KOMET HYAKUTAKE - en observationsvejledning

Af Bjørn Franck Jørgensen

Komet Hyakutake, der bliver mere og mere lysstærk fra dag til dag, forventes at blive den klareste komet siden komet West, der i foråret 1976 var synlig over den østlige horisont om morgenen. Medmindre der sker noget helt uventet, vil den langt overgå komet Halley (1985-86). Det bliver den nærmeste passage af en så klar komet i århundreder. Kometen vil efter al sandsynlighed være synlig for det blotte øje hver eneste skyfri nat gennem et par uger fra sidst i marts til et stykke hen i april for alle, der lever på vore breddegrader.

I slutningen af marts vil komet Hyakutake passere Jorden i en afstand af kun 15 millioner km - næsten lige over Jordens nordpol. Det er en forholdsvis tæt passage i Solsystemets målestok og den direkte årsag til, at det formentlig bliver en usædvanlig oplevelse. Efter passagen vil kometen bevæge sig videre i retningen mod Solen og reducere sin lysstyrke en smule indtil midten af april. Men derefter vil lysstyrken igen stige, indtil kometen sidst i april forsvinder bag Solens intense lys. Alle bør udnytte chancen for at se dette astronomiske fænomen. Det er måske den eneste gang i denne generation, vi får en sådan chance. Jeg håber, at nedenstående informationer og Planetariets folder kan bidrage til, at så mange som muligt kan få den bedst tænkelige oplevelse.

Hvad er en komet?

En komet farer ikke hen over himlen som et stjerneskud - et fænomen, der afvikles i atmosfæren. En komet er en måske 10 km stor, "snavset" snebold, der raser af sted ude i rummet i en langstrakt bane om Solen. På sin vej ind gennem Solsystemet kan den komme tæt forbi de forskellige planeter, og i dette tilfælde passerer den Jordens bane - netop det sted i banen, hvor Jorden befinder sig - men heldigvis i en passende afstand. Efterhånden som komet Hyakutake nærmer sig Solen, begynder de frosne gasser at fordampe for senere at udvikle en hale, der altid vender bort fra Solen. I modsætning til stjerneskud vil kometen være synlig i timevis hver eneste aften/nat i nogle uger. Hvis vejret tillader det, vil den fremstå som en lille lysende sky med en lidt mere lysstærk kerne i midten. Kometen flytter sig kun langsomt i forhold til baggrundsstjernerne. Måske vil der også vise sig en stor og langstrakt hale, der som regel vil være meget lyssvag.

Det vigtigste er derfor at finde et mørkt sted, hvorfra man kan se fænomenet. For at få en god oplevelse er det nødvendigt at bevæge sig bort fra generende udendørs belysning og give øjnene tid til at vænne sig til mørket. Hvis kometen ikke udvikler sig og ikke bliver så lysstærk som forventet, er det absolut nødvendigt at bevæge sig bort fra det mælkehvide skær af lysforurening, der fylder luften over byerne, og som udvisker de fine detaljer på nattehimlen. Der er ingen, der præcis kan vide, hvor klar komet Hyakutake bliver, men de seneste dages meldinger tyder på, at den bliver synlig for det blotte øje. Den eneste måde at afprøve det på er ved selv at gå ud og se efter.

Brug af kikkert kan være en god ting, men det gælder om at have lav forstørrelse. Almindelige håndkikkerter er udmærkede. Astronomiske kikkerter er knap så velegnede, fordi de normalt har et meget lille felt og derfor har svært ved at få tilstrækkeligt "rum" omkring kometen. Kontrasten til en mørk himmelbaggrund er vigtig for oplevelsen. Brug lav forstørrelse for at få et større felt. På de næste sider er der en "dag for dag" information om kometens placering på nattehimlen, og hvornår og i hvilken retning man skal se. Rigtig god fornøjelse.

Den følgende vejledning gælder for vore breddegrader

10. - 18. MARTS

Komet Hyakutake er stadig langt væk, men synes at bevæge sig direkte imod os. Den befinder sig i stjernebilledet Vægten og er kun ganske langsomt begyndt at flytte sig opad på stjernehimlen. Vægten er en utydelig konstellation, som her i marts er højest på himlen lavt over den sydlige horisont ved 4-tiden om morgenen. Med en fri sydøsthorisont kan man dog forsøge sig allerede fra kl. 1. De, der ønsker at finde kometen i denne periode, bør være vant til at observere nattehimlen gennem en kikkert samt være fortrolige med stjernebillederne. I prismekikkerten vil kometen fremstå som en meget lille, ikke særligt imponerende, diffus "prik", der nat efter nat bliver mere og mere lysstærk. Månens lys vil genere en del frem til den 12. marts, men derefter aftage og være helt væk fra omkring den 16. marts. Kometen vil være tæt ved stjernen Alfa-Librae om natten mellem den 11. og 15. marts.

