Foreløbige analyser fra de første data, der er modtaget fra NASAs
atmosfæresonde ved Jupiter, har bragt en række nye opdagelser.
Jupiter burde indeholde nogenlunde de samme grundstoffer som den
interstellare sky, hvoraf Solsystemet er dannet - dog beriget med
tungere grundstoffer udefra, men de nye informationer
nødvendiggør nok en revision af Solsystemets dannelsesteori.
Dynamikken i atmosfæren er mere turbulent
Tørre skyer
Forventningen om at de tætte skylag skulle indeholde en del
vanddamp holdt ikke stik. Sonden fandt stort set hverken
vanddråber eller vanddamp. Instrumenterne målte, at
nedslagsområdet var mere tørt end forventet.
Tre lag skyer?
En model for Jupiters øverste skylag siger, at man først ville
møde et tyndt lag af ammonium-krystaller. Lidt længere nede ville
sonden trænge igennem et lag af ammonium hydrosulfid og endelig
nå ned gennem et tykt lag af vand og iskrystaller. Instrumenterne
registrerede ikke en sådan lagdeling, som forskerne mente, burde
være der. Der var dog spor af højtliggende skyer af
ammoniumkrystallerne.
Solsystemets byggestene mangler
Mængden af helium og neon blev målt til kun at være det halve af,
hvad man havde forventet. Det er en afgørende nyhed, der tvinger
videnskaben til at omformulere deres teorier om Jupiters dannelse
og hele den planetariske udviklingsproces, mener Dr. Richard
Young fra NASAs Ames Research Center, Mountain View, Californien.
Varmt og meget tæt
Sonden ramte de øverste atmosfære med en fart på mere end 170.000
km/t. Opbremsningen, der svarede til decelleration på maksimalt
230 gange tyngdekraften på Jordens overflade, fortalte inddirekte
om stoftætheden i atmosfæren. Instrumenterne afslørede, at sonden
ikke stødte på faste legemer under sit fald, men at tætheden var
langt større og varmen var mere intens end ventet. Årsagen til de
høje temperaturer skyldes en indtil videre ukendt
varmeproducerende mekanisme i dette område af atmosfæren.
Stærk turbulens
Atmosfæresonden målte ekstremt stærke vinde og en kraftig
turbulens under sin nedstigning gennem den tætte
Jupiteratmosfære. Under nedstigningen registredes områder med
både meget lave og meget høje temperaturer. Energikilden hertil
befinder sig muligvis i Jupiters indre, hvorfra varme undslipper
i stor skala.
Den lille sonde registrerede også et nyt strålingsbælte ca.
50.000 km over de øverste skylag. Til gengæld var der en udtalt
mangel på lyn og torden.
Den returnerede data i 57 minutter op til Galileo rumsonden, der
befandt sig 210.000 km oppe over skylagene.
Efter faldskærmen var foldet ud, begyndte 6 forskellige
videnskabelige instrumenter ombord på sonden at samle data under
de sidste 160 kms nedstigning. Her målte instrumenterne de
voldsomme vinde, områder med stærk kulde og varme samt den
kraftige turbulens. De ekstreme temperaturer og tryk i det
jovianske miljø var formentlig årsagen til, at sondens
kommunikationssystem endelig kollapsede.
Den store farverigdom i de øvre lag er der ingen afgørende
forklaring på. Atmosfæresonden stødte som ventet heller ikke på
noget fast stof under turen ned gennem de første 600 km af
Jupiters atmosfære.
Foreløbige resultater
De fleste videnskabmænd tror, at Jupiter har en kemisk
sammensætning, der svarer til den, der var i den støv- og gassky,
hvoraf solsystemet dannedes, dog beriget af tungere grundstoffer
fra kometer og asteroider.
Men mængden af helium, neon og visse tungere grundstoffer var
ikke til stede i de mængder, der var forventet. Sondens
resultater nødvendiggør en revurdering af det eksisterende syn
på, hvorledes Jupiter er blevet til fra den protoplanetariske
tåge, hvoraf Solsystemet er dannet. For eksempel rykker det
relativt "lavere-end-forventet" indhold af helium og neon på
Jupiter i forhold til på Solen på vores opfattelse af, hvorledes
de enkelte grundstoffer er blevet udsorteret i den
protoplanetariske skive om den unge sol under dannelsesfasen.
Bjørn Franck Jørgensen
Den 23/1 1996
(Press Release 96-10, Ames Research Center, Mountain View, Ca,
David Morse)
Denne side vedligeholdes af
tycho@inet.uni-c.dk
Tilbage til Planetariets hjemmeside