Resultater fra Hipparcos-satellitten foreligger

Himmelkort over fordelingen af en million stjerner målt med Tycho-instrumentet på Hipparcos-satellitten. På figuren har man inddelt himlen i felter på 3 x 3 grader, og i hvert af disse er antallet af målte stjerner repræsenteret med en farve. Mælkevejens plan løber vandret igennem figuren, og man kan se, at stjernetætheden her er større end udenfor. Variationerne i selve Mælkevejens plan skyldes bl.a. forskelle i, hvor meget interstellart støv der er i den givne retning. Det interstellare støv dæmper stjernernes lys. Lidt til venstre for Mælkevejens centrum (i midten af figuren) findes et tilsyneladende stjernefattigt område (blåt), der skyldes dæmpning fra den nærliggende supernovaboble, Loop 1 - en boble af støv og gas blæst ud mellem stjernerne. Boblen ligger i ca. 100 lysårs afstand og udvider sig stadig pga. kraftig stråling fra nydannede stjerner indeni.

Resultaterne fra den fælleseuropæiske satellit Hipparcos, der målte stjernepositioner og farver for over en million stjerner i perioden 1989-1993, er netop blevet færdige. De mange positioner er op til 100 gange mere nøjagtige end de bedste målinger, foretaget fra Jorden. Den meget høje nøjagtighed skyldes især, at målinger fra rummet ikke forstyrres af lysets uregelmæssige brydning i atmosfæren, at tyngdekraften ikke nedbøjer kikkerten om bord på satellitten, samt at man med ét instrument kan observere hele himlen - både den nordlige og den sydlige himmelhalvkugle.

De epokegørende resultater skal bl.a. bruges til afstandsbestemmelse af stjernerne, studier af Mælkevejens struktur samt af stjernernes indre opbygning. Afstande kan måles vha. stjernernes såkaldte trigonometriske parallakse. Jorden, og dermed også satellitten, bevæger sig rundt om Solen i løbet af et år, hvilket medfører, at de nære stjerner bevæger sig rundt i en lille ellipse set i forhold til baggrundsstjernerne. Størrelsen af denne årlige rokkende bevægelse kan direkte omsættes til en afstand, som er af fundamental betydning for studierne af disse stjerner.

Hipparcos-projektet har betydningsfuld dansk deltagelse. En vigtig del af databehandlingen er foretaget af en gruppe astronomer på Astronomisk Observatorium, København, under ledelse af Erik Høg. De danske astronomer har også haft en stor finger med i spillet om, hvilke objekter der skulle observeres, og hvorledes resultaterne kan udnyttes. Målingerne er nu videregivet til de forskere, der oprindeligt foreslog, hvilke stjerner Hipparcos skulle observere. Disse forskere har så ét år, hvori de ved hjælp af de mange data kan færdiggøre videnskabelige rapporter og udarbejde konklusioner. Herefter stilles alle resultater den 1. juni 1997 til rådighed for alverdens astronomer.

Bo Milvang-Jensen (Astronomisk Observatorium) & Lars Lindberg Christensen.

Tilbage til Planetariets hjemmeside