MyCn18 er en ung planetarisk tåge, som befinder sig ca. 8000 lysår borte. Rumteleskopet viser, at tågens form er som et timeglas, med et kompliceret mønster indgraveret i glasset. Billedet er sammensat af tre enkeltoptagelser, foretaget i rødt, grønt og blåt lys. Resultatet er interessant, fordi det kaster nyt lys på vores kun mangelfulde forståelse af, hvordan en stjernes dødsproces forløber. I tidligere jordbaserede optagelser ser MyCn18 ud til at bestå af et par store, ydre ringe med en mindre centralring, men de fine detaljer, som denne optagelse viser, ses ikke.
Ifølge en af teorierne omhandlende dannelsen af planetariske tåger, er timeglasformen fremkommet ved en hurtig stjernevinds udvidelse indeni en mere langsom ekspanderende sky, som er mere tæt ved ækvator end nær polerne. Hvad der ser ud som en lystærk, elliptisk ring i centrum, og som fejlagtigt kan fortolkes som en ækvatorial tæt region, viser sig ved nærmere eftersyn at være en kartoffelformet struktur med en symmetrisk akse, som er meget anderledes end aksen i det store timeglas. Den varme stjerne, som man har anset for at være den, som udskyder materiale og oplyser tågen, er tydeligt ikke i centrum. Derfor opfylder MyCn18 ikke alle de afgørende teoretiske forventninger.
Rumteleskopet har afsløret andre træk i MyCn18, som er helt nye og uventede. For eksempel befinder der sig et par elliptiske ringe i centralområdet, som ser ud til at være konturerne af en andet timeglas. Der er også de komplicerede "graveringer" på selve timeglasets vægge. De bue-formede ætsninger kunne være resterne af svage "skaller", som stjernen har afstødt, da den var yngre, eller være et resultat af en tynd strøm af stof, som kolliderer med væggene i timeglasset. En hidtil uset ledsagestjerne og dennes tyngdekraftpåvirkning, kan også være en forklaring på strukturen i MyCn18.
Henrik Glintborg/TBP