Til lærerenNår vi udsender BIF-materialer, understreger vi altid hvor vigtigt det er,
at tage udgangspunkt i elevernes fascination. Når man vælger at arbejde
med tegnefilm, er dette uhyre let, da de fleste børn umiddelbart er begejstrede
for animationsfilm. Her har dyrene menneskelige egenskaber, og fantasien har ingen
grænser. Før filmenFør I går i biografen, vil det være en god idé, at tale
omforskellen på almindelig film og animationsfilm, så eleverne på
forhånd har gjort sig tanker om, hvad der er karakteristisk for genren, og
hvad de skal lægge særligt mærke til ved Jungledyret Hugo, den
store filmhelt. Side 1 i dette undervisningsmateriale er tænkt som inspiration
til de lærere, som ikke har så stort kendskab til animationsgenren. Spørgsmål som I kan have glæde af før og efter filmen: Hvad kan Hugo og de andre figurer i filmen, som man ikke kan i virkeligheden? Fortsæt selv med at stille spørgsmål til filmen. Nogle kan
I få besvaret i dette materiale, andre skal I måske have svar på
ved at gå på biblioteket og låne nogle af de bøger, der
er nævnt i litteraturlisten bagest i undervisningsmaterialet - eller måske
skal I ringe til BIF, hvis I ikke kan finde svarene andre steder. God fornøjelse Susanne Wad Hvad er animation?Tegnefilm er ikke kun for børn. Når tegnefilmfigurer har fans i alle aldre og på tværs af kloden er det fordi, der er noget universelt menneskeligt over dem, vi kan identificere os med dem. Almindelige film bærer tydeligt præg af den periode, de er producerede i, og vil ofte hurtigt blive uaktuelle. Tegnefilm vil derimod ofte være tidløse, fordi de skaber deres eget univers. At animere betyder at besjæle. I animationsfilmen giver man liv - man besjæler - ellers døde objekter, det være sig tegnede figurer, dukker eller andre genstande. Men princippet - teknikken - er den samme som i almindelige spillefilm: for at billederne skal blive "levende" vises 24 enkeltbilleder pr. sekund. Ved animation optages et billede ad gangen, hvorefter tegningen ændres. Som ved alle andre "levende" billeder er teknikken baseret på den træghed i menneskets øje, der gør, at man ikke registrerer de hurtigt skiftende billeder. Hjernen bevarer billedet lidt længere, end det i virkeligheden bliver vist. Denne opdagelse gjorde man allerede i filmens barndom, og de første film er da også baseret på dette fænomen. Man har fundet frem til, at en optage/forevisnings frekvens på 24 billeder pr. sekund er optimal til at skabe illusionen af "liv" på lærredet. Animationsfilmen anvender samme grundlæggende fortælleredskaber som den almindelige film. Det man præsenteres for, når man ser en tegnefilm, er en fortælling komponeret af en række scener/begivenheder, skildret gennem skiftende billedkompositioner (totalbilleder, nærbilleder osv.) og tilsat lyd i form af tale, musik og lydeffekter. Men animationsfilmen er noget særligt. I animationens univers er det kun fantasien, der sætter grænser for fortællingen. Det er en fast regel for denne genre at bryde naturlovene: Tyngdekraften og grænser for fysisk udfoldelse findes ikke. Og dyr har - sammen med fantasifostrer og andre skabninger - hovedrollerne. Animationsfilmen har nogle muligheder, den almindelige film ikke har. Man har blandt andet mulighed for at anvende farver, lys og symboler mere ekstremt, til at understrege figurernes personlighed, til at underbygge stemninger til at markere tidspunkter på dagen eller lignende. Hvem kan for eksempel forestille sig, at hovedpersonen i en almindelig spillefilm i bogstaveligste forstand bliver lilla i hovedet af raseri? Gå selv i gang1) Animation uden kameraDen mest simple animationsteknik er "flippe"-metoden. Her lærer man at få en tegning til at bevæge sig uden at optage med kamera. Øvelsen er god i et kortere undervisningsforløb, eller