EXTRATERRESTRIAL INDFLYDELSE?

Dette er 2. reviderede og forøgede udgave af min arbejdsbibliografi, som stille og roligt er vokset gennem årene som følge af mit øvrige arbejde med ufo-emnet, en delmængde af vort århundredes OKKULTUR.

Med andre ord en “bivirkning” eller et restprodukt af min interesse. En meget stor del af de mange tusind bøger har jeg haft i hånden, da jeg registrede dem til min database, som for nuværende slutter med året 1996. Dog kan der have sneget sig enkelte værker fra 1997 med i bibliografien - tag det som en tillægsgevinst.

De der har set denne bibliografi, som jeg kun har haft liggende i ét udprintet eksemplar, har givet udtryk for, at det virkede ret så egoistisk. Andre ville også kunne bruge bibliografien, blandt andet til at verificere mange titler på off-beat litteraturens grå marked, der ved søgning i online databaser ville kræve et væld af forskellige emnesøgeord, og ingen sikkerhed for at finde hvad man søger.

Det har jeg taget til efterretning, men har dog ikke fundet, at det var hensigtsmæssigt at mangfoldiggøre den i sin rå form. Hvis andre skulle have glæde af den, måtte den renses for mine ofte meget subjektive bemærkninger og kommentarer samt “uautoriserede” henvisninger. Flere af annotationerne har jeg dog bevaret. De er derfor ikke altid neutrale i relation til det annoterede værk, men præget af min ofte kritiske holdning, og tit er der blot tale om en “øremærkning” af værket.

Frem for alt måtte bibliografien have et ajourført register, så det er nyt. Dertil har jeg checket en række internationale kilder af bibliografisk karakter, mest for at undersøge nærværende bibliografis dækningsgrad. Disse kilder fremgår af mine referencer i bibliografien.

Det er ikke en komplet bibliografi - det turde være en umulig opgave - men, det er en bibliografi der har al den væsentligste litteratur med, det har jeg kunnet konstatere i flere tyske og engelsksprogede bibliografier. Jeg har også checket min bibliografi i relation til flere af ufologiens og astroarkæologiens hovedværker. Dertil salgskataloger fra nogle amerikanske antikvariater og hard-to-find booksellers med speciale i off-beat litteratur. Endelig har jeg haft stor nytte af AFU, der utvivlsomt er det største private arkiv og specialbibliotek i Europa, ja, sandsynligvis i hele verden, når det gælder ufo-litteratur og tilknyttede aspekter, men som imidlertid kun har Sverige som “betjeningsområde”.

Men hovedvægten ligger i værker indenfor det engelske og tyske sprogområde, dertil naturligvis de nordiske. Dertil findes der en del fra andre europæiske lande samt det spanske sprogområde, der også dækker Sydamerika. Ligeså vil man finde eksempelvis polske, ungarske og sågar japanske titler. Disse er medtaget for at give bibliografiens bruger et spor, såfremt man skulle have en særlig interesse for litteratur fra disse områder.

Bibliografien er systematiseret således at opslaget går på et hovedordningselement i den bibliografiske beskrivelse. Det er primært forfatteren, den på titelbladet førstnævnte forfatter hvor der er to eller tre forfattere. Ellers er det efter titel ved redigerede værker eller efter den udgivne forening m.v.

Jeg har primært søgt at henvise til nyeste udgave af en bog og dernæst andre udgaver på samme eller andre sprog, hvor disse har været mig bekendt og har kunne verificeres. Imidlertid vil man fra registeret kunne finde frem til alle afledte titler. Desuden henvises der til medforfattere (medf) og redaktører (red), ligesom der forefindes akronym- og pseudonymhenvisninger. Der er desuden et mindre register, der henviser til artikler skrevet af forfattere i antologier eller eksempelvis kongresberetninger samt et ret summarisk emneindex, som der arbejdes videre med, og som alle der har modtaget bibliografien vil få tilsendt, når det kommer på print.

Jeg er iøvrigt meget interesseret i kommentarer, korrektioner og tilføjelser. Enkelte elementer i bibliografien ligefrem inviterer til det. Det er min hensigt at holde bibliografien i live, berige den og om nødvendigt at udsende supplementer.

Det basale, når det drejer sig om den del af off-beat litteraturen denne bibliografi afspejler, er ufoloren. Det vil sige det anekdotiske materiale der ligger i form af beretninger om iagttagelser af ukendte flyvende objekter, og de deraf affødte teorier, spekulationer og trossystemer. Ufoloren tilføres til stadighed ny næring via den refleksive påvirkning der følger af diverse interessegruppers beskæftigelse med emnet på forskellige niveauer, en form for tematisk indavl der progressivt, efter min mening, degenererer den traditionelle ufolores profil.

Der findes to hovedgrupper af interessegrupper som tager næring fra ufoloren:

1) kultisterne, og 2) ufologerne.

ad 1.
Kultisterne betragter ikke ufoloren som sin hovedret, men nærmere som et supplement, idet man primært har et traditionelt grundlag i en blanding af religiøsitet og okkultisme. For dem er ufo-beretningerne ofte et moderne islæt i et ellers etableret og til dels selvskabt verdensbillede.

ad 2.
Ufologerne derimod bygger en verden op omkring ufoloren ved at fremsætte hypoteser, teorier og påstande på grundlag af beretninger fra mennesker der har haft ufo-oplevelser. Men ufologerne er også en sammensat gruppe: a) ifoister, b) ufoister, c) rationalister og d) skeptikere.

a)
Ifoisterne har ofte på et tidligt tidspunkt fastlagt deres verdensbillede, og de tager den del af ufoloren for pålydende, som passer ind i deres verden. Ofte har ifoisterne forbindelse til kultiske grupper, hvor fra de også henter inspiration, og grænsefladen er ofte diffus eller sammenflydende.

b)
Ufoisterne er mere materielt anlagt og fokuserer mere på at indsamle og registrere ufolore, for på denne baggrund at bevise overfor dem selv og omverdenen, at vor klode får besøg fra andre verdener. Der findes i dette regi et utal af mere eller mindre fantastiske hypoteser og spekulationer. Ofte kan ufoisti-ske spekulationer afspejle aspekter fra ifoistiske kredse, ligesom man henter næring fra rationalisterne. Dertil findes der, særligt udbredt i USA, en delmængde af fanatiske ufoister som utrætteligt arbejder ud fra en forestilling om, at myndighederne holder noget skjult.

c)
Rationalisterne vil helst se beviser, og tilstræber at arbejde efter videnskabelige metoder og med en afspejling af blød skepticisme. Man kan nok analysere indsamlet materiale, men man interesserer sig eksempelvis også for kilden - meddelerne, de mange mennesker der fortæller om deres ufo-oplevelser. Man vover sig sjældent ud i spekulationer uden sikkerhedsnet, idet man har en til tider panisk angst for ikke at blive taget alvorligt eller slået i hartkorn med ifoister, eller det der er “værre”.

d)
Skeptikerne gør derimod alt hvad de kan for at demontere hele spek-tret indenfor ufologien og kultismen. Hvis man kan tale om fana-tisme indenfor kultismens del af ufo-temaet, så er der hos skeptikerne ofte tale om fanatisk scientisme. En del af skeptikerne har dertil rod i den kristne fundamentalisme.

Der findes også en særlig indfaldsvinkel der ikke let lade sig rubricere, nemlig forteanisme. Forteanere er ofte, nærmest af princip, rygende uenige indbyrdes og er primært individualister med et anarkistisk forhold til hele spektret. Intet er helligt for dem, og de fremsætter ofte kætteriske hypoteser og gennemskuende kritik, og har ikke sjældent formået at sætte deres fodaftryk midt i ufoloren. Navnet forteanisme stammer fra den amerikanske forfatter Charles Fort.

