Dansk astronom, født på Knudstrup i Skåne år 1546. Tycho Brahes interesse for astronomi begynder sandsynligvis, da han observerer en partiel solformørkelse i 1560. Fra 1562 til 1570 opholder Tycho Brahe sig i Tyskland, hvor han studerer jura og senere kemi.
Interessen for astronomi er dog stærkere og som 26 årig bliver han berømt i videnskabelige kredse over hele Europa da han udgiver bogen De Nova Stella (Den Nye Stjerne), hvori han beskriver opdagelsen i 1572 af en ny stjerne (supernova) i stjernebilledet Cassiopeia.
I 1576 giver Frederik II Tycho Brahe øen Hven som lén. Samme år påbegyndes bygningen af Uraniborg, som er et rigt udsmykket bygningsværk i gotisk renæssancestil. Bygningen står færdig fire år senere. Det underjordiske observatorium, Stjerneborg, tages i brug år 1584. På Hven foretager Tycho Brahe observationer med hidtil uset nøjagtighed som bliver astronomisk banebrydende.
Tycho Brahe mener at Jorden er universets midtpunkt, hvorom Solen og Månen kredser medens planeterne kredser om Solen. Heraf navnet det tychoniske system. I 1597 må Tycho Brahe forlade Danmark efter en strid med Christian IV. Nu kommer han i tjeneste hos kejser Rudolf II i Prag i Tjekkoslovakiet som kejserlig hofastronom.
Den 13. oktober 1601 deltager Tycho Brahe i et middagsselskab hos en böhmisk greve. Legenden fortæller at Tycho Brahe ved denne lejlighed - måske af høflighed - undlader at lade vandet. Som følge af dette springer urinblæren og d. 24 oktober dør Tycho Brahe som følge af en bughindebetændelse. Den rigtige forklaring er imidlertid nok, at Tycho har lidt af prostata, som har forhindret ham i at lade vandet.
Tycho Brahe bliver begravet i Teinskirken i Prag, hvor man idag kan se hans gravsten.