Natten mellem den 9. og 10. april kl. 23:25:45 dansk sommertid indtraf en helt ekstraordinær begivenhed. Et gammaglimt blev observeret kun ca. tre grader fra komet Hyakutakes daværende position. Hermed åbner der sig for første gang mulighed for, at et gammaglimt måske er blevet fotograferet direkte. Det var de to rumsonder, Ulysses og Compton Observatory, som begge uafhængigt af hinanden gav meldinger om gammaudbruddet. Dette sammenfald blev offentliggjort i den Internationale Astronomiske Union, IAUs elektroniske telegram nr. 6384.
Som det fremgår af forrige udgave af Aktuel Astronomi, har gammaglimtenes oprindelse været et mysterium i snart 25 år. En væsentlig årsag til usikkerheden om fænomenets natur er, at det er svært at bestemme retningen af den indkommende, meget energirige stråling. På figuren ses positionsbestemmelsen, foretaget med to forskellige instrumenter om bord på Compton Observatory samt med en detektor om bord på den interplanetariske sonde Ulysses. Målemetoden udnytter, at gammastrålingen passerer ind gennem Solsystemet med lysets hastighed og derfor ankommer til rumfartøjerne på forskellige tidspunkter. Retningen, som strålingen kommer fra, kan fastlægges på grundlag af satellitternes indbyrdes afstande og positioner i Solsystemet. Mens Compton Observatory specielt er udrustet til at observere disse kortvarige lysudbrud i gammaområdet (deres hyppighed og fordeling på himlen), er Ulysses' hovedopgave en helt anden, nemlig at observere Solens poler i næsten alle bølgelængder.
Visse teorier for gammaglimtenes oprindelse forudsætter også udsendelse af almindeligt synligt lys samtidig med gammastrålingen, men den mulige optiske modpart er aldrig blevet observeret. Netop derfor er gammaglimtets position tæt ved komet Hyakutake et sammenfald, der kan få stor betydning for astronomerne. Da glimtet ankom, var observationsbetingelserne gode i Europa og dele af Asien. Solen var gået ned, og Månen endnu ikke stået op. Chancerne for, at én eller anden har fotograferet området omkring komet Hyakutake på det interessante tidspunkt, er derfor ganske store. Hvis et sådant billede indeholder spor af glimtet, vil det være intet mindre end en videnskabelig sensation!
Området, hvor gammaglimtet befandt sig, ligger med 95% sandsynlighed inden for en firkant i stjernebilledet Perseus med følgende fire hjørner angivet som koordinater (epoke 2000) i rektascension og deklination:
Rektascension Deklination 3h 01m 19s +41° 23' 2h 40m 44s +43° 00' 3h 01m 32s +41° 33' 2h 41m 17s +43° 09'Gammaglimtet varede hele 105 sekunder. Det var dermed et af de mere langvarige af sin art, hvilket også forbedrer chancerne for, at en observatør kan have foretaget en fotografisk optagelse af begivenheden. Læsere, der har observationer eller optagelser af komet Hyakutake fra omkring kl. 23:25 den 9. april, bedes venligst henvende sig til Tycho Brahe Planetarium.
LLC/Holger Pedersen (Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik, Astronomisk Observatorium)