Artikler om krig og fred
Hop til
> Hjemmesider for Fred
> Oversigten
Spring til
Alfred Nobel -
Økonomien -
Historien -
Biblioteket -
Nomineringen -
De udvalgte -
De glemte -
De rimelige -
Bertha von Suttner -
Litteraturliste -
Nobelfredsprisens historie
Den norske Nobelkomite har gjort det igen. Under stor
international debat og med offentlig erklæret uenighed iblandt kommiteens
medlemmer, har den givet den pris, der oprindelig var bestemt til at skulle
tilfalde personer, der havde arbejdet aktivt i fredens tjeneste, til
politikere, der slås.
Årets Nobelfredspris er denne gang tildelt tre politikere fra
Mellemøsten, Yasser Arrefat fra PLO, den israelske
ministerpræsident Rabin og den israelske udenrigsminister Shimon
Peres.
Af Holger Terp
Disse politikere, der i årevis har bekæmpet hinanden, er nu enedes
om at begrænse den organiserede voldsanvendelse, men de er endnu ikke
kommet så langt som til at skabe fred i området.
Derfor er selvstyreaftalen for palæstinenserne ikke mere værd end
München-aftalen var det for freden i Europa i mellemkrigsperioden.
Så længe konfliktens parter endnu ikke har omsmeltet deres
våben til vingårdsknive, så længe vil der ikke blive
fred i området.
Der er ikke nogen grund til at uddele fredspriser til personer der ikke skaber
fred. Og fred kommer der ikke, så længe politikerne i
mellemøsten insisterer på at anvende middelalderlige politiske
midler som våben og militærstyrker til at løse nutidens
politiske problemer.
Det er i øvrigt tredje gang Nobels fredspris uddeles i forbindelse med
den politiske situation i Mellemøsten. Første gang var i 1948 og
anden gang var i 1978.
NOBELFREDSPRISENS HISTORIE
Nobelprisernes ophav er den svenske våben- og krudtfabrikant Alfred Nobel
(1833-1896), der året før han døde, testamenterede sin
enorme formue til uddeling til videnskabelige priser. Alfred Nobel havde i 1894
købt Bofors våbenfabrikken, der var grundlagt i 1883.
Fredsprisen blev indstiftet som den sidste pris (mens Nobel levede) efter pres
fra den østrigske pacifist og forfatter Bertha von Suttner, der dengang
var verdensberømt for antikrigsromanen "Ned med Vaabene". Bertha von
Suttner kendte Alfred Nobel, idet hun havde arbejdet som sekretær for ham
i Paris.
Før de to mødtes første gang, kendte Nobel intet til
fredsbevægelserne. Den svenske opfinder var en sammensat personlighed.
Som Nobel forklarede Bertha von Suttner: "Jeg ville gerne opfinde et materiale
eller en maskine med evne til så frygtlig masseødelæggelse,
at krig derved ville blive umuliggjort for evig".
Argumentet alle videnskabsmænd, opfindere og våbenfabrikanter siden
da har anvendt for at retfærdiggøre produktionen af stadig mere
ødelæggende våben.
Nobels videnskabelige priser uddelels i Stockholm, mens fredsprisen uddeles i
Oslo.
ØKONOMI
Nobelfonden er en god forretning, med et meget stort overskud, hvilket
indebærer, at den kontante værdi af Nobelprisen hele tiden
øges.
Den samlede formue er i 1992 på cirka 800 milioner kriseramte svenske
kroner som forrentes med cirka 10 procent om året, bl. a. fordi Fonden
ophørte med at betalte indkomstskat i Sverige i 1946 og bortset fra USA
er selve Nobelprisen heller ikke skattepligtig.
Regnskab/mill SKr. | 1986 | 1992 |
Invisteret Kapital | | |
Bogført værdi | 432 | 1428 |
Handelsværdi | 816,7 | 1792 |
Indkomst | | |
Udgifter | 32,5 | 109,7 |
Fortjneste | 6,3 | 12,1 |
Kapital | 26,2 | 97,6 |
Hovedfonden | 177,1 | 502,5 |
Prismodtagerfonden | 88 | 294,8 |
Nobel foundation fonden | 19 | 57,3 |
Fonde ialt | 284,1 | 854,6 |
NOBELFREDSPRISENS HISTORIE
Når det norske Storting i 1897 fik ansvaret for uddelingen af fredsprisen,
kan der være tre nulige forklaringer:
- Fordi Norge siden 1890 havde været et af forgangslandene i kampen for
at få indført international voldgift i stridigheder landene
imellem. Voldgiftsagen blev sat på den politiske dagsorden i Norge i 1892
med en stortingsvedtagelse som tjente to formål: at få
løsrevet Norge fra unionen med Sverige uden at det kom til krig mellem
broderfolkene og at få øget interessen for fredssagen i Norge.
Begge dele lykkedes over al forventning.
- Unionsstriden mellem Norge og Sverige var på dette tidspunkt meget
heftig og Nobel kan have håbet på, at fredsprisuddelingen i Oslo
kunne køle gemytterne ned. Unionsstriden viste sig at være yderst
sejlivet. Først i 1905 blev Norge uafhængig af Sverige. Blandt de
vigtigste norske fredsgrupper, der blev oprettet i denne periode, var Norges
Fredsforening i Oslo.
- Nobels beundring for den verdensberømte norske forfatter og
fredsforkæmper Bjørnstjerne Bjørnson.
Stortinget nedsatte blandt sine medlemmer en Nobelkomité på fire
personer, alle mænd, der skulle sørge for det praktiske arbejde
med hensyn til at bestemme, hvem der skulle modtage prisen. I dag består
komiteen af fem personer. Medlemmerne af Nobelkomiteen afspejler dermed
både på godt og ondt de politiske forhold i Norge. Er der et
konservativt flertal i Stortinget, er der et konservativt flertal i
Nobelkomiteen og er der et socialdemokratisk flertal i Stortinget er der et
socialdemokratisk flertal i Nobelkomiteen.
I forbindelse med diskussionen om den tyske journalist Carl von Ossietzkys
nominering til prisen i 1935 blev det besluttet, at ingen siddende ministre
må være medlem af fredspriskomiteen. Det skal tilføjes, at
komiteens sammensætning ikke helt er den personsammensætning man
havde forestillet sig i fredsbevægelserne.
NOBELINSTITUTTETS BIBLIOTEK
I forbindelse med komiteens oprettelse grundlagdes i 1901 et institut og et
bibliotek som skulle hjælpe Nobelkomiteens medlemmer til at træffe
den vanskelige afgørelse om, hvem der skulle modtage årets
fredspris. I dag har biblioteket en meget omfattende og meget sjælden
samling af specielt ældre fredslitteratur, men det rummer også
publikationer om international politik, international økonomi, folkeret,
international ret og historie.
Blandt specialsamlingerne i biblioteket er, ikke overraskende også en stor
samling værker om Alfred Nobel og fredsprismodtagerne. Biblioteket er
desuden depotbibliotek i Norge for publikationer fra Folkeforbundet, FN og EU
og har mellem 150.000 og 200.000 bind.
REGLER FOR NOMINERING TIL FREDSPRISEN
Kandidaternes navne skal Nobelkomiteen have modtaget senest 31. januar det
år, hvor prisuddelingen finder sted. Selve tildelingen finder sted 10.
december, den dag, Alfred Nobel døde. Kandidaterne til fredsprisen
udpeges af de nomineringsberettigede personer, som er
medlemmer af Nobelkomiteen og dennes rådgivere,
regerings- og parlamentsmedlemmer,
medlemmer af Den interparlamentariske Union,
medlemmer af Den internationale domstol i Haag,
medlemmer af Det internationale Fredsbureaus kommission,
medlemmer og korresponderende medlemmer af Institut for International
Ret,
universitetsprofessorer i politisk videnskab, historie og filosofi
samt tidligere fredsprismodtagere.
