Information om landminer
Hop til
> Artikler om krig og fred
> Hjemmesider for Fred
> Oversigten
Statskontrollerede miner
Af Tom Vilmer Paamand - 25/11-95
Debatten om miner har medført, at nye oplysninger om den danske
produktion kommer frem i lyset - blot for at rejse flere
spørgsmål.
Justitsministeriet har 27. oktober 1995 svaret på Frank Aaens
spørgsmål nr. S 2248, - om ministeriet inden for de sidste 15
år har meddelt nogen dansk virksomhed tilladelse til produktion af miner
eller dele hertil.
Ministeriet fortæller, at de virkelig har stået på hovedet i
arkivkasserne, men resultatet ser ikke overbevisende ud.
Justitsministeriets nyeste oplysning, bortset fra Jørgen Høyer
nedlagte fabrik, er fra 1989. Det er Nea-Lindbergs velkendte minetænder,
der dette år også var omtalt i Jane's Defence Weekly.
Jørgen Høyer kan ministeriet finde helt tilbage fra 1975, hvor
hans minetransporter til Iran blev behandlet i Folketinget.
De øvrige små-virksomheder på Justitsministeriets liste har
alle fået deres tilladelser i 90'erne. I perioden 1980-90 kan
Justitsministeriet ikke finde én mere, der så meget som har malet
en mine.
Ministeriet nævner selv, at enkelte ældre sager ikke har kunnet
lokaliseres.
Men det virker ikke troværdigt, at der kun var to firmaer med tilladelse i
hele det foregående tiår.
Brandrørene mangler.
Justitsministeriet har af uransagelige årsager ikke medtaget en
række virksomheder, der har tilladelse til produktion af brandrør
og dele til brandrør, der i et vist omfang kan indgå i miner.
De øvrige nævnte virksomheder, bortset fra Nea-Lindbergs
minetændere, beskæftiger sig udelukkende med overfladebehandling og
plastikdæksler samt mekaniske og elektroniske smådele.
Hvorfor er producenterne af brandrør så sorteret fra?
Justitsministeriet nævner, at der muligvis er et problem med Nea-Lindbergs
underleverandører (som ikke er navngivne), der ikke har tilladelser - og
om der i givet fald skal ansøges om tilladelser eller om virksomhederne
kan opnå dispensation.
Loven om krigsmateriel giver mulighed for bøder mm. Hvis firmaerne
bevidst har undladt at anmelde deres produktion (måske for at spare
penge), bør de straffes - men det indgår vist ikke i
overvejelserne.
Flere uden tilladelse.
En række andre unavngivne firmaer har fået generel tilladelse eller
dispensation til at foretage overfladebehandling, varmebehandling eller
sprøjtelakering af dele til krigsmateriel.
Det lader ikke til at Justitsministeriet ved om disse generelle tilladelser
bruges til produktion af minedele.
Aldrig mere Krigs liste over mulige mineproducenter nævner en række
andre firmaer. For de fleste er der vægtige grunde til at tro, at de har
forberedt eller været indblandet i mineproduktion.
Disse firmaer lader ikke til at have haft tilladelse til deres mine-aktiviteter,
som altså ikke er kendt i Justitsministeriet:
- ABB Scandia A/S,
- DEMEX Consulting Engineers A/S,
- DISA TECHNOLOGIES - Dansk Industri Syndikat A/S,
- Honeywell A/S,
- Quitzau Industri A/S.
Af disse ser det ud til, ifølge et brev 25. august 1995 fra
Justitsministeriet, at kun Quitzau Industri Sønderborg A/S har
tilladelse til produktion af krigsmateriel, men altså ikke af
minedele.
Justitsministeriet har også tjekket en række fabrikker, der stod
nævnt i Udenrigsministeriets opslagsværk "Danish exporters" som
producenter af ammunition, miner eller lignende - men som ikke har tilladelse
fra Justitsministeriet:
- H. Brüsch Maskinfabrik,
- Eimepar,
- Niro-Bola og
- Wejra.
Niro-Bola indrømmer produktion af søminer og H. Brüsch
Maskinfabrik granater til militære øvelser, men ikke
landminer.
Forfulgte uskyldigheder.
Wejra A/S siger, at det er fem år siden, de havde noget med
forsvarsindustrien at gøre. Det er da muligt, at Wejra er så
uskyldige i dag, som de siger. Men det er i så fald en drastisk
ændring i forhold til fabrikkens brogede fortid.
Wejra blev kendt i 70'erne, hvor de transporterede granater med danske
passagerfærger og blev dømt for at sælge fabrikken til en
israelsk spion. Siden starten i 1947 havde de ikke bestilt andet end at
producere og sælge ammunition til resten af verden.
