis
  431. vi beslutter os for at angribe", sagde Shalikasvilli...
  432. Trods embedsmændenes advarsler går et flertal af den amerikanske
  433. befolkning ind for, at der statueres et eksempel overfor serberne.
  434. 57 procent af amerikanerne mener... at USA b¢r gribe ind i konflikten.
  435. Kun 37 procent var imod en amerikansk indgriben.
  436.                                   Information. 10.2.94
  437.  
  438.  
  439.                  Peter Wivel vil i krig
  440.  
  441. Vore mål i Bosnien... NATO-landenes tålmodighed med de serbiske og
  442. kroatiske krigsforbrydere i Bosnien er tydeligvis ved at være opbrugt...
  443. NATO er Serbiens og Kroatiens fjende... Det kan ikke være ander-
  444. ledes... Fredsfolk [er] svære at stille tilfreds. Det klogeste er givetvis helt
  445. at lade være med at fors¢ge.
  446.                                   Peter Wivel i Weekendavisen.
  447.                                   11.2.94
  448.  
  449.                  Bombning g¢r ondt værre
  450.  
  451. Bombningen af serbiske stillinger omkring Sarajevo vil kun g¢re ondt
  452. værre. Den militære effekt vil være så godt som lig nul... Til gengæld vil
  453. bombningerne ¢ge serbernes fjendtlighed over for FN. Desuden vil de
  454. styrke de kræfter i Rusland, som ¢nsker at trække Rusland ud af det
  455. internationale samarbejde... Det er naturligvis dybt beklageligt, at en
  456. enkelt massakre i Sarajevo kan få selv Eus udenrigsministre til at tabe
  457. blikket for det væsentlige. Glemt er det pludselig, at den kroatiske hær
  458. står langt inde i Bosnien, og at Kroatien er lige så værdig til at blive
  459. m¢dt af sanktioner, som Serbien nogensinde har været det. Glemt er det
  460. også, at det handler om at skabe fred... For at dulme hjemmepublikum-
  461. mets moralske kvaler, vil man g¢re *noget*, og så griber man til det
  462. ringest mulige...
  463. Et Bosnien efter Vance/Owen-planens linjer ville ikke været andet end
  464. et multi-etnisk Jugoslavien en miniature, og den konstruktion er slået
  465. fejl to gange på Balkan. Det rigtige vil være at anerkende de bosniske
  466. kroaters og de bosniske serberes ret til at tilslutte sig deres respektive
  467. moderlande, mod at de anerkender en bosnisk muslimsk stat. Selv-
  468. f¢lgelig er den konkrete grænsedragning mellem tre sådanne stater
  469. vanskelig, men såvel serbere som kroatere har givet deres tilslutning til
  470. en rimeligt specificeret fordeling af territoriet, og forslaget faldt på
  471. muslimsk utilfredshed og overmod... Med forårsoffensiven undervejs,
  472. er det sandsynligt, at også den bosnisk-muslimske regering vil give sin
  473. tilslutning til dette forhandlede landkort.
  474.                                   Kim Benzon i Politiken.
  475.                                   14.2.94
  476.  
  477.        Halvdelen af al privat opsparing i Rumænien
  478.           lagt i hænderne på en enkelt svindler
  479.  
  480. Caritas [er en] bizar virksomhed, der har narret millioner af rumænere
  481. til et "investere" enorme summer i et bedragerisk pyramidespil. Bag
  482. Caritas står Ioan Stoica, en karismatisk personlighed med gode
  483. forbindelser til Funar og hans parti, det rumænske nationale enheds-
  484. parti...
  485. Det burde være nok med pen, papir og f¢rste klasses virksomhed for at
  486. forstå, at Caritas er en syg virksomhed. Alligevel er tre millioner
  487. rumænere blevet narret til at satse så meget som syv milliarder kroner
  488. i virksomheden - i et land, hvor gennemsnitsl¢nnen er på 400 kroner om
  489. måneden. Måske halvdelen af al privat opsparing i Rumænien er lagt i
  490. hænderne på Stoica.
  491. At tjene penge som Caritas-investor er ganske ligetil. Man betaler bare
  492. mellem 100 og 1000 kroner til et af Stoicas lokalkontorer, kommer
  493. tilbage efter tre måneder og - hokus pokus - får udbetalt tre gange så
  494. meget, som man har betalt. Hvis man straks indbetaler sine penge på en
  495. ny Caritas-konto og gentager operationen fire gange, skulle en
  496. oprindelig indbetaling på 200 kroner altså efter et år være blevet 819.200
  497. kroner, minus den tiendedel Stoica beholder.
  498. Det er så indlysende umuligt, at intet fornuftigt menneske burde lade sig
  499. narre, men millioner af rumænere er troskyldigt gået i Stoicas fælde.
  500. Hans tillidsvækkende fremtoning i TV, hvor han har forklaret at
  501. pengene bliver anbragt i "hemmelige investeringer" fyldte sidste år tog
  502. og busser til Cluj med glade spekulanter.
  503. Det, der har fået karrusellen til at k¢re, er at nogle få åbenbart har tjent
  504. penge på virksomheden... Blandt dem, der var tidligt i gang med spillet,
  505. er en del blevet millioner i lei og nogle i dollars. Af tre millioner... har
  506. måske en halv million trukket gevinsten ud og er l¢bet for livet.
  507. I virkeligheden er Caritas-boblen nu i fuld gang med at briste. Allerede
  508. i januar oph¢rte udbetalingerne en uges tid.
  509.                                   Dagens Nyheter. 13.2.94
  510.  
  511.                 Albanien drukner i skidt
  512.  
  513. En rotte piler fra en åben kloak og hen over en enorm affaldsbunke...
  514. Imens fortsætter hjertekirurgen uforstyrret sit indgreb en etage over de
  515. uhumske skarn. 
  516. Ved operationens oph¢r åbnes et vindue, og skraldet tilf¢res nyt
  517. materiale. Mens lossepladsens dyr genoptager kampen for den daglige
  518. f¢de blandt gipsbandager, tamponer og blodige lagener, ruller port¢rer-
  519. ne en albansk hjertepatient... tilbage til sygestuen.
  520. Sundhedssituationen er grotesk i Europas mest forarmede land....
  521. På institutionen for åndssvage b¢rn i nordalbanske Shkoder... (er)
  522. toiletterne skvulpet over og indholdet sejler på gangene. En halv snes af
  523. den hermetisk lukkede institutions beboere s¢ger tilflugt på en seng i
  524. soveværelset.
  525.                                   Berlingske Tidende. 19.1.94
  526.  
  527.  
  528.                 Letlands udenrigsminister
  529.                 indr¢mmer diskrimination
  530.  
  531. Den lettiske udenrigsminister, Georgs Andrejevs [siger) i et interview
  532. med Information... "Den russiske befolkning i Letland kan bruges som
  533. redskab for Moskva... Det udkast til lov om statsborgerskab, der for
  534. ¢jeblikket dr¢ftes af det lettiske parlament, udelukker alle "kriminelle"
  535. og alle, der arbejder eller har arbejdet for KGB eller den sovjetiske/-
  536. russiske hær. Det opstiller desuden tre krav: Kendskab på almindeligt
  537. samtaleniveau til lettisk sprog, kendskab til lettisk historie og forfatning
  538. samt aflæggelse af en loyalitetsed. Selv for de russere, der kvalificerer
  539. sig, bliver der - if¢lge forslaget - kun givet statsborgerskab inden for
  540. fastsatte årlige kvoter. Andrejevs erkender, at forslaget er restriktivt, og
  541. at den lettiske regering nok kommer til at lempe det noget på grund af
  542. et stort internationalt pres, bl.a. fra Europarådet, der hidtil har afvist at
  543. optage Letland på grund af de diskriminerende statsborgerlove.
