KØLIG's oversigt over øl-typer
Lær nyt øl at kende - prøv noget nyt!
KØLIG: Klub for ØL-Interesserede
Godtfolk præsenterer her vores oversigt over øltyper med kort forklaring, alkohol- og urt-styrke og eksempler. Prøv nogle nye øl, og send os en mail med dine kommentarer til øllet og til vores oversigt. Den er ganske sikkert ikke fejlfri.
Klik her for at komme tilbage til
KØLIG's hjemmeside!
KØLIG's oversigt over øltyper,
stilarter m.m. er sammenstykket på baggrund af danske og internationale kilder. Ordene har ikke samme betydning alle vegne, så derfor kan man diskutere længe, hvad f.eks. en lagerøl er. Vi har valgt at læne os meget op ad engelsk: En "ale" er en overgæret øl, en "lager" er fællesbetegnelse for undergæret øl af almindelig styrke.
For den enkelte øltype er medtaget en beskrivelse, et ca. interval
for alkoholstyrken i volumenprocent, et typisk tal for balling-grader (mål for urtens vægtfylde og dermed for mængden af råvarer - høje ballinggrader = kraftigt tykt øl, ofte med en hel del alkohol). Endelig er der anført nogle eksempler, der f.eks. kan være
de mærker, der er afprøvet ved smagstests i KØLIG.
Oversigten over øltyper er opdelt efter om øllet fremstilles
ved overgæring eller ved undergæring. Forskellen ligger i typen af gær, der anvendes, temperaturen i gæringen og efterbehandlingen af øllet. Sluttelig findes information om hjemmelavet øl..
Undergæret øl gærer langsomt ved lav temperatur (5-10
grader) og lagres nogen tid på bryggeriet. Stort set alt øl, der fremstilles i Danmark er undergæret. Overgæret øl gærer hurtigt ved højere temperatur (omkring 20 grader). Det er en mere ukontrolleret proces, der ender med at gæren samler sig ovenpå vædsken (ved undergæring falder gæren til bunds; deraf navnene). Øllet modnes oftest på flaske eller fad. Overgæret øl er generelt mere smagfuldt, er mere uensartet, og formentlig dyrere at fremstille.
Undergærede øltyper:
- Lager: Fællesbetegnelse: Hentyder generelt
til undergæret øl, i Danmark ofte et bryggeri's oprindelige undergærede øl. I England betyder Lager en Pilsner. Eksempler:
"A pint of lager"
- Pilsner: Stamtype: Lys, gylden type med middel
urtvægt, fint humlet smag ca. 5 % vol. 12 grader Balling. Eksempler: Warsteiner Pils, Krombacher Pils, Pilsner Urquell, Grøn Tuborg, Carlsberg Ice, Budweiser
- Münchener: Stamtype: Mørkebrun type, maltet
smag, dog uden at være rigtig sød. I Tyskland = Dunkelbier. 3,3-3,8 % vol. Eksempler: Gamle Carlsberg, Rød Tuborg
- Wiener: Stamtype: Ravgylden, lidt over normal alkoholstyrke.
I Tyskland = Märzen. I Østrig = Special. 4,2-4,4 % vol.
- Dortmunder: Stamtype: Lidt mørkere end en pilsner,
mere humle end pilsner. Mere tør end Münchener. Over 4,0 % vol. Eksempler: Dansk Dortmunder (Ceres)
- Bock: Type: Stærk bryg med oprindelse i Niedersachsen.
Oftest meget mørkt, men i Tyskland også lyse Bock-bier. Ofte sæson-øl (maj eller oktober). NB: I Belgien og Frankrig afvigende betydning. Over 4,6 % vol. Over 16 grader Balling
- Doppelbock: Type: Ekstrastærk øl, oprindeligt
munkebryg fra Bayern. 6,0-10, 5% vol. Over 18 grader Balling (op til 28!). Eksempler: 200 mærker i Tyskland, navne med ...ator
- Porter: Variant: Undergæret udgave af Porter/Stout
- se overgærede øl. Eksempler: Carlsberg Imperial Stout (1), Wiibroe Imperial Stout
Overgærede øltyper:
- Ale: Fællesbetegnelse: Overgæret øl med humlesmag, ofte bundfald og ofte uklart.
