Discipliner i sporten!




  • Hvad er Formationsspring?

  • Hvad er Stil og præcision?

  • Hvad er skysurfing?

  • Hvad er freestyle?











    Formations spring :


    Formationsspring foregår fra en højde på 3000 m i hold med 4 springere og en videospringer, der følger holdet i det 50 sekunder lange frie fald.

    Fra de 4 springere har forladt maskinen har de 35 sekunder til at lave så mange formationer som muligt. Dømning foregår baseret på de videooptagelser, som videospringeren har taget i det frie fald. Hver korrekt gennemført formation giver et point. Et verdensmesterskab vindes med et gennemsnit på 15-20 point. Team Blue Track Touché fik en VM broncemedalje med i alt 178 point over 10 spring.















    Stil og præcision :


    Denne disciplin består af to dele. Stil foregår ved individuelt udspring fra 2200 m, hvor hver springer i det frie fald gennemfører fastlagte manøvrer på tid. Dømning foregår ved hjælp af videooptagelser fra jorden. Tiden plus evt. straf for ikke korrekt udført manøvre giver en samlet score i sekunder. Et verdensmesterskab vindes med et gennemsnit på 6,7 og 6,3 sekunder for damer hhv. herrer.

    Præcision springes som en holddisciplin, hvor de 5 springere på holdet forlader maskinen i 1100 m lige efter hinanden og efter et kort frit fald flyver skærmene mod landingsområdet.

    Hælen bruges til at markere med, og score gives ved elektronisk måling af afstanden fra hælen til landingspletten, der er en gul plet med 3 centimeter i diameter. Score tæller individuel og alle enkeltresultater lægges sammen for at få holdresultatet.

    Det forrige verdensmesterskab i præcision for herrer blev også vundet individuelt med en sammenlagt afvigelse på 0 (nul!) cm efter 10 spring og med 12 cm i holdresultat.

    Kombineret vinder er den, der ved sammentælling af placeringen i de to discipliner har færrest point.





































    Skysurfing!




    Skysurfing er en krydsning af den traditionelle faldskærmssport og almindelig bølgesurfing. Sporten blev opfundet af to australiere i slutningen af 1980'erne, og allerede i 1990 havde sportsgrenen spredt sig til Europa og USA, men det helt store gennembrud kom først i 1991, hvor Coca-Cola lavede en fræk og vild reklame hvori skysurfing indgik.

    Skysurfere kan nå hastigheder på op imod 260 km/t ved at styrtdykke, og et frit-fald på 60 sekunder giver rigelige muligheder for at udføre de vanskelige manøvrer, der er selve kernen i skysurfing. Saltomortaler forlæns og baglæns, loops, rulninger og skruninger er blot nogle af de akrobatiske elementer, men springerne går heller ikke af vejen for at lave dansetrin eller gymnastiske øvelser. Trampolinspring har derfor vist sig at være umådelig god træning for skysurfere. Ved at benytte sig af trampolinen, kan de nøje indstudere alle bevægelser og øvelser, allerede inden de går i luften.

    Når dommerne skal bedømme springerens øvelser, foregår det ved hjælp af en tv-skærm, og en kameramand med et kamera monteret på hjelmen. Signalet overføres "live" til tv-skærmene på jorden, hvor både dommerpanel og publikum får muligheden for at se springerens ansigtsudtryk - mavesugende spændende!

    Mister surferen kontrollen i luften, og får han ikke frigjort brættet fra fødderne, risikerer han at gå i spin, hvilket gør ham fuldstændig hjælpeløs. Alternativt kan han risikere at få black-out på grund af presset fra luft og fart.

    Netop derfor er skysurfing ikke for amatører. Man skal være erfaren faldskærmsudspringer med 200-300 spring bag sig for at blive en god skysurfer. Bare fordi man er god til at stå på snowboard eller surfe på vandet, giver ikke nødvendigvis andre fordele end balancen. Springeren får spændt et surfbræt på fødderne, og for selv en rutineret faldskærmsudspringer, kan det godt være vanskeligt bare at lære den opretstående stilling. Brættet vil hele tiden gerne "smutte" ud til siderne p.g.a. vindmodstanden og brættets form.

    Desuden skal springeren lære at udløse en særlig nødudløser, der frigør brættet hvis noget går galt. Brættet daler derefter ned i en mini-faldskærm.

    Netop brættet har gennemgået en voldsom udvikling i løbet af de år som sporten har eksisteret. Fra at være "rigtige" surf-brætter og snowboards, er brættet idag et specialt udviklet "skyboard".

