Nyt fra Jupiter

Foreløbige analyser fra de første data, der er modtaget fra NASAs atmosfæresonde ved Jupiter, har bragt en række nye opdagelser. Jupiter burde indeholde nogenlunde de samme grundstoffer som den interstellare sky, hvoraf Solsystemet er dannet - dog beriget med tungere grundstoffer udefra, men de nye informationer nødvendiggør nok en revision af Solsystemets dannelsesteori.

  • Skylagene er meget tørre
  • Et lagdelt skysystem eksisterer muligvis ikke
  • Helium og neon er kun tilstede i den halve mængde!!
  • Skylagene er meget tættere og varmere end forventet
  • Dynamikken i atmosfæren er mere turbulent

    Tørre skyer

    Forventningen om at de tætte skylag skulle indeholde en del vanddamp holdt ikke stik. Sonden fandt stort set hverken vanddråber eller vanddamp. Instrumenterne målte, at nedslagsområdet var mere tørt end forventet.

    Tre lag skyer?

    En model for Jupiters øverste skylag siger, at man først ville møde et tyndt lag af ammonium-krystaller. Lidt længere nede ville sonden trænge igennem et lag af ammonium hydrosulfid og endelig nå ned gennem et tykt lag af vand og iskrystaller. Instrumenterne registrerede ikke en sådan lagdeling, som forskerne mente, burde være der. Der var dog spor af højtliggende skyer af ammoniumkrystallerne.

    Solsystemets byggestene mangler

    Mængden af helium og neon blev målt til kun at være det halve af, hvad man havde forventet. Det er en afgørende nyhed, der tvinger videnskaben til at omformulere deres teorier om Jupiters dannelse og hele den planetariske udviklingsproces, mener Dr. Richard Young fra NASAs Ames Research Center, Mountain View, Californien.

    Varmt og meget tæt

    Sonden ramte de øverste atmosfære med en fart på mere end 170.000 km/t. Opbremsningen, der svarede til decelleration på maksimalt 230 gange tyngdekraften på Jordens overflade, fortalte inddirekte om stoftætheden i atmosfæren. Instrumenterne afslørede, at sonden ikke stødte på faste legemer under sit fald, men at tætheden var langt større og varmen var mere intens end ventet. Årsagen til de høje temperaturer skyldes en indtil videre ukendt varmeproducerende mekanisme i dette område af atmosfæren.

    Stærk turbulens

    Atmosfæresonden målte ekstremt stærke vinde og en kraftig turbulens under sin nedstigning gennem den tætte Jupiteratmosfære. Under nedstigningen registredes områder med både meget lave og meget høje temperaturer. Energikilden hertil befinder sig muligvis i Jupiters indre, hvorfra varme undslipper i stor skala.

    Den lille sonde registrerede også et nyt strålingsbælte ca. 50.000 km over de øverste skylag. Til gengæld var der en udtalt mangel på lyn og torden.

    Den returnerede data i 57 minutter op til Galileo rumsonden, der befandt sig 210.000 km oppe over skylagene. Efter faldskærmen var foldet ud, begyndte 6 forskellige videnskabelige instrumenter ombord på sonden at samle data under de sidste 160 kms nedstigning. Her målte instrumenterne de voldsomme vinde, områder med stærk kulde og varme samt den kraftige turbulens. De ekstreme temperaturer og tryk i det jovianske miljø var formentlig årsagen til, at sondens kommunikationssystem endelig kollapsede.

    Den store farverigdom i de øvre lag er der ingen afgørende forklaring på. Atmosfæresonden stødte som ventet heller ikke på noget fast stof under turen ned gennem de første 600 km af Jupiters atmosfære.

    Foreløbige resultater

    De fleste videnskabmænd tror, at Jupiter har en kemisk sammensætning, der svarer til den, der var i den støv- og gassky, hvoraf solsystemet dannedes, dog beriget af tungere grundstoffer fra kometer og asteroider.

    Men mængden af helium, neon og visse tungere grundstoffer var ikke til stede i de mængder, der var forventet. Sondens resultater nødvendiggør en revurdering af det eksisterende syn på, hvorledes Jupiter er blevet til fra den protoplanetariske tåge, hvoraf Solsystemet er dannet. For eksempel rykker det relativt "lavere-end-forventet" indhold af helium og neon på Jupiter i forhold til på Solen på vores opfattelse af, hvorledes de enkelte grundstoffer er blevet udsorteret i den protoplanetariske skive om den unge sol under dannelsesfasen.

    Bjørn Franck Jørgensen

    Den 23/1 1996

    (Press Release 96-10, Ames Research Center, Mountain View, Ca, David Morse)



    Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

    Tilbage til Planetariets hjemmeside