hvis man er et stort hold, der ikke har mulighed for at dele sig i mindre grupper. "Flippe"-animation kan udføres af eleverne enkeltvis eller i par og kræver kun kort introduktion fra læreren. Man kan "flippe" på tre forskellige måder. Det vil være en god idé, at man forsøger sig med alle tre. Begynd med teknik 1, og følg udviklingen til de lidt mere krævende: teknik 2 og 3. Flippe teknik 1Eleverne folder et A4-ark og lægger det på bordet med den foldede kant mod dem selv. De tegner en figur på den nederste side, f.eks. en tændstikmand med arme og ben strakt ud til siderne i sprællemandsstilling. Så tegner de den samme mand, som nu står ret, med arme og ben ind til kroppen. Hvis de bruger den nederste tegning, der kan anes gennem papiret, som skitse, sikrer de at proportionerne bliver ens, og figuren bliver stående på samme sted. I stedet for en tændstikmand kan man f.eks. tegne en fugl, der bevæger vingerne op og ned, et ansigt som skiftevis smiler og er neutralt eller noget andet. Ved at bladre hurtigt frem og tilbage mellem de to sider, vil man se tændstikmanden sprælle, ansigtet ændre sig osv.. Det, der blot er et skift mellem to forskellige tegninger, virker nu som en bevægelse. Flippe teknik 2Eleverne får hver en lille blok og vender den på hovedet, så blokkens ryg vender mod dem selv. De bruger nu de fem bageste sider til at tegne en figur, der bevæger sig. Tegning nr. 1 på det nederste ark. Bevægelsen fortsætter på de fire næste ark - princippet er det samme som Flippe-teknik 1, her får man blot flere detaljer med. Husk at tegningen nedenunder skal bruges som skitse! Man stikker nu en finger mellem hvert ark, og flipper dem frem og tilbage - ét ad gangen. Det kræver en smule øvelse, men prøv jer frem - først langsomt, så hurtigt. Når eleverne har lært teknikken, vil de opleve at figuren bevæger sig glidende. Flippe teknik 3Eleverne får en stak papirer eller en blok og tegner en masse animationstegninger - på samme måde som før, blot med flere tegninger. Husk hele tiden at kigge på den nederste tegning, så figuren holder proportionerne! Her har man mulighed for at lave andet end én simpel bevægelse. Prøv f.eks. at tegne en mand, som går tur i stormfuldt vejr. Han kæmper sig frem, bladene fyger ham om ørerne, og til sidst kan han ikke stå fast - han blæser til vejrs! (Find selv på andre historier). Man letter på tommelfingeren (se illustrationen) og bladrer papirerne hurtigt igennem. Find en hastighed, der er passende. Tag tid med et stop-ur eller sekundviser. Hvor lang er "filmen" og hvor mange tegninger er der? Hvor mange tegninger svarer det til i sekundet, og hvordan er det i forhold til "rigtig" tegnefilm? 2) Tegneserier, dias og simple forsøg med animationTegneserie/story-board Eleverne laver en tegneserie eller en story-board, men de skal først finde ud af, hvilken historie de vil fortælle. Lav f.eks. grupper på 3-5 elever, som kan tale sammen om idéerne. Når de er blevet enige om en historie, kan de skrive handlingen med ord. Når alle grupper er færdige, vil det være en god idé at fremlægge historierne for klassen og give hinanden gode råd. Hvilke figurer er med i historien? Eleverne laver et figurdesign, hvor de beslutter, hvordan de forskellige figurer skal se ud. Tegningerne af figurerne kan eventuelt hænges op på opslagstavlen. Eleverne fortæller nu historien med billeder. De laver en tegneserie, der følger handlingen og skriver replikker (OBS. Lav ikke talebobler! Skriv i stedet replikker under tegningerne). Eleverne kan dele arbejdet op så én tegner figurerne, én tegner baggrunden, én farvelægger tegningerne og én skriver replikker. Dette vil svare til den måde, professionelle arbejder på, men de kan også dele arbejdet på andre måder, f.eks. ved at tegne én figur hver. Dias/lysbillederEleverne