DM 1996 AVISEN #2

DM 1996 AVISEN Dag 2 : 9-maj-1996

Kort om småt, hint & dint - Det siges, at Lotte er blevet så glad for sit nye modeljob, at hun nu fremover vil stå op kl. 06.00(!) for at sætte hår og få lagt make-up. Således kunne eventuelt morgenduelige torsdag morgen iagtage Lotte lysvågen ude af fjerene og på vej til sit morgentoilette. Søvndrukken kunne PR-chefen dog mane Lotte til besindighed, og Lotte indså da også, at hendes karriere muligvis kun var af kortere varighed - sådan omtrent til 18. maj eller så!

Og medens vi er i denne verden...
- Mogens Hansen: >Dette er ikke en fotokonkurrence
Svar: >Du er heller ikke nogen fotomodel.

Dagens tilbud fra Kirstens Caf
Frikadeller med kartofler og stuvet blomkål Pris kun kr. 45,00
Vejr-Mogens' hjørne
Udsigt gældende indtil briefing lørdag:
Blæsende og overskyet med regn af og til. Vinden aftager til natten. Fra lørdag morgen udbredt regn. Vind: NØ 20 knts. Vindstød på op til 30 knts. Temp.: 11 grader
Flyvepl....? De allerfleste af os her op på Arnborg har på et eller andet tidspunkt i vores svæve-flyvekarrierer landet ude på bondeman-dens mark. Bondemanden er selvfølgelig altid en vældig flink fyr, men det kniber nogle gange med forståelsen for, hvorfor vi er landet ,og hvordan vi kommer i luften igen - eller rettere kommer videre. Situationerne har været mangeartede og forklaringerne ligeså. Pudsige møder mellem venlige landmænd og svævefly-vepiloter opstår, og beretningerne herom er lige så mangfoldige som udelandin-gerne. >Blæser det ikke nok længere?
, >Er der for lidt vind
, >Jamen, jeg kan da hente en traktor og hive dig op igen
- og så videre.
Men det, at man intetanende møder landmanden, der selv er inkarneret svæveflyvepilot må være enhver >udelan-ders
værste mareridt. Mareridtet udspiller sig lige for næsen af en. Man er i høj grad selv aktør. Kulissen er virkelig, og man slipper aldrig derfra med oprejst pande.
I går var scenariet på plads, og skuespillet startede for LL:
Goddag, mit navn er Rasmus Mortensen, og jeg kommer fra Nordsjællands Flyveklub. Jeg havde desværre problemer med at finde passende opvinde til min videre fremfærd, hvorfor jeg måtte se mig nødsaget til at anvende din græsmark. Jeg håber ikk.....
Landmanden: >Hvorfor brugte du ikke flyvepladsen lige ovre på den anden side af træerne?
Rasmus: >Øøøeee... Flyvepl...?
Landmanden: >Jow, der ligger en god flyveplads lige på den anden side af træerne der
. Rasmus: >Øøe... det s... da.. bla, bløe... Jamen, jeg havde ligget længe og ledt efter termik, men fandt ikke noget, og derfor forsvandt højden langsomt, og pludselig kunne jeg ikke nå ind. Jeg kom meget lavt og valgte derfor ikke at krybe over træerne og ned der. Marken her var meget mere sikker og bla bla bla bla...
Landmanden: >Jae, det kender jeg godt!
Rasmus: ....>Nå?!?!!!!
(Eftertænksom jysk pause) Rasmus igen: >Ja, vi har jo Danmarks-mesterskab i svæveflyvning i øjeblikket. Det er på Arnborg ved Herning.
Landmanden: >Det ved jeg!
Rasmus let rødmende: >Øh nå...! Er du da selv svæveflyver?
Landmanden: >Ja!
Rasmus kunne nu ses meget rødmende ile til sit aerodyn for lave 200 forberedende ligegyldigheder, inden hjælperholdet melder deres ankomst. Redaktionen ønsker af hensyn til de implicerede deltagere og fly at opretholde passende anonymitet, hvorfor navne og konkurrencenummer på ovenstående artikel er (næsten) grebet ud af den blå luft.
Hvordan man undgår at komme til Skjern..
Fra en svæveflyvers dagbog Jeg ligger under min campingvogn muse-stille og skriver. Jeg har sneget mig hjem for at undgå andres opmærksomhed. Alle mine ex-venner går rundt ovre ved kantinen med store >køller
og lyn i øjnene, mens de mumler noget om Holstebro! Det begyndte ellers så godt. Vejr-Mogens' 12 grader blev til 14, inden vi kom i luften, og da vi kom op i det, blev vi alle kastet op i 2.000 meter med alle ure i bund. Centrering af bobler måtte foretages ved hjælp af integratoren. Ventetiden blev brugt til et par udflugter til Herning og Brande. Det var ren ødsel! Jeg fik fotograferet Skarild to gange i 2.100 meter, og derefter gik det hop-hop til Grønbjerg ud mellem nogle cumulus-toppe, i søluften, og så var det som smør. Farten tilbage til 120. Jeg gled sammen med Lars Jensen i Discus og LK. Vi vendte Ulfborg i 13-1400 meter og kunne komfortabelt glide mod SØ. Midt på den sydlige bakkeø ved specialarbejderskolen var der bid igen, 2-3 meter til 1400. Videre mod den gode termik, og syd for hovedvej 15 bar det igen helt op. Det gik stærkt, sammen med Charles, Carsten, Kaj og LK ned til Varde - 5 meter bobler til 2.000 meter. Rundt om Varde det gik. Jeg syntes nu ikke, det så ud som om, vi vendte det samme vendepunkt. Nogle havde måske det gamle vendepunkt i deres GPS! Nord på det gik. Ved Ølgod måtte der tages et valg. Skulle vi blive på kursen eller følge skygaderne til Arnborg. Jørgen Døssing med Charles og flok valgte at gå øst om Borris. Der var god termik, og snart var vi ved Snejbjerg. Fra nu af er det en helt anden historie. Termikken blev markant dårligere. Jeg fik ikke passet nok på min højde i et forsøg på at gå langs hovedvej 18 op mod Holstebro. Ved antennen var jeg i 1.000 meter. Jeg kunne kun holde højden, hvorefter jeg vendte tilbage til termikken. Det var tidskrævende, og først efter flere forsøg lykkedes det at komme i 1.500 m, hvorefter LS7 blev sendt på bedste glid mod Holstebro. Klokken var nu 16.45. Fem km syd for vendepunktet i ca. 1.000 meter kom de første rystelser. Jeg vendte i 800 meter og gled ned over grusgraven og videre mod SØ. I 600 meter nord for Vildbjerg kunne jeg holde højden i nogle minutter. Jeg brugte min sidste højde til at komme ind under nogle tjavser syd for Vildbjerg, men der var ikke kontakt. Dagen var omme - træls! Hvad kan vi så lære af det? Hvorfor flyver vi ikke i Sønderjylland, når vinden er i nord. Nu er det heldigvis regnvejr i dag, og så kan vi jo gå og have det godt. Der er også for koldt under campingvognen... Johannes Lyng