Tilladte Antal Computere 1 Adobe Systems Benelux BV Slutbrugerlicensaftale Dansk Version VENLIGST RETURNER ET EVENTUELT VEDLAGT REGISTRERINGSKORT FOR AT OPNÅ REGISTRERINGSFORDELE. Hvis De indgår denne Aftale i Danmark, gælder følgende licensbetingelser for Dem: OPLYSNINGER TIL BRUGER: DETTE ER EN AFTALE MELLEM DEM OG ADOBE SYSTEMS BENELUX BV ("ADOBE"), ET SELSKAB REGISTRERET I HENHOLD TIL HOLLANDSK LOV, SOM ER EN MED ADOBE SYSTEMS INCORPORATED ("ADOBE INC.") ASSOCIERET VIRKSOMHED OG LICENSTAGER HOS DENNE. VED TILKENDEGIVELSE AF DERES ACCEPT NEDENFOR HAR DE ACCEPTERET ALLE BETINGELSER OG VILKÅR I DENNE AFTALE. HVIS DE IKKE KAN ACCEPTERE BETINGELSER ELLER VILKÅR I DENNE AFTALE, SKAL DE AFSLÅ SOM ANGIVET NEDENFOR, OG DE VIL IKKE VÆRE I STAND TIL AT BRUGE SOFTWAREN. HVIS DE IKKE KAN ACCEPTERE DENNE AFTALE OG HAR DOKUMENTATION FOR, AT DE HAR BETALT, KAN DE RETURNERE DEN UBRUGTE SOFTWARE TIL DET STED, DE HAR ERHVERVET DEN INDEN TREDIVE (30) DAGE, OG FÅ DETTE VEDERLAG REFUNDERET. Denne slutbrugerlicensaftale ("Aftalen") angiver alle de betingelser og vilkår på hvilke, De meddeles licens til at bruge Softwaren. Betegnelsen "Softwaren" betyder (A) indholdet af de(n) diskette(r), CD-ROM(er) eller andre medier, som følger med denne Aftale herunder men ikke begrænset til (i) Adobe Inc. eller 3. parts software (ii); digitale billeder, lagrede fotografier, clip art eller andre kunstneriske værker (herefter benævnt "Stock Files") (iii); tilhørende forklarende skriftligt materiale ("Dokumentation"); og (iv) fonte; og (B) alle opgraderinger, modificerede versioner, opdateringer, tillæg og kopier af Softwaren om nogen, hvortil Adobe har meddelt Dem licens (herefter samlet benævnt "Opdateringer"). Betegnelsen "Tilladte Antal Computere" betyder det antal computere, som er angivet øverst i denne Aftale. Adobe meddeler Dem herved en ikke-eksklusiv licens til at bruge Softwaren forudsat, at De kan acceptere følgende: 1. Brug af Softwaren. 1.1. De er berettiget til at installere en kopi af Softwaren på en harddisk eller et andet lagringsmedium på op til det Tilladte Antal Computere. 1.2. De er berettiget til at installere en kopi af Softwaren på en enkelt filserver med det formål at downloade og installere Softwaren på en harddisk eller et andet lagringsmedium på op til det Tilladte Antal Computere, som er forbundet i det samme netværk som filserveren. Ingen anden form for brug i netværk er tilladt. 1.3. De er berettiget til at lave en sikkerhedskopi af Softwaren, såfremt Deres sikkerhedskopi ikke er installeret eller bruges på nogen computer. 1.4. PRIVAT BRUG. Den primære bruger af hver computer, hvorpå Softwaren er installeret, er herudover berettiget til at installere Softwaren på sin hjemmecomputer. Dog må Softwaren ikke bruges på hjemmecomputeren samtidig med, at Softwaren bruges på den primære computer. 1.5. STOCK FILES. Medmindre andet fremgår af Dokumentationen, er De berettiget til at vise, modificere, reproducere og distribuere Stock Files, der er inkluderet i Softwaren. Dog er De uberettiget til at distribuere Stock Files på separat basis eksempelvis under omstændigheder, hvor Stock Files udgør hovedværdien af det produkt, der distribueres. De skal læse de "Read Me" filer, som er tilknyttet de enkelte Stock Files for at fastslå, hvilke rettigheder De måtte have med hensyn til dette materiale. Stock Files må ikke bruges i forbindelse med injurierende, ærekrænkende, bedragerisk, krænkende, uanstændigt, obskønt eller pornografisk materiale eller i øvrigt til nogle ulovlige formål. De er uberettiget til at registrere eller gøre krav gældende til nogen varemærker til Stock Files eller til værker skabt under anvendelse heraf. 1.6. FONT SOFTWARE. Hvis Softwaren inkluderer font software - - 1.6.1. De er berettiget til at bruge font softwaren som beskrevet ovenfor på det Tilladte Antal Computere og udskrive sådant font software på en hvilken som helst output-enhed forbundet til disse computere. 1.6.2. Hvis det Tilladte Antal Computere er 5 eller færre, er De berettiget til at downloade font softwaren til hukommelsen (harddisk eller RAM) i en output-enhed forbundet til mindst en af disse computere med det formål at have sådant font software gemt i output-enheden, og i yderligere en output-enhed for hver gang det Tilladte Antal Computere forhøjes med 5 computere. 1.6.3. De er berettiget til at tage en kopi af den/de font(e), De har brugt til en særlig fil til et kommercielt trykkeri eller andet service bureau, og dette service bureau må bruge font(ene) til at behandle Deres fil, såfremt dette service bureau har en gyldig licens til at bruge den pågældende font software. 1.6.4. De er berettiget til at konvertere og installere font softwaren til et andet format til brug i forbindelse med andre operativsystemer, på følgende betingelser: En computer hvorpå den konverterede font software bliver brugt eller installeret betragtes som en af Deres Tilladte Antal Computere. Brugen af den font software, som De har konverteret, skal ske i overensstemmelse med alle betingelser og vilkår i denne Aftale. Sådant konverteret font software må kun må bruges i Deres egen virksomhed eller til personlig brug, og må ikke distribueres eller overdrages, bortset fra som angivet i punkt 3 nedenfor. 2. Ophavsret. Softwaren og enhver kopi, De fremstiller heraf, ejes af Adobe Inc. og dennes leverandører og dens struktur, opbygning og kode er værdifulde forretningshemmeligheder og fortrolig information tilhørende Adobe Inc. og dennes leverandører. Softwaren er endvidere beskyttet i henhold til United States Copyright Law, internationale traktatbestemmelser og gældende regler i det land, hvor den bruges. De skal behandle Softwaren på samme måde, som De ville behandle andet ophavsretligt beskyttet materiale som for eksempel en bog. De er uberettiget til at kopiere Softwaren, bortset fra som angivet i punkt 1 ("Brug af Softwaren"). Enhver kopi, som De er berettiget til at fremstille i medfør af denne Aftale, skal indeholde de samme notitser om ophavsret og andre rettigheder, som findes på Softwaren. Bortset fra font software konverteret til andre formater som tilladt i henhold til punkt 1.6.4, accepterer De ikke at modificere, tilpasse eller oversætte Softwaren, bortset fra i det omfang dette er udtrykkeligt tilladt i medfør af Rådets Direktiv om Retlig beskyttelse af edb-programmer (Rådets Direktiv af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer (91/250/EØF)) ("Direktivet"). De accepterer endvidere, at De er uberettiget til at foretage reverse engineering, decompilering, disassemblering eller på anden vis at søge at afsløre Softwarens kode, bortset fra i det omfang dette er udtrykkeligt tilladt i medfør af Direktivet. Varemærker skal bruges i overensstemmelse med anerkendt varemærkepraksis, herunder angivelse af varemærkeindehavernes navne. Varemærker må kun bruges til at identificere udprintede output fremstillet med Softwaren og en sådan brug af et varemærke giver Dem ingen rettigheder til varemærket. Bortset fra som angivet ovenfor, giver denne Aftale Dem ingen intellektuelle ejendomsrettigheder til Softwaren. Nærværende Aftale angiver de betingelser og vilkår på vilkår De meddeles tilladelse til at bruge Softwaren. Dette er ikke en aftale om salg af Softwaren til Dem. 3. Overdragelse. De er uberettiget til at udleje, lease, viderelicensere eller udlåne Softwaren. De er dog berettiget til at overdrage alle Deres brugsrettigheder til Softwaren til en anden person eller juridisk enhed, forudsat (1) at De overdrager denne Aftale, Softwaren inklusiv alle kopier, Opdateringer og tidligere versioner og alle kopier af font softwaren som er konverteret til andre formater til en sådan person eller juridisk enhed, (2) at De ikke beholder nogen kopier, inklusiv kopier lagret på en computer, og (3) at modtageren accepterer denne Aftales betingelser og vilkår. 