home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
ftp.pasteur.org/FAQ/
/
ftp-pasteur-org-FAQ.zip
/
FAQ
/
dk
/
sprog
< prev
Wrap
Text File
|
2004-05-15
|
40KB
|
863 lines
Path: senator-bedfellow.mit.edu!dreaderd!not-for-mail
Message-ID: <dk/sprog_1084525555@rtfm.mit.edu>
Supersedes: <dk/sprog_1082634815@rtfm.mit.edu>
Expires: 18 Jun 2004 09:05:55 GMT
X-Last-Updated: 2004/05/12
Organization: none
Newsgroups: dk.kultur.sprog,news.answers
Subject: OSS dk.kultur.sprog
From: Peter Brandt Nielsen <peterbrandtnielsen@hotmail.com>
Followup-To: dk.kultur.sprog
MIME-Version: 1.0
Content-Type: text/plain; charset=iso-8859-1
Content-Transfer-Encoding: 8bit
Approved: news-answers-request@MIT.EDU
X-Disclaimer: Approval for *.answers is based on form, not content
Summary: Frequently asked questions in Danish language newsgroup
Originator: faqserv@penguin-lust.MIT.EDU
Date: 14 May 2004 09:07:24 GMT
Lines: 839
NNTP-Posting-Host: penguin-lust.mit.edu
X-Trace: 1084525644 senator-bedfellow.mit.edu 564 18.181.0.29
Xref: senator-bedfellow.mit.edu news.answers:271267
Archive-name: dk/sprog
Posting-Frequency: every 3 weeks
OFTE STILLEDE SP╪RGSM┼L I DK.KULTUR.SPROG
Udgave pr. 12. maj 2004.
Dette er en samling af ofte stillede sp°rgsmσl med tilh°rende svar
i dk.kultur.sprog. Det er fors°gt at give svar som der er en vis
enighed om i diskussionsgruppen, men svarene er altid givet ud fra
forfatternes personlige synsvinkler.
Alle er velkomne til at bidrage med rettelser og nye svar. Indholdet
kan diskuteres i dk.kultur.sprog, mens konkrete °nsker om µndringer
b°r sendes direkte til vedligeholderen.
Bσde web- og usenetudgave vedligeholdes af Peter Brandt Nielsen.
Usenetudgaven udsendes hver tredje uge til dk.kultur.sprog og
news.answers. Webudgaven kan findes pσ f°lgende adresse:
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/.
Don't speak Danish? Read the English introduction found below.
Bidragydere:
Byrial Jensen (BJ) <byrial(a)image.dk>
Bertel Lund Hansen (BLH) <nospam(a)lundhansen.dk>
Esther Selig (ES) <selig(a)mail.tele.dk>
Henning Makholm (HM) <henning(a)makholm.net>
Jens Brix Christiansen (JBC) <jens(a)alesia.dk>
Thomas Thorsen (TT) <usenet(a)thomasthorsen.dk>
Peter Brandt Nielsen (PBN) <peterbrandtnielsen(a)hotmail.com>
INDHOLD
Generelle sp°rgsmσl
- Hvad er gruppen beregnet til? (BJ)
- Mσ man ogsσ snakke om andre sprog end dansk? (BJ)
- Hvilke ordb°ger henvises der til i gruppen? (BJ, PBN)
- Hvilken lydskrift anvendes i gruppen? (PBN) (╞ndret 2004-05-12)
- Hvad er Fiduso? (PBN)
- Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen? (BJ)
- Hvad er en sµtning? (BJ)
- Hvor kan jeg automatisk fσ oversat tekst fra et sprog til et
andet? (PBN)
- What is dk.kultur.sprog and how can I use it? (PBN)
Sp°rgsmσl om dansk: kommaer
- Hvilke slags kommaer findes der? (BJ)
- Hvilken slags komma b°r jeg bruge? (BJ)
- Hvilken slags komma er brugt i denne OSS? (BJ)
- Hvordan bruges det nye komma? (BJ)
Sp°rgsmσl om dansk: stedord m.v.
- Hvad er forskellen pσ "som" og "der" i relativsµtninger? (BJ)
- Hvad er forskellen pσ "nogen" og "nogle"? (BJ)
- Hedder det "dem" eller "de"? (BJ)
- Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"? (BJ)
Sp°rgsmσl om dansk: forskelligt
- Nogle forkortelser skrives med smσt, andre med stort.
Hvordan er reglerne? (PBN)
- Hedder det "ad" eller "af"? (BLH)
- Hedder det "og" eller "at"? (HM)
- Hedder det "i sommer" eller "i sommers"? (JBC)
- Hedder det "i" eller "pσ" Gr°nland? (TT)
- Hvad er det lµngste danske ord? (PBN)
- Hvad er et pendulord? (ES, PBN)
GENERELLE SP╪RGSM┼L
Hvad er gruppen beregnet til?
Gruppen blev oprettet i starten af 1997 med f°lgende fundats
(http://usenet.dk/cgi/grupper.pl?gruppe=dk.kultur.sprog&id=0167):
Formσlet med gruppen er diskussion af sprog. Dette omfatter:
- Alle aspekter af det danske sprog. Fx sprogrigtighed,
sprogr°gt, god og dσrlig stil, dialekter, sociolekter,
udvikling, historie, grammatik, fonetik, semantik.
- Andre sprog og deres relationer til dansk. Fx
sprogundervisning, fremmedsprog, sprogenes pσvirkning af
hinanden, internationale sprog, kunstsprog.
- Dansk og international sprogpolitik. Fx lovgivning vedr. sprog,
valg af sprog i internationale organisationer som EU og FN.
- Oversµttersoftware, grammatikmoduler til tekstbehandlere etc.