    Skyboardet er normalt omkring 150 cm langt og vejer ca. 2,5 kg. Et begynderbræt er ca. 40 cm bredt, mens de rutinerende springer med brætter på op imod 80 cm i bredden. De største skyboards er 180 cm lange, og virker p.g.a. vindmodstanden meget mere urolige end de mindre brættet, men giver samtidig et mere autentisk indtryk af at ride på luftbølgerne.
































    Freestyle




    Skrevet af Thomas Vince. (Springer nr. 2 31 årgang)
  • Historie
    I 1986-87 var der nogle få springere, som begyndte at eksperimentere med det de kaldte 3-dimmentionelt skydiving. Disse springere var alle blandt verdens bedste formationsspringere. I 1988 udkom filmen "From Wings Came Flight". Det var faktisk her man så det første spæde skridt inden for det, der kom til at være freestyle. Faldskærmsspringere verden over fik virkelig øjnene op. hvem husker ikke Mike "Michigan's" strækte backloops. Dengang var folk tilbøjelige til at tro det var filmtricks, så hurtigt gik det. men i alt fald blev det en kæmpe succes i USA, og senere i Frankrig. Udviklingen gik så hurtigt, at der allerede i 1990 var grudlag for at afholde det første verdensmesterskab.

  • Hvad er freestyle?
    Freestyle skydiving kan beskrives som f.eks. skøjtesportens kunstskøjteløb, eller en form for akrobatik i frit fald. Et freestylehold består af en springer (freestylist) og en kameramand.

    Det er således et sammenarbejde mellem de to, der skal få springet til at se imponerende ud som muligt. Præcist hvad dommerene kigger efter gennemgår jeg senere i artiklen. Freestyleren laver sit program foran kameramanden, men det er ikke så simpelt som det umiddelbart lyder. Ud over at det ikke er super let at lave de vilde og fantastiske "moves" som freestyler, er det ikke mindst lige så svært for kameramanden. Forstil Jer at springeren ligger flat på ryggen, og går derefter lige ind i et standup.

    Det er derfor en nødvendighed, at springet er briefet grundigt, så kameramanden ikke bliver overrasket, og kommer for langt fra springeren. En anden faktor der gør det sværere, er de sideskridt Det er til tider svært at lave et flot program, men at få det til at blive på stedet; Det kan være svært i starten. Lad os kigge på reglerne ved konkurrence, så er det måske lettere at sætte sig ind i hvad der kræves af springeren.

  • Konkurrence:
    En konkurrence består af tre klasser: Advanced, intermediate og novice. Denne opdeling er alt efter hvor øvet man er. Novice klassen består af tre frie programmer. Dette betyder at holdet helt selv bestemmer hvad de laver. Advanced og intermediate er lidt anderledes. Der springes ialt 10 spring. 6 obligatoriske runder, og 4 frie. De obligatoriske runder består af tre "moves" pr. spring, som er valgt på forhånd, og skal udføres af alle. Selvfølgelig må man krydre på programmet med sine egne påfund. Disse seks spring bliver så bedømt, og man springer derefter de fire frie runder. Her er man fuldstændig selv herre over hvad man laver. Arbejdstiden er 45 sek., som starter når holdet slipper flyet. Det dommerne dømmer efter er følgende :

  • Kontrol:
    Her er det primært freestyleren, der bliver kigget på. Ser det kontrolleret ud, og viser springeren overskud. Et eksempel kunne være en "daffy" der står og vugger, ser ikke så godt ud som hvis den stod fuldstændig stille.

  • Sværhedsgrad:
    Sværhedsgraden af programmet. Jo jo sværere jo bedre. Men det er vigtigt at det er et spring man magter. Selvom man måske får lavet et strækt backloop med dobbeltskrue, nytter det ikke noget at det ligner en førstegangsspringer, som falder over trinbrættet. selvom man får høje point i denne del kan det hurtigt trække ned i kontrol.

  • Kreativitet :
    Man kan score points her ved f.eks at finde på nye "numre", interessante overgange fra den ene til den anden figur. Det er også muligt at bruge rekvisitter i sine frie runder. Det kunne f.eks være streamere eller lign. Har har kameramanden også meget stor indflydelse.

    Den kameraflyvning man ser nogle lave idag, er lige så imponerende som det freestyle springeren udfører. Kamera flyvning er lige så udviklet som freestyle. Før i tiden brugte man bare en mave til jord stilling, men idag bliver kameraspringeren nødt til at være mere kreativ hvis man skal score nogle gode points her.

  • Kommunikation :
    Er der kontakt i teamet under springet. Man kan tydeligt se om freestyleren bare fyrer sit program af, og lader kameramanden styre sit show. Man skal kunne se et tæt sammenarbejde. kameramanden skal som sgat vide hvordan hele springet forløber og reagere herefter. Nogle figurer er pænest filmet nedefra og op, mens andre er pæne oppe fra. Det kræver sammenarbejde og koordination.