Kandidaterne til fredsprisen kan både være enkeltpersoner og
organisationer. På det sidste punkt adskiller fredsprisen sig fra de
andre Nobelpriser som kun kan gives til enkeltpersoner. Den første
fredspris i 1901 var på 150,000 svenske kroner. I 1993 var prisen vokset
til cirka 6,7 millioner svenske kr.
Man bemærker, at flertallet af de nomineringsberettigede består af
politikere, diplomater og akademikere. Det er også blandt disse grupper,
de fleste prismodtagere findes. Listerne over kandidaterne til fredsprisen er
fortrolige og Nobel fredspriskomiteen skal, i modsætning til de andre
priskomiteer, ikke begrunde sit valg.
PRIS FOR FRED?
Nobels testamentes bestemmelser fastslår, at fredsprisen skal tildeles
den, som "mest eller bedst har virket for folkenes forening, afskaffelse
eller minskning af stående hære samt dannelse eller udbredelse af
fredskongresser".
Man kan altså konstatere, at der i Nobels testamente vedrørende
fredsprisen er tre hovedkriterier for modtagelsen af fredsprisen:
- Dem, som mest eller bedst har virket for folkenes forening.
- Dem, som mest eller bedst har virket for afskaffelse eller minskning af
stående hære, det vi i dag kalder nedrustning eller afrustning og
- Dem, som mest eller bedst har udbredelse af fredskongresser.
Punkt et og tre er begge meget vagt formuleret. Er dannelsen og udvidelsen af EU
en forening af folkene? Skal fredskongresserne være etableret af
fredsbevægelserne eller diplomaterne?
De første nobelfredspriser blev givet til folk, der gennem et langt liv
havde arbejdet inden for de borgerlige fredsbevægelser, men allerede fra
starten i 1901 var der uenighed imellem komitemedlemmerne om, hvem der skulle
modtage priserne. Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson der
var et af de fire medlemmer krævede allerede fra de første
prisuddelelser i 1901, at Bertha von Suttner skulle have prisen. Hun fik den
dog først i 1905 efter at Bjørnson offentligt truede med at
trække sig ud af komiteen. Senere i 1926 blev Bertha von Suttners
betydning for fredsprisens grundlæggelse underkendt af professor
Schück der skrev et mindeskrift om Alfred Nobel, idet han gav udtryk for,
at hendes indflydelse "är ett misstag, i vajre fall en högst betydande
överdrivelse". Det skulle blive en anden dame Ursula Jordfald som
protesterede mod denne vurdering, der senere er blevet anvendt i en lang
række biografier over Alfred Nobel.
Nobels fredspris er blevet givet til en lang række etablerede politikere,
der enten var statsoverhoveder eller ministre. Det vil med andre ord sige, at
fredsprismodtagerne i mange tilfælde har været meget gamle, da de
modtog prisen. Man bemærker også, at blandt de 92 prisuddelinger
der hidtil har fundet sted siden 1901, har kvinder modtaget mindre end en
tiendedel af priserne, ialt 9 priser.
- Den ene af de to første nobelfredsprismodtager var schweizeren Henri
Dunant som grundlagde Det internationale Røde Kors som også har
fået prisen flere gange i 1917, 1944 og i 1963. Røde Kors har
aldrig været en fredsorganisation eller en fredsbevægelse, men er
en organisation, hvis medlemmer lapper sammen på folk, der er såret
i krig, så de kan fortsætte kampen.
- I 1920 deler den amerikanske præsident Woodrow Wilson og den
forhenværende franske premierminister Léon Bourgeois prisen.
