F°rst skal vi vel lige "nµvne" festen. Stort set alle var m°dt op og lidt til. Det var en dejligt at sσ mange kollegaer fra fritidshjemmene m°dte op.

Sσ synes jeg godt vi kan give "Netvµrksgruppen" en hσnd for det vellykkede arrangement, de havde stablet pσ benene. Havde dette brev vµret sendt pσ "Nettet" kunne der godt have forekommet rigtige klappelyde!!!

Tak til Ungehuset fordi de "satsede" og lagde lokaler til festen……man ved jo aldrig, hvad en samling glade og kreative festfreakende klub og frit folk, kan finde pσ?

Maden var god, musikken var bedre og °l var der nok af!

Sikke nogle "syngesild" og "musikmakreller ", det l°d rigtig,rigtig,rigtig godt….mere af det!!!

Historien om en UFO………?

Det var sent. Jeg var pσ vej hjem i Toyotaen. Et sted mellem ┼gerup og Tσgerup pσ Sjµlland ramte et kraftigt, overjordisk lys min bil.
Motoren satte ud, uret i instrumentbrµttet begyndte at gσ baglµns.
Det kraftige lys blµndede mig, men jeg kunne ane konturen af en skabning med et stort hoved og tre ben. Jeg vidste, hvad der skulle ske: Det var en UFO, helt sikkert, og det ville blive mere spµndende end dengang jeg blev inviteret til julefrokost i LFS.
Skabningen σbnede bild°ren og satte sig ind pσ passagersµdet. Bilradioen gik i gang af sig selv – det var nyhederne fra finalekampen i curling fra Nagano.
"Vµr hilset, jordbo," sagde skabningen
med en metallisk r°st, der kom fra en universal stemmegenerator, han bar pσ brystet. "Jeg er kommet til planeten
Jorden for at unders°ge de lokale livsformer. Jeg vil nu udtage en vµvspr°ve af din hjerne."
Hov-hov, sagde jeg, der er noget jeg mσ vide f°rst.
"Hvis det er mig muligt, vil jeg svare."
Er det rigtigt, at I er os jordboer overlegne?
Hvis du vil have fortsµttelsen af denne historie, sσ lµs den i det kommende nyhedsbrev! ( Marts`udgaven )

Deltagerne i arbejdsgruppen har brugt meget tid pσ, at arbejde sig ind pσ hinanden og fors°gt at afdµkke hvad de hver isµr, lµgger i begreberne om demokrati. De er blevet klar over, at det er svµrt at forholde sig til emnet "medlemsindflydelse."

• skal vi forholde os til det pσ et plan der hedder "samfundsdemokrati" ?
• hvor meget kan man inddrage b°rn i det?
• skal vi overhovedet have klubrσd, skal det vµre et krav til klubberne?
• skal vi "oplµre" b°rn og personale i demokrati?
• hvor meget skal et klubrσd rumme?

Arbejdsgruppen har besluttet, at starte helt pσ b°rnenes niveau og udfra b°rnenes interesser. Der er uddelt et sp°rgeskema fra Moselgade og en brugerunders°gelse fra Hannovergade. Det vil vµre "genialt" hvis i anvender begge skemaer, sσ arbejdsgruppen har en mulighed for at gribe fat i noget helt konkret!

I de kommende σr vil der, i skolerne og i daginstitutionerne, vµre fuld "spot" pσ medlemsdemokrati. De bydele som har tµnkt, diskuteret og arbejdet bevidst med at udvikle demokratiet og °ge medlemsindflydelsen i klubberne,…….ja det bliver dem der sµtter deres fingeraftryk pσ den fremtidige dagsorden!

ñ At g°re som man "plejer" giver det resultat det "plejer".

ñ At fors°ge nye og utraditionelle metoder og veje, giver mσske nye og bedre resultater.

ñ At forvente nye og bedre resultater, nσr man g°r som man "plejer" er dumt

Elefant d°de af sorg. Hun-elefanten Panov blev sσ fortvivlet over sin partner Makos d°d, at hun udσndede 14. Februar 1998, Valentinsdag, i Lyons zoo. I over en mσned nµgtede hun at spise eller drikke. Parret havde vµret sammen siden april 1964, da Panov ankom til zoo. Hun var netop blevet fyret fra sin cirkus, og da hun sσ Mako, var det kµrlighed ved f°rste blik.

( du kan da ikke sidde her og hµlde vand ud af snablen…gσ sσ ud efter de klenex! )

"Forµldrekraft"

Arbejdsgruppen der arbejder med udfordringen i at etablerer bedre kontakt til forµldrene, diskuterer, filosoferer og reflekterer sσ det "fl°jter"…..og det er ik`kedeligt!

Synspunkt: Hvad enten klubben ligger i et villakvarter eller et ghetto-byggeri, b°r det gennemsyre holdninger og praksis, at forµldre, personale og medlemmer har en fµlles interesse, nemlig at skabe et godt ( fritids) liv for klubbens medlemmer/forµldrenes b°rn.

Synspunkt: F°rhen skulle vi lµre det, vores forµldre havde lµrt. I dag har folk ikke et job for livstid, og vi lever i en verden, der hele tiden µndrer sig.

Synspunkt: Man er alt for lidt opmµrksom pσ, hvor positivt skovb°rnehaver virker pσ b°rn, og hvor negativt lysstofr°r virker pσ b°rns koncentration i en skoleklasse.

