Obsidian er en mørk, glasagtig vulkansk bjergart, der kan formes som værktøj, og det her er en underlig demo på et MYSTisk spil. Den skadefro tv-guide lader dig kun forstå, at du er nødt til at få urene til at virke for at komme videre. Drej dig til højre eller venstre og placer derefter musemarkøren lige til venstre eller højre for midten på skærmen, så ændrer den form til en skæv pil. Klik og gå derefter automatisk til urskabets bagside, hvor der findes et mystisk apparat. Vi skal ikke afsløre løsningen på problemet, men det har noget at gøre med månens, solens og jordens indbyrdes positioner...