Gruppens debatter skal f°res pσ et sagligt plan. Specielt mσ man
ikke sammenblande argumenter mod indholdet af en meddebatt°rs
artikel med kritik af sprogbrug eller lignende.
Citater af sprogbrug mσ aldrig bruges til at nedg°re den eller de
citerede personer.
Mσ man ogsσ snakke om andre sprog end dansk?
Ja, alle sprog er velkomne emner. Dog kun sprog i den normale
betydning af ordet. Diskussion af matematiske og datalogiske sprog,
herunder programmeringssprog, henvises til dk.videnskab- og
dk.edb-hierarkierne.
"dk"-leddet i gruppenavnet betyder at det er en dansk diskussions-
gruppe hvor de fleste indlµg er pσ dansk, men siger altsσ ikke noget
om hvilke sprog der skal diskuteres.
Diskussion vedr°rende klassiske sprog (latin mv.) b°r dog
principielt ske i undergruppen dk.kultur.sprog.klassisk. Den gruppe
er dog desvµrre i praksis d°d hvorfor diskussion om klassiske sprog
alligevel accepteres i dk.kultur.sprog. Jeg vil dog gerne opfordre
til at disse diskussioner fors°ges flyttet til den rigtige gruppe.
Hvilke ordb°ger henvises der til i gruppen?
- Retskrivningsordbogen (RO): Retskrivningsordbogen udgives af
Dansk Sprognµvn. Den definerer hvad der er korrekt dansk. Regn
med at der refereres til den nyeste udgave fra 2001 medmindre
andet er nµvnt. Andre udgaver er fra 1955, 1986 og 1996.
Internetudgaven pσ http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet kan
bruges til s°gning i bogens alfabetiske del, men indeholder ikke
de medf°lgende retskrivningsregler.
- Nudansk Ordbog (NDO): Populµr ordbog med ordforklaringer fra
Politikens forlag. Der er mange forskellige udgaver.
- Den Danske Netordbog (NO): Nudansk opslagsvµrk pσ internettet:
http://netordbog.asb.dk/, udarbejdet af Center for Leksikografi
i ┼rhus. Inkluderer ordklasse- og b°jningsoplysninger,
sammensµtninger, faste udtryk m.v.
- Otto Kalkar: Otto Kalkars Ordbog til det µldre danske sprog
(1300-1700) blev udgivet 1881-1907 i 5 bind, hvoraf fire er
tilgµngelige pσ internettet: http://www.hist.uib.no/kalkar/.
- Ordbog over det Danske Sprog (ODS): Den st°rste danske ordbog
som findes. Den blev udgivet i σrene 1918 - 1955 og kan k°bes i 28
bind plus fem supplementsbind fra Gyldendal. Den dµkker det
danske sprog i perioden ca. 1700-1955.
- Den Danske Ordbog: Ny seksbinds ordbog over nutidsdansk fra
1955 til i dag, som udgives af Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab i 2002-2003. Dens tekstkorpus kan downloades:
http://www.dsl.dk/.
- Dansk Ordbog for Folket (DOF): Udgivet i to bind i 1907 og 1914.
- Svenska Akademiens ordbok (SAOB): Stor ordbog over det
svenske sprog fra 1500-tallet til i dag. St°rstedelen er
tilgµngelig pσ internettet: http://g3.spraakdata.gu.se/saob/.
- Den Store Danske Encyklopµdi (SDE): Danmarks nye national-
leksikon, Gyldendal.
- Bevingede Ord: Ordbog over faste udtryk og talemσder skrevet af
T. Vogel-J°rgensen og udgivet af Gad.
- Hσndbog i nudansk (HiN): Populµr hσndbog om grammatik og
praktisk sprogbrug fra Politikens Forlag.
- Nye ord: Pia Jarvads bog om nye ord i det danske sprog fra 1955
og fremefter, udgivet af Gyldendal.
- Merriam-Webster: Merriam-Websters Collegiate Dictionary, som er
tilgµngelig pσ internettet: http://www.m-w.com/.
Hvilken lydskrift anvendes i gruppen?
Der findes mange forskellige lydskriftstandarder, og der har sσledes
vµret anvendt forskellige mσder at angive udtaler pσ i gruppen.
Siden maj 2002 kan vi pege pσ et bestemt system, som med fordel kan
anvendes som fµlles standard. Systemet er udarbejdet af Thomas
Thorsen og diskuteret i gruppen. En oversigt kan findes her:
http://gyros.dk/usenet/dks/lydskrift.html.
Hvad er Fiduso?
Fiduso er en sprogforening, som i 1999 blev dannet af skribenter i
dk.kultur.sprog. Fiduso og dens hjemmeside (http://fiduso.dk)
fokuserede fra starten pσ orddelingsfejl og fejl med apostrof i
genitiver, men har siden udvidet sit omrσde. Der har vµret
forskellige udlµgninger af, hvad navneforkortelsen stσr for, men
den gµldende er "Folkefronten af Intelligente Danskere for
Udbredelse af Sproglig Omhu". Sommetider er der diskussioner om
fidusoanliggender i dk.kultur.sprog.
Nogle siger "navneord", andre "substantiv". Hvad er forskellen?
De fleste grammatiske betegnelser findes i 2 former pσ dansk:
- Som latinske fremmedord: substantiv, verbum, nominativ,
prµsens, pronomen etc.
- Som helt fordanskede ord: navneord, udsagnsord, nµvnefald,
nutid, stedord osv.
De latinske former har den fordel at vµre internationale og ligne
de tilsvarende former pσ mange andre, isµr europµiske sprog. De
fordanskede ord er til gengµld nemmere at lµre og huske da de er
opbygget af danske ord og begreber.