laver en dias-serie ud fra deres tegneserie/story-board. Her fungerer læreren som konsulent. Der fotograferes en tegning ad gangen. Når billederne er fremkaldt, sat i dias-rammer og lagt i den rigtige rækkefølge, laves der et lydspor på kassettebånd. Både replikker, musik og lydeffekter optages på dette bånd. Hvis der findes en mixerpult på skolen, kan man selvfølgelig bruge den, men ellers må man simpelthen optage lydene samtidig med en mikrofon. Animations-øvelser med kameraEleverne forsøger sig med simple animations-øvelser. Her skal man bruge et kamera, der kan optage ét billede ad gangen - enten video eller smalfilm. Video er absolut det nemmeste at have med at gøre, for her ser man resultatet med det samme, og optagelserne kan gøres om. Det er desværre kun få video-kameraer, som kan optage enkeltbilleder. Hvis I ikke har udstyret på skolen, kan I få hjælp og vejledning på jeres amtscentral. Det vil være en god idé at starte med at lave pixilation, som er en let tilgængelig animations-teknik, der kan lære eleverne, at film blot er en illusion. Pixilation handler ganske enkelt om at få rigtige ting eller mennesker til at bevæge sig på film. Øvelsen er enkel, og kan laves både indendørs og udendørs, hvis bare man har kamera og kamera-stativ. Prøv f.eks. at få en legetøjsbil til at køre, nogle dukker til at gå eller hvad eleverne ellers kan finde på. Tag ét billede, ryk bilen nogle centimeter, tag et billede til - og så fremdeles. Bliv ved så længe eleverne orker, og husk at der går 24 billeder pr. sekunds levende billeder. Få legetøjet til at lave fantastiske ting: bilen kører i ring, men pludselig vælter den på hovedet, triller rundt, og kører videre. Noget af det sjoveste er at animere mennesker. Prøv at få en elev, som sidder på rumpen til at suse rundt på gulvet i klasselokalet. Lav en rigtig animationsfilm Hvis lærer og elever har mod på at gå i gang med en rigtig animationsfilm, hvor eleverne fortæller en historie ved hjælp af levende billeder, vil det være en god idé for eksempel at læse bogen Vi laver tegnefilm. Her gennemgås hele processen med udvikling af idéer, manuskriptskrivning, udarbejdelse af story- board og animering på en let tilgængelig måde. LitteraturFaglitteratur: Sørensen, Daffy T.: Vi laver tegnefilm. Gyldendal Workshop.
Nordisk Forlag A.S. København. 1989. Skønlitteratur: Møller, Flemming Quist: Jungledyret Hugo. Gyldendal. København.
1988 Hvis I vil arbejde med produktion af animationsfilm:Prøv at kontakte jeres amtscentral eller Det Danske Videoværksted IdeHvordan laver man en tegnefilm? Hvad skal filmen handle om? Før man laver en tegnefilm, skal man vide, hvilken historie man vil fortælle - man skal have en idé. Idéen til tegnefilmen om det lille jungledyr stammer fra Flemming Quist Møllers bog Jungledyret Hugo. I 1993 kom den første film med Hugo i hovedrollen. Filmen blev en stor succes, og man besluttede derfor to år senere at lave efterfølgeren Jungledyret Hugo - den store filmhelt. Hvorfor laver man 2'ere? Kender du andre film, ikke kun tegnefilm, som har en efterfølger? Hvis I har set den første film om Hugo, kan I prøve at finde ud af hvordan de to film ligner hinanden, og hvor der er forskel. ManuskriptDet er ikke nok at have en idé, for at komme videre må man have mere styr på historien, man må skrive et manuskript. I manuskriptet skriver man alt, hvad der skal foregå. Man opdeler historien i scener - én for hver gang der skiftes sted, eller hvis der skal ske noget nyt. For eksempel skifter scenen fra Rita, der fortæller sine søskende om Hugo til scenen, hvor Hugo fortæller de andre dyr om, hvordan mennesker er. Manuskriptet indeholder figurernes replikker altså alt, hvad der skal siges i filmen. Kan I huske andre steder i filmen, hvor der skiftes mellem scener? Giv eksempler.