4. Software til flere operativsystemer / Flersproget Software / Software på flere medier / Flere kopier / Opdateringer. Hvis Softwaren understøtter flere operativsystemer eller sprog, hvis De modtager Softwaren på flere medier, eller hvis De på anden måde modtager flere kopier af Softwaren, må antallet af computere hvorpå alle versioner af Softwaren er installeret, ikke overstige det Tilladte Antal Computere. De må ikke udleje, lease, viderelicensere, udlåne eller overdrage Softwaren, som De ikke bruger. Hvis Softwaren er en Opdatering af en tidligere version af Softwaren, skal De have en gyldig licens til den tidligere version for at være berettiget til at bruge en Opdatering, og De er berettiget til at bruge den tidligere version i halvfems (90) dage efter, at De har modtaget en Opdatering med henblik på at hjælpe Dem i forbindelse med overgangen til brug af en Opdatering. Efter udløbet af denne periode har De ikke længere har licens til at bruge den tidligere version bortset fra med det formål at gøre Dem i stand til at installere en Opdatering. 5. Begrænset Garanti. Adobe garanterer, at Softwaren i alt væsentligt vil fungere i overensstemmelse med Dokumentationen i en periode på halvfems (90) dage at regne efter Deres modtagelse af Softwaren. Denne begrænsede garanti gælder ikke font software konverteret til andre formater. For at fremsætte et krav i henhold til garantien, skal De returnere Softwaren, til det sted hvor De modtog den, sammen med dokumentation for erhvervelsen indenfor denne halvfems (90) dages periode. Hvis Softwaren ikke i alt væsentligt fungerer i overensstemmelse med Dokumentationen, er Adobes eneste forpligtelse og Deres eneste misligholdelsesbeføjelse begrænset til efter Adobes valg enten, ombytning af Softwaren, eller refundering af den pris De har betalt for Softwaren. DET FOREGÅENDE ANGIVER DERES ENESTE MISLIGHOLDELSESBEFØJELSER I TILFÆLDE AF ADOBES ELLER DENNES LEVERANDØRES GARANTIBRUD. DEN BEGRÆNSEDE GARANTI, DER FINDES I DENNE KLAUSUL, GIVER DEM BESTEMTE JURIDISKE RETTIGHEDER. DE KAN HAVE ANDRE RETTIGHEDER, SOM VARIERER FRA STAT TIL STAT ELLER FRA RETSOMRÅDE TIL RETSOMRÅDE. For yderligere information om garanti kontakt venligst Deres Adobe Customer Support Department. Ingen bestemmelser i denne Aftale skal gå forud for lovbestemte rettigheder, som en part, der optræder som forbruger, måtte have. Ingen bestemmelser i denne Aftale begrænser Adobes erstatningsansvar over for Dem i tilfælde af dødsfald eller personskade forårsaget af Adobes forsømmelse. Adobe optræder på sine leverandørers vegne, hvad angår fraskrivelse, udelukkelse og/eller begrænsning af forpligtelser, garantier eller erstatningsansvar som følger af punkt 5, men ikke i andre sammenhænge eller med andre formål. 6. FRASKRIVELSE AF GARANTI. BORTSET FRA DEN BEGRÆNSEDE GARANTI DER FREMGÅR AF PUNKT 5, GIVER ADOBE OG DENNES LEVERANDØRER INGEN GARANTIER, UDTRYKKELIGE, UNDERFORSTÅEDE ELLER LOVBESTEMTE PÅ ANDRE OMRÅDER, HERUNDER MEN IKKE BEGRÆNSET TIL IKKE-KRÆNKELSE AF TREDJEMANDS RETTIGHEDER, SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. ADOBE OG DENNES LEVERANDØRER GARANTERER IKKE OG KAN IKKE GARANTERE FOR FUNKTIONALITETEN ELLER DE RESULTATER, DE MÅTTE OPNÅ VED AT BRUGE SOFTWAREN. Visse stater eller retsområder tillader ikke udelukkelsen af underforståede garantier eller begrænsninger af hvor lang tid en underforstået garanti gælder, hvorfor de ovenfor angivne begrænsningerne muligvis ikke gælder for Dem. I det omfang, det er tilladt, begrænses alle underforståede garantier til en periode på halvfems (90) dage. 7. Ansvarsbegrænsning. I INTET TILFÆLDE SKAL ADOBE ELLER DENNES LEVERANDØRER VÆRE ANSVARLIGE FOR NOGEN KAUSALE, INDIREKTE, HÆNDELIGE ELLER SPECIELLE TAB, HERUNDER TABT FORTJENESTE ELLER OPSPARING, SELV I TILFÆLDE HVOR EN REPRÆSENTANT FOR ADOBE ELLER EN LEVERANDØR ER BLEVET OPLYST OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE TAB, ELLER FOR KRAV FRA TREDJEMAND. VISSE STATER ELLER RETKREDESE TILLADER IKKE UDELUKKELSE ELLER BEGRÆNSNING AF HÆNDELIGE ELLER KAUSALE TAB, SÅ BEGRÆNSNINGERNE OVENFOR GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DEM. 8. Lovvalg og generelle bestemmelser. Denne aftale er underlagt gældende ret i Danmark bortset fra gældende danske regler om lovvalg. Denne Aftale er ikke underlagt de Forenede Nationers Konvention om Contracts for the International Sale of Goods (CISG), hvis anvendelse udtrykkeligt er udelukket. Hvis en del af denne Aftale findes ugyldig eller ikke kan håndhæves, påvirker det ikke gyldigheden af den øvrige del af Aftalen, som skal vedblive at have gyldighed og retskraft i overensstemmelse med dens betingelser. De accepterer, at Softwaren ikke vil blive sendt, overført eller eksporteret til et land eller brugt på en måde, som er forbudt i medfør af United States Export Administration Act eller nogen andre eksportlove, begrænsninger eller regulativer. Denne Aftale ophører automatisk ved Deres undladelse af at overholde Aftalens betingelser, i hvilket tilfælde De skal destruere alle kopier af Softwaren. Dette skal ikke gå forud for de lovbestemte rettigheder, en part, der optræder som forbruger, måtte have. Denne aftale kan kun ændres ved skriftlig aftale underskrevet af en person fra Adobe, som er autoriseret hertil, idet Adobe dog er berettiget til at ændre vilkårene i denne Aftale i forbindelse med meddelelse af en licens til en Opdatering til Dem. Nærværende Aftale udgør den samlede aftale mellem Adobe og Dem angående Softwaren, og erstatter enhver tidligere tilkendegivelse, diskussion, forpligtelse, slutbrugerlicensaftale, kommunikation eller annoncering vedrørende Softwaren. 9. Oplysning til slutbrugere i den amerikanske forvaltning. Softwaren og Dokumentationen er "Commercial Items", således som dette begreb er defineret i 48 C.F.R. § 2.101, og består af "Commercial Computer Software" og "Commercial Computer Software Documentation", således som disse begreber er defineret i 48 C.F.R. § 12.212 eller 48 C.F.R. § 227.7202, i det omfang disse bestemmelser måtte finde anvendelse. I overensstemmelse med 48 C.F.R. § 12.212 eller 48 C.F.R. §§ 227.7202-1 til 227.7202-4, i det omfang disse bestemmelser måtte finde anvendelse, bliver denne "Commercial Computer Software" og "Commercial Computer Software Documentation", licenseret til slutbrugere i den amerikanske forvaltning (A) alene som "Commercial Items" og (B) alene med de rettigheder, som meddeles alle andre slutbrugere i medfør af nærværende Aftales betingelser og vilkår. Ikke-offentliggjorte rettigheder forbeholdes i henhold til amerikansk ophavsretslovgivning. Adobe Systems Incorporated, 345 Park Avenue, San Jose, CA 95110-2704, U.S.A. 10. Overholdelse af licensvilkårene. Hvis De er en virksomhed eller en organisation, accepterer De herved, at De ved henvendelse fra Adobe eller dennes repræsentant indenfor tredive (30) dage at regne fra tidspunktet for henvendelsen fuldt ud vil dokumentere og bekræfte, at Deres brug af al Adobe Inc. software på tidspunktet for henvendelsen er i overensstemmelse med de gældende licensvilkår. 11. Kopi af denne Aftale. For yderligere gennemgang af denne Aftale findes en kopi i Dokumentationen. Hvis De har spørgsmål angående denne Aftale, eller ønsker yderligere informationer fra Adobe eller Adobe Inc., skal De anvende bruge den adresse, som findes sammen med dette produkt, til at kontakte den lokale Adobe-afdeling, der betjener Deres land, eller skrive til Customer Support Department, Adobe Systems Benelux BV, Europlaza, Hoogoorddreef 54a, 1101 DG Amsterdam ZO, Holland, telefax +31 20 65 11 300, eller, Customer Support Department, Adobe Systems Incorporated, 345 Park Avenue, San Jose CA 95110-2704, USA. Adobe er et varemærke tilhørende Adobe Systems Incorporated og er registreret i visse europæiske lande. 291.9 Denmark