  544. 70 pct. af befolkningen i Riga er russere.
  545.                                   Information. 10.2.94
  546.  
  547.  
  548.                          RUSLAND
  549.  
  550.              Jeltsin d¢dssyg af skrumpelever
  551.  
  552. Boris Jeltsins helbred er i de sidste par uger blevet forværret i en sådan
  553. grad, at han fik en camoufleret ambulance i sin bilkortege... Der er et
  554. hold på fire læger, som ledsager Boris Jeltsin d¢gnet rundt..., sagde en
  555. h¢jt placeret kilde i Moskva, der er tæt på den russiske regering... If¢lge
  556. kilden, der fik oplysningerne fra nogle regeringsmedlemmer og læger i
  557. Kreml, lider Boris Jeltsin af en sygdom, der kræver gentagne blodtrans-
  558. fusioner... Det svenske dagblad Expressen... oplyser, at Jeltsin lider af
  559. skrumpelever som f¢lge af alkoholmisbrug.
  560.                                   Ekstra Bladet. 7.1.94
  561.  
  562.                  Dr. phil. Bent Jensen:
  563.                Ruslands eneste problem er,
  564.                at der ikke er reformer nok
  565.  
  566. Når de ¢konomiske reformer i Rusland betegnes som chokterapi, er det
  567. vildledende. Et af de allerst¢rste problemer er tværtimod, at den russiske
  568. ¢konomi endnu ikke er blevet reformeret... Det er ganske enkelt usandt,
  569. at der hersker massesult i Rusland. L¢nninger og pensioner reguleres
  570. l¢bende, og i 1993 skete der kun et ringe fald i befolkningens realind-
  571. komst... Hvordan skulle det i¢vrigt gå til, at folk efter kommunismens
  572. fald pludselig mistede deres bolig?
  573.                                   Bent Jensen i Ekstra Bladet.
  574.                                   15.1.93
  575.  
  576.                      Gajdars afgang
  577.  
  578. Ruslands præsident Jeltsin meddelte mandag, at han accepterer f¢rste
  579. viceministerpræsident Jegor Gajdars ¢nske om ikke at være medlem af
  580. den regering, ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin ventes at
  581. præsentere i dag... Realpolitisk har Jeltsin og Tjernomyrdin tilsynela-
  582. dende besluttet sig til at fors¢ge at samarbejde med det nyvalgte
  583. parlament, hvor kommunister, nationalister og konservative har ca. 40
  584. pct. af pladserne og reformfl¢jen kun ca. en tredjedel.... Gajdars
  585. politik... har været en succes i den forstand, at den fri prisdannelse har
  586. fyldt hylderne med varer... Men prisen har været h¢j: Den russiske
  587. produktion har styrtdykket i en gad, der overgår selv USAs store
  588. depression i 1930erne. If¢lge det britiske The Economist er Ruslands
  589. industrielle produktion faldet med 38 pct. i de seneste tre år (mod 30 pct.
  590. i USA i årene 1930-33). ¥konomer taler om en af-industrialisering af
  591. Rusland, eller en kuwaitisering, en omdannelse af den russiske sam-
  592. funds¢konomi fra producent til leverand¢r af billige råvarer - olie, gas
  593. og mineraler - til Vesten.
  594.                                   Information. 18.1.94
  595.  
  596.                    Ny ¢konomisk kurs -
  597.                 men så stiger inflationen
  598.  
  599. Den omdannede russiske regering har allerede vedtaget en ny kurs for
  600. de ¢konomiske reformer... I den nye model er der kun plads til enkelte
  601. elementer af vestlig ¢konomi fordi den hidtidige mekaniske overf¢relse
  602. af vestlige ¢konomiske metoder har tilf¢rt Rusland mere skade end
  603. gavn, oplyser regeringens pressetalsmand... Tjermomyrdin... sagde... at
  604. industrivirksomheder, også de urentable, skal have statsst¢tte...
  605. Tilhængere af radikale reformer advarer om, at l¢bende tilskud til
  606. d¢ende virksomheder yderligere vil styrke inflationen, som i fjor i
  607. gennemsnittet var på 20 pct. om måneden... Javlinskij forudser, at
  608. inflationen vil stige til 50 procent senere på året, mens rublen vil falde
  609. til 3000 pr. dollar (mod ca. 1550 nu). Javlinskij frygter også et nyt fald
  610. i industriproduktionen på helt op til 52 procent sammenlignet med 1989,
  611. da Rusland sidste gang kunne prale med industriel vækst.
  612.                                   Politiken. 23.1.94
  613.  
  614.                    Vestlige ¢konomer:
  615.                  Det er bare ærgerligt -
  616.              der tabte vi Rusland på gulvet
  617.  
  618. Amerikanerne har kastet sig ud i en debat om, hvem der har "tabt
  619. Rusland".. til inflation, gangstervælde og nationalisme...
  620. Den stærkeste kritik er kommet fra ¢konomen Jeffrey Sachs, der... har
  621. rådgivet flere ¢stlande, sidst Rusland. Efter at have forladt Moskva i
  622. protest den 22. januar, har han udsendt flere erklæringer, som er
  623. mundet ud i angreb på de to internationale organisationer, der
  624. administrerer det meste af bistanden, Den internationale Valutafond
  625. (IMF) og Verdensbanken.... Den st¢rste skyld, sagde han, har IMF. Af
  626. de omkring 17 milliarder dollars, som fonden og Verdensbanken skulle
  627. have lånt Rusland i 1993..., er kun to milliarder udleveret. IMF... "har
  628. koncentreret sig om at få russerne til at foretage umulige beskæringer af
  629. statsunderskuddet".
  630. Fonden, skrev han, har i 50 år opereret så tillukket og hemmeligheds-
  631. fuldt som nogen kommunistisk centralkomite, og "har med forsinkelser
  632. og urealistiske krav forhindret en stabilisering af rubelkursen..."
  633. Han erklærede, at IMFs franske direkt¢r Michel Camdessus burde tage
  634. ansvaret for at have "tabt Rusland" og gå af...
  635. "I to år kæmpede reformfolkene i Moskva om magten, mens vestlige
  636. regeringer lovede dem storstilet hjælp. De kunne ikke vinde uden denne
  637. hjælp, men den viste sig aldrig, og de betalte prisen med nederlaget i
  638. december" [skriver Sachs]... Læg mærke til at vurderingen blev holdt i
  639. datidsform, som om "tabet af Rusland" allerede er en kendsgerning.
  640.                                   Weekendavisen. 4.2.94
  641.  
  642.        To tredjedele af alle russiske graviditeter
  643.                     ender som aborter
  644.  
  645. Russiske kvinder f¢der stadig færre b¢rn og får stadig flere aborter.
  646. Sidste år kom 1,36 millioner nye russere til verden, mens 3,5 millioner
  647. potentielle nye borgere endte som aborter... Til sammenligning... f¢des
  648. der ca. 70.000 b¢rn i Danmark om året, og der foretages knap 20.000
  649. legale aborter.
  650. Også andre tal i Ruslands årlige demografiske rapport er dystre. Bl.a.
  651. er d¢delighedsprocenten voksende... Det samlede befolkningstal er
  652. faldende... F¢dselshyppigheden er med 9,2 b¢rn pr. 10.000 indbyggere
  653. allerede nu en af de laveste i hele verden. D¢deligheden er derimod
  654. blandt de h¢jeste - 14,6 pr. 10.000 indbyggere.
