Den store komet nærmer sig fortsat det indre af Solsystemet, men er stadig uden for Jupiters bane. Lysstyrken udvikler sig som forventet og ligger ikke uventet en smule lavere end de første meldinger kunne forudsætte. I midten af oktober blev der fremstillet nye prognoser for lysstyrkeudviklingen og de indikerer, at der stadig er udsigt til en spektakulær oplevelse til næste vinter. De gennemførte lysstyrkebestemmelser ser nu ud til at passe med prognoseudviklingen.
En komets lysstyrke hænger sammen med følgende forudsætninger:
Den navnkundige komet Halley er grundigt observeret af ESA's sonde GIOTTO, der passerede tæt forbi Halleys kerne for snart ti år siden. Halley's kerne havde form som en langstrakt kartoffel med en længde på godt 10 km. Komet Hale Bopp har formentlig en kerne, der er større. Forskellige metoder er taget i anvendelse, for at bestemme kernens diameter, da det har stor betydning for vore forventinger og antagelser. Et forsigtigt skøn vil være på 40 km i diameter, men usikkerheden kan flytte denne værdi 30 km op og ned. Så den kan være lige fra 10 km til 70 km i diameter.
Forudsætninger for diameterbestemmelsen
Fordelingen synes at passe perfekt, men så enkel er opgaven heller ikke. Problemet er det sædvanlige ved observation af kometer. Hvordan måler man lyset fra kernen, når den er omgivet af en klartlysende koma?
Heldigvis er kometkomaer som regel meget tynde, og man kan "isolere" kernen ved at vælge den rette følsomhed i lysstyrkegradienten i billedbehandlingen. (Det skal dog lige bemærkes, at det ikke er nødvendigt at "se" kernen direkte. Det er blot nødvendigt at have en tydelig kontrastforskel mellem lyset fra den usynlige kerne og det mere diffuse lys fra komaen. Hvis billedets opløsning (mulighed for at se små detaljer) reduceres - enten fordi kometen er langt væk eller fordi kikkerten har en begrænset opløsningsevne, vil kontrastovergangen være reduceret og umulig at fastlægge.
I Hale-Bopp's tilfælde er den store afstand et alvorligt handicap. Selv med Rumteleskopet, er opløsningen i billedet på denne afstand kun af størrelsesordenen 440 km. Mindre objekter kan ikke "ses" direkte. Når man skal bestemme kernens lysstyrke, må man først ekstrapolere komaen klarhedsudvikling ned under denne grænseafstand (440 km) og helt ind til selve kernen. Hvis komaens lysstyrkefordeling opfører sig, som den burde gøre, kan man have en vis tillid til at lysstyrkefordelingen fortsætter ind i det uopløste område (<440 km). Hvis komaen udviser uregelmæssigheder, vil ethvert forsøg på at bestemme kernens lysstyrke være mistænkelig. Midlertidige uregelmæssigheder i lysstyrkeforløbet kan forekomme - og Hale-Bopp har bestemt udvist sådanne uregelmæsigheder. Knækket i kurveforløbet i den rummelige lysstyrkefordeling kan hænge sammen med disse uregelmæsigheder.
Når kernens diameter skal bestemmes, antager man at lysstyrken i billedets centrum (den centrale pixel samt et par nabopixels) ikke var påvirket af et nyt kraftigt udbrud under selve optagelsen. Teide Observatoriet har rapporteret om en jet to dage efter denne observation, men ikke under Rumteleskopets seneste optagelser. Man antager, at situationen under optagelsen var karakteriseret ved en stabil situation.
Endvidere er det nødvendigt også at antage en bestemt størrelse for kernens reflektionsevne (albedo). I forudsætningen er der gået ud fra en albedo på 4%, hvilket svarer til, hvad der er gældende for komet Halley og tæt på den værdi, der er afledt ved andre kometkerner. (Albedoen er bestemt på 5-6 kometkerner og synes alle at være ret mørke). Mod denne antagelse taler dog, at komet Hale-Bopp ikke behøver at være så støvbelagt, som de kortperiodiske kometer er det. De mørkest kendte asteroider har en albedo på kun 2%. Hvis Hale-Bopp havde en så lav reflektionsevne, ville dens kerne være 30% større (ca. 55 km i diameter). Omvendt er den størst kendte albedo for et himmellegeme tæt på 90%. Hvis Hale- Bopp havde denne høje reflektionsevne (en hvid, iset kerne), ville kernens diameter snarere i flg. beregningerne være i nærheden af 8 km i diameter.
En væsentlig usikkerhed er ekstrapolation af stigende lysstyrke ind i det uopløste område omkring kernen (<440 km). Det er formentlig sådan, at noget af den observerede maksimale lysstyrke har at gøre med selve komaen, men ved at benytte den meget konservative antagelse, at komaens lysstyrkefordeling er fuldstændig jævn, kan man regne ud, at Hale-Bopp's kerne i hvert fald er mindre end 70 km (stadig ved en albedo på 4%).
På grundlag af disse usikre forudsætninger kan kernens diameter siges at være mellem 10 km og 70 km i diameter. Et godt gæt ville være 30-40 km.
Bjørn Franck Jørgensen