Men det giver praktiske problemer at have 2 sµt ord i brug for de
samme begreber fordi det:
- giver ekstra arbejde at lµre begge former eller
- manglende forstσelse hvis man kun kender Θn af formerne og
st°der pσ den modsatte form.
For at komme forvirringen til livs har Dansk Sprognµvn i samarbejde
med Dansklµrerforeningen udgivet et hµfte, Grammatisk talt, med
deres anbefalinger af hvilke betegnelser der b°r bruges.
(Dansk Sprognµvn: Grammatisk talt. Anbefalede sproglige
betegnelser. Redigeret af Henrik Galberg Jacobsen. Dansklµrer-
foreningen 1996. Dansk Sprognµvns skrifter 24, samt
http://www.dsn.dk/gramtalt.htm).
De latinske former har overvµgt blandt anbefalingerne, deriblandt
alle de latinske ord fra eksemplet ovenfor. Dette har ogsσ betydet
en drastisk µndring af terminologien i RO fra 1986 til 1996.
Hvor der i denne OSS er brugt en anden form end den af Sprog-
nµvnet anbefalede, nµvnes normalt ogsσ den anbefalede form i
parentes.
Hvad er en sµtning?
En sµtning er en grundlµggende enhed i tekster. Den bestσr normalt
af et udsagnsled (verbal), et grundled (subjekt) og et antal andre
led.
Man skelner imellem:
- ledsµtninger som indgσr som et led i en anden sµtning, og
- helsµtninger som stσr alene.
Det er tit vigtigt at kunne se hvilken sµtningstype der er tale om
for fx at kunne sµtte grammatisk baserede kommaer korrekt.
Pσ nogle sprog (heriblandt dansk) er de to slags sµtninger opbygget
forskelligt idet der er forskellige krav til rµkkef°lgen af de
enkelte sµtningsled. Dette kan - af indf°dte talere af sproget -
bruges som en hjµlp til sµtningsanalysen.
Her er et eksempel:
[1] Hvis du kender ham, skal du sige til.
[2] Du skal sige til hvis du kender ham.
Der er i begge tilfµlde en helsµtning som indeholder en ledsµtning
("hvis du kender ham") som et adverbialled.
Nogle vil mσske efter at fundet de 2 sµtningers udsagnsled ("kender"
og "skal") vµre i tvivl om hvilket af dem som tilh°rer ledsµtningen.
Sσ kan man udnytte et implicit kendskab til de danske
ledstillingsregler ved at indskyde et "ikke" i begge sµtninger:
[1a] Hvis du ikke kender ham, skal du ikke sige til.
[2a] Du skal ikke sige til hvis du ikke kender ham.
Det gµlder nemlig pσ dansk (men med enkelte undtagelser!) at
centrale adverbialer (og herunder altid "ikke") kommer efter
udsagnsleddet i helsµtninger, men f°r udsagnsleddet i ledsµtninger.
Derved kan man se at "hvis du kender ham" i begge tilfµlde er
ledsµtningen, hvorfor der skal vµre komma efter "de nye kommaregler"
i eksempel 1, men ikke i eksempel 2.
Hvor kan jeg automatisk fσ oversat tekst fra et sprog til et andet?
Mange steder pσ internettet kan man finde automatiske oversµtter-
vµrkt°jer, der mener at kunne oversµtte tekst fra et sprog til et
andet, f.eks. Altavista Babelfish. Disse kan vµre nyttige vµrkt°jer,
hvis man blot har brug for at forstσ det grundlµggende indhold af
en tekst, men ofte er resultatet af maskinarbejdet bσde komisk og
svµrt forstσeligt. Til st°rre oversµttelsesopgaver erstatter de
automatiske vµrkt°jer derfor ikke den professionelle hjµlp fra en
oversµtter.
What is dk.kultur.sprog and how can I use it?
Dk.kultur.sprog is a Usenet newsgroup concerned with the topic of
language. Everyone is invited to join in the discussions and any
language-related topic is welcome.
Located in the Danish dk.* hierarchy, the group is naturally
dominated by messages in Danish, and the Danish language is one
of the main areas of interest of the group. However, contributions
and questions in other languages are welcome and will usually be
answered if understood, and discussions about foreign and
international languages are equally on-topic.
This document is a FAQ - a list of frequently asked questions in
the newsgroup. OSS is the Danish translation of FAQ: Ofte stillede
sp°rgsmσl.
Standard Usenet and dk.* hierarchy rules and netiquette apply.
SP╪RGSM┼L OM DANSK: KOMMAER
Hvilke slags kommaer findes der?
Indtil 1996 var der 2 sideordnede officielle kommasystemer:
grammatisk komma og pausekomma. Dette blev lavet om i 2. udgave
af Retskrivningsordbogen (RO) i 1996. Den indf°rte nemlig et nyt
kommasystem, det nye komma, som i sσ lige h°j grad som det
traditionelle grammatiske komma er baseret pσ en grammatisk analyse
af teksten. Dansk Sprognµvn anbefaler at man f°lger de nye komma-
regler, men det er stadigvµk korrekt retskrivning at bruge det
traditionelle grammatiske komma som Sprognµvnet nu blot kalder det
traditionelle komma. Pausekommaet er derimod ikke lµngere
korrekt dansk retskrivning.
Den vµsentligste forskel pσ de 3 systemer er i praksis hvordan der
sµttes kommaer i forbindelser med ledsµtninger:
- Det traditionelle komma alias grammatisk komma: Der er normal
komma bσde f°r og efter ledsµtninger.
- Det nye komma: Der er komma efter, men ikke f°r, ledsµtninger.
- Pausekomma: Der er kun i sµrlige tilfµlde kommaer ved
ledsµtninger.
Hvilken slags komma b°r jeg bruge?
