Mange nye solsystemer under dannelse

Astronomer har idag frigivet det største billede, der nogensinde er taget gennem
NASA's Rumteleskop. Et spektakulært panoramabillede af de centrale områder i
Oriontågen, et område i rummet - 1500 lysår herfra - hvor man ved at nye stjerner
dannes.
Billedudsnittet viser 2,5 lysår af de central dele af Oriontågen og er sammensat som
en mosaik af 15 separate optagelser. Hele området dækker i virkeligheden kun 5% af
det område, som fuldmånen dækker på himlen, hvilket understreger hvor detaljeret
optagelserne er. Omådet indeholder flere hundrede unge stjerner på mange forskellige
udviklingstrin. High-speed jets har sendt chokbølger ind gennem tågen med
hastigheder på mere end 100.000 km/t. Disse chokbølger fremstår som tynde kurvede
strukturer, der sommetider har lyse ender - se f.eks nederst til venstre i det store
billede. 
Billedet indeholder også mere end 100 protoplanetariske skiver omkring nydannede
stjerner. Der er derfor også udsendt fem nærbilleder af støvskiver, som synes at være
klare eksempler på nye planetsystemer under dannelse omkring protostjerner. Mange
af dem kan meget vel være i den tilstand, vort eget solsystem var i for 4,5 milliarder
år siden.
I 1992 viste Hubbleteleskopet os de første visuelle antydninger af, at tæt støv omgav
en ung stjerne. Men nu afslører de nye billeder på en overbevisende måde, at der
virkelig er tale om støvskiver, der ses hælde i forskellige vinkler i rummet i forhold til
retningen til Jorden. 
Den ækvatoriale skive omkring stjernen menes at bestå af 99% gas og kun 1% støv.
Men der skal heller ikke så meget støv til for bremse for lysets gennemgang. Det
rødlige lys i centrum af hver skive er en ung, nydannet stjerne, ca. 1 million år
gammel. De viste stjerner har masser, der udgør mellem 30% og 150% af Solens
masse, og mens de udvikler sig vil nogle af disse ækvatoriale skiver utvivlsomt udvikle
planetsystemer.
Hvert af de små billeder måler 257 millioner km på tværs eller 30 gange vort
Solsystems udstrækning. Diskenes størrelser varierer i størrelse mellem 2 og 8 gange
størrelsen af Solsystemet.
Det mest slående eksempel er et billede af en kantstillet protoplanetriske skive, der
skjuler en ung stjerne. Det venstre billede er et almindeligt farvebillede, lavet ved tre
optagelser i blåt, grønt og rødt. Det højre billede er lavet gennem et filter, der sørger
for, at lyset fra omgivelserne i Oriontågen bliver dæmpet og samtidig fremhæverden
centrale stjerne. Den unge stjerne er næsten skjult i det støv, der har lejret sig i
stjernen ækvatoriale plan, og som danner den skive, hvoraf planeter senere kan
dannes.
Selvom planetskiver er under dannelse, er det ingenlunde sikkert, at der også dannes
planeter. Det betyder blot, at forudsætningen er til stede, og at vore egne forestillinger
om Solsystemets dannelse er i overenstemmelse med, hvad vi ser andre steder i
rummet. Mens den unge stjerne i centrum udvikler sig, vil skiven enten lokalt trække
sig sammen til planeter eller også vil materialet spredes ud i rummet. Sådanne
planetdannelser menes at tage omkring en million år efter stjernen er begyndt at lyse,
og det er netop den alder og udvikling, vi er vidner til her.
Bjørn Franck Jørgensen
den 20. november 1995
Denne side vedligeholdes af
tycho@inet.uni-c.dk
Tilbage til Planetariets hjemmeside