Eimepar i Helsingør slipper af sted med en løgn om, at de intet
har med forsvarsindustri at gøre, men forhandler maskiner til
cementindustrien.
Men de har et agentur for våbenfabrikken Olin Ordnance og vil udover
cement også gerne sælge øvelsesammunition til det danske
forsvar.
I 1996-udgaven af "Danish exporters" er både firmaerne og
Udenrigsministeriet blevet mere forsigtige. Nea-Lindberg står under
Aircraft og DEMEX Consulting Engineers står under Demilitarization.
Udenlandske kunder må kikke forgæves i vejviseren efter tidligere
opslagsord som Ammunition, Armoured, Armament, Mines og Weapon - samt en
række firmaer, der annoncerede under disse: Ammunitionsarsenalet,
Eimepar, Niro-Bola og Wejra.
Mistænkte mineproducenter
uden Justitsministeriets tilladelse:
ABB Scandia A/S.
Toldbodgade 39, 8900 Randers. Tlf: 8642 5300.
Mår Nea-Lindberg skal søge om lov til at producere dele til en
prototypeserie til panserminetænder - hvordan kan Ascan Scandia A/S
så ubemærket udvikle en mine.
Det nuværende ABB Scandia A/S fandt nok aldrig nogen kunder, men når
de annoncerede et produkt, må de vel have en prototype på
hylden:
Produkt: Mines, tanks, launchers, various aircraft accessories ...
In recent years the developement of the company's train production has led to
investment in advanced developement tools such as CAD ... This developement has
formed the basis for Ascan Scandia's serious concentration of effort on
military production. We have recently manufactured and submitted tenders for
carriage body structures, mines, and the renovation of tanks and other military
equipmemt. (DDICM 1988)
Danish Aerotechnology Systems A/S
Ravnsbjergvej, Søsum, 3670 Veksø. Tlf: 4217 0260.
DATS overtog minefabrikanten Jørgen Høyers gamle fabrik. DATS er
hos flere kilder, ex Politiken den 4/2-86, nævnt som mineproducent, men
der er dog kun beviser på søminer. Den var en af de få store
våbenfabrikker i Danmark, men lukkede i 1990.
DEMEX Consulting Engineers A/S.
Godthåbsvej 104, 2000 Frederiksberg. Tlf: 3110 8970.
Firmaet har både en fortid og en nutid inden for udvikling af miner. Demex
dækker sig nok ind under, at det er udviklingsarbejde og ikke produktion,
men de bør så rammes af en kommende lov. Specielt da Demex er
eneste danske firma, der aktuelt reklamerer med sin indblanding i
antipersonelle miner.
Produkt: (DDICM 91) Product developement of anti-invasion mine and measurement
of velocity of detonation. Dimension of booster charge, developement og
explosives train for landmines, for The Royal Danish Ordnance Factory.
I samarbejde med "... SA Marine AB Sweden. Development of test programme for a
combination of NATO and Swedish safety acceptance demands for anti-personnel
mine. Safety analysis and risk management of computerised cable sea mines ...
(DDICM 94)
DISA TECHNOLOGIES - Dansk Industri Syndikat A/S.
Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev. Tlf: 4494 5211.
DISA A/S har solgt forsvarsdelen af virksomheden til FLS Industries i 1994.I
følge Politiken 5/2-89 var DISA i 1984-87 med til at fremstille 2400
landminer til det danske forsvar. Uden Justitsministeriets tilladelse?
Honeywell A/S
Lyngby Hovedgade 98, 2800 Lyngby. Tlf: 4593 5656
Firmaet kommer med her på mistanke, da det amerikanske moderselskab
arbejder med mineelektronik. Forstærket mistanke, da Honeywell ELAC A/S
har
adressesammefald med minefirmaet DEMEX.
I Militærteknisk Forenings Meddelelsesbrev nr. 4, 1991 er der annonce for
"Honeywell Sonder Tecknik" og "Honeywell Elau-Nautik GmbH" - begge i Tyskland.
Som produkt angives: "... mine sensors/mine neutralization..." Og: "I Danmark -
kontakt: B. Rishøj Christensen" (som var dansk direktør).
Quitzau Industri A/S
Herningvej 1, Karup Air Base, Postbox 53, 7470 Karup J. Tlf: 9962 6262.
Quitzau Industri Sønderborg A/S annoncerede i 1991 med "mine shells" og
med minefirmaet Nea-Lindberg som kunde. (DDICM 1991)
Den gennemgående kilde (DDICM) er Dansk Industri's interne katalog over
danske våbeneksportører: Danish (Aerospace and) Defence Industry
Capabilities Manual.