Det har ikke nogen sµrlig betydning. Mit rσd er: Kig pσ de
forskellige muligheder, vµlg et kommasystem som du har det godt
med, og fors°g at bruge det nogenlunde konsekvent. Jeg har valgt
det nye komma.
Sprognµvnet anbefaler som sagt i forrige svar det nye komma, men
at de heller ikke opfatter kommateringen som sµrlig vigtig, ses af
dette afsnit fra RO (º 45):
"Konsekvent placerede kommaer er en st°tte for lµseren, men har
sjµldent afg°rende betydning for forstσelsen. Kommareglerne skal
ikke opfattes som ufravigelige krav og pσbud, men f°rst og
fremmest som en rµkke rσd og anbefalinger som det er hensigts-
mµssigt at f°lge."
Hvilken slags komma er brugt i denne OSS?
Ikke nogen bestemt slags. Svarene er skrevet med den slags kommaer
som de enkelte forfattere foretrµkker.
Hvordan bruges det nye komma?
De nye kommaregler bygger, ligesom de traditionelle kommaregler,
pσ en grammatisk analyse med sµtningen - med grundled (subjekt)
og udsagnsled (verbal) - som det grundlµggende. Man skal altsσ
kunne "sµtte kryds og bolle", men ogsσ andre ting har betydning.
Her er et resume af reglerne i RO (º 46 - 54).
1. Opremsningskomma (º 46): der sµttes komma mellem side-
ordnede led som ikke forbundet med bindeord (konjunktion):
[1] Mine b°rn hedder Peter, Trine, Hans og Grete.
2. Komma foran men (º 37): Der skal vµre komma (eller et andet
tegn, fx semikolon) foran "men":
[2] Bogen er kort, men god.
3. Selvstµndige sµtningsdele (º 48): Ord og sµtningsdele som
stσr med en vis selvstµndighed, ofte ligesom uden for sµtningen,
afgrµnses med kommaer:
[3] Peter, nu kommer du vel ikke, endnu engang, for sent i
morgen, vel?
4. Tydeligg°relse (º 50): Man kan eventuelt sµtte komma for at
tydeligg°re meningen:
[4] Han sov, lidt f°r middagen.
[5] Han sov lidt, f°r middagen.
5. Helsµtninger (º 51): Der sµttes komma imellem helsµtninger
hvis der ikke er andet tegn (punktum eller semikolon):
[6] Han kom for sent, og jeg kom for tidligt.
6. Ledsµtninger (º 52 - 53): Der sµttes som hovedregel komma
efter, men ikke f°r ledsµtninger:
[7] Den som kommer f°rst til m°lle, fσr f°rst malet.
[8] Jeg elsker at se pσ fuglene som kommer til foderbrµttet
jeg har sat op.
Reglerne 1) til 5) er fµlles for de nye og de traditionelle komma-
regler, mens der efter de traditionelle kommaregler ogsσ skal komma
foran en ledsµtning:
[9] Den, som kommer f°rst til m°lle, fσr f°rst malet.
[10] Jeg elsker at se pσ fuglene, som kommer til foderbrµttet,
jeg har sat op.
SP╪RGSM┼L OM DANSK: STEDORD M.V.
Hvad er forskellen pσ "som" og "der" i relativsµtninger?
"Som" er et bindeord (konjunktion) som kan bruges eller udelades
efter behag:
[1] Hende som jeg elsker, kommer i aften.
[2] Hende jeg elsker, kommer i aften.
Men nσr "som" udg°r grundleddet (subjektet) i relativsµtningen, skal
der altid indsµttes et "der" som betegnes som et formelt grundled,
i stedet for et udeladt "som":
[3] Hende som elsker mig, kommer i aften.
[4] Hende der elsker mig, kommer i aften.
Hvad er forskellen pσ "nogen" og "nogle"?
Noget (masseord), nogle (flertal) betegner er vis ubestemt mµngde
af noget. Det svarer til det engelske "some":
[5] Husk at sm°re noget solkrem pσ huden.
[6] Jeg sσ nogle b°rn cykle forbi.
Nogen (ental fµllesk°n, og flertal), noget (ental intetk°n) betegner
en ikke tom mµngde af noget og er sσledes det modsatte af "ingen"/-
"intet". Det svarer til engelske "any". Denne form af ordet bruges
normalt kun i sp°rgende, nµgtende eller betingede sµtninger:
[7] Fik Danmark nogen mσl i fodboldkampen imod Brasilien?
[8] Jeg har ikke set noget barn i dag.
[9] Jeg har ikke set nogen b°rn i dag.
[10] Jeg ville k°be mig en ny cykel hvis jeg havde nogen penge.
Hedder det "dem" eller "de"?
Mange er i tvivl om hvornσr de skal bruge de sσkaldte nominativ-
former af de personlige stedord (personlige pronomener):
jeg, du, hun, han, den, det, vi, I, de
og hvornσr akkusativformerne:
mig, dig, hende, ham, den, det, os, jer, dem.
Usikkerheden skyldes at der er to konkurrerende og indbyrdes
modstridende normer at tage hensyn til:
- Norm 1: Nominativformerne bruges til grundled (subjekt), mens
akkusativformerne bruges i alle andre tilfµlde.
- Norm 2: Nominativformerne bruges til grundled hvor stedordet
ikke n°dvendigvis er trykstµrkt, mens akkusativformen bruges
til obligatorisk trykstµrke grundled, samt alle andre led.
Norm 1 er den oprindelige og bedst kendte, men norm 2 har lige sσ
stille vundet indpas i sprogbrugen igennem mange σr, og ender nok
med at blive den dominerende.
Det som giver problemer, er isµr:
a. Grundled hvor et stedord efterf°lges af en apposition eller
et adled som fx en relativsµtning:
[11] Ham roden derhenne gσr nu.