  655. Også spædb¢rnsd¢deligheden er h¢jt placeret på verdensstatistikken.
  656. Sidste år d¢de 19 ud af 1.00 russiske b¢rn inden de fyldte et år. I
  657. Danmark og Norge er det tilsvarende tal 9, i Sverige 7...
  658. For 20 år siden svarede de russiske tal omtrent til de amerikanske,
  659. vesttyske og britiske, siger rapporten.
  660. I de centralasiatiske SNG-republikker er situationen meget værre end
  661. i Rusland. Her d¢r der i gennemsnittet 32-46 ud af 1.000 nyf¢dte.
  662.                                   Politiken. 6.2.94
  663.  
  664.                   Ruslands chok-¢konomi
  665.  
  666. Omvæltningerne i Rusland og ¥steuropa giver sig udslag i en alt-
  667. dominerende og fuldstændig ukritisk trang til at efterligne vestlig, især
  668. amerikansk kultur, både den materielle og den ideologiske... Man
  669. overser alle problemer i den vestlige verden, fx at i New York har en
  670. fjerdedel af indbyggerne indkomster under den officielle fattigdoms-
  671. grænse, 90.000 mennesker sover på gaden hver nat, der er 500.000
  672. narkomaner... Og det glemmes, at vi er fælles o de overhængende
  673. problemer om fremtidig bæredygtighed.
  674. Den fremherskende liberalistiske ideologi svarer til tendensen blandt
  675. vestlige ¢konomer og er blot et enkelt udslag af denne imitationstrang,
  676. idet blikket er stift rettet mod vestlige velstandsfænomener, lige fra
  677. lykkehjul og skrabespil til Coca-Cola, hvis literpris på gaden i Moskva
  678. nu er den samme som for russisk champagne.
  679. Der er planer om at privatisere sundhedsvæsenet ligesom i USA... tilt
  680. rods for, at det amerikanske sundhedsvæsen er dyrt, ineffektivt og
  681. asocialt...
  682. De fleste ¢konomer anbefaler urokkelig fortsættelse af markeds-
  683. reformerne... Men produktionen er faldende... Hvad vi st¢tter aktivt i
  684. denne situation, er en politik, som går ud på at nedskære forbruget for
  685. de fattige, fjerne de gratis sundhedsydelser og forarme pensionister og
  686. arbejdsl¢se, for at til gengæld nogle få kan nyde godt af vestligt
  687. luksusforbrug og berige sig i en ureguleret r¢verkapitalisme...
  688. Der er grænser for, hvor megen n¢d og elendighed, der kan tåles og
  689. hvor længe...
  690. De internationale organisationer med IMF og EF i spidsen, sætter hele
  691. deres store magt og indflydelse i ¥steuropa og Rusland og alle deres
  692. ansvarsl¢se ¢konomer, som har forspist sig i ¢konomisk teori og
  693. forveksler den både med liberalistisk ideologi og med den ¢steuropæiske
  694. og russiske virkelighed - ind på at f¢re denne utilgivelige, markeds-
  695. fundamentalistiske politik igennem til den bitre ende.
  696. Man har letsindigt afviklet det gamle system på et tidspunkt hvor
  697. ressourceproblemerne allerede tårnede sig op, uden at kunne sætte andet
  698. end hensynsl¢shed og egennytte i stedet.
  699. Men uden et vist mål af samfundssind går det ikke... Den enkle, men
  700. dybe sandhed er, at det, som holder et samfund sammen, er at de fleste
  701. er samfundsst¢tter, som gerne vil lave et pænt og nydeligt arbejde,s elv
  702. om de strengt taget kunne snyde sig fra det, ikke beh¢ver det og ikke
  703. har nogen umiddelbart fordel af det.
  704.                                   Dr. polit. Hans Aage i
  705.                                   Information. 14.2.94
  706.  
  707.  
  708.                        SNG I ¥VRIG
  709.  
  710.              Tilspidset situation i Moldova
  711.  
  712. Den tidligere sovjetrepublik Moldova, der ligger klemt inde mellem
  713. Rumænien og Ukraine, er et af verdens glemte brændpunkter.
  714. Selv om parterne indgik våbenhvile i juli 1992, er der fortsat risiko for,
  715. at striden om området ¢st for floden Dnjestr f¢rer til væbnede sammen-
  716. st¢d og at Rumænien, Ukraine og Rusland bliver direkte inddraget i
  717. den komplicerede konflikt... Den moldoviske ledelse har siden 1991
  718. ubetinget st¢ttet Jeltsin, men da præsident Snegur i oktober bes¢gte
  719. Moskva, afviste Jeltsin at m¢des med ham. Havde Snegur ventet at
  720. finde en forbundsfælle, tog han grundigt fejl. Det blev slået fast med
  721. syvtommers¢m, at en russisk tilbagetrækning fra Moldova ikke er
  722. umiddelbart forestående.
  723. Fortsætter denne udvikling er det kun et sp¢rgsmål om tid, f¢r
  724. Rumænien og Ukraine skrider til handling for at begrænse den russiske
  725. ekspansionstrang.
  726.                                   Information. 28.1.94
  727.  
  728.           Kommunistisk præsident i Hviderusland
  729.  
  730. Det lykkedes tirsdag aften det gammelkommunistiske flertal i Hvi-
  731. deruslands parlament med stemmetallene 209 for og 36 imod at afsætte
  732. parlamentsformanden, "præsident" Stanislav Sjusjkevitsj.
  733.                                   Information. 28.1.94
  734. Parlamentet i Hviderusland valgte i går en kommunist og tidligere
  735. general i indenrigsministeriet, Metjislav Grib... til republikkens
  736. overhoved... Grib gjorde det klart i går, at han agter at revidere
  737. Sjusjkevitjs kurs mod Hvideruslands st¢rre uafhængighed og mod
  738. markeds¢konomi. "Jeg st¢tter vores regerings og vores parlaments
  739. orientering mod ¥st"... Mange frygter at Grib vil dreje Hviderusland
  740. tilbage til centralstyret ¢konomi.
  741.                                   Politiken. 29.1.94
  742.  
  743.               Separatist præsident på Krim
  744.  
  745. Den russiske nationalist og kommunist Jurij Mejskov er... sikker på sin
  746. sejr ved valget i dag... Ved valgets f¢rste runde fik... Bagrov, den eneste
  747. pro-ukrainske kandidat, 17,5 pct., Mesjkov 38,5 pct.... De fleste russere,
  748. som udg¢r 70 pct. af Krims 2,7 millioner indbyggere, siges at ¢nske en
  749. genforening med Rusland.
  750.                                   Politiken. 30.1.94
  751.  
  752.              Ukraine på sammenbruddets rand
  753.  
  754. Den dybtgående og fortsat eskalerende ¢konomiske krise i Ukraine er
  755. nu af en sådan karakter, at landet risikerer at gå i opl¢sning..., advarede
  756. chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, R. James
  757. Woolsey, tirsdag... "Reformer er ikke-eksisterende, energimangel er en
  758. dagligdags ting, inflationsraten for december var 90 pct., og næsten
  759. halvdelen af Ukraines befolkning lever under fattigdomsgrænsen,"
  760. fortalte Wolsey... Hvis den nuværende tendens i ¢konomien fortsætter,
  761. vil et stort mindretal blandt Ukraines 51 mio. indbyggere være fristet af
  762. udsigten til en forening med Rusland, som - trods alt - ¢konomisk klarer
  763. sig bedre end Ukraine... Inflationen l¢ber nu så stærkt, at priserne
  764. fordobles hver måned, Selv den i Rusland så ringeagtede rubel er en
  765. stærk valuta i Ukraine og handles for kursen 30 ukrainske karbovanets
  766. for en rubel - for to år siden var kursen lige.
