OnLine Bibliotek for Fred
Hop til
> Hjemmesider for Fred
> Oversigten
Gå til Online-bibliotek for Fred, hvor Leo Tolstojs bøger: "Hvori bestaar min Tro?" og
Kristi Lære og Kirkens Lære" kan hentes ned på diskette.
Bjergprædikenens fredspolitik
Om "Hvori Bestaar min Tro"
og "Kristi Lære og Kirkens Lære"
af Leo Tolstoj
Indledning ved Holger Terp
Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (1828-1910),
skrev i 1860'erne den historiske roman "Krig og fred", delvist på de
erfaringer han havde gjort sig som soldat. Som adelsmand blev han officer i
den russiske hær under Krim-krigen i 1854.
Efter færdiggørelsen af romanen Krig og fred skrev Tolstoj desuden en række
andre romaner, fortællinger og skuespil, hvoraf de mest kendte er "Anna
Karanina" og "Soldaterfortællinger" fra Kaukasus.
Tolstoj er i dag stort set kun kendt som skønlitterær forfatter. Hvad der
derimod ikke er så kendt af Tolstojs forfatterskab nu om dage er hans
samfundskritiske værker. Og det med god grund. Siden hans død i 1910 er der
publiseret meget få af dem på dansk. Værker om pacifisme, militærnægtelse,
kristendom, mådeholdenhed samt værker om militarisme og nationalisme.
Heller ikke på engelsk har der været publiseret særligt meget af og om
Tolstoj siden hans død. Tolstoj er i modsætning til selv mange middelmådige
forfattere aldrig udkommet i "samlede værker", med lærde indledninger,
noter, forklaringer osv.
For mig forekommer det besynderligt, at en af de få
forfattere der har takket nej til at modtage Nobels litteraturpris, ikke har
haft større bevågenhed i forlagsbranchen, hos politikkerne, hos de kristne
eller hos det læsende publikum efter hans død.
En simpel kristendom
Da Tolstoj når op i alderen lægger han romanskriveriet på hylden og begynder
at skrive samfundskritiske bøger. Årsagen er, at Tolstoj i 50 års alderen som et resultat af en midtvejskrise,
bliver kristen i ordets bogstaveligste betydning. Han bekender sig offentligt som overbevist kristen. Ikke som medlem af den
græsk ortodokse russiske statskirke eller som medlem af denne eller hin
nyreligiøse sekt som stod i opposition til statskirken. Tolstojs kristendom
var et enkeltmandsforetagende. Det var en simpel kristendom, Tolstoj
forkyndte.
Tolstoj tog Jesus ligefremme ord i Bjergprædikenen bogstavelig. "Hvori
bestaar min Tro" er en lang parafrase over temaet om ikke at gengælde ondt
med ondt, dømmer ikke, at I ikke skal fordømmes, sværg ikke og bedriv ikke
hor og hvad dette indebærer ikke bare for det enkelte menneske, men også for
de samfund og for de lande som kalder sig kristne. Det er ikke småting.
De
kristne stater burde, efter Tolstojs mening, laves fundamentalt om:
domstolene, fængselsvæsnet og de væbnede styrker, militarismen og
nationalismen skal afskaffes i de kristne lande og erstattes af
næstekærlighed.
"Hvori Bestaar min Tro" og "Kristi Lære og Kirkens Lære" er stærk kost for de
fleste normale kristne, som har et tilbagelænet og afslappet forhold til
kirken, biblen og specielt til Det nye testamente. Med afsæt i Jesu Bjerg-
prædikenen analyserer Tolstoj sig frem til, at Jesus skar Mose Lovens ti
indledende love ned til fem:
- Du skal ikke vredes på din broder.
- Du skal under intet som helst påskud skille Dig fra din hustru.
- Du skal aldrig aflægge ed.
- Du skal ikke sætte Dig imod det onde, og
- Du skal ogsaa elske dine fjender, d.v.s. folk, som ikke er dine landsmænd.
Fredskirkerne
Tolstoj fik mange henvendelser fra forskellige fredsorganisationer og
enkeltpersoner efter udgivelsen af "Hvori Bestaar min Tro". Han havde siddet
isoleret på sit gods og skrevet den, uden at være videre orienteret om de
historiske fredskirker og den tidlige fredsbevægelsers historie.
De
kendteste af de historiske fredskirker er Kvækerne og Brødremenighederne.
Tolstoj kendte godt til eksistensen af nogle af de tidlige fredskirker, men
han havde ikke læst nogle af deres skrifter, da han skrev "Hvori Bestaar min
Tro". Det fik han nu rig lejlighed til.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Tolstojs bøger udbredte kendskabet
til, at bjergprædikenen kunne anvendes i en pacifistisk sammenhæng, også af
folk som ikke var kristne.
Specielt i de historiske fredskirker og blandt senere fredsorganisationer
som Forsoningsforbundet, lånte man kraftigt fra det nye testamente til
antikrigsargumentation. Eksempelvis skriver sognepræst Oscar Geismar i
artiklen: "Kristendom og Krig" i Kristeligt Fredsforbunds tidsskrift
Fredsvarden i januar 1917 bl.a.:
"Det for alvor beskæmmende ligger i, at
det ikke synes at være gaaet op for ret mange Kristne, at det egentlige
Problem er den enkeltes Deltagelse i Krig eller hans Ikke-Deltagelse. En
kristelig Strike overfor Krigen og alt, hvad dens er. - Jeg gad vide, hvor
mange af de krigsførende Kristne der for Guds Ansigt har overvejet, om ikke
dette netop var deres Pligt. Man har hæftet sig ved Biting, og ikke haft mod
til at se Sagen lige ind i Øjnene (s. 14).
Lenin og Tolstoj
Det var dog ikke alle pacifister der var enige med Tolstoj. Lederen af Det
tyske Fredsselskab, Alfred Herman Fried kritiserede i en nekrolog over
Tolstoj i tidsskriftet Friedens-Warte, hans accept af den kristne etik og
hans misforståede opfattelse af, at "ved en praktisk gennemførelse af
kristendommen er muligt at overvinde fjendskabet mellem nationerne". For
Fried var Tolstoj og kvækerne romantikere og utopister, uden forbindelse med
virkeligheden.
Også ikke pacifister var imod Tolstojs lære. Lenin udtalte sig i 1908 imod
Tolstjs ikkevoldsfilosofi som Lenin dengang mente, ville undergrave den
væbnede kamp for revolutionen(1).
Den senere stadsingeniør i København Oluf Forchhammer, skriver en af de
første borgerlige skrifter om militærnægtelse på dansk: "Jeg nægter" i 1909. I
denne pjece bruger han bjergprædikenen som afsæt for sine begrundelser for
at være militærnægter, idet han konkluderer, at "Krig er en Forbrydelse".
Konsekvent pacifisme
Tolstojs "Hvori bestaar min Tro" og specielt det efterfølgende bind "Kristi
Lære og Kirkens Lære" er alene ved deres fysiske størrelse, de første store
konsekvent pacifistiske bøger på dansk. Hvor Immanuel Kant tidligere i "Den
evige Fred" havde argumenteret for, at for at etablere en blivende fred,
måtte man afskaffe krigsforberedelser, erklærede Tolstoj sig enig i dette,
men tilføjer, at afskaffelsen af krigsforberedelser indbefatter, at
værnetvangen - af nogle kaldet værnepligt - afskaffes.
Kristi Lære og Kirkens Lære er, så vidt jeg er orienteret, den først udgivne
bog i Danmark som beskæftiger sig med emnerne pacifisme, civil ulydighed og
militærnægtelse.
War Resisters' International udsender i slutningen af tyverne en pjece med
udvalgte citater af Tolstoj. Det blev en af det nystartede forbund Aldrig
mere Krigs første udgivelser.
I WRI beundrer mange medlemmer Tolstoj. Foreningens sekretærer H. Runham
Brown og Martha Steinitz skriver i forordet til Magtanvendelse, Krig og
Revolution, at:
"Krigsmodstanderens internationale Forbund (WRI) skylder ikke nogle enkle
Førerpersonligheder, men hvert enkelt Medlems Ansvarsbevidsthed sin
eksistens og Liv. Trods dette er Leo Tolstojs Virken og Personlighed af
største Betydning for vor Bevægelse. Mange af vor Grupper ser i ham deres
Fører".
Tolstoj som elektroniske bog
Bøgerne er indscannet "som de er" og der er ikke forandret noget i hverken
den danske eller i den udenlandske tekst.
Teksten er scannet ind side for side og linje for linje, men teksten er ikke
justeret og der er ikke foretaget indryk ved begyndelsen af nye afsnit.
På grund af nogle græske gloser, har det værert nødvendigt at overføre
filerne fra Write til WordPerfect, da det er det eneste
tekstbehandlingsprogram jeg har, der kan skrive græske bogstaver. Hvis
bøgerne skal udskrives korrekt, kræver det derfor, at man har et program som
kan skrive de græske bogstaver.
Jeg er ikke græsk-kyndig og er ikke sikker
på, at de græske bogstaver i "Hvori Bestaar min Tro" er skrevet korrekt ind,
da WordPerfects græske alfabet tilsyneladende ikke helt stemmer overens med
det som står i bøgerne, men jeg hører gerne fra læserne og retter eventuelle
fejl som måtte have sneget sig ind. Kommentarer til værkerne og indledningen
ses også gerne.
Enkelte typografiske fejl, specielt i "Hvori bestaar min Tro?", er rettet. Det
drejer sig om et par omvendte bogstaver og et par regulære stavefejl. Noter
fra forfatteren og oversætteren er markeret på samme måde som i de
papirbaserede udgaver. Mine egne noter og henvisninger er skrevet i
WordPerfects noteapparat. Mine egne kommentarer, der som regel er faktanoter, er indsat i WordPerfects
noteapparat.
Holger Terp er bibliotekar og medlem af Aldrig mere Krigs
hovedbestyrelse.
Gå til Online-bibliotek for Fred,
hvor Leo Tolstojs bøger: "Hvori bestaar min Tro?" og
Kristi Lære og Kirkens Lære" kan hentes ned på diskette.