TIL FORSIDEN

Videre med Red Hat Linux" fortsætter, hvor "Hurtigt i gang med Red Hat Linux" slap. Hæftet her er til de læsere, der kom helskindet gennem forståelsen og installationen af Red Hat Linux, og nu er parate til at hæve deres Linux-viden til et højere niveau.

Hele historien bag Linux, C og Internet præsenteres i dette hæfte for at give læseren lidt historisk perspektiv. Der fortsættes med en indsigt i ideologierne bag fri software, og så går forfatteren ellers til biddet med status på software-markedet. Derefter følger et overblik over nyhederne i Red Hat Linux 6.0, og så et uddybende netværkskapitel om TCP/IP, hvilket naturligvis følges op af et kapitel om at installere Linux som server. Efter kapitlet om den daglige administration, går forfatteren tæt på de mere underholdende sider af pc'en og installerer lydkort, scanner, cd-rom brænder og Voodoo grafikkort under Linux. Lidt MP3-musik bliver også afspillet. Der sluttes af med et kig ud i fremtiden, hvor Linux bliver en spændende medspiller på operativsystem-markedet.