home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search
/ Media Share 9 / MEDIASHARE_09.ISO / mag&info / loke-017.zip / CHALLENG.ASC < prev    next >
Text File  |  1994-01-28  |  10KB  |  232 lines
  1. Challenger - et teknisk uheld
  2. Nye b¢ger
  3. Af Torben Retb¢ll
  4.  
  5. Det er flot, at der nu findes en fremragende bog
  6. om Challenger-ulykken og USA på dansk
  7.  
  8. Challenger er navnet på en amerikansk rumfærge, der eksploderede den
  9. 28. januar 1986, kun 73 sekunder efter opsendelsen. Alle syv
  10. besætningsmedlemmer, fem mænd og to kvinder, omkom ved ulykken.
  11.  
  12. Det er den korte version. Der findes også en lang. Den leverer Claus
  13. Jensen i sin bog Challenger - et teknisk uheld: En dokumentarisk
  14. fortælling om vor tid, udgivet af forlaget Samleren.
  15.  
  16. Claus Jensen, der er cand. mag. i dansk og historie, lektor ved Langkær
  17. Gymnasium i Århus og tillige undervisnings-ministeriets fagkonsulent
  18. i dansk, giver os hele rumfartens historie fra de tyske missiler under 2.
  19. verdenskrig til de amerikanske rumfærger i 1980'erne. Undervejs h¢rer
  20. vi også om den sovjetiske rumfart, som USA måtte konkurrere med
  21. under hele den kolde krig.
  22.  
  23. Det sidste kapitel beskriver en tilsvarende dansk ulykke: M/S Hans
  24. Hedtofts forlis under en vinterstorm ved Gr¢nland i januar 1959, der
  25. kostede alle passagerer og besætningen (i alt 95 mennesker) livet.
  26.  
  27. Bogen fik en flot modtagelse i medierne i efteråret 1993: Megen omtale
  28. og mange positive anmeldelser både i store aviser som Politiken (1) og
  29. mindre som Information (2). Der var et portræt af forfatteren i
  30. Jyllands-Posten. (3) Weekendavisen bragte et uddrag af bogen (4) og en
  31. anmeldelse. (5) Senere blev den nomineret til Weekendavisens
  32. litteraturpris for 1993. (6)
  33.  
  34. Når man læser disse anmeldelser, får man store forventninger. Når man
  35. derpå læser bogen, bliver de faktisk opfyldt. Bo Bj¢rnvigs anmeldelse i
  36. Weekendavisen har overskriften "Et brag af en bog." Og det er et meget
  37. velvalgt ordspil.
  38.  
  39. Challenger - et teknisk uheld er velskrevet og let at læse. Den er
  40. spændende som en kriminalroman, også selv om man fra starten ved,
  41. hvordan det hele ender.
  42.  
  43. Claus Jensen er tydeligvis vant til at formidle en sag til sine elever. Nu
  44. viser han, at han også kan formidle en sag til sine læsere.
  45.  
  46. Fornemt arbejde
  47. Ulykken placeres i en historisk sammenhæng og i en samfundsmæssig
  48. sammenhæng. Det er fornemt arbejde.
  49.  
  50. Teksten bevæger sig på grænsen af humaniora og naturvidenskab, i
  51. rummet mellem teknik, ¢konomi og politik. Amerikansk rumfart
  52. handler nemlig om:
  53.  
  54. * Teknik, fordi det er et teknisk problem at sende en raket op gennem
  55. atmosfæren.
  56.  
  57. * ¥konomi, fordi det er dyrt at gennemf¢re den n¢dvendige forskning
  58. og produktion.
  59.  
  60. * Politik, fordi projektet skal accepteres af de amerikanske skatteydere,
  61. der skal betale regningen.
  62.  
  63. Den faktor, der binder de tre elementer sammen, er austronauten,
  64. mennesket, der besejrer rummet. Ud fra en teknologisk synsvinkel er der
  65. ikke brug for astronauter. Heller ikke ud fra en ¢konomisk. Det er en
  66. dyr uddannelse. Men ud fra en politisk synsvinkel er det n¢dvendigt for
  67. at sælge projektet til opinionen.
  68.  
  69. Frontier-teorien
  70. USA blev dannet i det 18. og 19. århundrede ved en gradvis ekspansion
  71. fra ¢stkysten tværs over kontinentet til vestkysten. Den såkaldte
  72. frontier-teori hævder, at de folk, der bor på grænsen af det nye samfund,
  73. bliver mennesker af en ganske særlig st¢bning, fordi de står over for helt
  74. specielle udfordringer.
  75.  
  76. Da USA indledte rumfarten efter 2. verdenskrig, fik man en ny grænse
  77. at pr¢ve kræfter med. Rummet var den ultimative grænse: The sky's the
  78. limit! De astronauter, der klarede denne udfordring, blev super-helte i
  79. det USA, der altid har dyrket helte-figurer med stor intensitet.
  80.  
  81. Forestillingen om rumfart som en ny variation af den gamle
  82. frontier-teori er hovedtesen i Dale Carters bog The Final Frontier: The
  83. Rise and Fall of the American Rocket State (fra 1988), der (naturligvis)
  84. findes på Claus Jensens litteraturliste.
  85.  
  86. Ulykken er i sig selv en mindre begivenhed. De syv omkomne svarer
  87. ganske n¢je til det antal, der dræbes i trafikken i USA hver time året
  88. rundt. Og dem tales der ikke meget om.
  89.  
  90. Men her er ikke kun tale om en isoleret begivenhed. Rumfærgen er et
  91. symbol på en idé og en hel epoke. Den var tænkt som et symbol på
  92. menneskets triumf over rummet og ka-pitalismens sejr over
  93. kommunismen. Men dr¢mmen brast på få sekunder den 28. januar
  94. 1986.
  95.  
  96. NASA blev næsten lammet og n¢dt til at lægge kursen om i hvert fald
  97. på nogle punkter. Det samme var andre dele af det amerikanske
  98. samfund. Medierne begyndte f.eks. at stille flere kritiske sp¢rgsmål om
  99. rumfart end tidligere.
  100.  
  101. Præsident Reagan og hans mediebevidste embedsmænd s¢rgede for at
  102. vende den nationale katastrofe til deres egen fordel, ligesom det tidligere
  103. var sket i USAs historie. Ulykken i rummet blev udnyttet til at fremme
  104. patriotismen, det nationale sammenhold og den amerikanske dr¢m. (7)
  105.  
  106. Strukturens betydning
  107. En vigtig faktor for Claus Jensen er rumfarts-industriens struktur. Der
  108. er flere lag. Foroven NASAs administration og forskning, der er
  109. offentlig og har flere afdelinger rundt omkring i USA. I midten de store
  110. leverand¢rer og forneden de mange små underleverand¢rer, der alle er
  111. private.
  112.  
  113. Claus Jensen påviser, hvordan de forskellige afdelinger af NASA
  114. konkurrerer med hinanden om penge og prestige i stedet for at hjælpe
  115. hinanden, og hvordan NASA, der er en civil myndighed, konkurrerer
  116. med Pentagon.
  117.  
  118. Han giver flere eksempler på, at kontrakter til private firmaer fordeles
  119. efter aldeles usaglige principper. De går til politiske og personlige venner
  120. eller til firmaer i den stat, beslutnings-tagerne stammer fra, selv om
  121. andre virksomheder måske har afgivet bedre eller billigere tilbud.
  122.  
  123. Store og komplicerede organisationer risikerer at begå store og til tider
  124. katastrofale fejl på grund af organisationens struktur. NASAs ledelse
  125. sender sine ordrer ned igennem systemet. Disse ordrer skal adlydes.
  126. Planerne skal overholdes. Projekterne skal lykkes, altsammen for at
  127. sikre fortsatte bevillinger fra Kongressen.
  128.  
  129. Forskere og producenter t¢r ikke indr¢mme fejl eller mangler over for
  130. cheferne h¢jere oppe i systemet. Hvem vil være den, der er skyld i at
  131. NASA ikke kan overholde sine planer og i sidste ende måske bliver n¢dt
  132. til at lukke butikken? Tekniske fejl og tvivls-sp¢rgsmål bliver fejet ind
  133. under gulvtæppet i håb om, at ingen opdager det. Hellere aflevere et
  134. mangelfuldt produkt til tiden end indr¢mme, at man ikke er færdig.
  135.  
  136. NASA udvikler efterhånden et apparat, der er præget og plaget af alle
  137. de dårligdomme, man beskylder den anden supermagt Sovjetunionen
  138. for at lide af. I en sådan organisation skal det gå galt f¢r eller siden.
  139.  
  140. Det gjorde det flere gange. Undertiden var det kun mindre fejl, der
  141. kunne rettes ved manuel indgriben. Men for Challenger var fejlen fatal.
  142. Der var ingen redning.
  143.  
  144. Mediernes rolle
  145. En anden vigtig faktor for Claus Jensen er mediernes rolle. De var alt
  146. for passive over for de problemer, NASA kæmpede med især i
  147. 1980'erne:
  148.  
  149. "Den amerikanske presse, som ellers i disse år fejrede triumfer efter
  150. Watergate-afsl¢ringerne, borede ikke i disse forhold. I de fleste tilfælde
  151. anede man end ikke, at problemer forekom overhovedet. NASAs
  152. presseafdeling var dygtig og velsmurt. Journalister blev taget med på
  153. spændende rundvisninger og fik indtryk af, at de så det hele."
  154.  
  155. En af de syv besætningsmedlemmer ombord på Challenger var en
  156. civilist, Christa McAuliffe, der skulle være den f¢rste skolelærer i
  157. rummet. Hendes tilstedeværelse skulle overbevise opinionen om, at
  158. rumfærgen var lige så pålidelig som et almindeligt rutefly. Mange jour-
  159. nalister faldt for dette reklame-trick, som Claus Jensen forklarer:
  160.  
  161. "De fleste rumjournalister havde i ¢vrigt lagt billet ind på at være den
  162. f¢rste journalist i rummet på en planlagt mission i efteråret 1986,
  163. umiddelbart efter den f¢rste lærer. Denne enestående chance var der
  164. ingen grund til at bringe i fare med forhastede artikler og uretfærdige
  165. domme."
  166.  
  167. Han tilf¢jer:
  168.  
  169. "Projektets bedst bevarede hemmelighed havde ingen journalister h¢rt
  170. om. Heller ikke i hovedkvarteret vidste man i slutningen af 1985 noget.
  171. Ingen havde fortalt hverken astronauter, journalister eller de ¢verste
  172. chefer i NASAs hovedkvarter, at l¢fteraketternes samlinger ved
  173. nærmere eftersyn havde svigtet i st¢rre eller mindre grad på halvdelen
  174. af 24 flyvninger, at konstruktionen blev anset for at være problematisk
  175. allerede tre et halvt år, f¢r Columbia fl¢j f¢rste gang, og at ingen
  176. alligevel havde gjort noget alvorligt ved problemet" (8)
  177.  
  178. Intet indeks!
  179. Jeg har kun én indvending mod denne bog: Der er ikke noget indeks!
  180. Der er noter og litteraturhenvisninger. Det er, som det skal være, men
  181. hvorfor er der intet register?
  182.  
  183. Når man skriver så langt og nævner så mange personer og begreber,
  184. som her, b¢r der være et indeks. I gamle dage var det besværligt at lave,
  185. fordi det skulle g¢res manuelt.
  186.  
  187. Nu om stunder, hvor alting findes på EDB, kan det laves automatisk af
  188. en computer, så snart man har besluttet, hvilke stikord der skal
  189. registreres. Der gælder ingen undskyldning!
  190.  
  191. I USA er der naturligvis udsendt adskillige b¢ger om ulykken. Når man
  192. skriver på engelsk, er det potentielle marked kæmpe-stort. Der er læsere
  193. nok. Selv til specielle emner.
  194.  
  195. Når man skriver på dansk, er markedet ret begrænset. Især for
  196. usædvanlige emner. Det er flot, at der nu findes en fremragende bog om
  197. Challenger-ulykken og USA på dansk. Claus Jensen fortjener ros for at
  198. skrive den. Og forlaget Samleren for at udgive den.
  199.  
  200. Claus Jensen, Challenger - et teknisk uheld: En dokumentarisk
  201. fortælling om vor tid, Samleren: K¢benhavn, 1993, 415 sider; pris: 298
  202. kroner.
  203.  
  204.  
  205.  
  206. Noter
  207.  
  208. 1. Ole Lange, "Det store brag," Politiken, 21. september 1993, 2. del side
  209. 1.
  210.  
  211. 2. Elo Nielsen, "Challengers forlis," Information, 19. november 1993,
  212. tillæg om 90'ernes bog, side 10-11.
  213.  
  214. 3. Gerhardt Eriksen, "Dansk lærer kaster lys over d¢den i rummet,"
  215. Jyllands-Posten, 10. oktober 1993, 1. del side 7.
  216.  
  217. 4. "Bag kulisserne," Weekendavisen, 17.-23. september 1993, tillæg om
  218. b¢ger, side 8-9.
  219.  
  220. 5. Bo Bj¢rnvig, "Et brag af en bog," Weekendavisen, 24.-30. september
  221. 1993, tillæg om b¢ger, side 16.
  222.  
  223. 6. "Wekendavisens litteraturpris 1993," Weekendavisen, 23.-29.
  224. december 1993, tillæg om b¢ger, siode 8-9.
  225.  
  226. 7. Min kommentar "Nationale tragedier og USAs propaganda-system,"
  227. Land & Folk, 18. februar 1986, side 2; også trykt i det svenske tidsskrift
  228. Bokbox, nr. 87, marts 1986, side 46-48.
  229.  
  230. 8. Citat fra side 212.
  231.  
  232.