Mange nye solsystemer under dannelse

Astronomer har idag frigivet det største billede, der nogensinde er taget gennem NASA's Rumteleskop. Et spektakulært panoramabillede af de centrale områder i Oriontågen, et område i rummet - 1500 lysår herfra - hvor man ved at nye stjerner dannes.

Billedudsnittet viser 2,5 lysår af de central dele af Oriontågen og er sammensat som en mosaik af 15 separate optagelser. Hele området dækker i virkeligheden kun 5% af det område, som fuldmånen dækker på himlen, hvilket understreger hvor detaljeret optagelserne er. Omådet indeholder flere hundrede unge stjerner på mange forskellige udviklingstrin. High-speed jets har sendt chokbølger ind gennem tågen med hastigheder på mere end 100.000 km/t. Disse chokbølger fremstår som tynde kurvede strukturer, der sommetider har lyse ender - se f.eks nederst til venstre i det store billede.

Billedet indeholder også mere end 100 protoplanetariske skiver omkring nydannede stjerner. Der er derfor også udsendt fem nærbilleder af støvskiver, som synes at være klare eksempler på nye planetsystemer under dannelse omkring protostjerner. Mange af dem kan meget vel være i den tilstand, vort eget solsystem var i for 4,5 milliarder år siden.

I 1992 viste Hubbleteleskopet os de første visuelle antydninger af, at tæt støv omgav en ung stjerne. Men nu afslører de nye billeder på en overbevisende måde, at der virkelig er tale om støvskiver, der ses hælde i forskellige vinkler i rummet i forhold til retningen til Jorden.

Den ækvatoriale skive omkring stjernen menes at bestå af 99% gas og kun 1% støv. Men der skal heller ikke så meget støv til for bremse for lysets gennemgang. Det rødlige lys i centrum af hver skive er en ung, nydannet stjerne, ca. 1 million år gammel. De viste stjerner har masser, der udgør mellem 30% og 150% af Solens masse, og mens de udvikler sig vil nogle af disse ækvatoriale skiver utvivlsomt udvikle planetsystemer.

Hvert af de små billeder måler 257 millioner km på tværs eller 30 gange vort Solsystems udstrækning. Diskenes størrelser varierer i størrelse mellem 2 og 8 gange størrelsen af Solsystemet. Det mest slående eksempel er et billede af en kantstillet protoplanetriske skive, der skjuler en ung stjerne. Det venstre billede er et almindeligt farvebillede, lavet ved tre optagelser i blåt, grønt og rødt. Det højre billede er lavet gennem et filter, der sørger for, at lyset fra omgivelserne i Oriontågen bliver dæmpet og samtidig fremhæverden centrale stjerne. Den unge stjerne er næsten skjult i det støv, der har lejret sig i stjernen ækvatoriale plan, og som danner den skive, hvoraf planeter senere kan dannes.
Selvom planetskiver er under dannelse, er det ingenlunde sikkert, at der også dannes planeter. Det betyder blot, at forudsætningen er til stede, og at vore egne forestillinger om Solsystemets dannelse er i overenstemmelse med, hvad vi ser andre steder i rummet. Mens den unge stjerne i centrum udvikler sig, vil skiven enten lokalt trække sig sammen til planeter eller også vil materialet spredes ud i rummet. Sådanne planetdannelser menes at tage omkring en million år efter stjernen er begyndt at lyse, og det er netop den alder og udvikling, vi er vidner til her.

Bjørn Franck Jørgensen

den 20. november 1995



Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside