Freestyle :

Skrevet af Thomas Vince. (Springer nr. 2 31 årgang)
  • Historie
    I 1986-87 var der nogle få springere, som begyndte at eksperimentere med det de kaldte 3-dimmentionelt skydiving. Disse springere var alle blandt verdens bedste formationsspringere. I 1988 udkom filmen "From Wings Came Flight". Det var faktisk her man så det første spæde skridt inden for det, der kom til at være freestyle. Faldskærmsspringere verden over fik virkelig øjnene op. hvem husker ikke Mike "Michigan's" strækte backloops. Dengang var folk tilbøjelige til at tro det var filmtricks, så hurtigt gik det. men i alt fald blev det en kæmpe succes i USA, og senere i Frankrig. Udviklingen gik så hurtigt, at der allerede i 1990 var grudlag for at afholde det første verdensmesterskab.

  • Hvad er freestyle?
    Freestyle skydiving kan beskrives som f.eks. skøjtesportens kunstskøjteløb, eller en form for akrobatik i frit fald. Et freestylehold består af en springer (freestylist) og en kameramand.

    Det er således et sammenarbejde mellem de to, der skal få springet til at se imponerende ud som muligt. Præcist hvad dommerene kigger efter gennemgår jeg senere i artiklen. Freestyleren laver sit program foran kameramanden, men det er ikke så simpelt som det umiddelbart lyder. Ud over at det ikke er super let at lave de vilde og fantastiske "moves" som freestyler, er det ikke mindst lige så svært for kameramanden. Forstil Jer at springeren ligger flat på ryggen, og går derefter lige ind i et standup.

    Det er derfor en nødvendighed, at springet er briefet grundigt, så kameramanden ikke bliver overrasket, og kommer for langt fra springeren. En anden faktor der gør det sværere, er de sideskridt Det er til tider svært at lave et flot program, men at få det til at blive på stedet; Det kan være svært i starten. Lad os kigge på reglerne ved konkurrence, så er det måske lettere at sætte sig ind i hvad der kræves af springeren.

  • Konkurrence:
    En konkurrence består af tre klasser: Advanced, intermediate og novice. Denne opdeling er alt efter hvor øvet man er. Novice klassen består af tre frie programmer. Dette betyder at holdet helt selv bestemmer hvad de laver. Advanced og intermediate er lidt anderledes. Der springes ialt 10 spring. 6 obligatoriske runder, og 4 frie. De obligatoriske runder består af tre "moves" pr. spring, som er valgt på forhånd, og skal udføres af alle. Selvfølgelig må man krydre på programmet med sine egne påfund. Disse seks spring bliver så bedømt, og man springer derefter de fire frie runder. Her er man fuldstændig selv herre over hvad man laver. Arbejdstiden er 45 sek., som starter når holdet slipper flyet. Det dommerne dømmer efter er følgende :

  • Kontrol:
    Her er det primært freestyleren, der bliver kigget på. Ser det kontrolleret ud, og viser springeren overskud. Et eksempel kunne være en "daffy" der står og vugger, ser ikke så godt ud som hvis den stod fuldstændig stille.

  • Sværhedsgrad:
    Sværhedsgraden af programmet. Jo jo sværere jo bedre. Men det er vigtigt at det er et spring man magter. Selvom man måske får lavet et strækt backloop med dobbeltskrue, nytter det ikke noget at det ligner en førstegangsspringer, som falder over trinbrættet. selvom man får høje point i denne del kan det hurtigt trække ned i kontrol.

  • Kreativitet :
    Man kan score points her ved f.eks at finde på nye "numre", interessante overgange fra den ene til den anden figur. Det er også muligt at bruge rekvisitter i sine frie runder. Det kunne f.eks være streamere eller lign. Har har kameramanden også meget stor indflydelse.

    Den kameraflyvning man ser nogle lave idag, er lige så imponerende som det freestyle springeren udfører. Kamera flyvning er lige så udviklet som freestyle. Før i tiden brugte man bare en mave til jord stilling, men idag bliver kameraspringeren nødt til at være mere kreativ hvis man skal score nogle gode points her.

  • Kommunikation :
    Er der kontakt i teamet under springet. Man kan tydeligt se om freestyleren bare fyrer sit program af, og lader kameramanden styre sit show. Man skal kunne se et tæt sammenarbejde. kameramanden skal som sgat vide hvordan hele springet forløber og reagere herefter. Nogle figurer er pænest filmet nedefra og op, mens andre er pæne oppe fra. Det kræver sammenarbejde og koordination.