Komet HYAKUTAKE passerer tæt forbi Jorden sidst i marts

Astronomer forbereder sig på en sjælden begivenhed Den nye komet, der blev opdaget den 31. januar af den japanske amatørastronom Yuji Hyakutake, befinder sig nu i stjernebilledet Vægten (Libra). Hyakutake opdagede kometen i sin 25x150mm binokulære kikkert, da den befandt sig i en afstand af ca. 280 millioner km, dvs. uden for Marsbanen.

Kometen rammer ikke Jorden

I de følgende to uger var der hektisk aktivitet blandt amatører og professionelle observatører verden over. I løbet af den første uges tid blev der lavet en lang række bestemmelser af kometens position. De er vigtige for at kunne bestemme den nye komets bane ind gennem Solsystemet. Hyakutake syntes ikke at flytte sig ret meget på himlen, hvilket kunne skyldes, at den var meget langt væk. Men det blev hurtigt klart, at kometen i virkeligheden bevægede sig direkte mod Jorden. Chancen for en nær passage var med andre ord til stede. Men hvor tæt? Da de første efemerider (køreplaner) for Hyakutakes bane blev frigivet, antog man, at kometen ville komme ind over Jordens bane 17 millioner km oppe. Tilfældigvis befinder Jorden sig netop det sted i banen, når kometen passerer. Vi får så at sige første parkét. Efterhånden som nye optagelser og positionsbestemmelser kom til, blev banen i rummet bestemt mere og mere præcis, og nu ser det ud til, at komet Hyakutake kommer lidt tættere på, nemlig ca. 15 millioner km, når den passerer ind over Jordens bane (1/10 af Jordens afstand til Solen).

Lysstyrken

De mange lysstyrkebestemmelser viser, at den kommende passage kan gå hen at blive interessant for de mange, der har lyst til at kaste et blik på den fremmede gæst fra verdensrummet. Med kendskab til kometens bane og nuværende lysstyrke kan man også med en vis sikkerhed udtale sig om den lysstyrke, Hyakutake vil have, når den i slutningen af marts bliver synlig på nattehimlen. Den usædvanlig nære passage bevirker, at kometen bliver relativt klar at se på, formentlig så den let kan ses med det blotte øje. En prismekikkert vil imidlertid være at foretrække, så her kan mange være med. Hvis udviklingen fortsætter som forventet, vil vi på Tycho Brahe Planetarium i uge 12 og 13 sætte nogle store kometsøgere op, for at så mange som muligt kan få en chance for at opleve den enestående situation på nært hold.

Brug af kikkert

I en astronomisk kikkert vil kometen formentlig fylde hele feltet, og indtrykket af en komet på en mørk nattehimmel vil forsvinde. I store astronomiske kikkerter kan man måske gøre sig forhåbninger om at se selve kometens kerne, der ud fra den målte støv og gasproduktion meget vel kan have en størrelse på 10 km. På en lang række observatorier verden over forbereder man sig også på at studere gæsten fra rummet nærmere. Denne begivenhed giver astronomerne en sjælden lejlighed til at studere de områder af komaen, der ligger tæt på kernen. Det er noget man normalt skal bruges rumsonder til for at kunne.

Hvor er den nu?

Kometen befinder sig i en afstand af 180 mill. km (18/2) nede i stjernebilledet Vægten og ændrer kun langsomt sin position, mens den nærmer sig hastigt (200.000 km/t) i retning mod Jorden. Situationen kan minde om den, hvor man en mørk nat står ved en landevej og observerer en lygte på et køretøj, der befinder sig langt væk. Selvom køretøjet nærmer sig hastigt, synes lygten ikke at bevæge sig i mørket. Først et stykke inde i marts vil bevægelsen på himlen blive mærkbar, og heldigvis i en retning nordpå, så vi på vore breddegrader kan få glæde af udsigten til det sjældne fænomen. Den 22. marts vil Hyakutake passere tæt forbi den klare stjerne Arkturus i stjernebilledet Bootes, og et par dage senere vil den være helt oppe ved vognstangen i Karlsvognen. Stående på Jordens overflade vil vi se lige op under kometen, mens den er nærmest mellem den 24. og 26. marts. Under den nære passage vil kometen bevæge sig videre nordpå gennem stjernebilledet Dragen med en fart af næsten en grad i timen. Et par dage efter vil Hyakutake passere få grader forbi Nordstjernen på sin vej ind mod Solen, som den svinger rundt om i begyndelsen af maj.

Hvad er det for en komet?

