Hjem
Spil
Film
Nyttigt
For børn
Antivirus
Internet
Netsurfer
Top-10
Reklamer

Film-trailere

Her er to nye biograf-forfilm, som du ser i Databio, når du trykker på den grå knap. Hvis ikke du benytter Windows 95, kræves det, at du har Video for Windows installeret på din pc.

"Besat"

En fremmed ankommer til Københavns Lufthavn med flyet fra Rumænien. Kort efter går strømmen i hele København og den mystiske fremmede havner i hænderne på lægen Søren (Ole Lemmeke) på Hospitalets epidemiologiske afdeling. Den fremmede udviser bizarre ebola-lignende symptomer og en højst besynderlig sygdomsudvikling. Og allermest uforklarligt: Han har ingen puls, men trækker alligevel vejret. Den fremmedes liv kan ikke reddes, men Søren tror han er på sporet af en uidentificeret og dødelig virus. Søren kaster sig med liv og sjæl over dette bizarre virustilfælde, men får stukket en kæp i hjulet af den diktatoriske overlæge Lyngfeldt (Jesper Langberg). Lyngfeldt klassificerer dødsfaldet som en rutine hændelse og sender liget tilbage til Rumænien. Søren ser sig derfor tvunget til at tage det første fly til Rumænien i selskab med sin kæreste, den unge svenske medicinstuderende Sarah (Kirsti Eline Torhaug). I forsøget på at skaffe de nødvendige videnskabelige prøver af liget overtræder Søren nogle makabre grænser. Med livet som indsats får han dog skaffet prøverne, der gør det muligt at fortsætte undersøgelsen af dødsfaldet. Søren rejser fuld af optimisme tilbage til Danmark udvidende om, at han ikke er den eneste, der interesserer sig for den nyopdagede virus. På flyet fra Rumænien var også tyskeren Vincent (Udo Kier), en højt engageret personlighed med en uigennemskuelig "mission" i ærmet og kufferten fuld af molotov cocktails. Samtidig har politiets efterforskning af en brand ved et hospital i Bucuresti taget en ejendommelig drejning og ved ankomsten viser prøverne fra det rumænske lig sig at være noget ganske andet end forventet. Nogle ganske andet. Og snart bryder helvedet løs....

Du skal benytte Netscape eller MS IE for at se denne trailer !

 

Tilbage til toppen