Kometkerne revet op!

Foto: ESO
- Komet Schwassmann-Wachmann-3 (SW-3) har længe været et af målene for ESA's
kommende ekspedition, hvor rumfartøjet ROSETTA skal flyve ud og følges med
kometen, mens den undersøges for sin kemiske sammensætning. En lille sonde skal
endvidere lande på kometkernens overflade for at tage prøver og returnere
analyseresultater om beskaffenheden til Jorden.
Får få måneder siden oplevede denne komet en dramatisk og fuldstændig uventet
lysstyrkeforøgelse på flere tusinde gange. På det tidspunkt var årsagen til denne begivenhed
ukendt, men observationer med ESO's to største teleskoper har nu afsløret at den "snavsede
snebold", som er den bedste beskrivelse af en kometkerne, åbenbart var blevet splittet op i
mindst fire stykker.
Når en kometkerne går i stykker, skyldes det som regel stresspåvirkninger som følge af
tyngdekraft fra et større himmellegeme, den passerer forbi. En anden og medvirkende årsag
kan være, at kometkernens overflade bliver opvarmet, når den passerer ind forbi Solen.
Derved opstår et overtryk i lukkede rum i kometens kerne. En kometkerne er ofte meget løs
i sin struktur, og ved en opbrydning af kernen, vil en del løst materiale blive frigjort og slynget
ud i rummet. Kometkernen omgives hurtigt af en udstrakt sky af det udkastede materiale, der
har en meget høj reflektionsevne for sollyset.

Foto: ESO
Kom livet fra kometer?
Det viser sig, at denne kometkerne indeholder meget store vandmængder (som is), der blev
frigjort ved den seneste opsplitning. De store mængder vand på vores planet skyldes
sandsynligvis, at Jorden i en fjern fortid blev bombarderet med vandrige kometer, der ud over
at tilføre planeten det livsnødvendige vand, måske også har bragt andre livsvigtige elemeter
til Jorden - måske endda livet selv.
Denne komet er interessant, fordi den er et af målene for en kommende mission, hvor ESA's
rumsonde, ROSETTA, på den anden side af århundredskiftet, skal sendes til en komet,
sandsynligvis komet Wirtanen, mens SW-3 fungerer som "reservekomet". Disse kometer er
valgt, fordi deres baner ligger sådan, at det kun kræver et minimum af energi at nå dem med
en rumsonde.
Spørgsmålet for ESA er nu, om SW-3 kan fastholdes som mål for ekspeditionen. Dens kerne
var oprindelig bestemt til at være mindre end 3 km i diameter. Efter opsplitningen er det
usikkert, hvor store de enkelte dele er, hvor mange der er (vi kan kun se de klareste), hvor
lang tid hovedkernen vil eksistere osv.
På den anden side er det yderst interessant at besøge netop sådan en kometkerne, fordi en
stor mængde friskt materiale vil ligge på kometkernernes overflader. Et materiale, der så kan
undersøges af ROSETTA.
ROSETTA vil iøvrigt være med på den udstilling, som Tycho Brahe Planetarium nart vil
præsentere for sit publikum.
Den 8. januar 1996
Bjørn Franck Jørgensen
Denne side vedligeholdes af
tycho@inet.uni-c.dk
Tilbage til Planetariets hjemmeside