- Bitter (Ale): Stamtype: Engelsk nationaldrik, fadøl
med kobberfarve, meget humlet og bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Lav kulsyre. 2,4-4,4 % vol. Eksempler: "A pint of Bitter", Bass
- Pale Ale: Stamtype: Flasketappet udgave af Bitter med
lidt mere kulsyre. Pale = bleg (selvom farven er mellem rav og kobber) i modsætning til Porter. Ca. 4,0 % vol. Eksempler: Cains, Pete's Wicked Ale
- India Pale Ale (IPA): Variant: Meget bitter, meget humlet,
nogen frugtsmag og syrligt. Lidt stærkere i alkohol end Pale Ale
- Light Ale: Variant: Som Pale Ale, men lavere urtvægt,
samme farve
- Altbier: Variant: Kobberrød ølstil fra
Düsseldorf og omegn. Minder om Pale Ale. 3,25 % vol. Eksempler: Diebels Alt
- Kölsch: Variant: Gylden overgæret øl
fra Bonn/Køln. Ligheder med pilsner. 3,6 % vol.
- Mild Ale: Type: Tyndere ale fra Midtengland. Mindre
humlesmag, mere karamel smag end Bitter, Mørk brun, men fås også "pale" d.v.s. kobberfarvet. 2,0-2,85 % vol.
- Brown Ale: Stamtype: sødligt bryg med lav til
middel alkohol, kun let humlet. Rødbrun til mørkebrun farve. 1,3-4,8 % vol. Eksempel: KB Hvidtøl
- Scottish Ale: Type: Stærk, ravgylden til mørk
brun øl med sød/maltet karakter, udbredt i B, F, USA m.fl. men ikke Skotland. Store variationer. 4-5,6 % vol.
- Trappist: Stamtype: Meget stærk ale brygget på
5 klostre i Belgien og 1 i Holland 4,8-8 % vol. Eksempler: Chimay (1), Orval
- Abbey Bier: Type: Stærke ales, brygget i stil
med trappist, men uden for klostrene.
- Strong Ale: Fællesbetegnelse for ale der er
stærkere end Pale Ale; ofte mørk farve; middel humlet. Eksempler: Duvel
- Porter: Stamtype: I DK synonymt med Imperial Stout;
oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret øl med masser af malt (ristet og mørke typer)
og godt med humle. 3,4-5,0 % vol.
- Stout: Fællesbetegnelse: Nogen sprogforbistring
i forholdet til Porter; nogenlunde det samme, men med flere undertyper. Meget mørk farve.
- Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout: Type: Udpræget
bitter, indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter. 3,25 % vol. 10-11 grader Balling. Eksempler: Guiness
- Imperial Stout, Strong Stout: Type: Stærkere stout,
tyk og kraftig maltet. Produceres i Afrika, DK og lignende steder. Kan ikke fås i Irland. 4,0-6,6 % vol. 18-19 grader Balling
- English Stout, Milk Stout: Type: Maltet sød i
stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre (sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol.
- Weizenbier: Stamtype: Overgæret øl brygget
på hvede. Kendes mest i Sydtyskland, Østrig, men også Belgien m.fl. Over 4,0 % vol. 12,3-13,8 grader Balling. Eksempler: Paulaner Hefe Weizen, Paulaner Hefe Weizen Dunkel, Hoegaarden Witbier (Belgien).
- Weisse: Variant: Tyndere Weissbier, der serveres med
urte eller frugtudtræk. 2,0-2,4% vol. 7,0-7,8 grader Balling. Eksempler: Berliner Weisse
Spontant/vildt-gærede øltyper:
- Gueuze-lambic: Belgisk øl brygget med vildgær. Stærkt syrlig smag. Uklar. Meget lys, undtagen i varianter med tilsat frugt og undergået en anden gæring kriek). Over 4,0 % vol.
Hjemmebrygget øl:
- Immiaq. Hvorledes brygges den hjemmelavede
grønlandske immiaq?
Listen er udadarbejdet af KØLIG v. Anders Evald 13.
november 1995 - forbehold for alle mulige fejl og mangler!
Last Updated by Johnny Iversen on 29-11-96