En del kunne tyde på, at denne komet aldrig før har været inde gennem det indre Solsystem. Den er derfor meget anderledes end de mange kometer, der går i mere fastlagte baner i det indre Solsystem med omløbstider på nogle få år eller måske et par årtier. Den nye komets kerne, der kan minde om en snavset snebold af is og støv, har derfor ikke været opvarmet af Solen i meget lang tid - eller måske aldrig. Hvis det sidste er tilfældet, og dette er kometens første besøg i det indre Solsystem, er det meget vanskeligt at forudsige den videre opførsel. Imidlertid tyder alle observationer på, at der er tale om en meget aktiv komet, og at den fotsat vil vokse i lysstyrke, mens den nærmer sig Jorden. Den sidste uges lysstyrkemålinger ligger endda højere, end hvad man forventede for blot en uge siden. Men hvor lysstærk bliver den?

Optagelser så vel som spektroskopiske observationer er lavet for bedre at kunne karakterisere komet Hyakutake. På ESO's observatorium på La Silla og andre steder, har man siden begyndelsen af februar lavet en hel række optagelser. Kometens koma (en slags atmosfære) synes at strække sig ud i retningen bort fra Solen, og man kan derfor forvente, at der snart udvikler sig en hale, der naturligvis vender bagud i rummet, bort fra Solen. Komaens udsrækning er nu mindst 8 bueminutter på billederne, og det svarer i kometens afstand til ca. 500.000 km.

Med så stor en koma, er det en fordel, at kometen ikke passerer nærmere på Jorden end den allerede gør, idet den vil fylde meget på himlen, og lysstyrken så at sige vil være fordelt og udtyndet over et område, der kan være større end fuldmånens.

Hvad består halen af?

De spektroskopiske undersøgelser viser tilstedeværelsen af OH-ioner C2- og CN- molekyler i gasform og at sollyset reflekteres i ganske meget støv. Gasproduktionen synes at være lige så høj som fra den berømte Komet Halley, da den befandt sig i samme afstand fra Solen i 1985. Støvproduktionen fra komet Hyakutake synes også at være meget kraftig. Fordampnigen af isen fra kometkernens overfladen, der skyldes opvarmning fra Solen, er allerede godt i gang. Samtidig frigives store støvmængder, der netop var bundet sammen af isen. Og det er specielt denne støvproduktion, der skal gøre kometen synlig for os nysgerrige nede på Jordens overflade. Selvom den store støvproduktion lover godt for dette, er astronomerne tidligere blevet skuffet - så er det sagt.

Hvor lang halen bliver, er svært at sige, men meget tyder på, at vi både får en lang, lige ionhale (af ioniserede gasser) og en lidt kortere støvhale, der til gengæld kan blive mere synlig for det blotte øje.

Men hvis man regner videre på den forventede udvikling i lysstyrken, ser det ud til, at Komet Hyakutake vil være af 1. størrelse omkring 25. marts, og det gør den sammenlignelig med de klareste stjerner på himlen. Man skal som nævnt være klar over, at denne klarhed er hele komaens samlede klarhed, og at det visuelle indtryk afhængig af, hvor meget den fylder på himlen under passagen. Som det ser ud i øjeblikket kan den risikerer at fylde mere end 1° (fuldmånen har en diameter på ½°), og kometen vil derfor synes mere diffus og vil være bedst at observere i en almindelig prismekikkert med lav forstørrelse. Der vil være en lille centralt punkt med forstærket lysstyrke. Det er området lige omkring kernen, der er mere støvtæt. Vurderet ud fra støv og gasproduktionen kunne det tyde på, at der er tale om en kometkerne på størrelse med en by som København. Det er nogenlunde af samme størrelse om Komet Halleys kerne. Og så er det jo er rart at vide, at den ikke rammer Jorden for den passerer med en fart på 58 km i sekundet - eller 60 gange hurtigere end en geværkugle.

I 1910, da Komet Halley forrige gang passerede det indre Solsystem, kunne "driftige" folk sælge millioner af kometpiller til nervøse medborgere, fordi Jorden ville passere gennem kometens hale. De flygtige molekyler, som befinder sig i enhver komethale vil aldrig komme i nærheden af Jordens overflade - det sørger vores beskyttende atmosfære for. Iøvrigt er der ikke mere stof en 100 millioner km lang komethale, end det kan ligger i et par håndkufferter! Men må jo indrømme, at pillerne hjalp. Ingen omkom.

Selvom Komet Hyakutake passerer nærmere Jorden end Komet Halley gjorde er der ingen grund til frygt. Lad overtroen blive i pilleglasset og nyd i stedet dette enestående syn med dine naturlige sanser.

Bjørn Franck Jørgensen

den 18. februar 1996



Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside