Ved at anvende Rumteleskopet og en kombination af forskellige fotografiske teknikker, har astronomer skabt en af de mest detaljerede optagelser nogensinde af et astronomisk objekt.
Selv om Eta Carinae befinder sig mere end 8000 lysår borte, kan man på optagelsen skelne strukturer helt ned til 10 milliarder km i diameter, hvilket omtrent svarer til størrelsen af vores Solsystem.
Observationerne blev foretaget i september 1995 med det såkaldte Wide Field Planetary 2 (WFPC2). Billeder optaget gennem røde og nær-ultraviolette filtre blev kombineret for at producere det viste farvebillede. Det var nødvendigt at foretage otte eksponeringer for at få alle detaljer med. De yderste områder af tågen er 100.000 gange mere lyssvag end den lysstærke centralstjerne.
Stjernen Eta Carinae var hjemsted for en gigantisk eksplosion for cirka 150 år siden, da den pludselig blev en af de klareste stjerner på den sydlige himmel. Selv om stjernen udsendte lige så meget lys som en supernovaeksplosion, overlevede den udbruddet. På en endnu ikke afklaret måde, producerede eksplosionen to "bobler" omkring stjernens poler og en stor, tynd skive af stof omkring ækvator. Begge udvider sig med en hastighed af 2.4 millioner km/t.
De nye observationer viser at overskydende violet lys undslipper langs det ækvatoriale plan mellem de polare "bobler". Tilsyneladende er der relativt lidt stof mellem "boblerne" nær stjernen, størstedelen af det blå lys kan undslippe. På den anden side indeholder "boblerne" store mængder af støv, som fortrinsvis absorberer blåt lys, hvilket får "boblerne" til at fremtræde rødlige.
Eta Carina er sandsynligvis en af de mest massive stjerner i vores galakse, 100 gange mere massiv end vores sol. Den udsender omkring fem millioner gange mere stråling end Solen. Stjernen er et af de største mysterier i stjerneastronomien og de nye billeder fra Rumteleskopet rejser nye spørgsmål. Denne stjernes udbrud kan bidrage med vigtige fingerpeg om en stjernes livsproces. Billedtekst: