Skysurfing!
Skysurfing er en krydsning af den traditionelle faldskærmssport og
almindelig bølgesurfing. Sporten blev opfundet af to australiere
i slutningen af 1980'erne, og allerede i 1990 havde sportsgrenen spredt
sig til Europa og USA, men det helt store gennembrud kom først i
1991, hvor Coca-Cola lavede en fræk og vild reklame hvori skysurfing
indgik.
Skysurfere kan nå hastigheder på op imod 260 km/t ved at styrtdykke,
og et frit-fald på 60 sekunder giver rigelige muligheder for at udføre
de vanskelige manøvrer, der er selve kernen i skysurfing. Saltomortaler
forlæns og baglæns, loops, rulninger og skruninger er blot nogle
af de akrobatiske elementer, men springerne går heller ikke af vejen
for at lave dansetrin eller gymnastiske øvelser. Trampolinspring har
derfor vist sig at være umådelig god træning for skysurfere.
Ved at benytte sig af trampolinen, kan de nøje indstudere alle bevægelser
og øvelser, allerede inden de går i luften.
Når dommerne skal bedømme springerens øvelser, foregår
det ved hjælp af en tv-skærm, og en kameramand med et kamera
monteret på hjelmen. Signalet overføres "live" til
tv-skærmene på jorden, hvor både dommerpanel og publikum
får muligheden for at se springerens ansigtsudtryk - mavesugende spændende!
Mister surferen kontrollen i luften, og får han ikke frigjort brættet
fra fødderne, risikerer han at gå i spin, hvilket gør
ham fuldstændig hjælpeløs. Alternativt kan han risikere
at få black-out på grund af presset fra luft og fart.
Netop derfor er skysurfing ikke for amatører. Man skal være erfaren
faldskærmsudspringer med 200-300 spring bag sig for at blive en god
skysurfer. Bare fordi man er god til at stå på snowboard eller
surfe på vandet, giver ikke nødvendigvis andre fordele end
balancen. Springeren får spændt et surfbræt på fødderne,
og for selv en rutineret faldskærmsudspringer, kan det godt være
vanskeligt bare at lære den opretstående stilling. Brættet
vil hele tiden gerne "smutte" ud til siderne p.g.a. vindmodstanden
og brættets form.
Desuden skal springeren lære at udløse en særlig nødudløser, der frigør brættet
hvis noget går galt. Brættet daler derefter ned i en mini-faldskærm.
Netop brættet har gennemgået en voldsom udvikling i løbet
af de år som sporten har eksisteret. Fra at være "rigtige"
surf-brætter og snowboards, er brættet idag et specialt udviklet
"skyboard".
Skyboardet er normalt omkring 150 cm langt og vejer ca. 2,5 kg. Et begynderbræt
er ca. 40 cm bredt, mens de rutinerende springer med brætter på
op imod 80 cm i bredden. De største skyboards er 180 cm lange, og virker p.g.a. vindmodstanden meget mere urolige end de mindre brættet, men giver samtidig et mere
autentisk indtryk af at ride på luftbølgerne.
Freestyle
Skrevet af Thomas Vince. (Springer nr. 2 31 årgang)
Historie
I 1986-87 var der nogle få springere, som begyndte at eksperimentere med det de kaldte
3-dimmentionelt skydiving. Disse springere var alle blandt verdens bedste formationsspringere.
I 1988 udkom filmen "From Wings Came Flight". Det var faktisk her man så det første spæde
skridt inden for det, der kom til at være freestyle. Faldskærmsspringere verden over fik
virkelig øjnene op. hvem husker ikke Mike "Michigan's" strækte backloops. Dengang var folk tilbøjelige
til at tro det var filmtricks, så hurtigt gik det. men i alt fald blev det en kæmpe succes i USA, og
senere i Frankrig. Udviklingen gik så hurtigt, at der allerede i 1990 var grudlag for
at afholde det første verdensmesterskab.
Hvad er freestyle?
Freestyle skydiving kan beskrives som f.eks. skøjtesportens kunstskøjteløb, eller en form
for akrobatik i frit fald. Et freestylehold består af en springer (freestylist) og en kameramand.
Det er således et sammenarbejde mellem de to, der skal få springet til at se imponerende ud som muligt.
Præcist hvad dommerene kigger efter gennemgår jeg senere i artiklen. Freestyleren
laver sit program foran kameramanden, men det er ikke så simpelt som det umiddelbart
lyder. Ud over at det ikke er super let at lave de vilde og fantastiske "moves" som
freestyler, er det ikke mindst lige så svært for kameramanden. Forstil Jer at springeren ligger
flat på ryggen, og går derefter lige ind i et standup.
Det er derfor en nødvendighed, at springet er briefet grundigt, så kameramanden ikke bliver
overrasket, og kommer for langt fra springeren. En anden faktor der gør det sværere, er de sideskridt
Det er til tider svært at lave et flot program, men at få det til at blive på stedet; Det kan
være svært i starten. Lad os kigge på reglerne ved konkurrence, så er det måske lettere
at sætte sig ind i hvad der kræves af springeren.
Konkurrence:
En konkurrence består af tre klasser: Advanced, intermediate og novice. Denne opdeling er alt efter
hvor øvet man er. Novice klassen består af tre frie programmer. Dette betyder at holdet
helt selv bestemmer hvad de laver. Advanced og intermediate er lidt anderledes. Der springes
ialt 10 spring. 6 obligatoriske runder, og 4 frie. De obligatoriske runder består af tre
"moves" pr. spring, som er valgt på forhånd, og skal udføres af alle. Selvfølgelig må man
krydre på programmet med sine egne påfund. Disse seks spring bliver så bedømt, og man springer
derefter de fire frie runder. Her er man fuldstændig selv herre over hvad man laver.
Arbejdstiden er 45 sek., som starter når holdet slipper flyet. Det dommerne dømmer efter
er følgende :
Kontrol:
Her er det primært freestyleren, der bliver kigget på. Ser det kontrolleret ud, og viser
springeren overskud. Et eksempel kunne være en "daffy" der står og vugger, ser ikke så godt ud
som hvis den stod fuldstændig stille.
Sværhedsgrad:
Sværhedsgraden af programmet. Jo jo sværere jo bedre. Men det er vigtigt at det er et spring
man magter. Selvom man måske får lavet et strækt backloop med dobbeltskrue, nytter
det ikke noget at det ligner en førstegangsspringer, som falder over trinbrættet. selvom
man får høje point i denne del kan det hurtigt trække ned i kontrol.
Kreativitet :
Man kan score points her ved f.eks at finde på nye "numre", interessante overgange fra den
ene til den anden figur. Det er også muligt at bruge rekvisitter i sine frie runder. Det
kunne f.eks være streamere eller lign. Har har kameramanden også meget stor indflydelse.
Den kameraflyvning man ser nogle lave idag, er lige så imponerende som det freestyle springeren
udfører. Kamera flyvning er lige så udviklet som freestyle. Før i tiden brugte man bare en mave
til jord stilling, men idag bliver kameraspringeren nødt til at være mere kreativ hvis man skal
score nogle gode points her.
Kommunikation :
Er der kontakt i teamet under springet. Man kan tydeligt se om freestyleren bare
fyrer sit program af, og lader kameramanden styre sit show. Man skal kunne se et tæt
sammenarbejde. kameramanden skal som sgat vide hvordan hele springet forløber og reagere
herefter. Nogle figurer er pænest filmet nedefra og op, mens andre er pæne oppe fra. Det
kræver sammenarbejde og koordination.