Den samlede filtrering af ufoloren og de tilsætningsstoffer der bliver lagt til via de forskellige interessegrupper, bliver til et produkt som formidles gennem tidsskrifter, bøger og massemedierne iøvrigt. På den måde vender det tilbage til vækstlaget, de almindelige mennesker som har haft, eller får en ufo-oplevelse, men nu, med reference til hvad de har læst og hørt, kan sætte ord på deres oplevelse og stiller forventninger til den. Dette bekræfter dernæst interessegrupperne i, at de har fat i den rigtige ende.

Ufo-litteratur er mange ting. Ufologi, som studiet af ufoer kaldes med en fællesnævner, er en mangearmet blæksprutte. Hele tiden vokser der nye ar-me ud mens nogle af de eksisterende visner; af og til regenererer nogle af dem og antager bizarre former. Derfor er det ikke nogen enkel sag at afgrænse emnet, uden at der sker amputationer som ikke er hensigtsmæssige.

Jeg har derfor i denne bibliografi inddraget litteratur om den såkaldte astroarkæologi eller præastronautik, hvori der henvises til besøg og påvirkninger fra fremmede planeter i fortiden. Ligeså litteratur om moderne myter som Bermuda trekanten, der også relateres til ufo-temaet, samt litteratur om mystiske væsener eller ufonauter, som en delmængde. Medtaget er også enkelte fagbøger om liv i universet, bøger som i vid udstrækning har været reference-værker for ufologer gennem årene. Endelig er der medtaget nogle få romaner der tangerer ufo-emnet; der er her enten tale om romaner som fejlagtigt, indenfor ufoloren, er udlagt som ikke-fiktive, eller romaner som bidrager til en bredere forståelse af en forfatters samlede produktion.

Som det fremgår af ovenstående, så er denne bibliografi nødvendigvis også en mangearmet blæksprutte idet den afspejler det ufologiske univers.

Der findes utroligt mange småskrifter, men jeg har valgt at sortere fra, når de har været på mindre end seks sider - medmindre de har spillet en betydende rolle. Det forbliver så mit subjektive skøn, afspejlet af de spor disse småskrifter iøvrigt har afsat i den løbende ufologiske debat.

Medtaget er et særligt afsnit med et selektivt udvalg af audiovisuelle materialer såsom lydbøger, videoer samt nogle få CD-ROM baserede materialer.

Ufologien har mange grænseflader. Jeg har for eksempel stort set undladt litteratur om for eksempel engle, hvilket ellers nok kunne knytte an til flere kontaktberetninger. Det gælder således også nyere litteratur om “personlige guider” og “kanalisering”, der også har mange berøringsflader til de kontaktberetninger, hvor der ikke er tale om erklæret fysisk kontakt.

Med denne bibliografi har jeg forsøgt at brede et gulvtæppe ud, væg til væg, i et asymetrisk rum på én etage i det paranormales højhus, der hvor ufoloren må formodes at have adresse. Nogle steder når tæppet væggen, andre steder dækker det ikke helt, og nogle steder ligger det måske endda lidt op ad væggen.

Huset har mange etager såvel over som under jorden og et utal af værelser, sale, skabe og labyrintiske gange. Jeg mistænker det endog for at have skjulte gange i hule vægge, og ukendte elevatorer som i et computerspil. Der bygges hele tiden til, der moderniseres og renoveres, og det hele sker uden arkitekt og uden blueprints.

For snart tredive år siden gik jeg ind i dette hus af ren og skær nysgerrighed, og jeg befinder mig stadig, et eller andet sted, i dette vældige bygningsværk, der uophørligt er vokset omkring mig. Spørgsmålet, der af og til dukker op, er om dette hus i årenes løb er blevet til normalitetens hus, mens det udenfor er det paranormales verden?

Men er det i det hele taget nødvendigt at skelne? Når man ser hvad der har været skrevet bøger om indenfor det såkaldt paranormale område, så lad det være en hyldest til den menneskelige fantasi og forestillingsevne, et konglomerat af genialitet og galskab.

Som Charles Fort engang har udtrykt sig:

- Jeg kan ikke kende forskel på det virkelige og det uvirkelige, for jeg har aldrig mødt nogen af delene”.

Willy Wegner
Horsens, maj 1997