Information om landminer
Hop til
> Artikler om krig og fred
> Hjemmesider for Fred
> Oversigten
Gode miner?
Af Tom Vilmer Paamand - 3/10-95
Den danske forsvarsminister er glad for miner. Han mener, at de er
uundværlige i et dansk forsvar. Andre ønsker et forbud mod
personelminer.
En landmine er et svinsk våben, der ligger tilbage som en tikkende bombe
efter krigene og fortsætter med at dræbe i årevis. Landminer
fra 2. verdenskrig dukker stadig op på de danske marker.
I andre dele af verden anslås det, at mindst en million mennesker er
dræbt eller såret af landminer siden 1975. De fleste miner er
oprindeligt lagt af soldater for at stoppe andre soldater. Efter krigens kaos
kan ingen huske hvor.
Demokratiske miner.
Krig er en sport med mange regler. For at få myrderierne til at tage sig
civiliserede ud, har de fleste af demokratierne frasagt sig brugen af visse
våben. Der findes ikke gode og dårlige våben, men enhver
begrænsning er
naturligvis et fremskridt.
Brugen af landminer er reguleret i en konvention fra 1980, men lige nu er der et
internationalt pres for at skærpe bestemmelserne.
De store statsmænd forsøger at dele problemet op i
antipersonel-miner og panserværns-miner. Forskellen består i
mængden af sprængstof. Hvor en antipersonel-mine river et ben af,
kan en panserværns-mine klare en hel skolebus.
Usikker højteknologi.
Den større panserværns-mine har som regel også en mere
kompliceret udløser, der kan indstilles til at slukke sig selv efter en
vis tid - ifølge fabrikanternes reklamer. Militære eksperter regner
med fejl i op mod halvdelen af disse teknologiske vidundere.
Danmark har lagre af landminer klar til den næste krig. Det giver
forsvarsministeren lidt af et problem, for han mener vi har brug for disse
miner. Forsvarsministeren mener derfor, at det må være nok med lidt
begrænsninger i brugen af personelminer.
Udenrigsministeren siger, at regeringen støtter et internationalt
totalforbud mod anti-personelminer. Organisationen "Human Rights Watch", der
følger de internationale møder, har ikke kunnet se denne
støtte på den sidste konference om FN-konventionen om
særligt inhumane våben, der blev holdt i september 1995.
Lærebog i drab.
Hæren har selvfølgelig masser af lærebøger i kunsten
at dræbe og lemlæste mennesker. De fleste af dem er lidt hemmelige
og mærket "Kun til tjenestebrug" og lignende. Det betyder, at kun
militært personale og andre specielt udvalgte må læse i dem.
Den officielle grund har nok en gang været et værn mod spionage, men
i dag er det snarere for at vi civile ikke skal
blande os.
Lærebøgerne beskriver alle former for kontrollerede drab fra "egen
anvendelse af A-våben" til "Landminetjeneste" med omhyggelige
instruktioner.
Det fæølgende er citater om landminer fra en sådan
lærebog, samt en oversigt over den danske hærs miner.
Danske miner
Landminer i det danske forsvar - et redigeret uddrag fra de officielle
brugsanvisninger:
En mine består af en sprængladning med tænder. Tænderen
er således indrettet, at personel og køretøjer - ved normal
færden i et mineret terræn-område - intetanende kan
udløse den og dermed minens ødelæggende eller
dræbende detonation (sprængning).
Miner inddeles efter deres formål i panserminer, personelminer og
alarmminer. De udlægges enten i minefelter eller som spredt minering.
Minernes tændere udløses ved tryk, træk eller
aflastning.
Panserminer har til formål at beskadige hjul- og
bæltekøretøjer så meget, at de stopper. Panserminer
frembyder normalt ikke nogen direkte fare for soldaten, da de som regel
først udløses ved et tryk på mindst 120 kg.
Personelmimer
Personelminer har til formål at såre personel så hårdt,
at det ikke kan kæmpe videre. Personelminer er enten træde- eller
springminer. Trædeminer udløses ved et tryk på 1 kg og
opefter, medens springminer normalt udløses ved påvirkning af
snubletråde. Når en trædemine udløses, kan f.eks.
kvæste
en fod alvorligt.
Når en springmine udløses, slynges den op i luften, hvor den
detonerer. Derved dræbes eller såres personellet af
sprængstykker fra en jernskal, der omgiver sprængladningen.
Alarmminer udløses normalt ved påvirkning af udlagte
snubletråde. Alarmminer alarmerer med såvel lys som lyd, idet der
ved udløsningen samtidigt antændes en lys- og en knaldsats.
Minefelter
Minefelter er hindringer mod køretøjer og personel og kan
være rene panserminefelter eller blandede minefelter, der består af
panser- og personelminer. Miner kan sikres mod optagning, dvs. at de
udløses, hvis de
ryddes (løftes). Et minefelt, der ikke bevogtes, bliver normalt indhegnet
og afmærket for at forhindre, at egne enheder uforvarende kommer ind i
området. Hegn og afmærkning kan evt. fjernes, når egne
styrker forlader området, så minefeltet ikke røbes for
fjenden.
Nedgravning og sløring af miner.
Personelminer: Trædeminer anbringes i huller, der svarer til minens form,
og med minens overside eller tænderen i højde med eller lige over
jordoverfladen i græs-, pløje og kornmarker.
Springminer graves så langt ned, at den del af tænderen, hvor
snubletråden skal fastgøres, rager 5-10 cm op over jordoverfladen.
Snubletråden fastgøres først til et træ eller
lignende i en højde af 15-20 cm og derefter til den klargjorte mines
tænder.
Rydning af miner
Rydning af miner foregår normalt ved sprængning eller ophaling.
Miner kan dog også optages med hånden. Optagning med hånden
skal udføres med yderste omhu, da enhver mine kan have været
belastet eller være sikret mod optagning.
Efterladt materiel kan være luremineret, dvs. forsynet med skjulte
sprængladninger. Følgende tegn kan røbe
tilstedeværelsen af miner: Skader på personel og
køretøjer, skader på kreaturer på markerne.
Hærens miner til brug i Danmark:
Panserminer:
- - Pansermine M/47
- - Pansermine M/51
- - Pansermine M/55
- - Pansermine M/56
- - Pansermine M/75
- - Pansermine M/88
Personelminer:
- - Personelmine M/47
- - Personelmine M/56
- - Personelmine M/58
- - Personelmine M/66
- - Personelmine M/80
Alarmminer:
- - Alarmblus M/62
- - Alarmmine M/87
Tændere til sikring mod optagning og lureminering:
- - Aflastningstænder M/66
- - Aflastningstænder M/72
Aflastningstænder M/66 anvendes også som personelmine med 2 kg
belastning.