KØLIG i Bruxelles 12. til 15. september 1996

Beer Cirkus 2 Chimay Grande Reserve I butikken Beer Cirkus

PROGRAM

Torsdag:
Bier Cirkus

Fredag:
Cantillon-bryggeriet
Ølbutikket Bieres Artisanales
Værtshuset Kulminator

Lørdag:
‘t Brugs Beertje
‘t Spinnekopke
Toone - og Bier Cirkus

Søndag:
Smagsprøve i lufthavnen


Herunder er en kort beskrivelse af vore oplevelser. Klik på det understregede for en detaljeret beretning med alle detaljer eller bladr ved hjælp af rullepanelet.

Bier Cirkus
Bier Cirkus i Bruxelles serverer mere end 300 forskellige øl, som er lagret ved korrekt temperatur i kælderen under værtshuset. Her mødte KØLIG den lokale guru, englænderen Stephen d’Arcy, og andre ølentusiaster til “Viking Night”.

Cantillon-bryggeriet
På Cantillon brygger man Lambic- og Geueze-øl, som er forfærdelig surt! Øl-Anders mente, at der skal en del træning til, før man sætter pris på denne type øl. Bryggeriet tilsætter ikke gær til deres specielle bryg, men lader øllet opsamle gærpartikler fra luften i et stort, åbent kobberkar lige under bryggeriets utætte tegltag.

Ølbutikken Bieres Artinasales
Med 400 forskellige øl på hylderne er Bieres Artinasales et slaraffenland for KØLIG- medlemmer på tur. Indehaveren så da også glad og tilfreds ud, da vi gik og havde efterladt det meste af dagens omsætning. Han er stadig glad, for vi har netop importeret en palle øl, som vi har købt hos ham.

Kulminator
Chimay Grande Reserve i 15 forskellige årgange - det er et af trækplastrene hos Antwerpens ølstolthed, Kulminator. KØLIG prøvede bl. a. at smage forskellen mellem en ‘83 og en ‘92 - og den var tydelig! Hos Kulminator smagte vi også turens topscorer, en Abbay des Rocs 1987 på 0,7 liters flaske. Den gned sig op af topkarakteren 5 på KØLIG-skalaen.

‘t Brugs Beertje - det lille ølsted i Brügge
Få skridt fra Brügges hektiske og turistfyldte centrum ligger øl-oasen ‘t Brugs Beertje, som betyder noget i retning af “Det lille ølsted i Brügge”. Trods det store udvalg kunne KØLIGs nu hærdede connaisseurs bede om øller, baren ikke havde. Oh fryd!

‘t Spinnekopke - den lille edderkop
Da den sidste aften i Bruxelles oprandt, følte vi os ret dygtige. Derfor bestilte vi de sjældne Westvleteren-øl, som vi vidste restauranten Edderkoppen har ry for at udskifte med den i øvrigt fremragende Abbey-efterligning, Saint Bernardus. Tjeneren serverede da også den sidstnævnte og påstod det var den samme øl, så vi kunne irettesætte ham og hovere. Bøffer tæt på 5-tallet på KØLIG-skalaen fra 0 til 5 (normalt målrettet mod øl) formildede os dog.

Toone - og Bier Cirkus endnu en gang
Forkerte øl i forkerte glas - men ellers meget hyggeligt. Det kunne være karakteristikken af ølstedet Toone, som vi fik anbefalet. Men udvalget var småt, øllerne serveret i de forkerte glas og lang ventetid - en op-ad-bakke oplevelse. Heldigvis for vore kræsne ganer blev Bier Cirkus vores redning.

En “fumble” af Øl-Anders
Øl-Anders bar de særligt værdifulde øl i håndbagagen på vejen hjem - og tabte dem! Synd for Øl-Anders, men vi andre fik en smagsprøve på en øl, hvor kapslen var slået løs


Jomfruen


KØLIGs jomfru-studierejse gik til øllets mekka, Belgien. Flyselskabet hed meget passende Virgin Express og er et discount-selskab, som flyver tur-retur mellem København og Bruxelles for 1049 kroner, så det kunne dårligt betale sig at blive hjemme! Bortset fra at vi ikke fik nogen mad på den knap halvanden time lange tur, var der nu ikke meget discount over flyselskabet. Vel ankomne til Bruxelles lufthavn tog vi toget til centrum, hvor formanden. Øl-Anders, begik sit Hybris. Han havde - sådan set fornuftigt nok - dedukteret sig frem til, at sådan en Samsonite-kuffert måtte være ideel at importere et større kvantum kvali-øl i. Således overbevist havde han forhandlet detaljerne på plads med svigermor, der tilfældigvis var i besiddelse af en Samsonite, så han selv med China Airways ville få importen sikkert i havn. Vel ude af Gare du Nord besluttede et flertal udenom formanden at vandre til vandrehjemmet da vi alle bar bagagen i rygsække. Formanden var let at lokalisere på den pibende lyd fra kuffertens hjul og den karaktistiske KLONK!-HVIN-klonk!-lydsekvens hver gang han skiftede fra gå-mode til løfte-mode. KLONK!’et stammede fra gå-håndtagets nedslag, HVIN’et fra kuffertens bærehåndtag og det lille klonk! lød når kufferten igen blev sat.

