Af Anders Evald, Ølklubben KØLIG, 13. november 1996
Ophavsretten til denne tekst tilhører forfatteren. Den må kopieres med forfatterens tilladelse, ellers ikke.
Denne side indeholder knubs til danskerens ølvaner. Der vil blive talt nedsættende om almindeligt anerkendte ølmærker, danskernes utrolige loyalitet overfor uinteressante produkter bliver latterliggjort, og der er i det hele taget risiko for at blive provokeret og vred. Kan du ikke tåle det - eller er du under 18 år eller bor et sted, hvor ytringsfriheden er begrænset - så klik her for at komme væk i en fart.
Alle vurderinger af smag og behag er subjektive. Så er det sagt. Ingen kan diktere nogen at noget er pænt, smager godt eller er en fed oplevelse. Så hvis du er uenig i nogen af betragtningerne på denne side, er det o.k. Det er jo din egen mening, der er rigtig for dig.
Vi danner hver især vores subjektive meninger i et samspil med vores omgivelser. Vi identificerer os f.eks. med en livsstil, en sympatisk person eller en rationel argumentation, men vi finder ikke på noget helt uafhængigt af andres påvirkninger.
Eksempelvis påvirker reklamer os. Danmarks største bryggerivirksomhed, Carlsberg, har 73% af ølmarkedet (Kilde: Carlsbergs Beretning og regnskab 1994/95; bemærk, at Carlsberg ejer både Tuborg og Wiibroe). Er det fordi deres produkter smager godt, eller er det fordi de er gode til at påvirke os?
Spørg en dansker, hvilken øl, der smager bedst. Han svarer i de fleste tilfælde uden at tøve Hof eller Tuborg. Danskerne er helt utrolig loyale overfor Carlsberg eller det lokale bryg.
Som illustration af denne loyalitet har vi samlet nogle beskeder til Tuborg's elektroniske opslagstavle på World Wide Web nederst på denne side (klik her).
Er det hjernevask, eller er det Carlsbergs markedsføringsafdeling, der selv står bag? Formentlig er det bare udtryk for tankeløs loyalitet, der er resultat af en imponerende effektiv markedsføring.
Med 73% af ølmarkedet til Carlsberg har firmaet nærmest monopol på det danske marked (i England er forbrugerne oprørte over udsigten til at endnu en bryggerisammenlægning øger det største bryggeris markedsandel fra omkring 30% til omkring 35%).
De små bryggerier følger storebror i produktvalg og markedsføring - de ser jo, at det giver succes, og så kræver det store ressourcer at gøre noget andet.
Resultatet af denne situation er et snævert udbud af øltyper, snævert prisspænd, manglende konkurrence fra udenlandske mærker og en næsten fuldstændig mangel på kritisk holdning fra forbrugerne.
Fordi det er baggrunden for den gængse opfattelse i Danmark af, hvad "godt øl" er.
Den kan kun ændres, hvis man erkender baggrunden.
Pilsnerøl blev oprindeligt fremstillet med kun bygmalt som kilde til stivelse og sukker. I Tyskland har det i flere hundrede år været forbudt at bruge andet en bygmalt, men den lovgivning (Reinheitsgebot) er nu ophævet af EU med henvisning til at den indskrænker den fri varehandel i EU - rent øl blev til en teknisk handelshindring.
I Danmark har vi siden 2. verdenskrig, hvor der var mangel på råvarer, brugt andre former for stivelse end bygmalt. Alt, der kan gæres, kan bruges, men i dag er det dog næsten udelukkende majs, der anvendes til at fortynde øllet i Danmark. Hof, Tuborg og stort set alt andet dansk standard øl er brygget på omkring 30% majs - det kaldes "råfrugt" på etiketten; se selv efter. I USA bruges ris i stor stil, f.eks. omkring 40% i Budweiser
(hvorfor så lige 30% majs og 40% ris? - jo, de enzymer der skal til for at stivelsen i sidste ende kan omdannes til alkohol kommer kun fra malten - ikke fra majs og ris. Der kan simpelt hen ikke brygges "øl" på en højere andel af majs eller ris. For overhovedet at gå så langt som henholdsvis 30% og 40% er det desuden nødvendigt at anvende særligt enzym-rige bygsorter)
I industrielt fremstillede produkter tjener råfrugten to formål: den reducerer fremstillingsprisen, fordi den er billigere end bygmalt og den gør øllet "lettere", d.v.s. lettere at drikke. Letdrikkelighed (engelsk "drinkability") medfører naturligt større forbrug og dermed større omsætning for bryggeriet.