[12] Hende med det r°de hσr ser godt ud.
[13] Dem som elsker solskin, har noget at glµde sig til.
Se ogsσ eksemplerne 1-4.
b. I rudimentµre ledsµtninger efter sammenligningsbindeordene
"end" og "som":
[14] Jeg har andre behov end dig.
[15] Jeg er lige sσ h°j som hende.
Bemµrk at eksempel 14 nu er tvetydigt, hvad det ikke altid
har vµret!
c. Grundled med "og":
[16] Min kone og mig gσr tit i biografen.
Norm 2 er nu dominerede i tilfµldene a) og b), men med store
variationer afhµngig af sprogbrugeren, sµtningstypen og situationen.
Norm 2 er ikke alment accepteret i tilfµlde c).
I nogle tilfµlde bruges nominativformerne hvor man skulle forvente
akkusativformer:
[17] Det glµder min kone og jeg at I kunne komme.
[18] Det her er svµrt at forklare, ogsσ for vi der kan stoffet.
Eksempler som disse opstσr som hyperkorrektioner hvor den talende
retter sig selv for at undgσ fejl, men netop derved kommer til at
lave fejl!
Men sµtninger som nr. 19 anses for helt korrekt:
[19] Lµreren roste de af b°rnene som kunne lektien.
Jeg vil gµtte pσ at det i sσdanne tilfµlde skyldes afsmitning fra:
[20] Lµreren roste de b°rn som kunne lektien.
Her er "de" ikke et stedord (pronomen), men det bestemte
kendeord (artikel), og derfor indiskutabelt.
Hedder det "hans", "hendes" eller "sin"?
Hovedreglen er at "sin" bruges til at referere til grundleddet
(subjektet) i den aktuelle sµtning hvis dette stσr i ental
(singularis), og "hendes", "hans", "dens", "dets" eller "deres"
bruges i alle andre tilfµlde.
[21] Manden tog sin hat. (Mandens hat)
[22] Manden tog hans hat. (En andens hat)
[23] Trµerne taber deres blade hvert efterσr. ("Trµerne" er
grundled, men stσr i flertal (pluralis). Derfor "deres").
"Sin" skal referere til hele grundleddet, en del af det er ikke nok:
[24] Manden og hans familie kommer pσ bes°g i dag.
[25] Peter og b°rnene bes°ger hans familie i Vejle.
"Sin" kan normalt ikke referere "ud af" sin sµtning:
[26] Konen sσ at manden tog sin hat. (Altid mandens hat,
aldrig konens).
Men nogle konstruktioner - isµr hvis de udtrykker en form for
handling - som formelt set ikke er sµtninger, kan i denne
forbindelse blive betragtet som en slags skjulte sµtninger. I
sσdanne tilfµlde kan formuleringen som regel let µndres sσ den
skjulte sµtning kommer frem som en rigtig sµtning.
Der kan fx vµre tale om infinitiv-konstruktioner:
[27] Han bad sekretµren bede sin kone om at ringe til sin mand.
Her er der skjulte sµtninger pσ flere niveauer:
[27.1] Sekretµren skal bede ??? kone om at ringe til ??? mand.
[27.2] Konen skal ringe til ??? mand.
Derfor kan "sin kone" i eksempel 27 bσde betyde "hans kone"
(referere til grundleddet i [27]) og "sekretµrens kone" (referere
til grundleddet i [27.1] . Og "sin mand" kan bσde betyde "hans mand"
(referere til grundleddet i [27], "sekretµrens mand" (referere til
grundleddet i [27.1]) og "sin kones mand" (referere til grundleddet
i [27.2]).
Her er et andet eksempel pσ en skjult sµtning med "sin":
[28] En Nat sσ hun [...] Havkongen med sin Krone paa hovedet.
(Fra H.C. Andersen: Den lille Havfrue).
[28.1] Havkongen har sin krone pσ hovedet.
SP╪RGSM┼L OM DANSK: FORSKELLIGT
Nogle forkortelser skrives med smσt, andre med stort.
Hvordan er reglerne?
Initialforkortelser, der er proprier (egennavne), skrives som
hovedregel med store bogstaver: EU, DSB, B.T., NATO. I de tilfµlde,
hvor forkortelsen kan udtales som et ord i stedet for hvert bogstav
for sig, kan man ogsσ n°jes med stort begyndelsesbogstav: Nato.
De mest almindelige af de initialforkortelser, der er appellativer
(fµllesnavne), skrives efter Retskrivningsordbogens regler med smσ
bogstaver: cd, wc, pc, aids. Mange andre appellative forkortelser
skrives med stort: ATP, MF, BNP, H.M. Dronning Margrethe.
Endvidere skrives de fleste forkortelser, som har punktum, og som
ikke er proprier, med smσ bogstaver: f.eks., bl.a., osv., hr.
Hedder det "ad" eller "af"?
Det kan vµre svµrt at skelne mellem "ad" og "af" fordi de to ord
som regel udtales ens, nemlig blot /a/. Der er dog en betydnings-
forskel, og derfor er det n°dvendigt at kunne skelne pσ skrift.
Problemet er dog ikke sσ stort som det i f°rste omgang kan se ud
til. Der er nemlig en forholdsvis enkel regel der klarer de fleste
situationer:
Hvis man bevµger sig vµk fra noget som man har befundet sig i/pσ,
hedder det "af". Hvis man bevµger sig langs med, gennem eller i
retning mod noget, hedder det "ad". Man kan ogsσ tµnke pσ at "af"
ofte har noget med "fra" at g°re (bemµrk f'erne), mens "ad" har
noget med "via" at g°re.
[1] Han gik f°rst op ad stigen og sσ ned ad stigen igen.