  767. Stillet over for dette enorme fald i reall¢nnen, overlever st¢rstedelen af
  768. den ukrainske befolkning i en subsistens¢konomi ved hjælp af de
  769. gr¢ntsager, der kan dyrkes på private jordlodder, geden der kan malkes
  770. etc.
  771. Ukraine, der må importere næsten al olie og st¢rsteparten af gas fra
  772. Rusland, har ikke været i stand til at betale de nye stærkt forh¢jede
  773. verdensmarkedspriser, som Rusland har forlangt. Resultatet er en
  774. energikrise, der bl.a. har f¢rt til at private lejligheder i Kijev praktisk
  775. taget har været uden opvarmning i vinterperioden. Universiteterne i
  776. landet har fået besked på at holde forlænget vinterferie til engang i
  777. februar - også på grund af energimangel.
  778.                                   Information. 27.1.94
  779.  
  780.              En million hjeml¢se i Armenien
  781.  
  782. 15.000 dræbte, næsten halvanden million fordrevne mennesker og totalt
  783. smadrede byer er forel¢big resultatet af den seks år lange konflikt om
  784. Nagornyj-Karabakh... I Stepanakert, hovedstaden i Nagornyj-Kara-
  785. bakh... ses kun gamle mennesker, kvinder og b¢rn på gaderne.
  786. Mændene mellem atten og fyrre år er i krig... Facaderne er revet væk af
  787. bomber... I de mest udbombede huse bor flygtningene. De bor uden
  788. vand, uden varme og frem for alt uden plads... Brændeovnen er det
  789. eneste, der kan varme værelset op fra de minus 25 grader, temperaturen
  790. falder til om natten... "Vi har 360.000 hjeml¢se. Oven i har vi dem, der
  791. mistede hus og hjem under jordskælvet i 1988. Det giver næsten en
  792. million mennesker uden tag over hovedet, og som situationen er lige nu,
  793. har vi ikke råd til at hjælpe dem," fortæller den armenske flygtningemi-
  794. nister Vladimir Movsissan.... Armeniens befolkning tæller omkring 3,5
  795. millioner mennesker.
  796.                                   Politiken. 26.1.94
  797.  
  798.                           ASIEN
  799.  
  800.               Tyrkiets lira nær sammenbrud
  801.  
  802. Denne uges storml¢b mod den tyrkiske lira vil efter al sandsynlighed
  803. presse premierminister Tansu Cillers regering yderligere til radikale
  804. kursændringer i den ¢konomiske politik... Prisen [for en dollar] steg på
  805. gaden til 24.000 lira mod cirka 15.000 lira i slutningen af forrige uge...
  806. Storml¢bet mod liraen fulgte i k¢lvandet på to amerikanske firmaers
  807. nedklassificering af Tyrkiets kreditværdighed... Landets underskud i
  808. handelen med udlandet voksede i de f¢rste ti måneder af 1993 til 4,8
  809. milliarder dollars fra 505 millioner dollars i 1992... Gælden til udlandet
  810. er steget til cirka 64 milliarder dollars fra 56 milliarder i slutningen af
  811. 1992.... Den tyrkiske eksport steg i de f¢rste 11 måneder af 1993 med
  812. blot 1,6 procent... mens importen steg med hele 28,6 procent.
  813.                                   Politiken. 25.1.94
  814.  
  815.               Chok-liberalisering i Indien
  816.  
  817. I næste måned fremlægger den indiske finansminister Manmohan Singh
  818. et nyt budget for verdens næstfolkerigeste stat. Multinationale spekulan-
  819. ter og investorer ser med spænding frem til nye radikale lempelser, der
  820. er ensbetydende med mere profit... Den nuværende premierminister
  821. Narasimha Rao har med udnævnelsen af Singh til finansminister sat
  822. yderligere skub i en udvikling, der er dikteret fra... Verdensbanken og
  823. IMF... Rao opnåede i 1991 omfattende lån fra Verdensbanken og IMF,
  824. hvilket skete på meget skrappe betingelser. Hundredetusinder af
  825. offentligt ansatte er fyret eller skal snart fyres, og restriktionerne på
  826. udenlandske virksomheders adfærd og investeringer er på vej til at
  827. forsvinde helt. Specielle skattelempelser for udenlandske investorer er
  828. indf¢rt for at tiltrække kapital... Franske, schweiziske, britiske,
  829. japanske og selvf¢lgelig amerikanske selskaber vinder ind på det indiske
  830. marked og g¢r flittigt brug af en forholdsvis veluddannet arbejdskraft,
  831. der kan spises af med en ubetydelig l¢n.
  832.                                   Arbejderen. 29.1.94
  833.  
  834.           Massehenrettelser på kinesisk stadion
  835.  
  836. 30 kinesere anklaget for mord, narkokurervirksomhed og menneskehan-
  837. del, er blevet henrettet i Kunming i det sydvestlige Kina. Massehen-
  838. rettelserne foregik kort efter, at dommene over de 30 anklagede blev
  839. afsagt, Det hele skete på et stadion foran 4.000 tilskuere. Retten i
  840. Kunming begrundede d¢dsdommene med, at der er behov for at
  841. "beskytte masserne og skabe et passende klima for ¢konomiske
  842. reformer".
  843.                                   BT. 30.1.94
  844.  
  845.                    En kinesisk Bobbitt
  846.  
  847. En kinesisk husmor, der var temmelig opsat på at forbedre sit sexliv, har
  848. klippet sin mands penis af ud fra den overbevisning, at der ville vokse
  849. en ny og bedre ud... Bonden Zhang Jinguis hustru [handlede] efter ordre
  850. fra en sandsiger... [der] fortalte hende, at hvis hun ¢nskede ægteskabet
  851. skulle blive lige så godt som det var i begyndelsen, skulle hun vente til
  852. en dag hendes mand var fuld, hvorefter hun ved hjælp af en saks skulle
  853. klippe hans penis af, så der kunne vokse en ny ud... Hun troede ham
  854. fuldt ud, og natten til den 19. juli sneg hun sig ind til sin berusede og
  855. sovende mand og klippede hans penis midt over...
  856. Avisartiklen... berettede om flere lignende gruopvækkende tilfælde af
  857. overtro, der har f¢rt til forbrydelser i den nordlige provins.
  858. For eksempel fik bonden Yue Jinjin at vide af en anden sandsiger, at
  859. hans syge hustru ikke ville komme sig, så længe hans 78-årige mor var
  860. i live.
  861. ... "Du må vælge en af dem", fik Yue at vide. Han kvalte sin mor den 28.
  862. februar.
  863. I en anden sag beskrev en ung mor, der ofte gik til b¢n i et tempel,
  864. hvordan hun vågnede om natten og h¢rte en fremmed stemme, der
  865. sagde: "Din datter har to hjerter. Hvis du ikke spiser det ene vil et
  866. medlem af din familie d¢ i l¢bet af de næste tre dage".
  867. Natten efter gik kvinden ind til den sovende 18 måneder gamle datter og
  868. skar hende op, så hun d¢de.