En story-board er en slags tegneserie, der fortæller historien i billeder. Story-board'en - på dansk dreje-bogen - laves når manuskriptet er færdigt. Man ved nu, hvilken historie man vil fortælle, men ikke præcist hvordan den skal fortælles. Hvilke billeder skal bruges? - det finder man ud af, når man tegner en story-board. På næste side er et eksempel på en story-board fra filmen. Som I kan se, har man brug for mange tegninger pr. scene. Det er nemlig vigtigt at vide nøjagtigt, hvilke bevægelser der senere skal animeres. Se forklaring på ordet animere længere fremme. Arbejd i par: fortæl din makker en kort historie om noget af det sjoveste/farligste/dejligste, du har oplevet. Få hende/ham til at tegne historien som story-board. Ser historien ud, som du oplevede den? Byt roller, så I begge prøver at fortælle og tegne. Hvad tror I en story-board skal bruges til? Og hvem tror I skal bruge den?
FigurdesignNår man laver tegnefilm, kan man af naturlige årsager ikke gå ned på gaden og vælge de skuespillere, som skal bruges i historien - man er nødt til at skabe dem selv. Det kaldes figur-design. Figur-designet begynder, når manuskriptet er færdigt, og det handler ikke kun om, hvordan figurerne skal se ud. Det er vigtigt at give de forskellige figurer deres egen personlighed, så man tror på dem og forstår det, de gør. Tegnefilm-figurer er ikke blot tegnede figurer. De ser forskellige ud og opfører sig - ligesom mennesker - meget forskelligt. Herunder ser I nogle forskellige figurer fra filmen. Prøv at beskrive dem med ord som: ond, sød, hidsig, skabet osv. Hvad er det på tegningerne, der får dem til at se onde ud? Prøv selv at opfinde nogle tegnefilm-figurer, der er gale, nuttede, sjove, eller noget andet.
Replikker og musikNu er det tid til at indtale replikker og skrive musik. Når man laver tegnefilm, optager man skuespillernes tale, før billederne. Så kan man tegne figurernes mund-bevægelser, så de passer til, hvad der bliver sagt. Figurernes stemmer indtales på bånd af rigtige skuespillere. Musik og sang er vigtig i tegnefilm. Sangene er en del af historien, og de bliver som regel brugt i filmens højdepunkter. De bedste tegnefilm har tit sange, der bliver udgivet på CD og bånd. Man bliver også nødt til at optage sangene på bånd, inden man begynder at tegne. Ellers kan man ikke få mund-bevægelserne til at passe til sangen. Har I lagt mærke til at mund-bevægelserne i nogle tegnefilm ikke passer til stemmerne? Hvordan mon det kan være? Prøv at nævne nogle af de tegnefilm I har set. Hvilke lande kommer de mon fra? Hvad synes I om sangene i Jungledyret Hugo, den store filmhelt? Hvordan tror I, filmen ville være uden sange? Er der ligeså mange sange i film, der ikke er tegnefilm?
Når musik og tale er indspillet, kan man gå i gang med det, tegnefilm
handler om - at få tegningerne til at bevæge sig. Det hedder at animere.
