Resultaterne fra den fælleseuropæiske satellit Hipparcos, der målte stjernepositioner og farver for over en million stjerner i perioden 1989-1993, er netop blevet færdige. De mange positioner er op til 100 gange mere nøjagtige end de bedste målinger, foretaget fra Jorden. Den meget høje nøjagtighed skyldes især, at målinger fra rummet ikke forstyrres af lysets uregelmæssige brydning i atmosfæren, at tyngdekraften ikke nedbøjer kikkerten om bord på satellitten, samt at man med ét instrument kan observere hele himlen - både den nordlige og den sydlige himmelhalvkugle.
De epokegørende resultater skal bl.a. bruges til afstandsbestemmelse af stjernerne, studier af Mælkevejens struktur samt af stjernernes indre opbygning. Afstande kan måles vha. stjernernes såkaldte trigonometriske parallakse. Jorden, og dermed også satellitten, bevæger sig rundt om Solen i løbet af et år, hvilket medfører, at de nære stjerner bevæger sig rundt i en lille ellipse set i forhold til baggrundsstjernerne. Størrelsen af denne årlige rokkende bevægelse kan direkte omsættes til en afstand, som er af fundamental betydning for studierne af disse stjerner.
Hipparcos-projektet har betydningsfuld dansk deltagelse. En vigtig del af databehandlingen er foretaget af en gruppe astronomer på Astronomisk Observatorium, København, under ledelse af Erik Høg. De danske astronomer har også haft en stor finger med i spillet om, hvilke objekter der skulle observeres, og hvorledes resultaterne kan udnyttes. Målingerne er nu videregivet til de forskere, der oprindeligt foreslog, hvilke stjerner Hipparcos skulle observere. Disse forskere har så ét år, hvori de ved hjælp af de mange data kan færdiggøre videnskabelige rapporter og udarbejde konklusioner. Herefter stilles alle resultater den 1. juni 1997 til rådighed for alverdens astronomer.