Kometkerne revet op!

Foto: ESO

- Komet Schwassmann-Wachmann-3 (SW-3) har længe været et af målene for ESA's kommende ekspedition, hvor rumfartøjet ROSETTA skal flyve ud og følges med kometen, mens den undersøges for sin kemiske sammensætning. En lille sonde skal endvidere lande på kometkernens overflade for at tage prøver og returnere analyseresultater om beskaffenheden til Jorden.

Får få måneder siden oplevede denne komet en dramatisk og fuldstændig uventet lysstyrkeforøgelse på flere tusinde gange. På det tidspunkt var årsagen til denne begivenhed ukendt, men observationer med ESO's to største teleskoper har nu afsløret at den "snavsede snebold", som er den bedste beskrivelse af en kometkerne, åbenbart var blevet splittet op i mindst fire stykker. Når en kometkerne går i stykker, skyldes det som regel stresspåvirkninger som følge af tyngdekraft fra et større himmellegeme, den passerer forbi. En anden og medvirkende årsag kan være, at kometkernens overflade bliver opvarmet, når den passerer ind forbi Solen. Derved opstår et overtryk i lukkede rum i kometens kerne. En kometkerne er ofte meget løs i sin struktur, og ved en opbrydning af kernen, vil en del løst materiale blive frigjort og slynget ud i rummet. Kometkernen omgives hurtigt af en udstrakt sky af det udkastede materiale, der har en meget høj reflektionsevne for sollyset.

Foto: ESO

Kom livet fra kometer? Det viser sig, at denne kometkerne indeholder meget store vandmængder (som is), der blev frigjort ved den seneste opsplitning. De store mængder vand på vores planet skyldes sandsynligvis, at Jorden i en fjern fortid blev bombarderet med vandrige kometer, der ud over at tilføre planeten det livsnødvendige vand, måske også har bragt andre livsvigtige elemeter til Jorden - måske endda livet selv. Denne komet er interessant, fordi den er et af målene for en kommende mission, hvor ESA's rumsonde, ROSETTA, på den anden side af århundredskiftet, skal sendes til en komet, sandsynligvis komet Wirtanen, mens SW-3 fungerer som "reservekomet". Disse kometer er valgt, fordi deres baner ligger sådan, at det kun kræver et minimum af energi at nå dem med en rumsonde. Spørgsmålet for ESA er nu, om SW-3 kan fastholdes som mål for ekspeditionen. Dens kerne var oprindelig bestemt til at være mindre end 3 km i diameter. Efter opsplitningen er det usikkert, hvor store de enkelte dele er, hvor mange der er (vi kan kun se de klareste), hvor lang tid hovedkernen vil eksistere osv. På den anden side er det yderst interessant at besøge netop sådan en kometkerne, fordi en stor mængde friskt materiale vil ligge på kometkernernes overflader. Et materiale, der så kan undersøges af ROSETTA. ROSETTA vil iøvrigt være med på den udstilling, som Tycho Brahe Planetarium nart vil præsentere for sit publikum.

Den 8. januar 1996 Bjørn Franck Jørgensen



Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside