Mælkevejen - Vores galakse
Mælkevejen, vores galakse, som den ser ud om sommeren set her fra
Jorden, fra sydlige himmelstrøg. Kameraet er rettet mod Mælkevejens centrum og dens centrale udbulning, bulen, er tydelig. I billedet ses bulens millionvis af stjerner som en
sammensmeltet glød sammen med nogle få tusinde enkeltstjerner der hovedsagligt befinder sig i vores umiddelbare nærhed. Foruden stjerner ses også åbne stjernehobe, røde gaståger, mørke støv- og gasskyer i Mælkevejens skive, samt et par forgrundstræer og en forbipasserende flyvemaskine.
Mælkevejen er vores lokale galakse. Den er en spiralgalakse som vores nabogalakse, Andromedagalaksen (M31), og indeholder en mængde stjerner, i alt ca.
200 milliarder, samt en hel del støv og gas. Det meste af Mælkevejens masse
udgøres dog af såkaldt mørkt stof (Dark Matter).
Andromedagalaksen, M31 er tydeligvis en spiralgalakse. Måske ville Mælkevejen ses således ud hvis vi kunne se den udefra. Vi ser bulen samt de lange støvbånd, der løber langs spiralarmene. To elliptiske satellitgalakser til M31 ses også
Mælkevejen består hovedsagligt af tre delelementer:
En skive, som igen kan opdeles i den tykke og tynde skive efter forekomsten af forskellige stjernetyper med karakteristiske egenskaber. Skiven indeholder de smukke spiralarme, som er fortætninger af støv, gas og stjerner. Muligvis indholder skiven også en tværgående "bjælke",
i starten af spiralarmene ind mod spiralgalaksens centrum.
En central fortykning - Bulen - som også kendes fra andre spiralgalakser. Bulen indeholder
fortrinsvis gamle stjerner.
Haloen, som bl.a. indeholder de kugleformede stjernehobe. Denne halo kan igen opdeles i en synlig og en usynlig (eller mørk) halo. Den mørke halo menes at være
opholdssted for det meste af det mørke stof i Mælkevejen.
Mælkevejens opdeling blev rigtig synlig med COBEs (Cosmic Microwave Background Explorer) observationer af de koldeste gas- og støvskyer i Mælkevejens. Billedet her er nok det tætteste vi kommer på et overblik over Mælkevejen i mange år.
Den ovenstående opdeling skal ikke opfattes så "absolut" som fx opdelingen af et hus i henholdsvis beboelsesrum, loft, tag osv. - de enkelte delelementer i Mælkevejen griber nemlig ind i hinanden.
Mælkevejen er ca. 100.000 lysår i diameter og 1000 lysår tyk.
Solen befinder sig lidt længere end halvvejs ude fra midten i en af spiralarmene.
Det er svært at observere Mælkevejens egenskaber på stor skala, netop fordi vi befinder os inde i Mælkevejens skive. Støvet og gassen her gør det svært at se de fjerne dele af spiralarmene.
Mælkevejen i hele dens udstrækning, observeret fra Jorden i
synlig lys. Støvet og gassens blokerende indvirkning ses. Mælkevejens to satellitgalakser - De Magellanske skyer - ses nedenfor tv. for Mælkevejens centrum. Først i de senere år er det blevet muligt at se længere ind i Mælkevejens plan med observationer fra satellitter som fx IRAS (InfraRed Astronomical Satellite). IRAS observerer i Infrarødt lys (varmestråling) som lettere trænger gennem Mælkevejens støv og gas.
IRAS satelitten observerede Mælkevejens og andre galaksers varmestråling. Kun hvor støvet og gassen er tættest kunne IRAS' øjne ikke
trænge igennem. De sorte striber er områder af himlen hvor IRAS ikke observerede.
Denne side vedligeholdes af
tycho@inet.uni-c.dk
Tilbage til Planetariets hjemmeside