[2] Han kurede ad nedl°bsr°ret. (Op og ned via
stigen/nedl°bsr°ret)
[3] Hun faldt ned af (fra) stigen.
[4] Han kravlede op af (fra) hullet.
[5] Han kom ud af (fra) porten. (Han stod inde i porten)
[6] Han kom ud ad (gennem) porten.
[7] Drengen l°b hen ad vejen.
[8] Hun gik ikke af (fra) vejen for nogen.
[9] Han tissede op ad et hegn.
[10] Hun kravlede opad for at komme op af hullet.
Ordene kan naturligvis ogsσ bruges i en sammenhµng med overf°rt
betydning, men det f°lger samme m°nster:
[11] Det gσr ad (mod) helvede til.
[12] Du lµrer det hen ad vejen.
[13] Du mσ se at komme ud af (fra) din krise.
Eksempler med nµsten ens sµtninger:
[14] Hans hoved stak ud af (fra) vinduet.
[15] Hans stak hovedet ud ad vinduet.
[16] Toget k°rte af sporet. (Ulykke!)
[17] Toget k°rte (hen)ad sporet. (Alt ok!)
Der er andre tilfµlde hvor det ikke er svµrt at skelne.
Fra-betydningen af "af" er tydelig i de f°lgende eksempler:
[18] Han delte gladeligt ud af sin viden.
[19] Han tog af naboens µbler.
"Ad" og "af" bruges ogsσ nσr man beskriver nogle f°lelses-
reaktioner. Man bruger kun "af" nσr det beskriver σrsagen:
[20] Han grµd af glµde.
[21] Hun skummede af raseri.
F°r 1986 hed det kun "ad" nσr man beskrev mσlet for f°lelserne:
[22] Hun grinede skσnselsl°st ad ham.
[23] Han hvµsede til gengµld ad hende.
I dag er det valgfrit om man vil bruge "ad" eller "af" i den slags
sµtninger. Det hµnger sammen med at der ikke er noget skarpt skel
mellem mσlet og σrsagen.
[24] Hun lo ad/af hundens spilopper.
[25] Jeg kunne ikke lade vµre med at le ad/af ham.
En pedantisk forskel som ikke kunne fungere i praktisk sprog,
og som altsσ er ophµvet i 1986:
[26] Hun lo ad hans vittigheder. (Hun syntes at de var
σndssvage)
[27] Hun lo af hans vittigheder. (Hun syntes at de var
morsomme)
Hedder det "og" eller "at"?
F°rst en kort oversigt over beslµgtede konstruktioner, hvor
skellet mellem "at" og "og" er aktuelt:
1. Jeg vil ud σ spille skak. Jeg ville ud σ spille skak.
2. Jeg tager ud σ spiller skak. Jeg tog ud σ spillede skak.
2a. Jeg tager ud σ spille skak. Jeg tog ud σ spille skak.
3. Jeg er ude σ spille skak. Jeg var ude σ spille skak.
4. Jeg sidder σ spiller skak. Jeg sad σ spillede skak.
Eller mere systematisk:
Formelt verbal Retningsadverbium Semantisk verbal
----------------------------------------------------------------
1. modalverbum kort form infinitiv
2. "rejseverbum" kort form samme b°jning som det formelle
2a. "rejseverbum" kort form infinitiv
3. kopula lang form infinitiv
4. "tilstandsverbum" intet samme b°jning som det formelle
Noter:
(2a) lyder gammeldags for mig - jeg mistµnker den for hovedsagelig
at overleve som skriftlig form, mens mange der skriver (2a), har
(2) i deres talesprog.
(4) er ikke sσ nµrt beslµgtet med de tre f°rste som disse er
indbyrdes, men jeg fornemmer alligevel en lighed.
Nuvel, sp°rgsmσlet er sσ: Hvordan skal man stave "σ" i de
forskellige former? Der er vist ikke tvivl om at den konservative
norm, som man ikke kan gσ i vandet ved at f°lge, er
Brug "at" i konstruktionerne (1), (2a) og (3) hvor det semantiske
verbal stσr i infinitiv, og "og" i konstruktionerne (2) og (4)
hvor det semantiske verbal udviser kongruens med det formelle.
Det f°rer til at der i visse situationer selv efter den konservative
norm skal skrives "og" f°r infinitiv, memlig nσr hele molevitten i
konstruktion (2) og (4) er i infinitiv:
[28] Det er sjovt at tage ud og spille skak.
[29] Han ville tage ud og spille skak.
[30] Man bliver trµt af at sidde og spille skak i timevis.
I de f°rste to situationer kan man ogsσ forsvare "at":
[31] Det er sjovt at tage ud at spille skak.
[32] Han ville tage ud at spille skak.
ved at bruge konstruktion (2a). Men man b°r nok s°rge for at vµre
konsekvent i valget mellem (2) og (2a) indenfor samme tekst, sσ
"tage ud at spille skak" duer ikke sammen med "tog ud og spillede
skak".
Slut pσ vejledning til den forvirrede men forsigtigt anlagte
sprogbruger. Nu kommer der et langt mere kontroversielt sp°rgsmσl:
Der er en klar tendens blandt "i °vrigt sikre sprogbrugere" til at
skrive "og" ogsσ i de former hvor den konservative norm vil have
"at". Er der en god grund til at fastholde den konservative norm,
og derfor aktivt bekµmpe bevµgelsen mod "og"?
Jeg vil formode at folk der bevidst foretrµkker konkstruktion (2a)
frem for (2), ogsσ naturligt vil bruge den konservative norm og
skrive "at" der. Det er der vistnok ingen der vil forbyde dem, sσ
det der er uenighed om, er kun konstruktionerne (1) og (3) - b°r
det vµre tilladeligt at skrive "og" i dem?