19. - 20. MARTS

Samtidig med at kometens lysstyrke stiger, accelererer kometen nordpå i de månefri nætter gennem den østligste del af stjernebilledet Jomfruen. Den findes nu på den sydøstlige himmel allerede fra omkring midnat. Den samlede lysstyrke er nu så stor, at kometen burde kunne ses med det blotte øje fra et mørkt sted. Men den er nok stadig kun et objekt for kendere af stjernebilleder og prismekikkerter.

21. MARTS

Denne aften - og følgende nat - får nybegyndere nok deres første chance for at se kometen. Gå ud torsdag aften den 21. marts omkring kl. 23, vend ansigtet mod øst, se op og find den klareste stjerne i den retning. Det er Arkturus i stjernebilledet Bootes. Den er også nem at finde, hvis man forlænger buen i Karlsvognens stang nedad mod horisonten. Hold din knyttede hånd ud i strakt arm foran dig, så bør du kunne finde kometen en håndsbredde under Arkturus. Hvis den har en hale, vil den strække sig ud til højre for kometens hoved. Brug derefter en prismekikkert for bedre at kunne se den.

22. MARTS

Opsøg igen stjernen Arkturus som beskrevet for den 21. marts - men gerne en time tidligere. Kometen befinder sig nu en håndsbredde til venstre for Arkturus. Den er tydeligt klarere end aftenen før, men den er også næsten 4 millioner km nærmere.

23. MARTS

Gå ud omkring kl. 21 og opsøg igen Arkturus på den østlige himmel. Komet Hyakutake vil befinde sig hele to håndsbredder oppe til venstre for Arkturus og være nået op i området halvvejs mellem Arkturus og spidsen af vognstangen i Karlsvognen. Kometen vil nu synes temmelig stor.

24. MARTS

Denne aften er kometen nærmest ved Jorden og har nu nået den maksimale størrelse på himlen under passagen. Allerede når tusmørket er forbi, kan man opsøge Karlsvognen stående på sin vognstang højt oppe på den nordøstlige himmel. Kometen er nu mindre end en håndsbredde til venstre for vognstangens yderste stjerne. Både komet og vognstang vil blive bedre placeret, efterhånden som aftenen skrider frem, og vil ved midnatstid befinde sig næsten lodret over vore hoveder. Lyset fra den tiltagende Måne vil ikke genere.

Når nogle astronomer udtrykker usikkerhed om, hvorvidt kometen vil være let at få øje på, er det, fordi den nære passage medfører, at kometen med sin atmosfære vil fylde ganske meget på himlen. Selvom den samlede lysstyrke er stor, vil lyset fra kometen være spredt over et område, der er større end fuldmånen. I så fald vil lysforureningen fra byerne være den største ulempe. På en mørk himmel uden for byens generende lys, vil kometens "hoved" - den lysstærkeste del - være på størrelse med en lillefingernegl i strakt arms afstand. Gennem "lysmuren" i byerne vil det nok kun være muligt at se den inderste del af kometens hoved - som naturligvis vil synes mindre. En eventuel hale vil være langstrakt, men til gengæld formentlig meget lyssvag. Det bedste instrument til observation af kometen - en hvilken som helst aften - vil være en prismekikkert. Jo større linse, der er foran på kikkerten, desto mere lys samles der, og desto lettere er det at se kometen. En astronomisk kikkert har et smalt felt, der kun vil vise en del af kometen ad gangen. Hvis du alligevel benytter en astronomisk kikkert, skal du bruge mindst mulig forstørrelse.

25. MARTS

Komet Hyakutake vil være synlig hele natten oppe over Karlsvognen og bliver tydeligere, når Månen, der snart er i første kvarter, er nået ned til horisonten efter midnat.

26. MARTS

Denne aften vil kometen være få grader over Nordstjernen. Vend ansigtet mod nord og lokaliser Karlsvognen oppe til højre i nordøst. Træk en linie gennem de to bageste stjerner i vognkassen opad mod venstre. I en afstand, der svarer til fem gange afstanden mellem de to stjerner, ses Nordstjernen som en halvklar stjerne i et stjernetomt område. Månens lys vil genere frem til omkring kl. 2 om natten.

27. MARTS

Allerede tidligt om aftenen vil komet Hyakutake være højt på himlen, men Månens lys vil dog virke mere og mere generende frem til den 6. april. Denne aften bør man gå ud, så snart mørket er faldet på. Retter man blikket mod nord, kan man sandsynligvis let lokalisere kometen en lille håndsbredde til venstre for Polaris (Nordstjernen), der findes som anført ovenfor. Månen går ned ved 2.30-tiden, hvorefter himlen bliver mørkere. Hvis du venter til den sene nattetime, vil kometen være placeret lidt mere end en håndsbredde til venstre for Polaris.