Når man animerer, giver man liv til de tegnede figurer. Tegningerne laves
til film eller levende billeder. Der skal 24 tegninger til ét sekunds levende
billeder. Når billedet ser ud, som om det bevæger sig, er det i virkeligheden
bare noget, vi tror. Det er ikke ét billede, men en masse billeder, som bliver
vist hurtigt efter hinanden. Så hurtigt at øjet tror, det er ét
levende billede. Billederne optages på en filmstrimmel (eller et videobånd),
hvor de sidder i en række efter hinanden. Her kan I se, hvordan sådan
en bevægelse kan se ud. BaggrundstegningerLagde I mærke til hvordan skoven ændrede sig fra sommer til vinter? Det gjorde den, fordi der blev skiftet baggrund. Baggrunden er som kulisser i en film, men i en tegnefilm er de også vigtige på en anden måde. De viser ikke kun hvor historien foregår, men også om det er nat eller dag, solskin eller regnvejr. De giver en hyggelig eller uhyggelig stemning ved at bruge forskellige farver. Man tegner ikke en ny baggrund til hvert billede: figurerne i filmen bevæger sig på baggrunden, som dukker i et dukketeater. Prøv at male en flot baggrund eller lav en collage af billeder fra et ugeblad eller rejsekatalog. Skriv en scene, der passer til den baggrund, I har lavet. Lav figurer i pap på pinde og spil historien på jeres baggrund. Tegnere og talJungledyret Hugo, den store filmhelt er 72 minutter lang og består af ca. 300.000 tegninger. Det har taget 200 tegnere ét år at tegne dem. Da der ikke findes så mange tegnere herhjemme, har man været nødt til at få nogle tegninger tegnet i andre lande: kun 40 af tegnerne er danske, resten er fra forskellige dele af verden, bl.a.. Sverige, Finland, Estland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Irland og Thailand. Langt de fleste tegninger til Hugo er tegnet i hånden. Men nogle gange har man brugt en computer, fordi den kan tegne hurtigere end et menneske. Man kan også bruge computeren til at lægge farve på tegningerne, fordi det går hurtigere end med en pensel, og så er det nemmere at rette fejl. Man bruger en scanner (en slags kopi-maskine) til at gemme en kopi af tegningen i computeren. Når tegningen først er lagt ind kan man blive ved med at ændre på den. Der har været 200 tegnere om at tegne 300.000 tegninger: Hvis hver tegner har tegnet lige mange, hvor mange tegninger har hver så tegnet? Det har taget ca. 1 år, hvor mange tegninger er det om dagen for hver tegner? ScannerenI dag bruger man også tit computeren i stedet for kameraet. Før i tiden tegnede man og lagde farver på i hånden. Til slut havde man en kæmpe stak papirer, som skulle fotograferes ét ad gangen med et kamera. Nu er det nok at scanne tegningerne, så spyttes de ud i den anden ende som film. Jungledyret Hugo, den store filmhelt er den første danske tegnefilm, som er lavet på denne måde. 	 Hvis I har computer med scanner på skolen, kan I sikkert få hjælp til at scanne en tegning, I selv har lavet, ind på computeren. I kan så eventuelt farvelægge den i et tegneprogram. Så får I en idé om, hvordan det er foregået med Jungledyret Hugo. KlipningDet, computeren har spyttet ud, er ikke én lang færdig filmstrimmel. Filmen ligger i mange stykker, og de er ikke i den rigtige rækkefølge. Strimlerne skal nu klippes. Ved klippe-bordet hæftes film-strimlerne sammen - scene for scene - så de passer til story-board'en. LydenTil sidst lægges lyden på. Først musik og tale - senere geräusch ( betyder: støj). Lydene er specielt vigtige i en tegnefilm, hvor de tit bliver overdrevet. For eksempel når en tegnefilms- figur får en stegepande i hovedet; så siger det boiiiinnng. Lydene laves af en særlig geräusch-ekspert, som bruger sin stemme og en masse ganske almindelige ting til at optage lydene. 	 Lagde I mærke til lydene i Hugo-filmen?: Hvilke lyde kan I huske? Hvornår blev de brugt? Hvordan synes I de virkede? Hvordan tror I, filmen ville være uden? Prøv at finde en videofilm på skolen, som I selv kan lave lyd til og vælg en scene ud. Saml en masse almindelige ting: paprør, dåser, plastikbægre, madkasser, grydelåg, vand i en spand, musik- instrumenter, balloner og hvad I ellers kan finde. Skru ned for lyden og prøv i grupper at sætte lyd til jeres scene. |
Copyright © 1996 Per Holst Film A/S and A Film ApS - All rights reserved.
The illustrations and text are © 1996 Per Holst Film A/S and A Film ApS - All rights reserved.
No part of this homepage may be reproduced or used in any forms or by any means, graphic, electronic or mecanical, including
photocopying, recording, taping or information storage and retrieval systems - without written permission of the publishers.