Det almindeligste argument mod "og" i (1) og (3) er at det ikke
stemmer med den rolle "og" i °vrigt har i skriftsproget. Argumentet
siger at "og"s rolle er at forbinde helheder "af samme slags" sσ den
samlede helhed "X og Y" indgσr i syntaksen pσ samme mσde som en
enkelt helhed af den pσgµldende "slags". Den rolle opfylder "og"
tydeligvis ikke i "jeg vil ud og spille skak" hhv "jeg er ude og
spille skak", sσ disse ordforbindelser mσ vµre forkerte. Eftersom
den eneste anden mσde at stave "σ" pσ er "at", og eftersom "at"
godt kan stσ foran en infinitiv, mσ "at" vµre det rigtigte.
Argumentet har den tilsyneladende styrke at det kan forklare
hvorfor "og" er godt nok i (2) og (4): "tager ud" og "sidder" er
begge to ting af samme slags som "spiller skak". Derfor er det fint
at bruge "og" i disse sammenhµnge. Efter min mening er det dog kun
pσ et ret formelt plan at den analyse virker - det *f°les* ikke
som om at "tager ud" er sideordnet med "spiller skak", heller ikke
selv om man foreslσr at konstruktionen analyseres som en
konstatering af at de to ting simpelthen sker i rµkkef°lge.
Men det vigtigste modargument mod standardargumentet er at man pσ
ganske tilsvarende vis kan argumentere for at "at" i (1) og (3) ikke
stemmer med den rolle "at" har i skriftsproget. Hov, hvad er nu det
for noget? Har vi ikke alle lµrt i skolen at "at" er det man kan
sµtte foran en infinitiv?
Jo, men det er ikke hele historien om "at". Hvis man tager et frisk
blik pσ "at"s funktion i sproget, kan man anlµgge f°lgende analyse:
"At" forekommer i to forskellige former. Den ene ("dass" pσ tysk;
"(the fact) that" pσ engelsk) udtales [a] og indleder en bisµtning
med et subjekt og tidsb°jet verbum. (Dette "at" kan eller skal i
visse sammenhµnge underforstσs efter temmelig subtile regler der
udviser betydelig variation sprogbrugerne imellem, og som i °vrigt
er ubetydlige nok til at de kan sµtte gemytterne i nµsten lige sσ
store svinginger som kommaregler kan. Popquiz: Skal eller kan "at"
udelades efter "efter"? Efter "fordi"?).
Den anden form ("zu" pσ tysk, "to" eller "-ing" pσ engelsk) stσr
foran en infinitiv, som efter behov kan udbygges med yderligere
sµtningsled indtil man har en bisµtning hvor dog subjektet mangler
og verbalet stσr i infinitiv. Sσdanne ufuldstµndige bisµtninger
tµller ikke som ledsµtninger i dansk kommasµtning, men de g°r pσ
tysk (hvilket er nok sσ praktisk i betragtning af at "zu" f°lger
med verbet helt ned i bunden af bisµtningen, sσ der bliver brug
for en mσde at markere dens start).
Hvad er fµllesnµvneren for de to former af "at"? Det er at "at" er
en *substantiverende partikel*. Begge former tager en (evt.
ufuldstµndig eller rudimentµr) bisµtning og forvandler den fra et
selvstµndigt udsagn til noget der kan indgσ i en st°rre sµtning pσ
en plads der ellers systematisk skulle udfyldes med noget
"navneordsagtigt". Fx kan en at-konstruktion virke som
subjekt: [33] At spille skak i dagevis bevirker trµthed.
[34] At regeringen alligevel overlevede, er dagens store
nyhed.
objekt: [35] Jeg kan ikke fordrage at spille skak med begyndere.
[36] Politiken skriver at regeringen nµppe vil overleve
ugen ud.
styrelse: [37] Der er skrevet tykke b°ger om at spille skak.
[38] Mσ jeg minde om at regeringen stadig har
parlamentarisk flertal?
[39] Efter at vinden er taget af, har situationen
bedret sig.
Et af de eneste steder i sproget hvor "at+blablabla" *ikke* indgσr
i en sammenhµng hvor det kan analyseres med en substantivistisk
rolle, er netop i de "ud σ se"-konstruktionerne (1), (2a) og (3).
Man kan ikke sµtte en anden slags substantivistisk led i stedet og
stadig have en meningsfuld sµtning:
[40] *Jeg vil ud en skakturnering.
[41] *Han er ude en skakturnering.
Dette kan naturligvis ikke tages til indtµgt for at "at" i disse
situationer er *forkert* -- det er jo fuldstµndig utvivlsomt at det
er og lµnge har vµret accepteret at bruge "at" her, og sσ mσ enhvert
fors°g pσ sproglig systematik vige for virkeligheden. Men det viser
at *bσde* "at" og "og" i disse situationer vil vµre systembrud.
Derfor kan man ikke afvise "og" alene fordi det er et systembrud.
Personligt konkluderer jeg udfra disse argumenter at bevµgelsen mod
"og" i alle konstruktionerne (1)-(4) formentlig er uundgσelig og at
den hverken vil skade sprogets kommunikationsbµrende funktion eller
dets indre systematik - tvµrtimod vil den systematiske sammenhµng
blive styrket fordi "σ" i alle konstruktionerne staves ens. Derfor
mener jeg at man ikke b°r at modsµtte sig denne udvikling.
Andre har naturligvis ret til at konkludere anderledes udfra de
givne forhold. Bemµrk endvidere at der ikke er enighed i gruppen om
identifikationen af "at"s formelle funktion som substantiverende
partikel.
Hedder det "i sommer" eller "i sommers"?
Det er ukorrekt at skrive "i sommers"; man skal skrive "i sommer".
Der er mange der siger det alligevel, sσ en mσde at beskrive graden
af korrekthed pσ, er at det kun lige akkurat er ukorrekt.
Dansk er en jungle hvad det angσr. Pσ denne liste er de if°lge
Retskrivningsordbogen ukorrekte former markeret med stjerne:
*i gσrs
i forgσrs
i aftes
*i nats
i morges
i formiddags
i middags
i eftermiddags
i torsdags
*i vinters
*i sommers
*i fjors
*i forσrs
*i efterσrs
S-formerne skyldes en gammel kasusendelse efter prµpositionien "i"
og kan derfor beskrives som originalformer, hvoraf nogle siden er
blevet d°mt ukorrekte i dansk.
Hedder det "i" eller "pσ" Gr°nland?
Hovedreglen er, at °er og °grupper som er selvstµndige eller har
en vis selvstyrende status, har 'i', mens °vrige °er og °grupper i
almindelighed har 'pσ'. Hovedreglen kan imidlertid ikke anvendes
konsekvent, og i mange tilfµlde kan bσde 'i' og 'pσ' bruges idet
°navnet kan associeres med bσde 'det at vµre en ° eller °gruppe' og
'det at vµre en administrativ enhed'.
I overensstemmelse med hovedreglen hµvdes ofte at brug af 'pσ' i
stedet for 'i' kan virke fornµrmende. Dette er formodentlig korrekt
i tilfµldet Gr°nland. I Gr°nland anvendes nµsten udelukkende
'i Gr°nland', mens begge former ses i Danmark. Anderledes kan 'pσ'
nok ikke i samme omfang genere islµndingene, idet man pσ islandsk
siger 'ß ═slandi'. Omvendt bruger vi pσ dansk nµsten altid 'pσ
Fµr°erne' selvom det pσ fµr°sk hedder 'φ F°royum'. Sprognµvnet
anser bσde 'i' og 'pσ' i forbindelse med Gr°nland og Island for
korrekte.
╪stater og °grupper hvis navn stσr i flertal, har normalt 'pσ':
'pσ Fµr°erne', 'pσ Maldiverne', 'pσ Marshall°erne', 'pσ
Salomon°erne', 'pσ Seychellerne' - dog ses ofte 'i Filippinerne'.
Ved en del °stater bruges langt oftest 'pσ', selv om 'i' ikke kan
anses for ukorrekt: 'pσ Malta', 'pσ Cypern', 'pσ Madagascar',
'pσ Jamaica', 'pσ Mauritius', 'pσ Barbados', 'pσ Bahamas'.
Enkelte gange anvendes pσ og i omtrent lige ofte: 'pσ/i Cuba',
'pσ/i Grenada', 'pσ/i Sri Lanka', 'pσ/i Tonga', 'pσ/i Vanuatu'.
Ved Taiwan er 'i' hyppigst, men 'pσ' forekommer ikke sjµldent. Det
hedder oftest 'i Irland' uanset om der tales om °en eller staten.
'Pσ Haiti' er ligesσ hyppig som 'i Haiti', selv om Haiti kun udg°r
en del af en °. 'Pσ New Zealand' kan bruges selv om New Zealand
har to hoved°er, omend 'i New Zealand' er hyppigst.
╪stater og °grupper som ved deres navn fremstσr som stater, har
ofte kun 'i': 'i Mikronesien', 'i Indonesien'.
Der er mange lokale ejendommeligheder: Man kan kun bo
'i Nordsjµlland' eller 'pσ Midtsjµlland'. Derimod er der frit
valg mellem at have hjemme 'i Sydsjµlland' eller 'pσ Sydsjµlland'.
Hvad er det lµngste danske ord?
Det giver ikke mening at tale om et ord, der skulle vµre lµngere end
alle andre. Man kan som regel sammensµtte "det lµngste ord" med
et andet ord og dermed danne et nyt, lµngere ord. Det lµngste ord i
Retskrivningsordbogen er "undervisningsdifferentiering" (28
bogstaver). Et eksempel pσ et langt ord, der angiveligt er anvendt
til andet formσl end at finde pσ lange ord, er:
"speciallµgepraksisplanlµgningsstabiliseringsperiode" (51).
Hvad er et pendulord?
Et pendulord er et ord, som optrµder med to eller flere forskellige
betydninger pσ samme tid i sproget. Her falder det ind under
betegnelsen "homonymer" (ord med samme form, men forskellig
betydning). Der vil ofte vµre tale om ord, der oprindelig har haft
Θn betydning, som dele af befolkningen sσ stadig opfatter som den
korrekte, og betydningerne vil ofte vµre modsatrettede.
Pendulordet er ogsσ karakteriseret ved at brugeren kun kender og
anvender ordet i en af betydningerne - hvorfor ordet kan give
anledninger til misforstσelser brugere imellem. Heraf opstσr pendul-
effekten - ordet svinger frem og tilbage mellem to betydninger pσ
samme tid - og den ene betydning udelukker den anden betydning.
Ordet kan ikke "vµre to steder pσ en gang".
Et pendulord kendes ogsσ ved, at man ikke eller kun med
vanskelighed kan gµtte sig til ud fra konteksten, hvilken betydning
ordet bruges i. Her adskiller pendulordet sig fra andre homonymer
(fx "mσ" og "mσ", hvor betydningen "have lov til" eller "vµre n°dt
til" vil fremgσ tydeligt af konteksten).
Udover "pendulord" er udtrykkene "skizonym", "antagonym",
"kontronym" og "dobbeltord" ogsσ blevet anvendt om fµnomenet.
Hverken terminologi eller definition ligger helt fast.
OSS'ens liste over pendulord er ikke inkluderet i usenetudgaven
pσ grund af dens lµngde. Lµs i stedet webudgaven:
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/dansk.html#pendul