Megamedia stormer ind på banen med sit tapre forsøg med amerikansk fodbold i science fiction-indpakning. Crush Deluxe er et strategisk sportsspil i samme håndfaste humoristiske ånd som det velkendte Blood Bowl fra Games Workshop, men der er store forskelle. Byg dit eget hold og spil så mange prøvekampe, du vil, på 20 forskellige baner i demoen. På dem!