28. - 29. MARTS

Når tusmørket er slut, kan man til at begynde med opsøge den meget lysstærke planet Venus, der i øvrigt har domineret aftenhimlen i vest gennem de seneste to måneder. To håndsbredder oppe til højre for planeten kan man finde den klare stjerne Capella. Den er ikke så klar som Venus, men dog mere lysstærk end alle andre stjerner i det område. Venus og Capella vil være gode pejlemærker til opsøgning af komet Hyakutake i de næste par uger. Om aftenen den 28. og 29. marts skal man først finde et punkt midt mellem Capella og Polaris. Kometen vil stå lidt lavere end dette punkt. Men den vil nu være mere lyssvag, fordi den fjerner sig fra Jorden på sin vej ind om Solen.

30. - 31. MARTS

Opsøg Capella og Polaris, så snart det er blevet mørkt (se ovenfor). Find et punkt, der ligger 1/3 af vejen fra Capella til Polaris, og søg derefter kometen en håndsbredde under dette punkt.

1. - 4. APRIL

Selvom kometen nu synes at skrumpe ind og blive mere lyssvag, vil dens omrids formentlig være tydeligere - en udvikling, der forventes at fortsætte gennem de næste tre uger. En komets hale peger altid bort fra Solen. Og da Solen som bekendt befinder sig under den vestlige horisont efter solnedgang, betyder det, at halen vil pege opad. I begyndelsen af april skal man søge efter kometen to håndsbredder nede til højre for Capella og måske tre håndsbredder til højre for Venus. Om natten mellem den 3. og 4. april vil man for øvrigt - hvis det er skyfrit - efter midnat kunne opleve en total måneformørkelse. I forbindelse hermed gennemfører Tycho Brahe Planetarium et arrangement i samarbejde med Københavns Astronomiske Forening.

5. - 12. APRIL

Himlen er nu igen fri for det forstyrrende lys fra Månen ved mørkets frembrud. Man burde så kunne finde komet Hyakutake ca. to håndsbredder til højre for Venus - og senere i perioden lidt lavere. Kometen forventes at være ret lyssvag og ikke så let at finde, så længe tusmørket hersker.

13. - 25. APRIL

I denne periode skal man søge efter kometen meget lavt over den vestlige horisont, så snart tusmørket er slut efter solnedgang. I begyndelsen af perioden ses kometen to håndsbredder fra Venus og i slutningen hele tre håndsbredder nede til højre for den lysstærke planet. Det kan anbefales at bruge en prismekikkert, og en fri vesthorisont er nu en nødvendighed. I slutningen af april forsvinder komet Hyakutake i Solens lys, og det er slut med at observere den fra vore breddegrader i denne omgang.

LYSFORURENING: KOMETENS VÆRSTE FJENDE

Vore dages forbrug af lys og energi har skaffet kometobservatører et problem på halsen, som vore tipoldeforældre ikke havde, da de så nogle store kometer i slutningen af forrige århundrede, og som dengang havde en stærk kulturel påvirkning. Nu er mere end 86% af den danske befolkning rykket "indendørs" i døgnets 24 timer. Ud over det naturlige ophold i beboelsen lader de fleste sig i dag transportere indendørs. Og går man endelig ud og ser sig omkring, vil man opdage, at man alligevel er indendørs: "Der er bygninger på alle vægge, der er asfalt i gulvet og lys i loftet!" 90% af alle stjernerne er blevet usynlige for os, vi har mistet forbindelsen til vores omverden - og forståelsen af den som en logisk konsekvens heraf.

Lysforurening er ikke en nødvendig konsekvens for vores velbefindende. Vi behøver ikke at "lysforurene" for at have velbelyste gader i byerne. Faktisk forsvinder næsten 3/4 af vores lys op i luften, hvor det ingen gavn gør. Kommer man til en by en mørk aften - eller nat - er energispildet meget tydeligt i form af en ulden, mælkehvid halvkugle af spredt lys, der indirekte afslører vores foragt for naturen. Lamperne er forkert designet og ofte også anbragt forkert.

F.eks. sender standard-armaturer halvdelen af lyset ud i en vinkel, der ligger over vandret i stedet for at være rettet nedad mod den plads, der gerne skulle være oplyst. Det spredte lys rammer øjet, der reagerer ved at indsnævre pupillen, så øjet bliver mindre følsomt. Resultatet bliver, at vi ser mindre - også af det, der er målet for belysningen. En mere korrekt udformning af lamperne ville sende lyset derhen, hvor det skal gøre gavn. Hvis øjet ikke rammes unødigt, kunne man nøjes med mindre lys og dermed mindre energiforbrug. Og ved valg af rigtige lav-energipærer kunne energiforbruget reduceres væsentligt. Samtidig ville det være medvirkende til, at vores kulturs mentale tilstand kunne forbedres, fordi den "indhyllede" borger igen ville få chancen for at se og opleve det rum, vi er omgivet af. - Så... sluk lyset, så vi kan se! Giv os vores naturlige oplevelser tilbage

/ bj.



Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside