|
|
Hurtigt
i gang med Red Hat Linux 6.0 henvender sig til Dos/Windows brugeren, der er nysgerrig
efter at vide mere om det gratis operativsystem Linux. Hæftet forudsætter et fundamentalt
pc-kendskab, da forfatteren går til makronerne allerede fra første side. For den
Linux-interesserede giver dette hæfte svar på mange af de indledende spørgsmål.
Linux-systemets oprindelse, filsystemets arkitektur, systemets installation og
vedligeholdelse, og hvordan du opnår en produktiv arbejdsdag med Linux, gennemgås
punkt for punkt. Installationsforløbet gennemgåes, og derefter kigges der på de
mest almindelige ordrer i kommandolinjen. Den grafiske brugerflade afprøves også,
og så sættes Linux på netværk og Internet. Der bliver endda kigget nærmere på,
om du overhovedet kan bruge Linux til spil. Er de store, amerikanske Linux-bibler
for stor en mundfuld, er Hurtigt i gang med Red Hat Linux 6.0 en overskuelig og
hurtig måde at få indsigt i dette alternative operativsystem. Med korte kapitler,
gode illustrationer og en faktuel og direkte tilgang til materialet, giver dette
hæfte et kontant beslutningsgrundlag for dit videre arbejde med Linux. |
|