Notitser - Uddrag fra Ufo-Nyt nr. 3 (udkommer den 18/8 1997)

Hypnose afvises

SUFOI har i mange år haft en politik om ikke at anvende hypnose som et redskab i undersøgelser af ufo-tilfælde. Dette skyldes bl.a., at vi ikke mener, at hypnose er et egnet redskab, og at resultaterne er for usikre ved anvendelse af denne teknik.
Nu får SUFOI følgeskab er en anden af Europas store ufo-organisationer, britiske BUFORA. BUFORA anfører som årsag til afvisning af hypnose som interviewredskab, at det kan være fantasiskabende, upålideligt og endda direkte farligt at bruge.
I en kommentar til afgørelsen nævner BUFORA også, at det er på tide at gå tilbage til kilden: nemlig ved vidnerne og undersøge dem, for først derefter at se på de beretninger, som de kommer med.

Kilde: UFO Times no. 44, januar-februar 1997/pa


Ny forskning i ufo-psykologi

Betydningen af ovenstående antagelse om at begynde forskningen med ufo-vidnerne bliver yderligere bestyrket af et helt nyt forskningsprojekt fra den britiske psykologistuderende Jayne Stamp.
Ifølge hendes rapport fra marts 1997 er der en klar sammenhæng mellem troen på ufoer, og hvilke detaljer man husker. De ting, man husker fra en hændelse, bliver selekteret og ændret, så de passer med den tro, man har om emnet. Dette gælder både personer, der tror på ufoer, og personer, der ikke tror på ufoer.
Samtidig ved man, at der er en tydelig sammenhæng mellem at have observeret ufoer og en tro på ufoer. Det betyder med andre ord, at en ufo-observatør vil have en tendens til at få observationens detaljer til at passe med et ukendt fænomen snarere end med et kendt fænomen. Dette faktum har erfarne rapportoptagere vidst i lang tid, men nu er det altså også underbygget af et uvildigt universitetsstudium.

Kilde: "Beliefs and their effects on recall", Jayne Stamp, marts 1997/pa


Død ufonaut fundet i Israel?

I december 1996 blev politiet i Israel ringet op af Tziona Damti fra Moshar Achihood kibbutzen. Hun havde fundet et dødt væsen, som hun mente var sprunget ud af et ufo aftenen i forvejen. Hun beskrev væsenet som 40 cm stort, fire lemmer, ingen fingre og omgivet af en klæbrig masse. Senere skrumpede væsenet ind til blot 5 cm.
Da politiet ankom, fjernede de væsenet i en spand, og de mente, at der var noget mystisk ved det. Da historien endte i pressen, opstod der alle typer af rygter, bl.a. at væsenet var blevet analyseret, og at det ikke var "af denne verden". Det fik i øvrigt Uri Geller til at tilbyde familien 1 mio. dollar for liget!
Forbavsende nok blev den engelske ufo-organisation BUFORA inddraget i sagen, og den fik sendt prøver af væsenet til undersøgelser i England. Det viste sig her, at der definitivt var tale om almindeligt, jordisk organisk materiale. Man mente endda, at der typisk kunne være tale om et firben eller en frø. Disse nyheder skuffede naturligvis både Damti og Uri Geller, der begge havde sæt næsen op efter den store sensation.

Kilde: UFO Times, no. 44, januar-februar 1997/pa


Stor interesse for ufo-foredrag

Den 27. maj havde SUFOI inviteret til en foredragsaften i Vanløse Medborgerhus "Lindersvold". Mere end 70 personer fulgte opfordringen og kom for at høre en række spændende foredrag, der blev indledt med en gennemgang af hele Roswell-sagen.
Herefter fortalte SUFOI's næstformand, Toke Haunstrup, om en række aktuelle danske videooptagelser af ukendte fænomener.
Efter en pause blev der diskuteret, hvorvidt det er en bestemt type mennesker, der ser ufoer. Derefter blev scenen overladt til Curt Frandsen, der selv har haft en spændende ufo-oplevelse. Deltagerne var meget interesserede i Curt Frandsens spændende beretning, og det blev et godt punktum for en både interessant og udfordrende aften i Vanløse.

/pa


Astronomiske fænomener

Astronomisk set tegner det til et interessant efterår, idet der er gode muligheder for iagttagelse af alle de lysstærkeste planeter. Derudover bliver der i september mulighed for at iagttage en total måneformørkelse.

Merkur: Merkur bevæger sig rundt om Solen på kun 88 dage. Derfor ser det fra Jorden ud, som om den svinger fra den ene side af Solen til den anden. Når Merkur er i yderpunkterne af sin bane, er der gode muligheder for at se planeten fra Jorden.
Merkur er ret lysstærk, men lyset drukner oftest i lysskæret fra Solen i aften- eller morgendæmringen. Det kan derfor være nyttigt at benytte en kikkert, når man forsøger at finde Merkur, men vent til Solen er nået godt under horisonten, så øjnene ikke tager skade.
Efterårets bedste mulighed for at finde Merkur er den 16. september. Merkur står op ca. 1 time og 45 min. før Solen, hvilket vil sige, at man skal op omkring kl. 04.00 for at finde Merkur.

Venus: Venus kan ses som "aftenstjerne" (klart hvidt skær) lavt over den vestlige horisont et par timer efter solnedgang.

Mars: Mars kan stadig ses som "aftenstjerne" mod vest et par timer efter solnedgang. Jorden og Mars er dog på vej væk fra hinanden i deres baner, så lyset fra Mars bliver svagere i løbet af året.

Jupiter: Jupiter kunne ses hele natten den 9. august og begynder derefter at gå ned tidligere og tidligere, således at den sidst på året kun ses som "aftenstjerne".
Saturn: Saturn står i slutningen af august op en times tid efter solnedgang, hvorefter den kan ses hele natten. Saturn kommer i opposition til Solen den 10. oktober, og man kan da nyde synet at den klart, gulligt lysende planet hele natten. Saturn vil efter oppositionen gå ned tidligere og tidligere på natten, således at den ved indgangen til det nye år kun vil være synlig til lidt over midnat.

Måneformørkelse: Den 16. september er der mulighed for at opleve en total måneformørkelse. Det betyder, at Solen, Jorden og Månen ligger på en linje i verdensrummet, således at Jordens skygge når de 380.000 km ud til Månen og skygger for den.
Jordens skygge rammer Månen kl. 19.08. Fra kl. 20.15 til kl. 21.18 er månen helt formørket. Jordens skygge forlader Månen kl. 22.25. Disse tidspunkter er udregnet for de københavnske læsere. Hvis man lægger ca. 10 min. til tiderne, passer de også for jyske læsere.

Meteorer: Den 21. oktober er meteorsværmen Orioniderne på sit højeste. Meteorerne vil synes at stråle ud fra et område omkring Stjernebilledet Orion. De bedste muligheder for at se mange meteorer vil være lige omkring midnat, hvor Orion ses på den østlige horisont.

Kim Horsevad


Antistof opdaget i Mælkevejen

Videnskabsmænd har opdaget to uventede skyer af antistof i vores egen galakse (mælkevejen). Dette tyder på en varm kilde af gas, der er fyldt med anti-elektroner omkring centret for vores galakse. Baggrunden for aktiviteten er uklar, men det kan være relateret til dannelsen af kæmpestore stjerneformationer tæt ved det store, sorte hul, der er i centret af galaksen. Opdagelsen af antistoffet blev bl.a. gjort af videnskabsmænd fra Northwestern University i Evanston, USA.

Kilde: NASA Pressemeddelelse af 28. april 1997 (97-83)/pa


Illustrationen viser fordelingen af positroner i Mælkevejens centrum. Det meget lyse område er Mælkevejens kerne. Skyen af antistof findes lige over Mælkevejens centrum.
(D.D. Dixon & W.R. Purcell)