Angive forbindelsestypen for det lokale netværk
Brug dialogboksen med indstillinger for lokalnetværket til at angive, om lokalnetværket bruger en proxyserver til at oprette forbindelse til Internettet. En proxyserver er en computer på lokalnetværket, der opretter forbindelse til Internettet uden at mindske sikkerheden på lokalnetværket. Hvis du ikke ved, hvordan lokalnetværket opretter forbindelse til Internettet, kan du kontakte systemadministratoren. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
- Hvis lokalnetværket anvender en proxyserver til at oprette forbindelse til Internettet, skal du klikke på Ja og derefter klikke på Næste. Hvis lokalnetværket bruger en proxyserver til at oprette forbindelse til Internettet, skal du angive følgende oplysninger i guiden:
- Navne på og porte til de proxyservere, som lokalnetværket bruger til at oprette forbindelse til Internettet.
- Internetadresser, som du vil oprette forbindelse til uden brug af proxyserver. Det kunne f.eks. være, at du ikke vil bruge proxyserveren til at kontakte andre computere på lokalnetværket.
- Hvis lokalnetværket ikke bruger en proxyserver og er direkte forbundet med Internettet, skal du klikke på Nej og derefter klikke på Næste.