Prismodtageren havde taget del i oprettelsen af Folkeforbundet, der ikke var
noget folkenes forbund, men et stormagtsforbund som søgte at bevare en
ligevægt i de europæiske staters kolonipolitik. Folkeforbundet
kunne eller ville intet foretage sig, med mindre der var enstemmighed i
Folkeforbundsforsamlingen i Genève og det var der aldrig.
- I 1926 deles prisen mellem en række udenrigsministre, der havde
været med til at udarbejde en international pagt, Brian-Kellog-pagten som
forbød anvendelse af krig. Der var første gang man i folkeretten
havde en sådan aftale, men den har, set i historiens bakspejl ikke haft
den store effekt. Måske var det en idé at genoplive den.
- Under den kolde krig fik den amerikanske udenrigsminister Georg Marshall,
der i sin fritid var præsident for den amerikanske afdeling af
Røde Kors, Nobelfredsprisen, med begrundelse i den såkaldte
Marshall-hjælp til den europæiske genopbygning efter anden
verdenskrigs ødelæggelser. Marshall-hjælpen var en
amerikansk økonomisk hjælp med så mange politiske
betingelser, at den sikrede amerikansk dominans i Vesteuropa, både
økonomisk og militært. Den militære dominans sikredes under
hele den kolde krig ved hjælp af Atlantpagten.
- Efter afslutningen af Vietnamkrigen fik den daværende amerikanske
udenrigsminister Henry Kissinger og vietnameseren Le Duc Tho fredsprisen i
1973. Le Duc Tho var ene om at have pli nok til at afstå modtagelsen.
Kissingers rolle i udvidelsen af Vietnamkrigen, så den også kom til
at omfatte Cambodja, er velkendt og veldokumenteret.
- Fem år senere delte den ægyptiske præsident Anwar Sadat og
den israelske Premierminister Menachim prisen under stor international undren.
Begin, der oprindeligt var født i Polen, var internationalt kendt som
terrorist under israelernes frihedskamp mod englænderne under anden
verdenskrig, men man har vel en politisk strategi til man får en ny.
MANGLENDE FREDSPRISUDDELELSER
Man bemærker specielt, når man gennemgår listen over Nobel
fredsprismodtagere, at pioneren af den kollektive ikkevoldelige kampform
Mohandas Gandhi aldrig har modtaget
fredsprisen, selv om han var nomineret både i 1937 og i 1947.
Nomineringen af Gandhi i 1937 kom på et meget uheldigt tidspunkt, hvor
Nobelkomiteen lige havde været i strid modvind på grund af
tildelingen til Carl von Ossietzky året før og denne gang turde
man ikke lægge sig ud med London.
Den engelske pacifist Bertrand Russel modtog heller ikke prisen og det kan
også undre en og anden, at den norske fredsforsker professor Johan
Galtung endnu ikke har modtaget fredsprisen.
Med den konsekvens Nobels Fredspriskomité har uddelt fredsprisen kan man
forvente, at Slobodan Milosevis bliver tildelt fredsprisen, når der engang
kommer fred i det eksjugoslaviske område.
RIMELIGE FREDSPRISMODTAGELSER
Det skal understreges, at der i de små hundrede år Nobels fredspris
har været uddelt, har været givet priser til fredsfolk,
fredsbevægelser samt til menneskerettighedsorganisationer, hvis
modtagelse af fredspriser ser mere ud til at være i overensstemmelse med
testamentators ønsker.
Af fredsfolk, der har modtaget Nobels fredspris, kan bl.a. nævnes Frederik
Bajer som fik en halv pris i 1908. Bajer var en noget sammensat
fredsforkæmper, idet han var imod militærnægtelse, en
holdning som truede med at splitte Dansk Fredsforening, som Bajer stiftede og
var formand for, i årene efter århundredeskiftet.
