24 timer senere gav jordkontrollen ordre til at affyre de raketter, der bragte sonden ind i en langsom rotation omkring en akse, der gør det muligt at holde parabolantennen 60° fra Solen i retning af Jorden. Rotationen er meget langsom - kun 1 omdrejning på 100 minutter. Denne situation fastholdes til den 6. januar 1997. Derefter gav kontrolcentret ordre til at returnere de helbreds- oplysninger, som computeren havde lagret under selve opsendelsen og dagene efter. Det er blevet klart, at det ene solpanel mangler 18-20° i at være foldet helt ud.
Fredag den 15. november forsøgte man at presse solpanelerne, der hænger skråt bagud i en vinkel på 28° helt i bund til de når 30° - hvilket svarer til "hard stop", for på denne måde at slingre panelerne for at de kan løse sig op i det ene knæled, der stadig mangler en smule for at åbne sig helt. På det tidspunkt var Surveyor knap 2 millioner km fra Jorden og fjernede sig med en fart af 3,2 km/sek. Solpanelerne genererer en effekt på 1100 Watt, men sonden behøver kun 360 Watt.
Den 21. november gennemførtes TCM-1 (første Trajectory Correction Maneuver), den første af de tre planlagte kurskorrektioner på vej mod Mars. Afstanden var 4,3 millioner km og farten 3,11 km/s. Instrument-test blev gennemført frem til den 26. november.
Den 15. og 16. december udførtes flere "rystetests" for at måle effekten på det ene u-udfoldede solpanel. Solpanelet mangler 20.5 grader i at være helt udfoldet. Man mener, at der er brækket et stykke af udfoldelses-mekanismen, som efterfølgende har sat sig fast, og nu forhindrer panelet i at folde sig helt ud.
Ugen op til fredag den 10. januar
Status pr. 31/1: Efter 85 dages flyvning er sonden 19.3 millioner kilometer fra Jorden og 116.5 millioner kilometer fra Mars. Den bevæger sig med en hastighed af 29.8 km/s og vil nå Mars den 12/9. Alle systemer er fortsat i fremragende tilstand. Forskellige tests er blevet gennemført i de sidste uger og alle er faldet positivt ud.
Stjernekameraet er blevet varmet igennem for at bevare dets fokus på den lange færd gennem det kolde interplanetariske rum. I de næste uger vil kameraet tage billeder af stjernerne for at kunne fokusere det bedst muligt. Opvarmningen har kun varet 6 dage mod de 60 dage som man havde forventet før starten.
I "Aktuel Astronomi" har vi nogle gange beskæftiget os med rumsonden Pathfinder, der efter planen skal opsendes i december 1996 og lande på Mars i juli 1997, og hvor der også er et dansk eksperiment med. Projektet er et led i NASAs Discovery program, der, hvis den første mission bliver en succes, efterfølges af en hel flåde af lignende rumsonder. De landsættes jævnt fordelt på Marsoverfladen, hvor de skal danne et net af meteorologiske og geologiske målestationer, som løbende vil give forskerne viden om forholdene på den røde planet.
"Mars Surveyor Lander" vil, som den første rumsonde overhovedet, blive sendt til én af Mars' poler, hvor den skal landsættes i et terræn, der indeholder skiftende lag af støvfyldt is. Ved at undersøge disse lag i isen regner man med at kunne aflæse planetens klimatiske historie. Lagene indeholder formentlig nøglen til en beskrivelse af periodiske udsving i klimæt over hundreder og måske endda tusinder af år. I øvrigt ligger Marsbanen sådan, at denne lejlighed er den eneste, der giver os mulighed for at sende en sonde til polområdet inden for dette årti.
Efter landingen føres et andet kamera til vejrs på en mast. Det er et stereokamera, der skal fotografere de nærmeste omgivelser i 3-D. Desuden medbringer landeren en 2 meter lang robotarm, der kan grave i overfladen og føre materialeprøver til en varmeovn med indbygget gasdetektor for at kunne bestemme forholdet mellem vanddamp og kuldioxid. Den meteorologiske station er også monteret på en mast, hvorfra den skal registrere atmosfærens tryk, temperatur og vinde. I de første tre måneder efter landingen skal robotarmen forsøge at grave en dyb rende i den isede overflade. Når arbejdet er færdigt, sænker man et lille kamera ned i renden for at tage nærbilleder af særligt interessante lagdelinger. Alle disse instrumenter vejer tilsammen kun 17 kg.
Som man kender det fra Grand Canyon i USA og fra Stevns Klint i Danmark, vil disse lagdelinger formentlig også udgøre en kronologisk optegnelse over Mars' klimatiske historie og fortælle os mere om, hvorfor planeten i fortiden har gennemlevet fugtige perioder i modsætning til den meget tørre periode, som Mars er inde i nu.
Et særligt avanceret farvekamera er også udviklet hos MSSSI. Det vejer kun 1 kg og er således 20 gange lettere end det kamera, der var med på Mars Observer, som desværre gik tabt i 1993.
Kameræt består af to optiske systemer: En vidvinkeloptik, der skal bruges til daglige optagelser af overfladen i en opløsning, der går fra 0,8 til 7,2 km, og en anden optik, der kan lave billeder med en opløsning helt ned til 40 meter. De sidste optagelser skal afsløre forandringer på overfladen, forårsaget af de atmosfæriske påvirkninger. Begge rumfartøjer er en del af NASAs Mars Surveyor program, der strækker sig over det kommende årti, og som indebærer, at der hver 26. måned opsendes to sonder til den røde planet. 1998-projektet skal holdes inden for rammerne af en 94 mio. dollars kontrakt.