  869.                                   Politiken. 19.1.94
  870.  
  871.         10 millioner i tvangsarbejdslejre i Kina
  872.  
  873.                             
  874. Tvangsarbejdslejrene i Kina [er] verdens st¢rste undertrykkelses-
  875. instrument. Mere end 10 millioner mennesker er fanget i deres greb.
  876. Rods massevis af dokumentation af det modsatte nægter den kinesiske
  877. regering, at landet eksporterer produkter, der er fremstillet ved hjælp af
  878. tvungen arbejdskraft... Jeg har endnu til gode at m¢de amerikanske
  879. forretningsfolk, som i deres jagt på billig arbejdskraft går ind for at
  880. fjerne lejrene. De kan tjene penge, beh¢ver ikke at beh¢ve sig om
  881. fagforeninger, milj¢organisationer eller andre af det repræsentative
  882. demokratis særkender. Deres eneste klagepunkt er den omfattende
  883. korruption.
  884. Alle ved, at kommunismen er d¢d i Kina. Men kommunisterne vil ikke
  885. give slip på magten.
  886.                                   Harry Wu i Politiken. 15.2.94
  887.  
  888.  
  889.            Nordkorea g¢r et fredeligt indtryk
  890.  
  891. At bes¢ge Nordkorea er ikke at begive sig ind i en verden af krigerisk
  892. vanvid, men at gå gennem spejlet end til et sted, der i virkeligheden ikke
  893. er særlig truende... Mit ophold modsagde mine forudfattede meninger
  894. om, at Nordkorea: at landet er ved at falde fra hinanden, at der er
  895. frygtelig f¢devaremangel, at folk er for bange til at tale med udlændinge,
  896. at det er et land hvor ingen ler, at dets atombombeambitioner g¢r det
  897. til det farligste sted i verden... Faktisk kan styret give Nordkoreas 22
  898. millioner indbyggere mad og t¢j. Folk er varmt klædt i polstrede
  899. frakker... ikke i det lasede t¢j, man ser på de nyeste billeder fra
  900. landdistrikterne i f.eks. Kina og Rusland. Det er rigtigt, at de ikke spiser
  901. kaviar. Nordkoreanerne fortalte mig, at de mest lever af nationalretten
  902. kimchi (surkål med hvidl¢g), ris, majs og vinterrodfrugter, med k¢d - i
  903. reglen kylling - eller fisk et par gange om ugen. I de snesevis af småbyer,
  904. jeg kom igennem, holdt de fleste husstande h¢ns, nogle havde svin, gæs
  905. eller geder. I byerne findes basale varer i alle butikkerne; man står ikke
  906. i k¢ for at k¢be mad. Livet er sparsommeligt, men det vigtigste dementi
  907. af rygterne om udbredt hungersn¢d er b¢rnenes optræden. Alle vegne
  908. i byen og på landet ser man hundredevis af b¢rn, der l¢ber på sk¢jter
  909. eller kaster sne efter hinanden. Sultende b¢rn leger ikke ude i isnende
  910. kulde.
  911. Og folk ler faktisk; man ser teenagedrenge og piger fnise og holde
  912. hinanden i hånden, familier le sammen på sk¢jtebanerne. Det st¢rste
  913. latterbr¢l, jeg h¢rte, var sikkert i cirkus...
  914. Jeg fik et overvældende indtryk af at være i et solid, etableret diktatur,
  915. hvor folk kender reglerne og retter sig efter dem...
  916. Den nordkoreanske hær har masser af soldater, men dens udstyr er
  917. forældet... En hær, der skulle kunne invadere Sydkorea, skulle have
  918. millioner af liter benzin, titusinder tons mad og ammunition og pakhuse
  919. fulde af reservedele. Det er svært at se, hvor alt det skulle komme fra.
  920. Jeg så masser af mænd i uniform.., men ingen var bevæbnet. Der var
  921. ikke noget af den spænding i luften, jeg har set i lande der var i eller nær
  922. krig, fra Vietnam til Libanon og Saudi Arabien.
  923.                                          Newsweek. 14.2.94
  924.  
  925.  
  926.  
  927.          Japansk motorsavsmassakre i regnskoven
  928.     GATT-aftale giver gr¢nt lys for milj¢¢delæggelse
  929.  
  930. Når Japans regering.. enes om den planlagte ¢konomiske stimulations-
  931. pakke på hele 900 milliarder kroner... vil effekten hurtigt kunne mærkes
  932. i Syd¢stasiens regnskoven hvor motorsavene vil få endnu mere travlt.
  933. Der skal gang i byggeriet... En stensikker måde at reducere branchens
  934. udgifter på vil være at reducere importtolden på tropisk t¢mmer... En
  935. lavere importtold vil være i modstrid med de senere års politik, hvor
  936. man ag hensyn til milj¢et og Japans renommé med et vist held har
  937. fors¢gt at begrænse forbruget og importen. Men den vil være i smuk
  938. samklang med udgangen på et internationalt m¢de i GATT-regie i
  939. Geneve i sidste måned, understreger embedsmænd i skovbrugskontoret
  940. i Japans landbrugsministerium.
  941. "At sænke importtolden vil være d¢dsst¢det til vores bevægelse...",
  942. vurderer Kazuko Matsue fra JATAN, en japansk græsrodsbevægelse,
  943. der kæmper for bevarelsen af Sarawaks regnskove.
  944. Japans t¢mmerimport faldt sidste år med 23 procent i volumen... Men
  945. samtidig steg Japans relative andel af den samlede verdenshandel. Og
  946. hele faldet skete i de to forlængst overudnyttede malaysiske provinser
  947. Sarawak og Sabah. Importen af t¢mmer fra Papua New Guinea steg
  948. med 52,3 procent, og også fra Canada, Sibirien og New Zealand skete
  949. der stigninger.
  950.                                          Politiken. 6.2.94
  951.  
  952.                 Saudi Arabien på spanden
  953.  
  954. I takt med det dramatiske fald i oliepriserne er Saudi-Arabiens
  955. likviditetsproblemer blevet yderligere forværret... Det har nu resulteret
  956. i at landet i en aftale med USA og en række store amerikanske kon-
  957. cerner har omlagt finansieringen af en række store indk¢b af våben og
  958. nye fly... Saudierne skal over det kommende par år aftage amerikanske
  959. våben for over ni milliarder dollars... Efter de nu afsluttede forhand-
  960. linger, kan de imidlertid slippe med at betale tre mia. kontant, mens de
  961. resterende seks mia. bliver optaget som lån i internationale institutioner,
  962. hvor Saudi-Arabien står for renter og afdrag.
  963. Det er et brud på landets hidtidige kontante betalingspolitik.
  964.                                          Politiken. 2.2.94
  965.  
  966.                          AFRIKA
  967.  
  968.              Algeriet på vej mod borgerkrig
  969.  
  970. Algeriet... skrider tilsyneladende sikkert mod en borgerkrig. Omkring
  971. 2000 mennesker er blevet dræbt i sammenst¢d mellem sikkerhedsstyrker
  972. og islamiske fundamentalister, siden militærstyret i januar 1992
  973. annullerede det f¢rste demokratiske valg i landet, fordi det ville have
  974. bragt Fronten til Islamisk Frelse til magten i landet... En borgerkrig kan
  975. betyde, at mere end en million mennesker vil flygte til Europa.
  976.                                          Politiken. 25.1.94
  977.  
  978.         USA kræver skærpede sanktioner mod Libyen
  979.  
  980. Fns sanktioner mod Libyen på grund af landets påståede indblanding
  981. i bombningen af et passagerfly over Lockerbie i Skotland i 1988... er
  982. begyndt at få f¢lelig virkning. Muammar Qaddafis regime fors¢ger nu
  983. gennem alle kanaler at komme i gang med en dialog med USA og
  984. Clintons regering for at få "sagen" ud af verden, men USA vil if¢lge
  985. rapporter i fredags yderligere skærpe sanktionerne.
  986. Sanktionerne har isoleret Libyen, og handelen er gået stærkt tilbage...
  987. Fra officiel libysk side ser man sanktionerne som "straf uden bevis"...
  988. Libyens og Qaddafis udenrigspolitiske opf¢rsel... har indenrigspolitisk
  989. skabt en vis stabilitet. Hans fors¢g på at engagere sit eget folk i den
  990. politiske proces har f¢rt til, at Libyen ikke har de samme problemer
  991. med den muslimske fundamentalisme som nabolandene. De eksplosive
  992. sociale årsager eksisterer ikke i Libyen på samme måde som i fx Egypten
  993. og Algeriet.
  994. Paradoksalt nok er Qaddafi og hans regime til trods for dens stadige
  995. snak om islam og dens hellige værdier mere åbne for de gennemgribende
  996. sociale og ¢konomiske forandringer, der er n¢dvendige for at stoppe
  997. den fanatiske fundamentalistiske b¢lge. Libyen er if¢lge en del kom-
  998. mentatorer også mere parat til det nye århundrede med dets nye krav
  999. end de regimer, der fors¢ger at finde tryghed i en åbenlys alliance med
  1000. USA og Vesteuropa.
  1001.                                   Dagens Nyheter. 13.2.94
  1002.  
  1003.             IMF kræver devaluering i Afrika:
  1004.           80 millioner bliver bundl¢st fattige
  1005.  
  1006. Omkring 80 millioner mennesker i de fransksprogede lande i Afrika
  1007. oplevede i onsdags en devaluering på 50 procent. Formålet er for¢gelse
  1008. af eksporten og begrænsning af importen, men den voldsomme nedgang
  1009. i levestandarden og den voksende inflation vil få politiske og ¢konomi-
  1010. ske virkninger, der vil kunne mærkes over hele kontinentet... Devalu-
  1011. eringen... blev forhandlet til rette i Dakar i onsdags under IMFs
  1012. formandsskab... Kritikerne mener, at devalueringen vil f¢re til mere
  1013. inflation - og at den i overvejende grad vil være til fordel for de
  1014. monopoliserede handelskompagnier, der tager sig af eksporten af
  1015. landbrugsvarer og l¢nninger.
  1016. Det vil samtidig ramme arbejderne i den offentlige sektor, at regeringen
  1017. vil standse l¢nstigninger, når inflationen vokser, og for de statsst¢ttede
  1018. b¢nder vil omkostningerne stige og indtægterne falde. Selv de, der
  1019. sælger deres produkter til eksport, står svagt ved siden af de svært
  1020. korrupte, monopoliserede handelskompagnier, og de skal ikke regne
  1021. med nogen stigning i deres salgspriser, men nok i deres udgifter...
  1022. "Det her er Frankrig og IMF, der begår kollektivt mord på afrikaner-
  1023. ne", sagde en offentligt ansat i Mali. En anden i Congo sagde, at "de
  1024. vestlige lande ¢nsker kun at ¢delægge vores ¢konomi. Denne devalu-
  1025. ering g¢r det af med os."
  1026. Realpolitisk betyder devaluering ikke meget andet end en overf¢rsel af
  1027. magt og velstand fra de ofte korrupte regeringers bureaukrati til den
  1028. ofte korrupte elite, der leder de store handels- og k¢bmandskompagnier.
  1029. Den brede befolkning kan kun se frem til et katastrofalt fald i levestan-
  1030. darden.
  1031.                                          Politiken. 15.1.94
  1032. I midten af januar beordrede Verdensbanken og den Internationale
  1033. Valutafond med den franske regering i ryggen lederne fra 13 afrikanske
  1034. lande i den såkaldte franc-zone til at devaluere CFA-francen med hele
  1035. 50 procent. Det tog bare to dage for Verdensbanken og Valutafonden
  1036. at presse sit diktat igennem... IMF stillede med sin generaldirekt¢r
  1037. Michel Camdessus i Dakar for at understrege alvoren bag Verdensban-
  1038. kens og IMFs pålæg, som af mange kritikere bliver beskrevet som "et
  1039. spring ud i tomrummet uden faldskærm".
  1040. Banken hævder at tiltaget er n¢dvendigt for at skabe vækst under den
  1041. nye GATT-aftale og markedsliberaliseringen i verdenshandelen...
  1042. Op gennem 1980erne oplevede Afrika et sammenhængende fald i
  1043. priserne på sine vigtigste eksportvarer... Prisfaldet har kostet Afrika syd
  1044. for Sahara omkring 55 milliarder dollars - mere end det dobbelte af
  1045. bistanden til kontinentet... F¢lgen er at gælden stiger for at betale
  1046. gammel gæld... Gælden er mere end tredobbelt fra 1980 til 1992, fra 56,2
  1047. til 183,4 milliarder dollars, fra 29,2 til 109 procent af bruttonationalpro-
  1048. duktet alene i renter og afdrag.
  1049.                                          Arbejderen. 9.2.94
  1050. If¢lge traditionel teori om f¢lgerne af en devaluering, skal det lette et
  1051. lands eksport. Problemet med de 14 CFA-lande er i den forbindelse, at
  1052. kun 4 af de 14 lande... overhovedet eksporterer varer af en nævneværdig
  1053. værdi. De ¢vrige 10 lande h¢rer til blandt verdens allerfattigste lande.
  1054. De vil derfor ikke få fordele af den påtvungne devaluering.
  1055. De 10 lande vil sammen med de fire lidt stærkere ¢konomier til gengæld
  1056. opleve en hastig inflation i k¢lvandet på devalueringen. Det kan ikke
  1057. undgå at ramme de fattige, især i byerne, meget hårdt. Det indebærer at
  1058. de lavt betalte offentligt ansatte, studenter, lærere samt de ¢vrige
  1059. marginaliserede og nyindvandrede til byerne kommer til at bære de
  1060. tungeste byrder af hestekuren... Faren er nærliggende for, at program-
  1061. merne blot skaber sociale problemer uden at fremme en l¢sning på
  1062. fattigdomsproblemerne. Som IMF-direkt¢ren selv indr¢mmer...
  1063. Hvis de nyeste oplysninger fra Verdensbanken er korrekte om, at de
  1064. samlede internationale pengestr¢mme til det sorte kontinent har været
  1065. svagt faldende siden 1990, kan d¢dsst¢det til CFA-samarbejdet
  1066. indvarsle endnu mere dystre tider for Afrika.
  1067.                                          Information. 10.2.94
  1068. For de fleste lande er gælden blevet så uoverkommelig, at en del lande
  1069. er gået over til at indf¢re gældssanering... U-landseksperter mener, at
  1070. det er n¢dvendigt med en nedskrivning af gælden på 80-90 procent, hvis
  1071. den skal have nogen effekt for Afrika...
  1072. Siden midten af 80erne har CFA-zonen haft 40 procent nedgang i
  1073. realindtægterne. Kun det tidligere Sovjetunion kan fremvise lignende
  1074. tal, slog Verdensbanken fast på Dakar-m¢det.
  1075.                                          Arbejderen. 11.2.94
  1076.  
  1077.  
  1078.                    Offensiv i Sudan -
  1079.             over en million d¢de i borgerkrig
  1080.  
  1081. De seneste kamphandlinger mellem hovedsageligt kristne opr¢rere i syd
  1082. og den muslimske regerings styrker i nord tog fart i januar. Kampene er
  1083. taget til i de seneste uger.
  1084.                                          Politiken. 2.2.94
  1085. Flygtningekomitéen i den amerikanske kongres vurderer, at 1,3
  1086. millioner mennesker er d¢de  borgerkrigen, der - med afbrydelser - reelt
  1087. har varet siden 1955... I Akon udleveres mad fra Fns verdensf¢devare-
  1088. program... [Sygeplejersken] Genevieve peger på en dreng. Han er
  1089. halvandet år, siger hun. Vægten kan måske snige sig op på lidt mere end
  1090. tre kilo. Sidst hun så ham, vejede han over fem kilo... De fleste af vore
  1091. mænd er d¢de. Der er mange grave lige uden for landsbyen, siger
  1092. Njanonyt Bol Kur. Hun har 10 b¢rn.., men ingen mand. Hun tror, han
  1093. er taget til Khartoum.
  1094.                                          Politiken. 1.2.94
  1095.  
  1096.                     Zaïre i opl¢sning
  1097.  
  1098. Zaire er et land i opl¢sning, både politisk, ¢konomisk og menneskeligt.
  1099. I en rapport, der offentligg¢res i dag, fastslår Amnesty International, at
  1100. præsident Mobuto Sese Seko fortsat ignorerer appeller om at overholde
  1101. menneskerettighedserklæringerne. De placerer Zaire i selskab med lande
  1102. som Somalia, dele af det krigshærgede Angola og Sydsudan.
  1103. Amnesty gennemgår en række tilfælde på fængslinger uden dom,
  1104. tilfældige drab og henrettelser af civile... Vilkårlige henrettelser udf¢rt
  1105. af [Mobutos] egne sikkerhedsstyrker går upåagtet hen. Der er ikke
  1106. antydning af retsforf¢lgning endsige straf... Verdensbanken har tidligere
  1107. erklæret det store centralafrikanske land konkurs.
  1108.                                          Politiken. 2.2.94
  1109.  
  1110.               Etniske udrensninger i Kenya
  1111.  
  1112.  Ingen har officielt erklæret krig. Men krigen er en kendsgerning. Siden
  1113. 1991 her mindst 1500 dræbt og muligvis flere hundrede tusinde gjort
  1114. hjeml¢se under etniske udrensninger i Kenya... Flere uafhængige
  1115. observat¢rgrupper... hævder, at embedsmænd fra regeringen.. selv er
  1116. med til at iscenesætte stammekonflikten... If¢lge observat¢rer er langt
  1117. de fleste ofre i stammekonflikten kikuyuer - fra Kenyas st¢rste stamme.
  1118. Og angriberne kommer oftest fra præsident Mois egen og langt mindre
  1119. kalenjin-stamme, som fordriver rivalerne og overtager deres land.
  1120.                                          Jyllands-Posten.
  1121.                                          16.1.94
  1122.  
  1123.  
  1124.                   Verdens værste krig -
  1125.                1.000 d¢r om dagen i Angola
  1126.  
  1127. Hunde og katte udg¢r deres hovedernæringskilde. D¢re og vindues-
  1128. rammer er deres brændsel, fordi alle træer forlængst er fældet og deres
  1129. blade og r¢dder fortæret. D¢d og ¢delæggelse er deres dagligdag.
  1130. Sådan er tilværelsen for tusinder er angolanere, som er fanget i den
  1131. blodige borgerkrig mellem præsident José Eduardo dos Santos' regering
  1132. i hovedstaden Luanda og Jonas Savimbis UNITA-opr¢rere.
  1133. Mens verdens opmærksomhed er rettet imod Bosnien og Somalia,
  1134. mister 1.000 angolanere livet om dagen som f¢lge af krigen...
  1135. Inden... maj 1992 anslås krigen at have kostet 400.000 mennesker livet.
  1136. D¢dstallet er imidlertid steget dramatisk, og en femtedel af Angolas 10
  1137. millioner indbyggere er blevet interne flygtninge.
  1138.                                          Information. 1.2.94
  1139.  
  1140.  
  1141.          Lesothos militær spiller med musklerne
  1142.  
  1143. Militæret er vant til at få sin vilje i det lille bjergland Lesotho, og landet
  1144. har da også en tradition for militærkup. Officererne truer nu igen den
  1145. demokratisk valgte regering efter en uge med skærmydsler og skyderier
  1146. mellem forskellige enheder i hovedstaden Maseru. Ti måneder efter at
  1147. have vundet en overbevisende sejr ved valget i marts sidste år, må
  1148. premierminister Ntsu Mokhehles Basutoland Kongresparti konstatere,
  1149. at det ikke alene skal slås med en håbl¢s ¢konomi, men også risikerer.
  1150. at militæret falder det i ryggen... [Tidligere] udenrigsminister i militærre-
  1151. geringen, kaptajn Tanki Pius Molapo... forsvarede... militærets ret til at
  1152. gribe ind, hvis en regering f¢rer nationen mod afgrundens rand.
  1153.                                          Information. 24.1.94
  1154.  
  1155.                          AMERIKA
  1156.  
  1157.                Amerikanske strålingsfors¢g
  1158.               sammenlignes med Nazityskland
  1159.             af den amerikanske energiminister
  1160.  
  1161. Den amerikanske stat gennemf¢rte fra 1945 til midten af 1970erne
  1162. radioaktive fors¢g på de uvidende borgere... 
  1163. Gravide kvinder er blevet behandlet med radioaktivt jern eller har fået
  1164. radioaktivt jod. 
  1165. Hospitalspatienter har fået indspr¢jtninger med plutonium 239 - et af
  1166. de mest giftige, cancerfremkaldende stoffer, som eksisterer. 
  1167. Evnesvage b¢rn er blevet fodret med radioaktivt mælk og cornflakes.
  1168. Mandlige fængselsfanger har fået deres testikler bestråler, så forskerne
  1169. kunne unders¢ge om det havde en effekt. Det havde det.
  1170. Mere generelt l¢slod de amerikanske myndigheder fuldt bevidst
  1171. radioaktive skyer over store beboede områder i delstaterne New
  1172. Mexico, Utak og Tennessee. Nogle af disse skyer indeholdt hundreder -
  1173.  nogle siger tusinder - gange så meget radioaktivitet som skyen, der i
  1174. 1979 undslap a-kraftværket på Tre Mile ¥en i Pennsylvania...
  1175. Alle disse fors¢g - og formentlig mange flere - var et indirekte produkt
  1176. af den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen. Begge supermagter
  1177. frygtede, at modparten var ved at udvikle strålevåben, og i ingen af
  1178. landene havde man... nogen anelse om, hvor faregrænsen lå ved
  1179. radioaktiv bestråling. Derfor blev fors¢gene anset for n¢dvendige.
  1180. Samtidig var de hemmelige. F¢lgelig undlod man, at informere
  1181. fors¢gskaninerne om, hvad de blev udsat for...
  1182. Den amerikanske energiminister Hazel O'Leary... afsl¢rede blandt
  1183. andet, at USA fra 1945 til april 1990 har gennemf¢rt 204 hidtil
  1184. hemmeligholdte atompr¢vesprængninger...
