Hjem
Spil
Nyttigt
For børn
Antivirus
Internet
Netsurfer
Top-10
År 2000
Reklamer

  agfa.gif

Shareware top-10

De 10 mest populære shareware-programmer til Windows 95/98 denne måned. Listen bygger på hitlister over de mest populære programmer fra forskellige websteder, bl. a. www.shareware.com.


 

1. ICQ 99b
Med ICQ kan du bruge nettet som en slags pager til at kalde på venner og bekendte. Du kan lave en liste over alle dine venner og bekendte, samt se om de er online. Hvis de er online kan du kommunikere med dem i en chat-session. Gennem programmet kan du sende filer til andre mennesker. Programmet tilbyder desuden søgning af personer, så hvis du f.eks. kender personens e-mail, kan du søge på denne og se om vedkommende er "på ICQ".

Windows 9x/NT. Freeware.

 

2. Webshots desktop v. 1.3.0.2867
Webshots desktop har en række foto du kan lave screensaver med eller sætte som din baggrund. Hvis man registerer programmet får man adgang til mere end 1000 farve foto's af natur, sport m.v.

Windows 9x/NT. Freeware.

 

3. Winamp
Winamp er den mest populære mp3 afspiller på markedet. Nu med et lettere revideret design. Der er inkluderet en equalizer, så man selv har fuld kontrol over sine mp3 afspilninger. Nyt i denne version er blandet andet:

    Winamp er blevet freeware
    understøtter nu mjuice's "secure MP3" format
    menu'en er lidt ændrer
    en stribe bug fixes.

Windows 9x/NT. Freeware.

 

4. WinZip 7.0
Det er ingen overraskelse, at WinZip stadig er blandt de mest populære programmer i verden. Det kan nemlig pakke og udpakke filer i det kendte zip-format, hvilket nemt kan betyde en halvering af størrelsen på en fil. En stor fordel, hvis "tunge" filer skal sendes via Internettet.

Windows 9x. Shareware.

 

5. Netsonic v. 2.5

Netsonic accelererer din Internet-forbindelse ved at udnytte en "intelligent" cache på din computer. Programmet tjekker samtidig, om du ser på den senest opdaterede version af den ønskede webside. Desuden kan du få nyttige tips om Internet-brug i NetSonic.

Windows 9x. Shareware.

 

6. Sonique 1.2
Sonique er en musikafspiller til WAV, MPG, MP3 og andre formater. Programmet har et "flydende display", der giver et lidt specielt look, og masser af andre funktioner, også en equalizer. En stærk konkurrent til Winamp, og det er nok en smagssag, hvilken man foretrækker.

Windows 9x/NT. Freeware.

 

7. Cuteftp 3.02
Cuteftp32 er en FTP-klient, det vil sige et program, der kan overføre dine filer fra din harddisk til en server - eller omvendt. FTP bruges ikke mindst, når du skal vedligeholde en personlig webside. Cuteftp32 har desuden en HTML-editor inkluderet, så du også kan designe dine egne websidercfra programmet.

Windows 9x. Shareware.

 

8. Getright 4.11
Getright er et program, der kan spare dig både tid og penge. Hvis du downloader filer fra Internettet, men får afbrudt forbindelsen, vil Getright "huske", hvortil du nåede og fortsætte med at hente filen herfra. Derudover kan Getright selv hente programmer på bestemte tidspunkter, sætte en grænse for, meget båndbredde du vil maksimalt vil bruge ved download og meget mere. Nyheder i denne version: Getright 4.11 kan selv ringe op til andre telefonnumre, hvis det ene er optaget, "Daily downloads", som betyder, at du kan hente samme fil hver dag (f.eks. nyhedsfiler). Inkluderer en browser.

Windows 9x/NT. Shareware.

 

9. ICQ Plus v. 2.02
ICQ Plus er et program, der ændrer udseendet dramatisk på dit icq program. Med programmet kan du ændre baggrunde, menu'en, du skal skifte animationer og dialog kasser og meget mere. Hvis du er træt af ICQ's udseende men glad for programmet, så prøv ICQ Plus og giv din ICQ et helt nyt liv.

Windows 9x. Shareware.

 

10. Acrobat Reader 4.x
Adobes lille PDF-viewer, der er et utroligt udbredt lagringsformat på store hjemmesider til diverse tekniske beskrivelser mm. Ligger i seneste version.

Windows 9x/NT. Freeware.

 

Tilbage til toppen