Af pacifister som har modtaget Nobels fredspris kan bl.a. nævnes:
- den svenske biskop Nathan Söderblom (1930),
- den amerikanske socialarbejder og medstifter af Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed, Jane Addams (1931),
- den tyske pacifist, journalist og medstifter af War Resisters´
International, Carl von Ossietzky (1935),
- historieprofessoren og præsidenten for Kvindernes Internationale Liga
for Fred og Frihed Emely Greene Balch (1946),
- den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King
Jr.(1964),
- socialdemokraterne Villy Brandt (1971)
- og Alva Myrdal (1982),
- borgerrettighedsforkæmperne Aung San Suu Kyi (1991)
- og Rigobertha Manchú (1992).
Blandt organisationerne som har modtaget prisen, forekommer det rimeligt, at den
historiske fredskirke Kvækerne fik prisen i 1947 og at organisationen
Internationnal Psysicians for the prevention of Nuclear War fik prisen i
1985.
Flere navne på andre fredsprismodtagere end dem, der er nævnt i
denne artikel, fremgår af den efterfølgende litteraturliste.
LITTERATURLISTE
- Kissinger, Cambodja og Vietnamkrigen
Sideshow : Kissinger, Nixon and the Destruction of Cambodia / William Shawcross.
- London : Fontana, 1980. - 467 s. - ISBN 0-00-636077-7
- Nobelprisen og økonomi
Nobel Foundation Directory /. - Stockholm : Nobel Foundation, udkommer hvert
andet år. - cirka 151 s.
KATALOGER OG PLANER FRA NOBELINSTITUTTETS BIBLIOTEK
Bibliotekskataloger bruges til at orientere sig om et biblioteks bestand af
bøger, tidsskrifter m.m..
- Redegjørelse for Plan for Det norske Stortings Nobelkomités
bibliotek / Chr. L. Lange. - Kristiania [Oslo] : Det norske Stortings
Nobelkomite, 1902. - 9 s.
- Biografier i Nobelinstituttets bibliotek : en bibliografi : nordiske
personer / . - Oslo : Nobelinstituttets bibliotek, 1964. - 14 s. 30 cm.
- Catalogue de la Bibliothéque de L'Institut Nobel Norvêgien : 1.
Litterature Pacifiste / Catalouge of the Norwegian Nobel Institute : 1.
Pacifist Literature : Bibliography of the Peace Movement. - Kristiania [Oslo] :
Nobelinstituttets Bibliotek ; Aschehoug, 1912. - 238 spalter ; 30 cm.
- FN-Publikasjoner : Kurs ved Nobelinstituttets bibliotek 8.-10. oktober 1970
/ redaktør Björg Löken ; redaktør Elisabeth Melbye. -
Oslo : Norske Forskningsbibliotekarares Forening, 1971. - 64 s.
- International Peace-Keeping Operations (IPKO) : en liste over boksamlingen /
. - Oslo : Nobelinstituttets bibliotek, 1991. - 23 s. ; 30 cm.
- International Peace-Keeping Operations (IPKO) : en liste over boksamlingen /
. - Oslo : Nobelinstituttets bibliotek, 1976. - 25 s.
- Litteratur om fredssaken på nordiske sprog i Nobelinstituttets
Bibliotek 1975 - 1086 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo : Nobelinstituttet i
Oslo, 1986. - 5 s. ; 30 cm.
- Nobel : The man and his prizes. - Amsterddam : Elsevier Publications, 1972.
- 637 s.
- Nobels Fredspris : En bibliografi / The Nobel Peace Prize : A bibliography.
- Oslo : Nobelinstituttets Bibliotek, 1976. - 5 s. ; 30 cm.
- Pacifism in Russia : a selective bibliography of literature in the Library
of the Norwegian Nobel Institute : Prepared for the seminar "The History of the
Russian Peacemaking as an Integral Element of the World Peace Movement",
Moscow, September 21-27, 1992 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo :
Nobelinstituttet i Oslo, 1992. - 8 s. ; 30 cm.