  1185. I sit interview med "Newsweek" har Hazel O'Leary siden udtalt, at nogle
  1186. af dokumenterne "minder hende om det, der foregik i Nazi-Tyskland"...
  1187. "Den radioaktive skandale" handler ikke blot om de medicinske fors¢g
  1188. og de radioaktive skyer. Affæren omfatter også den forurening, som
  1189. under den kolde krig opstod i forbindelse med atomvåben-produktio-
  1190. nen. På lossepladser rundt om i USA ligger der i dag over 33 ton
  1191. h¢jradioaktivt materiale.
  1192. Ingen aner, hvad reng¢ringen kommer til at koste, men nogle sk¢n l¢ber
  1193. op i 200 til 300 milliarder dollars.
  1194.                                   Politiken. 13.1.94
  1195.  
  1196.             Reagan og Bush l¢j om Iran-Contra
  1197.  
  1198. Både præsident Ronald Reagan og daværende vicepræsident, senere
  1199. præsident George Bush l¢j om Iran-Contra skandalen.
  1200. Det konkluderer den offentlige anklager, Lawrence Walsh, i den 566
  1201. sider lange rapport, som han efter syv års unders¢gelser offentliggjorde
  1202. i aftes... Præsident Bush satte scenen for sine medarbejderes lovbrud,
  1203. skriver Lawrence Walsh i rapporten.... Fhv. præsident Ronald Reagan
  1204. afviste i aftes Walsh-rapporten som... "fyldt med påstande, som aldrig
  1205. vil kunne bevises i en retssal."
  1206.                                   Politiken. 19.1.94
  1207.  
  1208.                Zapatisterne giver ikke op
  1209.  
  1210. Guerillal¢jtnanten [Ortega] læner sig så langt fremover, at hans læber
  1211. næsten r¢rer ved mit ansigt. Jeg har spurgt ham, om han ikke er bange
  1212. for at d¢. "Blodet", hvisker han. #Vores dræbte kammeraters blod g¢r
  1213. os stærke... Vi er beslutsomme... Vi vil slås. Vi giver aldrig op."
  1214. Jeg befinder mig i Lacadon-bjergene i Oscosingo-regionen i Chiapas,
  1215. halvanden dagsmarch ¢st for byen Ocosingo. Rundt om mig, under
  1216. trækronerne og i skjul for det mexicanske flyvevåbens rekognoscerings-
  1217. fly, står og sidder et kompagni Zapatist-soldater. De er alle indianere,
  1218. og de har alle sammen forberedt sig på at d¢... Ortega... sp¢rger hvor
  1219. meget jord de har. 25 kvadratmeter pr. familie, er svaret- Manuel, en
  1220. bonde i trediverne med fire b¢rn, fortæller at de tjener 10 pesos [20
  1221. kroner] om dagen nede på kvægfarmene... Man kan ikke br¢df¢de en
  1222. familie med sådanne l¢nninger. Vi lejer jord af de rige, men må betale
  1223. med den majs, vi dyrker. Det er ikke altid, der bliver noget tilbage... Vi
  1224. slås ikke bare for jord, pointerer han. Vi slås for arbejde, helbred, skole,
  1225. mad, frihed, demokrati, uafhængighed og fred. Vi får ingen uddannelse
  1226. og mange af b¢rnene d¢r af sygdomme, der let kunne have været
  1227. helbredt. Myndighederne har altid været ligeglade med os. Og de
  1228. hænder, at de, som protesterer mod godsejerne, forsvinder... L¢jtnant
  1229. Ortega og folkene omkring ham benægter, at der er tale om et in-
  1230. dianeropr¢r. Vi har folk med fra mange egne... I Mexico er der mange
  1231. fattige... Vi lægger ikke våbnene fra os, f¢r alt er forandret. Vi giver
  1232. aldrig op.
  1233.                                   Henrik Hovland i
  1234.                                   Berlingske Tidende. 30.1.94
  1235.  
  1236.      Venstrefl¢jskandidat sejrssikker i El Salvador
  1237.  
  1238. Ruben Zamora... præsidentkandidat for en bred venstrefl¢jskoalition
  1239. til valget den 20. marts... virker rolig og sikker på at vinde. "Vi ligger
  1240. som nummer to i meningsmålingerne, med 20-22 procents tilslutning,
  1241. efter regeringspartiet ARENA, der har tilslutning fra 30 procent. Vi er
  1242. gået st¢t frem, mens ARENA har ligget konstant på 30 procent i flere
  1243. måneder.".. Valget er den forel¢bige kulmination på den fredsproces,
  1244. der blev indledt med forhandlinger i slutningen af firserne og blev
  1245. befæstet og formaliseret med fredsaftalen i 1992.
  1246.                                   Information. 10.2.94
  1247.  
  1248.  
  1249.                 Bedring i cubansk ¢konomi
  1250.  
  1251. En række engang utænkelige og risikofyldte ¢konomiske reformer er
  1252. sammen med gode verdensmarkedspriser på vigtige eksportvarer med
  1253. til at forbedre Cubas hærgede ¢konomi. Det ændrer samtidig ansigtet
  1254. udadtil for den vestlige verdens sidste marxistiske bastion.
  1255. I l¢bet af et halvt år har Fidel Castros regering tilladt cubanerne frit at
  1256. bruge amerikanske dollars. Det har åbnet for privat virksomhed i
  1257. begrænset omfang, og samtidig har man ¢get landbrugsproduktionen
  1258. ved at give b¢ndenre andel i produktionen. Dertil kommer, at et
  1259. voksende antal vestlige joint ventures... og en solid turistindustri er ved
  1260. at åbne Cuba for markedskræfter.
  1261. Derudover er verdensmarkedsprisen på olie faldet drastisk, mens prisen
  1262. på Cubas hovedeksportvare, sukker, er steget.
  1263. Cubas ledere siger for f¢rste gang siden kommunismens sammenbrud
  1264. i ¥steuropa i 1989, at den bratte ¢konomiske nedgang er standset.
  1265.                                          Politiken. 11.2.94
  1266.                         VIDENSKAB        
  1267.  
  1268.               Kloden bliver stadig varmere
  1269.  
  1270. 1993 blev et varmere år end 1992 for kloden som helhed... det oplyser
  1271. manden bag den globale temperaturberegning, chefmeteorolog David
  1272. Parker... David Parker siger, at den menneskeskabte drivhuseffekt er
  1273. "en meget sandsynlig forklaring på de senere års globale opvarmning,
  1274. omend det fortsat ikke kan anses for *bevist*, at menneskets udledning
  1275. af CO2 og andre drivhusgasser er årsag.
  1276. Vi har netop gjort de indsamlede data for 1993 op, og de viser at den
  1277. årlige middeltemperatur sidste år var 0,22 grader h¢jere end gennem-
  1278. snittet for perioden 1951-80. I 1992 lå vi 0,18 grader over gennem-
  1279. snittet... 1980erne optræder i statistikken som det hidtil varmeste *årti*
  1280. i de globale temperaturmålingers historie... Bekymringen for en
  1281. menneskeskabt opvarmning af kloden er baggrunden for den interna-
  1282. tionale Klimakonvention, som blev udformet på Fns milj¢konference
  1283. i Rio de Janeiro i 1992. Konventionen forpligter i-landene til at stabilis-
  1284. ere deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser på 1990-niveau i år
  1285. 2000. Fns egne klimaeksperter har påpeget på behovet for nedskæringer
  1286. i udledningerne på hele 60-80 pct.
  1287.                                   Information. 28.1.94
  1288.