Viking Night - med masser af “mjød”


Vandrerhjemmet hed CHAB og det var noget med Vincent van Gogh, som vistnok havde boet der engang, eller også var det hans barnebarn. Vi boede fint i tre værelser til 100 kr. pr. snude pr. nat. Turens første mål var Bier Cirkus, som er et ret nyt ølsted lidt uden for centrum. Bier Cirkus har 170 forskellige øl på kortet, så det var vel et passende sted for de endnu uerfarne KØLIG-medlemmer at starte udforskningen. Vi kom alt for tidligt i byen til at få ordentlig mad, da Belgien åbenbart retter sig efter de sydlandske spisetider med aftensmad efter kl. 20. Derfor måtte den stakkels bartender tømme sine lagre af snacks og spaghetti for at mætte de sultne vikinger. Især Øl-Søren og Øl-Lars måtte til fadet flere gange. Vi havde annonceret vores ankomst til den lokale guru, Stephen d’Arcy, som kvitterede ved at arrangere en Viking Night for sine ølkumpaner. Stephen er englænder, bor og arbejder i Bruxelles, og anfører her en lille, men tapper gruppe af ølentusiastiske landsmænd fra CAMRA, den engelske ølforbruger-organisation. Stephen gav os den første indføring i det bedste af belgisk øl, velsignede vores program og udleverede nogle eksemplarer af sin lille specialguide til øl, barer, bryggerier mm. i Bruxelles og omegn. Sammen med Stephen dukkede flere af hans kumpaner op, heriblandt en ivrig samler af øletiketter, samt nogle andre ølentusiaster, der efter vommens størrelse at dømme har dyrket denne hobby i nogen tid. Blandt aftenens topscorere var Westvleteren 10. Det er et ægte trappist-bryg, som kun brygges på de 6 tilbageværende klostre i Trappist-ordenen. Bryggeriet er meget lidt kommercielt: Hvis man vil købe deres øl må man selv hente det ved klosterets port i Westvleteren, så det føres kun på meget få barer. Og så er smagen jo himmelsk: Mørk ristet malt sammen med rigeligt humle, muligvis med en lille smule sukker tilsat ved tapningen. Andre hits var Hercule, Rochefortoise, Rochefort 8 og 10 og Caricole. Den sidste er en såkaldt “bieres artisanales”, som er øl, der kun brygges i små mængder med masser af arbejde, råvarer og smag, og som stort set kun findes på 70 cl flasker. Vi har importeret smagsprøver til KØLIG-mødet fredag d. 25. oktober. Aftenen sluttede i baren i CHAB, hvor der var rigelige forsyninger af mere ordinære belgiere som Chimay, Verbodene Vrucht og Hoegarden Grand Cru. For KØLIG-medlemmer med dårlig mødestatistik: En ordinær belgisk øl ligger på 7-8% og de stærke mellem 11 og 12%. Det blev sent.

“De springer over hvor gæret er lavest”


Fredag morgen startede med en vandretur (denne gang uden kuffert) gennem centrum af Bruxelles. På den berømte Grand Place stod vi længe og beundrede de smukke bygninger. For en kort tid deltes selskabet: Fire drak kaffe mens de tre andre besøgte Brewery Museum i den belgiske bryggeriforenings hovedkvarter. Dernæst gik turen til Cantillon Brewery, et gammelt familiedrevet bryggeri midt i Bruxelles bycentrum. Efter en kort introduktion af Madame van Roy fik vi lov til at gå rundt på egen hånd. Her brygges øl efter ældgamle metoder. Efter urten er kogt, køler den natten over i et stort, åbent kar oppe under taget. Gær og bakterier kommer til på naturlig vis fra luften og når brygget efterfølgende tappes i egetræsfade starter en vild gæring, som varer en uges tid. Processen fortsætter i adskillige faser, som den videnskabeligt orienterede del af klubben havde studeret i en artikel fra Scientific American (august 1996). Hverken øllet eller brygmesteren behøver dog megen videnskab - det virker bare. Slutproduktet efter 1 års lagring og mærkværdige processer med mælkesyrebakterier, eddikesyrebakterier, brettenomyces-gær m.v. hedder Lambic. Denne blandes med 2 og 3 år gamle bryg til Gueuze (udtales gøøs), som vi smagte på stedet. Og det var ved denne smagsseance, Øl- Johnny udgød en sætning af den kaliber, andre gemmer på til deres dødsleje: “De springer over hvor gæret er lavest”.

“If you buy 60 crates we deliver by car”


Efter Cantillon spiste vi frokost på en mellemøstlig restaurant (vi fik vin da de kun havde ordinært øl), og så ville vi flotte os med en taxa. Det tog hundrede år, for taxaerne i Bruxelles kører åbenbart kun i nærheden af EU’s forskellige bygninger. Målet var forretningen Bieres Artisanales, en specialbutik for øl og tilhørende relikvier. Det var svært at vælge mellem de ca. 400 forskellige øl på lager, særligt da Virgin Express’ bagagegrænse på 20 kg kom os i hu. Vi købte rigeligt ind og anskaffede også nogle flotte glas til klubbens fremtidige møder. Indehaveren tilbød at sende en palle med 60 kasser øl til Danmark - det grinede vi meget af, det er da afsindig meget øl. Ikke desto mindre har vi nu bestilt denne palle øl, som forhåbentlig når frem inden KØLIG-mødet fredag d. 25. oktober.

Forskellen på Chimay Grande Reserve årgang ‘83 og ‘92


Indkøbene blev fragtet til CHAB og så gik det med tog til Antwerpen, hvor første og vigtigste mål var baren Kulminator. På dette mødested for ølentusiaster fra hele verden skulle vi møde Peter Crombecq, formand for OBP (Objective Bier Proevers) og forfatter til den bedste ølguide til Benelux. Mødet mislykkedes af forskellige årsager, men vi fik da prøvet en eftermiddagsøl. Øl-Søren og Øl-Pernille dukkede op efter at have besøgt Horta-museet i Bruxelles på egen hånd. Øl-Sørens knæ var møgbeskidte og Øl-Pernille smilede voldsomt. Det skulle senere vise sig hvorfor... Middagen blev italiensk, igen med vin! Og så tilbage til Kulminator for en gang seriøs ølprøvning. Vi bestilte to flasker Chimay Grande Reserve, den ene årgang 1983, den anden årgang 1992. Det er et meget nobelt bryg (fra et trappistkloster ligesom Westvleteren), der udvikler sig med årene. Flaskerne (stor størrelse) blev serveret liggende i en kurv - bundfaldet skulle jo nødigt komme med i vores glas! Smagen var tydelig mere moden for den gamle: Den minder lidt om portvin og er klart mere rund i smagen end årsungen fra ‘92. Vi kunne dog ikke sige, at den ene er bedre end den anden - de er begge fremragende, men forskellige. Nuhmmmm. Vi smagte flere klassiske bryg og endnu et par liggende flasker. Den ene vil gå over i historien: En Abbaye des Rocs fra 1987. Det er en trippel i verdensklasse med megen karakter og aroma. Trippel betegner en mørkt-gylden øltype af klostertraditionen med meget alkohol, nogen sødme og en krydret aromatisk smag. Den kostede 120 kroner og var alle pengene værd. En anden hitter var en Westvleteren Blanche fra 1985 på kun 4% (en belgisk light-øl?), en meget speciel øl, som Pernille smagte. På vejen hjem mod Bruxelles var vi blevet tørstige, så vi prøvede et mærkeligt bryg af plasticflaske kaldet Bruenvater. På grund af gruppens generelle væskemangel scorede den en rimelig karakter på KØLIGs skala, nemlig omtrent det samme som en dansk pilsner. Aftenen sluttede selvfølgelig atter i baren på CHAB.

“Herfra kaster memlingerne sig ud i hundredtusindvis hvert år. Det er derfor det hedder Brügge”


Lørdagens udflugtsmål var et bryggeri og en bar i Brügge. En times togtur bragte lidt Interrail-stemning fra en svunden tid frem, inden vi gik mod Straffe Hendrik-bryggeriet. Vi opdagede hurtigt, at Brügge fylder langt mere i turistguiderne end Bruxelles - byen var stoppet med mennesker. På vandreturen fra stationen så vi hele tiden skilte mod memlinge- museet, som viste sig at fremvise kniplinger, men inden da fik Øl-Lars komponeret kommentaren ovenfor.

“Den er jo lisså tynd som guldøl”


Vi nåede at kigge os lidt omkring i bymidten og fik bl. a. købt nogle af de lokale vafler inden vi deltog i en guidet tur på bryggeriet, der beskæftiger 1 brygmester og 3 guider! Hovedparten af øllet brygges nu på et mere moderne bryggeri. Rundturen inkluderede en smagsprøve fra fad og foranlediget af ølguidens påstand om, at flaskeudgaven var ganske anderledes end fadøllen, købte vi selvfølgelig en flaskeudgave også. Formanden udtalte sig utvetydigt negativt om flaskeudgaven, men resten af gruppen var ikke så skråsikre. Vi var dog alle enige om, at det var noget tyndt sprøjt - kun 6%! Ikke meget sammenlignet med de op mod små 12% “de tykke” sniger sig op på. Det fik igen Øl-Lars, den vittige sjæl, til at diske op med en fiks bemærkning: “Den er jo lisså tynd som guldøl!”. Til frokosten fandt vi to gode steder at spise, begge udvalgt efter Stephen d'Arcy's ølguide. Det ene hold smagte forskellige øl fra De Gouden Boom-bryggeriet i Brügge og det andet hold fandt et værtshus, der serverede den mørke og stærke Gouden Drak på fad. Hvor stærk blev illustreret af skiltet ved baren: “Kun 3 Gouden Drak pr. kunde”.

De havde hverken Westvleteren eller Abbaye des Rocs!


Om eftermiddagen besøgte vi ‘t Brugs Beertje, som er et kendt, ja måske endda folkeligt, ølsted i Brügge. Det er bl. a. nævnt i Politikens guidebøger og er som sådan lidt for populært for kræsne KØLIG-medlemmer på ekskursion. Alligevel fik vi os nogle gode øller, selvom turens strabadser var tæt ved at overmande flere af deltagerne. De øvrige holdt hovedet højt og spurgte bl. a. efter Westvleteren og Abbaye des Rocs - de havde ingen af dem! Hvilke eksamen for os syv danskere: At besejre belgierne på eget græs! På vejen mod et supermarked med de rigtige øl til lavere priser end hos Bieres Artisanales kom KØLIG forbi en forretning med brudekjoler, og så er vi tilbage ved de slidte knæ og det brede smil fra Kulminator: Søren havde friet til Pernille på den helt rigtige, romantiske måde under deres tur på Horta-museet! For at fejre det gav de en runde svære øl i toget tilbage til Bruxelles. Vi var blevet anbefalet en restaurant ved navn t’Spinnekopke, noget i retning af Den lille Edderkop. Maden skulle være god og øl-udvalget være stort - de fleste retter endda fremstillet med øl. Desværre viste øl-udvalget sig at være temmelig begrænset og tjeneren kom med en decideret løgnehistorie da vi fik serveret en efterligning i stedet for den ægte Westvleteren, som var på menukortet. Til gengæld var bøfferne helt i top! Et sted mellem 4 og 5 på KØLIG-skalaen (som sikkert snart bliver universel standard). Stemningen passede os dog ikke så godt, så vi gik ret hurtigt efter maden. Så fik vi jo også mere tid til at gå på værtshuse.

Op ad bakken


Efter ‘t Spinnekopke havde vi brug for en rigtig succes-oplevelse, så vi gik efter Stephen d’Arcys anbefalinger på Toone, som skulle være godt. Men atter fik vi en op-ad-bakke- oplevelse: Ventetiden var lang, de serverede de forkerte øl i de forkerte glas og så væltede der ovenikøbet et læs øl-ignorante gæster ind mens vi sad der. Flere i selskabet tog hjem, men en hård kerne havde endnu lyst til gode øl. Derfor rejste Anders, Søren, Michael og Johnny tilbage til rødderne: Bier Cirkus! Vi nåede lige en enkelt øl inden lukketid og fortsatte lidt endnu på CHAB.

Formandens Nemesis


Søndag var det tid til hjemrejse. Vi havde travlt med at pakke kassevis af øl i vores håndbagage (eller Samsonite-kuffert, hvis man havde en sådan), men formanden valgte dog at fragte de mest værdifulde øl hjem i håndbagagen. Til formålet havde Øl-Anders medbragt en slags pose med en snor som skulderrem. Desværre var posen åbenbart ikke designet til styrkemæssigt at bære et antal 0,7 liters ølflasker, så mellem folk og fæ i Bruxelles lufthavn brast snoren og de dyrebare dråber flød på gulvet! En af flaskerne blev kun en smule utæt, så den måtte vi drikke i lufthavnen. Formanden har stadig svært ved at tale om situationen, som er meget traumatisk for ham, så hvis du møder ham i grådkvalt tilstand, så skynd dig at tale om hans fine glas, som overlevede faldet. Det får ham straks tilbage til livet.

Trappisk øl Westvleteren

Reportage:
Øl-Søren
Øl-Anders
Fotos:
Øl-Lars
Øl-Pernille

Last Updated by Søren Houmøller on 05-11-96