Denne optagelse af den såkaldte "Ægtåge", også kendt som CRL2688, befinder sig omtrent 3000 lysår fra Jorden. Rumteleskopet har fotograferet objektet i rødt lys og billedet viser et par mystiske lysstråler, som udspringer fra en stjerne, skjult i et netværk af utallige lysbuer. Optagelsen kaster nyt lys over den langsomme dødsproces, en sol-lignende stjerne gennemgår. Billedet er vist i falske farver.
Centralstjernen i CRL 2688 var en rød kæmpestjerne for nogle få hundrede år siden. Tågen er i virkeligheden en stor sky af støv og gasser, som er udskudt af stjernen, og som udvider sig med en hastighed af 20 km i sekundet. En tæt kokon af støv (det mørke bånd i billedets centrum) omhylder stjernen og skjuler den dermed. Stjernelyset undslipper meget lettere i de områder, hvor denne kokons struktur er mindre tæt og disse bliver reflekteret af støvpartikler i skyen. Objekter af denne type er sjældne, fordi de befinder sig i en udviklingsmæssig fase, som kun varer ganske kort tid, mellem 1000 og 2000 år. Imidlertid indeholder de måske løsningen på spørgsmålet om, hvordan røde kæmpestjerner omdannes til planetariske tåger.
For første gang i den astronomiske historie er vi i stand til at observere en 10000 år lang historie, omhandlende masseudskydning fra en rød kæmpestjerne, i så store detaljer. Lysbuerne i CRL2688 repræsenterer tætte skaller af stof og viser, at udskydningen af dette er sket med en variende tidsfrekvend, med cirka 100 til 500 års mellemrum. Med Rumteleskopets billede har vi beregnet stoffet i denne tåge til at have en radius på 0.6 lysår - hvilket giver et bedre skøn over mængden af stof i tågen. Af andre uventede fænomener set på denne optagelse, kan nævnes de fine radiale lysstråler, som antyder, at disse er dannet som følge af undluppet stjernelys fra ringformede huller i den stjerneomsluttende kokon. Lokale koncentrationer af stof kaster derefter skygger i det udskudte materiale. Sådanne ringformede huller kan være dannet ved at højhastigheds-strømme af materiale har lavet huller i kokonen.
En anden forklaring kan være den, at lyskasterne er et resultat af stjernelys reflekteret i fine jet-agtige strømme af stof udskudt fra centrum, begrænsede til et kegleformet område om den symmetriske akse. Sådanne fine jets er ikke uden fortilfælde. De er fornyligt blevet observeret i Rumteleskopets optagelse af en anden planetarisk tåge kaldet "Katteøjetågen".
Begge ovenfor nævnte tænkte hændelsesforløb kræver højhastigheds-udskydning af materiale i en smal stråle. Teorien om tilstedeværelse af sådant materiale i CRL2688 sluttes på baggrund af andre observationer. Men de grundlæggende processer for udskydning af højhastigheds jets eller for dannelsen af kokoner er ikke klarlagte. Men det er sandsynligt, at hvis centralstjernen i et sådant objekt har en svag ledsager-stjerne, kan den tygdekraftsmæssige interaktion mellem de to stjerner og/eller det udskudte materiale fra den røde gigantstjerne, spille en vigtig rolle i produktionen af kokonen og jetene. Når stjerner som vores egen Sol bliver gamle, bliver de mere kolde og rødlige. Deres størrelse og energiproduktion vokser enormt - og bliver dermed til såkaldte røde kæmpestjerner. Det meste kulstof - som er basis for liv, og alle partikler, som er afgørende byggestene for solsystemer som vores eget - i universet er dannet og spredt fra røde kæmpestjerner. Når en sådan har udskudt alle sine ydre lag, får den ultraviolette stråling fra den varme kerne i stjernen det omgivende stof til at gløde, og bliver dermed til en planetarisk tåge.
Et længe stillet spørgsmål er, hvordan planetariske tåger får deres komplicerede, former, eftersom røde kæmpestjerner og disses omgivende gas-/støvskyer for det meste er runde. Rumteleskopets evne til at se meget fine detaljer i strukturen - strukturer, som normalt ikke er synlige fra jordbaserede optagelser, grundet atmosfærens udviskende effekt - giver os en mulighed for at kigge efter brikker til dette puslespil.
Credit: Raghvendra Sahai og John Trauger (JPL) og NASA.
Henrik Glintborg/TBP