- Peace Museums : a selective bibliography of literature in the Library of the
Norwegian Nobel Institute : Prepared for the Conference on the Formation of a
Museum for Peace in the UK, and International Meeting of Peace Museum
Directors, Bradford, September 10 - 12, 1992 / Anne Cecilie Kjelling. - Oslo :
Nobelinstituttet i Oslo, 1992. - 3 s. ; 30 cm.
- Peace Organistions during the Inter-war years : a selective bibliography of
literature in the Library of the Norwegian Nobel Institute : The International
Conference on the Acceptance of Peace movements in national societies during
the inter-war period 1919 - 1939 Stadtschlaining, September 25. - 29, 1991 /
Anne Cecilie Kjelling. - Oslo : Nobelinstituttet i Oslo, 1991. - 8 s. ; 30
cm.
UDVALGTE VÆRKER OM ENKELTE NOBELFREDSPRISMODTAGERE
Addams, Jane
- Jane Addams (1860-1935) / Elisabeth Rotten. - Zürich : Internationalen
Frauenliga für Frieden und Freiheit ; Schweizerischer Zweig, 1936. - 50 s.
; port.
Bajer, Frederik
- Livserindringer : Udgivne af hans Søn / Frederik Bajer.
- København : Jul. Gjellerups Forlag, 1909. - 543 s. : ill.
Brandt, Willy
- Erindringer / Willy Brandt. - København : Munksgaard, 1990. - 234 +
210 s. : ill. ; 23 cm. - ISBN 87-16-19942-1
FN-soldater
- The Blue Helmets : A Review of United Nations Peace-Keeping / . - New York :
United Nations, 1985. - 350 s. - ISBN 92-1-100275-3
- FNs fredsbevarende aktioner : Teoretiske synsvinkler på FN som
konlfiktløsende tredjepart / Jesper Jacobsen ; Henning H. Lund. -
København : Akademisk forlag, 1990. - 203 s. - ISBN 87-500-2875-8
- FN-tropper / Ole Karup Pedersen. - København : Dansk Samråd for
Forenede Nationer, 1965. - 94 s. : ill.
- Pernament FN-styrke : Et forslag / [Formand] Lord Pakenhamt. -
København : Een Verden, 1957. - 35 s.
- Alternativ til NATO : Et dansk FN-forsvar / Eggert Petersen. -
København : Fremad, 1969. - 132 s.
Gorbatjov, Michael
- Michael Gorbatjovs forelæsning ved overrækkelsen af Nobels
Fredspris i Oslo 5. juni 1991 / Mikhail Gorbatjov. - København : Novosti
; Ian Info, 1991. - 9 s.
King, Martin Luther
- Mitt liv med Martin Luther King / Coretta Scott King. - Falköbing :
Gummessons, 1969. - 389 s. : ill.
Luthuli, Albert
- Let my People go : An Authobiography / Albert Luthuli. - London : Collins ;
Fontana, 1963. - 218 pp. : ill.
Mac Bride, Seán
- The Imperatives of Survival : Nobel Lecture, December 1974 / Seán Mac
Bride. - Oslo : The Nobel Foundation, 1975. - Les Prix Nobel s. 207-222.
Manchú, Rigobertha
- Jeg hedder Rigobertha : Et liv og en stemme fra Guatemala / Elisabeth
Borgos. - København : Mellemfolkeligt Samvirke, 1992. - 307 s. - ISBN
87-7028-455-5
Nansen, Fridtjof
- Fridtjof Nansen : Eventyret og freden / Harald Bjørke. - Oslo :
Folkereisning mot Krig, 1992. - 94 s. : ill. . - ISBN 82-90409-30-3
- Fridtjof Nansen / Jens Marinus Jensen. - København : Det danske
Forlag, 1944. - 215 s.
- Fridtjof Nansens saga / Jens Marinus Jensen. - århus : Aros, 1961. -
154 s. : ill.
- Fridtjof Nansen / Fritz Wartenweiler. - Erlenbach ; Zürich ; Leipzig :
Rotapfel-Verlag, 1930. -292 s.
Noel Baker, Philiph
- Fighter for Peace : Philip Noel-Baker 1889-1982 / David J. Whittaker. - York
: William Sessions, 1989. - 401 s. : ill. - ISBN 1-85072-056-8
Ossietzky, Carl von
- Ossietzky : Fredens Forkæmper som friviligt blev Martyr i
Koncentrationslejren og er indstillet til Nobels Freds-Pris / Kurt Singer. -
København : Frem, 1936. - 45 s.
- Carl von Ossietzky : 1889-1938 : Ein Lebensbild : "Von mir ist weiter nichts
zu sagen" / Carl von Ossietzky ; redaktør Richard von Soldenhoff. -
Weinheim ; Berlin : Quadriga, 1988. - 336 s. : ill. ; 30 cm. - ISBN
3-88679-173-4
Theresa, Mother
- Mother Teresa : Fra barn til nonne / Ulla Dietl. - København :
Branner og Korch, 1989. - 68 s. : ill. - ISBN 87-411-5610-2
Schweitzer, Albert
- Fredens problem : Tale holdt ved modtagelsen af Nobelfredsprisen i Oslo den
4. november 1954 / Albert Schweitzer. - København : Branner og Korch,
1954. - 16 s.
- Albert Schweitzer : Lægen i Urskoven / A.M. Sunesen. -
København : Gyldendals Boghandel, 1935. - 46 s. ; Fri læsning ; 9)
Bertha von Suttner
Bertha von Suttner er der desværre ikke gjort så meget væsen
ud af, i de forskellige værker om fredsbevægelsernes historie, til
trods for hendes utvistlige store betydning for det organiserede fredsarbejde i
årene før og efter århundredskiftet. En betydning, der
øges, hver gang Nobelkomiteen giver en pacifist fredsprisen.
Derfor har jeg gjort lidt ekstra stads ud af henne her, med håbet om, at
der er nogen der tager hanske op og laver en ny biografi over hende. Når
jeg siger, at hun i dag ikke er særlig kendt kan det illustreret med den
oplevelse, jeg havde, da jeg ringede ind til KVINFO for at undersøge,
hvad de havde af publikationer om og af Bertha von Suttner. Kvinden jeg
snakkede med sagde, at hun aldrig havde hørt om hende.
Når der er medtaget enkelte lokaliseringer af værkerne, så
hænger det sammen med det fakta, at selv om man ved at der er tale om
bedagede værker, og mange af publikationerne om nobelfredsprosmodtagerne
kan lokaliseres op Nobelinstituttets bibliotek, så vil
folkebibliotekarerne insistere på, at man låner værket gennem
det såkaldte interurbane lånesamarbejde på det nærmeste
bibliotek, der er i besiddelse af den ønskede publikation.
Udvalgte værker af Bertha von Suttner, hvis fulde navn er Bertha von
Felicia Sophia Kinsky Suttner
- Herlige Minder, en Virkelighedsskildring og Barbari i Luften. -
København : Frimodt, 1913. -48 s.
- Der Kampf und die Vermeidung des Weltkrieges. - Zürich : Orell
Füssli, 1917. 2 bd.
- Lebenserinnerungen / published and redaktør: Fritz Böttger. -
Berlin : Verlag der Nation, 1968. - 665 s.
- Das Maschinenzeitalter : Zukunftsvorlesungen über unsere Zeit. -
Düsseldorf : Zwiebelzwerg, 1983. - 355 s. : ill. (Reihe Zwiebelzwerg
Reprint).
- Memoiren von Bertha von Suttner. - Stuttgart ; Leipzig : Deutsche
Verlagsanstalt, 1909.
Udvalgte biografier om Bertha von Suttner
- Bertha von Suttner und die Anfänge der Oesterreischischen
Friedensbewegung. - Wien : Wiens Historisches Museum, 1950. - 62 s.
- Bertha von Suttner : I kamp mot våpene / Harald Bjørke. - Oslo
: Folkereisning mot Krig, 1989. - 82 s. : ill. - ISBN 82-90409-41-9 (Kan
formodentligt stadig købes hos Folkereisning mot Krig).
- To Kvindepotraiter : I. George Eliot ; II. Bertha von Suttner / Therese
Brummer. - København : V. Hostrup Schultz Forlag, [1895]. - 101 s.
(Udgivet i Anledning af Kvindernes Udstilling 1895). (Registreret i Basis).
- Bertha von Suttner, Jane Addams : To som har fått Nobel-Fredsprisen /
Alice Salemon. - Oslo : I komisjon hos H. Aschehoug, 1935. - 89 s. : ill.
(Registreret i Basis).
- Bertha von Suttner og Nobels Fredspris / Ursula Jorfald. - Oslo : Eget
forlag, 1963. - 149 s.
- Bertha von Suttner und ihre Töchter : Ein Versuch : Das Leben der
Friedensnobelpreisträgerin und ihr große Zeil : Die Frauenbewegung
in Deutschland und der Friedensgedanke : Die friedensarbeit der deutschen Frau
in unser Zeit / Clara Marie Faßbinder. - Gelsenkirchen : Westdeutsche
Frauenfriedenbewegung, 1964. - 50 s. : ill.
- Fredspristagaren Bertha von Suttner väskaben med Alfred Nobel /
Ingegerd von Schèele . - [Trykt i Borås] : [Eget forlag], 1988. -
96 pp. : ill. (Findes på Malmö Stadsbibliotek).
NED MED VAABNENE
Vedrørende "Ned med Vaabnene", Bertha von Suttners absolutte
skønlitterære hovedværk, så findes den i flere
forskellige danske, norske og svenske udgaver. Beklageligvis er de alle
ældre udgaver.
- Ned med Vaabnene. - Ringsted : 1892. Ikke i Boghandlen.
- Ned med Vaabnene : Et Livs Historie. - København : Dansk-Norsk
Forlagskompani, 1910. - 354 s.
- Ned med Vaabnene : Et Livs Historie. - København : F. A. Geisler
& Sønner, 1910. - 384 s. : ill. Denne udgave af romanen er ikke
registreret i Dansk Bogfortegnelse og den er heller ikke registreret i Det
kongelige Bibliotek.
- Ned med Vaabnene : Et Livs Historie. - København : John Martin,
1914. - 304 s.
- Ned med Vaabnene. - København : Nationalforlaget, 1928. - 319 s. Ikke
i Bogfortegnelsen. (Registreret i Basis).
Svenske og norske udgaver af Ned med Vaabnene
- Ned med Vapnen! En Lefnadsaga. - Stockholm : , 1906. - 436 s.
- Ned med vaabnene. - Kristiania [Oslo] : [?] 1891. - 314 s.
- Ned med vaabnene! - Kristiania [Oslo] : [?] 1904. - 464 s.
Intelligenssedlernes og Nationalbladets följeton.
- Ned med Vaabnene : et livs historie. - Kristiania [Oslo] : Olaf Norlis
Forlag, 1906. - 376 s. ; andet oplag.
- Ned med Vapnene. - København ; Malmö ; Berlin : Baltiska
Förlaget, 1928. - 381 s.
- Ned med vaabnene. - Oslo : [?] 1954. - 367 s.
Ned med Vaabnene blev efterfulgt af romanen Marthas Kinder (udkommet på
tysk i 1903). Efterfølgeren er, så vidt jeg er orienteret, ikke
oversat til dansk.
Spring til
Alfred Nobel -
Økonomien -
Historien -
Biblioteket -
Nomineringen -
De udvalgte -
De glemte -
De rimelige -
Bertha von Suttner -
Litteraturliste -