1. Velkommen

Velkommen til dette månedsbrev, hvor vi 12 gange om året fortæller "løst og fast" om Internet Service og Internets muligheder mm.

I dette månedsbrev vil vi først henlede opmærksomheden på en række nye opkaldsnumre til Internet Service 2000.

Herefter følger en omtale af UNI-C's udvidede hjemmeside, proxy-service og CD-ROM med Netscape, kort om Java og multimedie e-mail.

Til slut beskrives, hvorledes man kan få adgang til 20. almindelige ejendomsvurdering på nettet.

2. Opkaldsnumre til Internet Service 2000

Der er på det seneste oprettet en række nye opkaldstelefonnumre til Internet Service 2000.

Disse numre er med geografisk angivelse listet på Web-siden

http://inet.uni-c.dk

og kan både benyttes til V.34 28800 bps modemopkald og til ISDN opkald med V.120 protokollen.

Status for nærværende er listet nedenfor:

Lyngby: 45 96 14 40
Århus: 87 41 38 38
Ålborg: 96 33 40 00
Odense: 63 14 40 00
Skive: 96 15 40 00
Haderslev: 73 52 40 00
Esbjerg: 76 14 40 00

3. Udvidet hjemmeside

Web hjemmesiden http://inet.uni-c.dk, som blev omtalt i foregående månedsbrev, er fortsat under udvidelse.

Både post i brugernes postkasser (10 MB) og information i filområdet (5 MB) optager plads og bør derfor løbende tilses.

Dette har hidtil været en lidt "kringlet" operation med Internet Service 2000.

Under hyperlinket 'Support' er derfor oprettet linket 'Oversigt over pladsforbrug' der giver en totalstatus både med hensyn til postkasse og filområde.

Hjemmesiden indeholder også et nyoprettet hyperlink, med en kort, dansk overblik over, hvordan man kan gribe egne hjemmesider an

Kan varmt anbefales til alle, som ønsker at oprette egne World Wide Web sider og dermed for at blive global informationsudbyder.

Hjemmesiden

http://inet.uni-c.dk

indeholder også links til tidligere udsendte månedsbreve, der arkiveres fremover.

4. Proxy-service og CD-ROM med Netscape

Alle Internet Service 2000 kunder fik medio oktober tilsendt en CD-ROM med Netscape version 2.02 og opkoblingsprogrammel til Windows 3.x, Windows 95 og Macintosh.

Som nævnt i følgebrevet er det med Netscape muligt at bruge vores proxy-server, som forbedrer svartiderne ganske betydeligt.

Men, hvordan virker egentlig en proxy-server?

Netscape (og andre Web browsere) anvender *lokalt* "buffer områder", en såkaldt cache med placering i RAM og på harddisk.

Når der ønskes adgang til en Web side, undersøges først, om denne er mellemlagret i RAM cachen (fra et tidligere kald) og hentes i givet tilfælde derfra. Hvis ikke, foretages den samme operation med harddisk cachen.

Det er her, at proxy-serveren kommer ind i billedet.

Hvis siden ikke er mellemlagret lokalt, spørges proxy-serveren, om en anden Internet Service 2000 kunde mf. tidligere har refereret til siden, og henter i givet tilfælde siden fra proxy-serveren.

Proxy-serveren kan derfor betragtes som en *fælles* cache for alle Internet Service 2000 kunder mf.

Dette betyder, at hvis en anden kunde tidligere har refereret til en side, kan denne hentes fra proxy-serveren (med placering i Lyngby) frem for originaladressen. Dette kan i sagens natur give anledning til ganske betragtelige transmissionsbesparelser og dermed en forøgelse af hastigheden.

Men hvad så, hvis Web siden har ændret sig siden mellemlagringen i cache eller proxy-server? Problemet er komplekst og løses populært ved, at der sendes en kort forespørgsel til originaladressen om "ændring siden sidst".

5. Kort om Java

Alle taler om det. Men hvad er det i korthed og hvorledes hænger det sammen: Java, Java programmer, Java applets, Java scripts og HotJava?

Java er et objekt-orienteret programmeringssprog, der er udviklet af Sun Microsystems og har ligget i delvis mølpose indtil den store udbredelse af World Wide Web.

HotJava er en World Wide Web browser udviklet af Sun Microsystems og skrevet i Java sproget.

Kildekoden til et Java program indtastes som ved de fleste andre programmeringssprog som almindelig ASCII-tekst.

Herefter foretages en kompilering med en Java compiler, der frembringer en såkaldt "bytecode", som er uafhængig af, under hvilket operativsystem programmet skal afvikles.

"Bytecode" filen kan derfor ikke direkte udføres. Hertil kræves et fortolkende program, som er specifik for det anvendte operativsystem.

Spørgsmålet er så, hvad dette har at gøre med World Wide Web? Egentlig intet.

Det er her, at Java applets kommer ind i billedet.

Java applets er specialkodede Java programmer, der gør det muligt fra en Web browser at referere til disse.

Ligesom ved Java programmer foretages en kompilering til operativsystem uafhængig "bytecode".

Der kan herefter fra en Web-side henvises til den pågældende fil, som downloades sammen med siden og fortolkes af den pågældende Web browser.

Det er ikke alle Web browsere, der p.t. understøtter Java applets.

I PC verden kan fortolkningen finde sted med de førende Web browsere Netscape Navigator og Microsoft Explorer i 32 bit version, dvs. under Windows 95.

Andre browsere er derfor henvist til kun at kunne udføre Java scripts, f.eks. 16 bit versionen af Netscape Navigator under Windows 3.x.

Java script sproget er udviklet af Netscape og indeholder, som navnet antyder, elementer af Java.

Den tilhørende kode anføres direkte i et HTML-dokument, dvs. er en del af dette, og fortolkes af den benyttede Web browser.

Herved skulle de grundlæggende ting være "sat på plads". Efterfølgende rejser der sig naturligt mange spørgsmål vedrørende anvendelsesmuligheder og sikkerhed mm.

Her henvises blot til nettet med et hav af uddybende artikler og spændende demonstrationer.

6. Multimedie e-mail

Mange har længe vidst, at Netscape Navigator foruden tekst med hyperlinks, giver mulighed for fremvisning af video, statisk grafik (evt. animeret gif) og lyd.

Styringen af dette finder sted under Options/General Preferences.../Helpers med "default" henvisninger til "fremvisningsprogrammer" og med mulighed for selv at definere disse og tilføje nye formater.

Mindre kendt er, at Netscapes mail program (Window/Netscape Mail) også giver direkte adgang til alle mulighederne, hvorved det er muligt at afsende "multimedie e-mail".

Hvis der f.eks. ønskes afsendelse af lyd og billeder, skal disse blot tilordnes (Attachment) brevet og de kan efterfølgende afspilles og vises ved modtagelsen.

Man kan også tilordne en html-fil (.html/.htm), hvorved den tilhørende Web-side direkte bliver vist ved modtagelse med Netscapes mail program.

Alternativt kan direkte i brevteksten indtastes et hyperlink, f.eks.

http://inet.uni-c.dk

Under on-line læsningen af brevet klikkes blot på linket (der er fremhævet), hvorefter forbindelsen etableres.

En anden mulighed er at vælge

Attachment/Attach Location (URL)...

og efterfølgende indtaste den ønskede URL, f.eks.

http://inet.uni-c.dk

som automatisk loades ved modtagelse af brevet.

Netscape er normalt fra starten indstillet til at afspille lydfiler af typen .au, .aiff og .snd med programmet naplayer.exe, som installeres sammen med Netscape.

I modsætning hertil benytter f.eks. Windows 3.x programmet soundrec.exe til både indspilning og afspilning af .wav-lydfiler.

Dette betyder, at Netscape under Options/General Preferences.../Helpers med fordel kan indstilles til at benytte dette program til afspilning af .wav-lydfiler.

Hvis man har behov for indspilning af .au-lydfiler, kan dette f.eks. finde sted med Windows programmet Goldwave, som kan downloades fra nettet (i skrivende stund gwave303.zip).

Dette program giver mulighed for både optagelse og afspilning af .au- og .wav-lydfiler mm.

Der findes andre lydformater f.eks. Midi (.mid), som udmærker sig ved et langt tidsforløb i forhold til filstørrelsen (ca. 325 bytes/sek).

Midi filer kan f.eks. benyttes til afspilning af baggrundsmusik under læsning af brevet.

Hertil kræves, at man under Options/General Preferences.../Helpers selv opretter "Audio/mid" med henvisning til et Midi-afspilningsprogram.

Ved multimedie e-mail bør man være opmærksom på, at e-mail inkl. tekst og tilordnede filer max. må fylde 1 MB. Herunder bør man også vide, at en tilordnet fil normalt fylder ca. 30% mere end originalfilen.

Så der er grænser for det direkte omfang, der kun kan omgås med et hyperlink til en Web-side, hvor man på forhånd har foretaget (besværlig) upload af information.

7. Ejendomsvurderinger på nettet

Kommunedata har, efter en del palaver i pressen, lagt 20. almindelige ejendomsvurdering ind på nettet i samarbejde med de 230 kommuner, der ville være med.

P.t. er kun parcelhuse og etage-ejendomme lagt ind, men senere kommer også erhvervs- og landbrugsejendomme.

Udover ejendomsværdi og grundværdi oplyses også, hvem der ejer ejendommen samt i en række tilfælde salgsoplysninger med slutseddeldato, salgsum og kontantpris.

Utroligt, hvad ejendomme på det sidste er handlet til i forhold til ejendomsværdien.

Tjek selv på Web-adressen

http://ditdanmark.nethotel.dk/vurdering

Her finder man også vejledning fra Told og Skat, bl.a. et oversigtskort over vurderingsniveauer for enfamiliehuse for hele landet og mere detaljeret for amter.