I mere håndværksbetonet ølbrygning kan anvendelsen af andre råvarer end bygmalt have andre formål, f.eks. at fremhæve specielle smagsstoffer. Eksempelvis er mange belgiske specialbryg fremstillet med hvede og sukker som ingredienser. Men det er ikke pilsnerøl, og formålet er ikke at sænke fremstillingsprisen.
Øl, som er fremstillet uden "råfrugt" kaldes også "all-malt". Følgende dansk fremstillede øl af pilsnertype er uden råfrugt (listen er næppe komplet, men vi garanterer, at hovedparten af dem du savner på listen ikke er med, fordi der anvendes majs ved fremstillingen):
Tilsætning af farvestoffer til øl er ret almindeligt i Danmark. "Jeg kan nu godt lide en af de der lidt mørkere øller" - betyder i virkeligheden "Jeg har ikke noget imod, at mine sanser bliver snydt når jeg drikker øl."
Kig godt efter på etiketterne ved juletid.
Prøv at drikke en øl med farvestof i med lukkede øjne eller som rigtig blindsmagning. Så er det ret nemt at konstatere, at farvestoffet får os til at opfatte øllet som fyldigere og mere smagfuldt end det faktisk er.
Det er:
Bemærk, at kvalitet og kvalitet er to forskellige ting. For industribryggerierne er kvalitet det samme som ensartethed. Hvis bare varen er ens fra gang til gang, så gør det ikke noget man bruger billige råvarer, gør varen så let som mulig at nedsvælge eller snyder forbrugerens sanser med farvestof. Men kvalitet kan også handle om ovenstående punkter.
Vi vil have godt øl, vi vil have stort udvalg af forskellige øltyper, vi vil have frisk øl og vi vil gerne betale mere for det!
Hvorfor nu det? Jo, det danske ølmarkeds øvre grænse går ved cirka 8 kroner for en flaske. Mange vil måske mene at billigt øl er godt øl, men det er trods alt nok nødvendigt at betale noget mere for kvalitet. Tænk på hvor stort et spænd af pris og kvalitet, der findes for eksempelvis vin.
Bryggerierne vil hævde, at de laver det øl, forbrugerne vil have, til den pris, de vil betale. Men stiller forbrugerne sig op foran bryggerierne og forlanger at få majs i deres øl? Kunne du finde på at tilsætte majs til dit hjemmebryg? Forlanger forbrugerne billigt øl, eller køber de det, når de får det tilbudt?
Diskussionen minder om den gode gamle, om hønen blev til før ægget eller ægget blev til før hønen. For et industrialiseret samfund er forbrugerne ikke direkte involveret i udviking og prissætning af nye produkter - det er industrien der "finder på". Forbrugeren kan købe varen eller lade være. Industrien opsamler signaler fra forbrugeren, men det er ikke forbrugeren der bestemmer udbuddet.
Godt øl kan vi altså kun få tilbudt, hvis vi køber det. Og vi køber det kun, hvis vi får det tilbudt.
Som det fremgår af vores side over indkøbsmuligheder (klik ker), udbydes der stort set ikke kvalitetsøl i Danmark. Så er det jo svært at købe det, og når det ikke efterspørges bliver det ikke udbudt.
Denne onde cirkel kan brydes:
Som illustration af forbrugernes loyalitet overfor "vores øl" har vi samlet samtlige beskeder fra ca. 14 dage til Tuborgs elektroniske opslagstavle på World Wide Web. Alle beskeder, der på nogen måde omtaler øllet positivt eller negativt, er med her - vi har kun sorteret rent sludder fra (kig selv efter på originalen http://www.tuborg.dk/cgi-bin/tuboardclean.pl).
"Ja... Jeg drikker Classic"
"Tuborg gør livet lidt grønnere"
"Hvornår kommer sneen?!?"
"I sidste uge kunne man her i byen købe 6 stk. julebryg fra Harboes bryggeri, til kun 15,00 kr. + pant. Det var da billigt! Kan Tuborg mon slå den? "
"Tuborg er den beste ølen jeg noensinne har drukket - Tuborg is the most delicious beer I've ever tasted"
"Thats good beer"
"Jeres julebryg er virklig fantastiske, men den bedste I laver er GRØN TUBORG send nogle tilbud straks om jeres fede tøj"
"Øl er godt...meget øl er meget godt"
"Der er kun 9 dage til den 13. november"
"I smager godt"
"Jeg skal drikke mig bankeLAM når julebryggen kommer den 13."
"Master brew smager af pis, vi vil have Tuborgs julebryg, og det skal være nu."
"Onsdag den 13 nov. kommer dagen nissefamilien har ventet på for så falder sneen og så skal vi alle drikke os HAMMER lamme på Crazy Daisy i Viborg."
"Så er det endelig snart ons. d. 13 nov. og JULESNEEN kommer."
"I skulle sætte prisen på Den Gyldne Dame 1,50 kr. ned for det er en af de bedste øl I har lavet. Men ellers vil jeg sige tak til jer for at have bragt de eneste drikkelige øl på markedet og ikke alt det Edeka-øl."
"Når man sidder i forbudssverige, kan man engang i mellem godt tænke på en iskold DANSK TUBORG"
"Der er altså ikke noget som at starte dagen med en kold bajer...så går det hele lidt glattere"
"Øl er gud "
"Tak for de mange dejlige øl. Vi glæder os til at juleTuborg kommer"
"Tuborg gør efterår til grøn vår !! ps. sæt venligst prisen ned, tak...."
"Jeg sidder her i Canada og savner en god Tuborg. Indtil videre har jeg nemlig ikke fundet andet end Carlsberg herovre, men det kan jeg ikke leve med hele det aar jeg er her. Jeg vil have en Tuborg NU!"
"Tuborg er en af de bedste øl der findes...de virker optimalt!!"
"Tuborg Julebryg er den sejeste øl!!! "
"Tuborg er den bedste øl i verden, og jeg glæder mig til jul så jeg kan få en julebryg i halsen igen"
USA har de sidste 15 år oplevet en eksplosion i antallet af småbryggerier ("microbreweries") med kvalitetsprodukter ("craft brew"). Ethvert supermarked har et eller flere køleskabe med f.eks. 30 forskellige craft brew lige ved siden af de store mærkers billigere risbaserede produkter. Microbrews har erobret betydningsfulde markedsandele af det gigantiske marked i verdens største ølforbrugernation. Budweiser, Coors, Miller m.fl. har startet modangreb ved selv at begynde at producere bedre øl, der emballeres og markedsføres som om de kom fra små bryggerier. Resultat: større udbud og flere kvalitetsprodukter til forbrugeren. Mere information på KØLIG's hovedside, hvor der er links til Real Beer Page og øl-guruen Michael Jackson.
England oplevede i 70'erne et frontalangreb på traditionelle "real ale" serveret fra særlige fade, hvor øllet modnes i pubbens kælder. En forbrugerorganisation blev etableret, og CAMRA har i dag 48.000 medlemmer (link på KØLIG's hovedside). De sidste år er der etableret et stort antal nye bryggerier (alene i 1995 69 nye), der producerer kvalitetsøl med lokal forankring.
Belgien har oplevet en tilbagegang i antallet af bryggerier, men har bl.a. på baggrund af forbrugerpres styrket produktionen af specialøl. Adskillige nye bryggerier kommer til hvert år. Mere information på Peter Crombecq's sider; link findes på KØLIG's hovedside.
Sverige, som ellers mest er kendt for sine restriktioner på alkoholforbruget, fostrer nye bryggerier i disse år. Statsmonopolet Systembolaget (link findes på KØLIG's side om indkøb af øl) udbyder et meget stort antal kvalitetsøl - udbuddet i en hvilken som helst provinsby i Sverige kan sammenlignes med Danmarks bedste i Gammel Strand Øl & Vin.
Udenlandsk øl købes bedst i udlandet. Tag med hjem, når du er på farten, få venner til at tage prøver med. Ved indførsel fra andet EU-land kan du tage alt det øl med, som du kan argumentere for er til eget forbrug. Fra andre lande er der grænser, spørg toldvæsenet. Køber du øl ind via postordre eller direkte bestilling til levering fra udlandet (altså hvis du ikke følges med varen over grænsen) skal der betales dansk punktafgift af øllet.