Hovedmenu | Carlsens Tegneserie Avis | Nyheder

Tintin og Soltemplet i originalversionen

Det nu lukkede "Bibliotheque de Moulinsart" bag fornem udgivelse af albummet i dets originale format fra Tintin-ugebladet i 1946

Af Frank Madsen


Forsiden på originalversionen af "Tintin og Soltemplet", som Benoit Peeters har redigeret.

ISBN 2-203-01706-6

Bibliotheque de Moulinsart, 1988
[Casterman]

Pris ca. 250,00 kr.

2. verdenskrig betød afbrydelsen af to Tintin-historier for Hergé: Da Belgien blev besat, måtte han lægge "Det sorte guld" på hylden, og da Bruxelles blev befriet, måtte han stoppe "De syv Krystalkugler" en halv snes sider før slutningen. I næsten to år var han underlagt trykkeforbud, fordi han havde arbejdet for en tyskvenlig avis. Først i l946 kunne læserne få afslutningen på historien, da det nystartede ugeblad "Tintin" genoptog serien, hvor den slap i 1944, nu under titlen "Soltemplet".

Indtil da havde Tintin været en sort/hvid affære, trykt i små striber på rationeret avispapir, men det ændrede sig, da serien fik sit eget blad: "Soltemplet" blev bragt på bladets midtersider, med tre lange farvestriber, der løb over begge sider. Hergé tegnede serien direkte til dette nye format, og først et par år senere blev serien brudt om til det kendte albumformat på 62 sider.

De første 12 sider af "Soltemplet" var i realiteten afslutningen på "De syv Krystalkugler", med et resume til nye læsere og en indledning, der senere blev redigeret bort. Edgar P. Jacobs havde siden 1. januar 1944 været Hergés assistent, samtidig med at han passede sine andre illustrationsopgaver, og de to tegnere inspirerede hinanden til hver især at yde deres bedste. Hvor Hergé i 1930'erne ikke havde taget detaljerne så nøje, fik samarbejdet med den teater- og kostumeinteresserede Jacobs ham til at lægge stor vægt på autentiske detaljer og figurernes påklædning. Jacobs arbejdede meget med croquis, tegning efter model, og dette fremgår tydeligt af de mange naturalistiske stillinger og udtryk i denne historie. I stedet for at tegne ud af hovedet, stillede den ene sig i den ønskede positur, mens den anden lavede en hurtig skitse, som kunne danne baggrund for en korrekt tegning.


Herover: Fra 16. december 1944 til 3. september 1944 blev "De syv Krystalkugler" trykt som daglig stribe i avisen Le Soir, indtil befrielsen af Bruxelles satte en brat stopper for offentliggørelsen af serien. Det kunne være interessant at læse de album, Hergé skrev og tegnede under krigen, i deres oprindelige sort/hvide dagstrip-form, men hidtil er genudgivelserne stoppet ved "Krabben med de Gyldne Klør" (1940). Og for nylig har Fondation Hergé lukket Bibliotheque de Moulinsart, og dermed formentlig sat en stopper for disse specialudgivelser.


Herover: Nogle af de skitser, Hergé tegnede efter levende model. Det var hans nye assistent siden 1. januar 1944, Edgar P. Jacobs, der illuderede som kaptajn Haddock. Jacobs grundige arbejdsform påvirkede Hergé meget under deres samarbejde.

Men også historien satte Jacobs sit fingeraftryk på: "Vi havde lange diskussioner under forberedelsen af historien til De syv Krystalkugler. Vi gik godt i spænd og kom hurtigt frem til en brugbar synopsis. Jeg bidrog med flere ideer til denne fortælling, især titlen og ideen med de syv Krystalkugler i det første album. I "Soltemplet" var jeg bl.a. ansvarlig for den løbske togvogn og ideen med, at de skulle komme ind i Soltemplet via en underjordisk gang." Jacobs' perfektionisme ledte også til, at de sammen opsøgte et teater for at tegne skitser til starten på "De syv Krystalkugler".

De to usikre år fra efteråret 1944 til foråret 1946 havde mærket Hergé; Han, der ellers altid havde været uhyre pligtopfyldende, begyndte nu en praksis med at forsvinde, når hans humør gik ham imod. Første gang var 19. juni 1947, hvor Tintin pludselig manglede på ugebladets midtersider. På redaktionen anede man ikke, hvor Hergé befandt sig, og gode råd var dyre. Man undskyldte overfor læserne, og bragte i stedet nogle gamle episoder af "Lars og Lue". Først efter to måneders farvær dukkede Hergé op, og "Soltemplet" fortsatte, hvor den var blevet afbrudt. Men Hergé havde stadigt sværere ved at genfinde rytmen fra før og under krigen.

Den 22. april 1948 blev den sidste side af "Soltemplet" bragt i Tintin-bladet, men for Hergé tilbagestod nu arbejdet med at omarbejde dagstriberne fra Le Soir og midtersiderne fra Tintin-bladet til to farvealbum på hver 62 sider. Det var nødvendigt at bortredigere næsten 17 sider for at nå dette mål. De scener, der ikke var strengt nødvendige for at få historien til at skride logisk frem, fik nådestødet, uanset deres underholdningsværdi. Og mange billeder, som fandt nåde for denne gennemgang, måtte lide den tort at blive beskåret for at passe ind i det nye, højere og smallere format. Tekstkasser blev tegnet om og gentekstet.

Originalversionen af "Soltemplet" giver, udover de udeladte småscener og enkeltbilleder, et enestående indblik i Hergés overvejelser ved tilblivelsen af den albumversion, vi kender i dag - og et fingerpeg om, at en Tintin-histories tilblivelsesproces ikke er så let og smertefri, som det kan virke, når man læser albummene i deres færdige form.

Herunder: Denne side viser med al tydelighed, at Hergé udelukkende havde føljeton-versionen for øje, da han skrev og tegnede "De syv Krystalkugler/Soltemplet", og endnu ikke havde gjort sig mange tanker om, hvordan han skulle få historien på 140,5 sider presset ned i albumform. Afslutningen på "De syv Krystalkugler" og starten på "Soltemplet" blev her bragt på én og samme side! Og først i albumversionen dukkede kaptajnens glemte monokler op som baggrunden for Nestors bekymring - i føljetonversionen gjaldt den kaptajnens foretrukne whisky, som han ikke havde fået en eneste flaske med af.

Spring til forrige nyhed | Tilbage til Carlsens Tegneserie Avis | Spring til næste nyhed


E-mail: Carlsen@ForlagetCarlsen.dk.

Copyright © 1996 Forlaget Carlsen, Denmark - All rights reserved.
The illustrations and text are © 1996 the respective artists and authors - All rights reserved.
No part of this homepage may be reproduced or used in any forms or by any means, graphic, electronic or mecanical, including
photocopying, recording, taping or information storage and retrieval systems - without written permission of the publishers.