Microsoft Web Publishing Wizard SLUTBRUGERLICENSAFTALE TIL MICROSOFT-SOFTWARE VIGTIGT - BØR LÆSES OMHYGGELIGT: Nærværende Slutbrugerlicensaftale er en juridisk bindende aftale mellem Dem (som fysisk eller juridisk person) og Microsoft Corporation vedrørende det ovenfor nævnte Microsoft-softwareprodukt ("SOFTWAREPRODUKTET"), der omfatter computersoftwaren og evt. tilknyttede medier, alt trykt materiale samt online- eller elektronisk dokumentation. Installation, kopiering eller anden brug af SOFTWAREPRODUKTET er ensbetydende med Deres accept af vilkårene i denne Slutbrugerlicensaftale. Såfremt De ikke kan acceptere vilkårene i denne Slutbrugerlicensaftale, må De ikke installere eller bruge SOFTWAREPRODUKTET. De kan dog returnere det til det sted, hvor De har købt det, mod fuld refusion af købesummen. SOFTWAREPRODUKTLICENS SOFTWAREPRODUKTET er beskyttet af ophavsretlige love og internationale ophavsretlige aftaler samt af andre love og aftaler om immaterialret. SOFTWAREPRODUKTET er licenseret og ikke solgt. 1. LICENS. Denne Slutbrugerlicensaftale giver Dem følgende rettigheder: Installation og brug. De har ret til at installere og bruge et ubegrænset antal kopier af SOFTWAREPRODUKTET. Reproduktion og distribution. De har ret til at reproducere og distribuere et ubegrænset antal kopier af SOFTWAREPRODUKTET, forudsat at hver kopi er en nøjagtig kopi, der er forsynet med alle meddelelser om ophavsret og varemærker, og forudsat at kopien ledsages af en kopi af denne Slutbrugerlicensaftale. Kopier af SOFTWAREPRODUKTET kan distribueres som et enkeltstående produkt eller være indeholdt i Deres eget produkt. 2. ANDRE RETTIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER. Begrænsninger i forbindelse med reverse engineering, dekompilering og disassemblering. De må ikke foretage reverse engineering, dekompilering eller disassemblering af SOFTWAREPRODUKTET, medmindre og kun i det omfang sådanne aktiviteter udtrykkeligt og uanset nærværende begrænsning er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Adskillelse af komponenter. SOFTWAREPRODUKTET er licenseret som et separat produkt. De tilhørende komponenter må ikke adskilles og bruges på mere end én computer. Teknisk support. Microsoft kan tilbyde Dem teknisk support i forbindelse med SOFTWAREPRODUKTET ("Teknisk support"). Brug af Teknisk support er underlagt Microsofts retningslinjer og programmer, som er beskrevet i brugerhåndbogen, i onlinedokumentationen og/eller i andet materiale leveret af Microsoft. Eventuel supplerende programkode, som De modtager i forbindelse med Teknisk support, betragtes som en del af SOFTWAREPRODUKTET og er underlagt vilkårene og betingelserne i nærværende Slutbrugerlicensaftale. Med hensyn til de tekniske oplysninger, som De giver til Microsoft i forbindelse med Teknisk support, har Microsoft ret til at benytte disse oplysninger i forretningsøjemed, herunder i forbindelse med produktsupport og -udvikling. Microsoft må ikke benytte disse tekniske oplysninger på en sådan måde, at De personligt kan identificeres. Overdragelse af software. De har ret til permanent at overdrage alle de rettigheder, der gives til Dem i medfør af nærværende Slutbrugerlicensaftale, under forudsætning af at modtageren accepterer vilkårene i denne Slutbrugerlicensaftale. Aftalens ophør. Uden præjudice for eventuelle andre rettigheder forbeholder Microsoft sig ret til at bringe nærværende Slutbrugerlicensaftale til ophør, såfremt De ikke overholder vilkårene og betingelserne i denne Slutbrugerlicensaftale. I så fald er De forpligtet til at destruere alle kopier af SOFTWAREPRODUKTET samt alle de tilhørende komponenter. 3. OPHAVSRET. Alle ejendoms- og ophavsrettigheder til SOFTWAREPRODUKTET, herunder, men ikke begrænset til ethvert billede, fotografi, animation, video, lyd, musik, tekst og tilbehørsapplikation, der udgør en del af SOFTWAREPRODUKTET, det medfølgende trykte materiale og enhver kopi af SOFTWAREPRODUKTET, tilhører Microsoft eller Microsofts leverandører. SOFTWAREPRODUKTET er beskyttet af lovgivning om ophavsret og bestemmelser i internationale aftaler. De skal derfor behandle SOFTWAREPRODUKTET som ethvert andet ophavsretligt beskyttet materiale. DIVERSE Såfremt De har erhvervet produktet i Danmark, er nærværende Slutbrugerlicensaftale underkastet dansk ret. Hvis De har spørgsmål vedrørende nærværende Slutbrugerlicensaftale, eller hvis De ønsker at kontakte Microsoft i anden forbindelse, bedes De kontakte Deres lokale Microsoft-datterselskab eller skrive til: Microsoft Sales Information Center, One Microsoft Way, Redmond, WA 98052-6399. BEGRÆNSET ANSVAR INTET ANSVAR. Microsoft fraskriver sig udtrykkeligt ethvert ansvar for SOFTWAREPRODUKTET. SOFTWAREPRODUKTET og dokumentation stilles til rådighed "som den er og forefindes" uden ansvar af nogen art, det være sig udtrykkeligt eller stiltiende, herunder, men ikke begrænset til, stiltiende ansvar for salgbarhed, egnethed til specielle formål og ikke-overtrædelse af ophavsrettigheder. Enhver risiko, der opstår i forbindelse med brugen af SOFTWAREPRODUKTET og dets funktion, er Deres alene. INTET ANSVAR FOR SKADER. I intet tilfælde kan Microsoft eller Microsofts leverandører blive holdt ansvarlig for skader af nogen art, herunder, men ikke begrænset til skader i forbindelse med driftstab, driftsforstyrrelser, tab af forretningsoplysninger eller andre økonomiske tab, der er opstået ved brug af eller uegnethed til at benytte dette Microsoft-produkt, selvom Microsoft er blevet underrettet om muligheden for sådanne skader. Da det i nogle stater og retskredse ikke er tilladt at udelukke eller begrænse erstatningsansvar for følgeskader eller direkte skader, gælder ovennævnte begrænsninger muligvis ikke for Dem.