|
Velkommen til I denne måned har valgt at sætte fokus på web-design med en lang række gode programmer, du kan bruge til at designe din egen hjemmeside. Du kan bl.a. finde Button Generator, Ignite, Animation Shop samt Corels nye, supergode web-designprogram, Xara II, der også indeholder en række specielle effekter. Du får også mulighed for at teste en række andre Internetrelaterede programmer, f.eks. HTML-editorer som DreamWeaver og CoolPage, måle dit internetforbrug med Ativa Pro eller ringe i Internetphone. Og så kan du kreere dit eget betalingssystem på hjemmesiden med programmet e-cash. Traditionen tro indeholder denne måned Datatid-cd en række nye spil, bl.a. actionspillet SWAT 3, hvor du skal jagte terrorister og gale mennesker sammen med Los Angeles politis frygtede SWAT-team. Spillet er ikke for sarte sjæle, hvilket heller ikke er tilfældet for alle tiders ultimative flysimulator: Janes USAF. Se hvor længe du kan holde dig flyvende! Men der er også andre spil på cd-rom'en, f.eks. adventurespillet Gabriel Knight III Blood of the Damned. Alle tre spil er er anmeldt inde i bladet. De mindste skal heller ikke snydes for nye og sjove spil. På cd'en ligger Laura & diamanten, som er et sjovt og udviklende spil, bygget over det populære PLAYMOBIL legetøj, samt Rayman2, andenudgaven af det så kendte børnespil, hvor barnet stadig kæmper sammen med Rayman og den gode fe Ly mod de grumme og fæle pirater. Som altid ligger Internet-browsere Microsoft Explorer og Netscape Communicater på cd'en i seneste versioner. Explorer 5.0 adskiller dig i seneste grundversion ikke meget i udseende og brug fra forgængeren, men rummer til gengæld en lang række forbedringer. Find-funktionen er til eksempel blevet hurtigere, det samme gælder skærmopdateringen, som kan give op til 200 pct. hastighedsforbedring i forhold til version 4.01. Så måske er det umagen værd at opdatere din browser, hvis du benytter Explorer. Datatid-cd'ens menu er generelt optimeret til Internet Explorer 4.01, men kan også ses med andre varianter af Microsoft-browseren. Cd'en kan naturligvis også ses med Netscape-browserne, men ikke alle programmer kan umiddelbart installeres via menuen. Skulle du have problemer med installation, åbner du din computers Windows Stifinder (ved Windows 3.1: Filhåndtering), går ind i D-drevet (D står her for cd-drevet), hvorefter cd'ens forskellige programbiblioteker kommer frem. Herfra kan du så foretage selve installationen. Du er meget velkommen til at kontakte os på redaktionen, hvis der er programmer, du gerne så lagt på Datatid-cd'en. Det er jo både nemmere og billigere at hente et program fra Datatids cd-rom end selv at skulle foretage en download fra Internettet. Send eventuelle forslag til redaktionen pr. brev eller på e-post på adressen: redaktionen@datatid.dk
Rigtig god fornøjelse!
|