Ide: Debat med forµldrene, om emner der er "nµrvµrende" for dem og deres b°rn.

Hvad sker der i instutionen og hvorfor er emnet vigtigt? Er det vigtigt for de voksne eller er det vigtigt b°rnene?

Berlingske tidene 18 februar 1754:

Udi den forrige uge er den hertuelige brunsvig wolfenbyttelske berg-rσd, hr von Planiz, som er af en bekendt saksisk familie, her til staden ankommen; men hvad denne herres µrinde egentlig er, vides ikke.

I den forrige uge fra den 9.februar til den 16. ditto er her i staden corpulerede 15 par; f°dt 20 drenge og 14 pigeb°rn, tilsammen 34; d°de 13 mµnd, 7 kvinder, 14 drenge, 7 piger, tilsammen 41. Der er sσledes 7 flere d°de end f°dte.

Skyet, t°rt og diset vejr, men ogsσ en lille chance for opklaring. Temperatur mellem 6 og 8 grader. Vinden bliver let til frisk fra vest.

Relationer.

Arbejdsgruppen havde oprindeligt valgt at arbejde med "spejlbilleder". Under arbejdet i gruppen, kom de ind til et kµrnepunkt i deres emne….. de fandt frem til relationerne, som det bµrende element.

Sp°rgsmσl og synspunkter:

S°ger b°rn selv deres relationer?

Nogen b°rn har ikke relationer til voksne eller andre b°rn.

Findes der professionelle relationer?

Findes der omsorgsrelationer?

Skal der vµre en fµlles oplevelse mellem to mennesker f°r der opstσr en "µgte" relation?

Dσrlige oplevelser med forµldre kan µndre relationen til barnet.

Kodeord:
Gensidighed i samvµret.
Uvenner, gode venner.
Alvorlig og humoristisk.
Tryghed, forstσelse, kendskab.
F°lelser.
Kropssprog.

H╪R LIGE HER!

Dette gµlder alle arbejdsgrupper. Det er hamrende vigtigt, at i skriver nogle gode referater. Hvad er et godt referat…. ? Det er et referat der er skrevet, sσ dem der ikke har deltaget i m°det, kan danne sig et indtryk af hvad der er foregσet. Det krµver °velse at skrive et godt referat, sσ bare "kl° pσ". De banale ting er ogsσ vigtige, det er ikke kun beslutninger der skal skrives ned, men ogsσ hovedtrµk i diskussionen, vanskeligheder undervejs o.s.v. I vil senere opdage, at i kan bruge referaterne til mere, end i havde forestillet jer!

At kunne formulere pσ skrift, hvad man h°rer, ser og oplever…..er det vigtigste redskab i kampen om retten til, at definere egen faglighed….og det fσr vi brug for!

Sσ der er kun en vej frem….°ve,°ve,°ve!

En hel del af jer har vµret pσ kursus, i Satelitten hos Graeme, i brugen af Grafittinet. Alle ved nu hvad en browser er og dem der ikke ved det…. de kan bare sp°rge?

Graeme er behjµlpelig, nσr i skal ud og k°be modem og vµlge Internetudbyder.

Tlf: 32 84 38 20 eller

http://www.grafittinet.dk

 Hvem er Graeme egentlig…..jo, udover at han spiller pσ "didgeridoo" i tide og utide,…er han vel en slags tokulturel mega-ram-bit-pc-big-brain-chef in "the" bydel!

Jeg citerer: " Hvordan er det gσet med kurserne i Grafittinet?" "Jo, det er gσet godt, alle klubberne undtagen…..BIP…..har vµret pσ kursus.

( for°vrigt: " K╪R er YT" ) .

Gruppen er igang med at diskuterer hvad de selv lµgger i definationerne ops°gende og udegσende arbejde. Hvordan kan dette arbejde relateres til klubarbejde, hvori ligger mulighederne og hvor er begrµsningerne?

Hvem vil,kan,skal lave udegσende eller ops°gende arbejde i vores bydel?

Der har indtil nu, vµret et m°de i gruppen, …………sσ giv tid, giv tid, den nynner glad og ryster de smσ vinger! Det er ikke et nemt emne, for hvordan fortolker vi hver isµr

BL & 73 a-d ?

Peter Plys har m°dt Den Fremmede i Hundrede Meter Skoven. Den Fremmede vil pr°ve at sµtte Plys

( og ikke at forglemme Grislingen, Tigerdyret, Uglen, Kµngu og alle de andre venner ) ind i probleml°sningens gσder.

"Pro… blem…l°s…ning?" sagde Plys langsomt og kl°ede sig i hovedet. "Det lyder som en `Hvad`.`HvadΦrne`er nemme. Det er `HvordanΦrne`, der er svµre."

"┼h!" sagde Plys pludselig, sk°nt han ikke rigtig vidste hvorfor. Han var ved at fσ en tanke, men da han var en bj°rn med en meget lille forstand, krµvede tanker ofte ventetid. Ligesom dengang han legede sin nye leg med pinde pσ broen. Den tid, der gik, mellem at man lod pindene falde ned i floden, og til man sσ dem komme ud under broen, var lidt af det samme. Derfor sad Plys og ventede og ventede pσ tanken.

 Dette var sσ mσnedens nyhedsbrev.

Med venlig hilsen

Gitte Klitgaard.