Adressering | Når spilleren har tilendebragt sin opstilling ved bolden og har placeret køllehovedet bag bolden i den hensigt
at slå til den, er bolden adresseret. |
Aggregate | Match, hvor to spillere er sammen, og sidens sammenlagte
score tæller. |
Albatros | Scoren på et hul tre slag bedre end par.
|
All square | Betegner en lige stilling under eller efter en match. |
Approach-slag | Indspilning - slag til green.
|
Back-spin | En rotation, som opnås ved korrekt tilslag, og ved indspil får bolden til at stoppe hurtigt efter nedslaget og
løbe baglæns. |
Back-tee | Det tee-sted, der anvendes i matcher for amatøreliten
og professionelle. |
Baffie | Trækølle nr. 4.
|
Bag | Taske til golfkøllerne.
|
Balata | Materiale som bruges ved fremstilling af golfboldens skal. Det er tyndt og forholdsvis blødt, så det let beskadiges.
Balatabolde bruges efterhånden kun af elitespillere.
|
Banehandicap | Det antal slag en handicapspiller tildeles på
en given bane. Beregnes ud fra banens slopetal, gange spillerens handicapindex,
divideret med 113.
|
Best-ball | Matchform hvor to spillere er makkere, spiller hver
sin bold, men kun den bedste score på hvert hul tæller.
|
Birdie | Scoren på et hul et slag bedre end par.
|
Blindt hul | Et golfhul, hvor green ikke kan ses fra tee-stedet,
eller hvor green ikke kan ses ved approach-slaget.
|
Bogey | Scoren på et hul et slag over par.
|
Brassie | Trækølle nr. 2.
|
Bruttoscore | Antallet af slag, inklusive straffeslag, som en
spiller anvender ved spil på en runde.
|
Bunker | En gravet fordybning i jorden, som er fyldt med sand
eller grus.
|
Caddie | En person, der hjælper spilleren ved at bære
eller trække køllerne. Spilleren må rådføre
sig med sin caddie.
|
Caddievogn | Vogn med brede hjul til transport af køller.
|
Carry | Slagets længde fra start til nedslag.
|
Casual water | Midlertidig vandansamling på banen.
|
Chip | Kort indspil til green i lav bue med efterfølgende
rul på bolden.
|
Chipper | Specialjern der bruges til indspil.
|
Clinic | Opvisning som en professionel giver på træningsbanen.
|
Clubs | Trækøller - også når de er
fremstillet af metal eller grafit.
|
Course | Banen - hele området, hvor spil er tilladt. Course
kan også betegne en indlandsbane i modsætning til en seaside
bane, der ofte benævnes links.
|
Course rating (CR) | Beregnet idealscore for en given bane,
benyttes til handicapregulering i forhold til banens par.
|
Cut-slag | Et slag, hvor køllehovedets slagflade rammer
bolden med en skærende bevægelse udefra-ind over spillelinjen.
|
D.P.G.A. | Danish Professionel Golfers' Association.
|
Dimples | De små fordybninger i golfboldens overflade.
Har stor betydning for boldens flyveegenskaber.
|
Dog-leg | Et golfhul anlagt i vinkel mellem tee-stedet og green.
Det kan enten dreje skarpt til højre eller venstre.
|
Dormie | En spiller er dormie, når han i hulspil er lige
så mange huller up, som der er huller tilbage at spille i matchen.
|
Draw | Et svagt hook - bolden flyver fra højre mod venstre.
|
Drive | Slaget fra tee-stedet.
|
Driver | Trækølle nr. 1.
|
Droppe | Når der tages lempelse for en forhindring eller
for uspilleligt leje, droppes bolden.
|
Eagle | Scoren på et hul to slag bedre end par.
|
EGAF | Forkortelse for Elite Golf Amatør Forening.
|
Eksplosionsslag | Et slag fra en bunker, hvor bolden nærmest
bæres op på en pude af sand.
|
Electic | Matchform som spilles over flere runder, oftest en
sæson. Det bedste resultat på hvert hul, som spilleren har opnået
i løbet af runderne, noteres og udgør tilsammen spillerens
18 hullers score.
|
Etiketteregler | Særlige ordensregler for adfærd
på banen og omsorg for banen.
|
Face | Køllehovedets slagflade.
|
Fade | En svag slice. I princippet det samme som slice, men
bruges ofte om et slag, der tilsigtet og under kontrol drejer til højre.
|
Fairway | Den del af et golfhul - mellem teestedet og green
- der er klippet.
|
Finish | Slutstillingen i et sving.
|
Flagspil | Matchform hvor hver deltager får udleveret
et flag, som placeres der hvor spilleren ligge når alle hans tildelte
slag opbrugt. Hvis ikke alle slag er brugt efter 18 huller fortsættes
der på ny runde. Den der når længst er vinder.
|
Follow-through | Gennemsving.
|
Fore | Advarselsråb til andre spillere eller tilskuere,
der står i fare for at blive ramt af en bold.
|
Forgreen | Særlig tæt klippet fairway lige omkring
green.
|
Fourball- bestball | En match hvor kun sidernes bedste score
sættes i forhold til hinanden.
|
Foursome | Matchform hvor spillerne skiftes til at slå
til bolden, indtil den er i hul. Den ene spiller driver på de ulige
huller, den anden driver på de lige huller.
|
Grand Slam | At vinde alle majors samme år. Er kun præsteret
af amerikaneren Bobby Jones. Han vandt British Open, US Open, British Amateur
og US Amateur.
|
Greb | Den måde spilleren holder køllen på.
|
Green | Det ekstra fint klippede areal omkring hullet.
|
Green-fee | Beløb som gæstespillere må erlægge
ved spil på fremmed bane.
|
Greenkeeper | En person, ansat af golfklubben til at passe banen.
|
Greensome | Speciel form for foursome, hvor begge spillere driver
ud og siden vælger herefter det bedste drive og den spiller hvis drive
ikke blev brugt, slår herefter andetslaget.
|
Grip | Dækker såvel håndtaget på køllen
som spillerens greb om dette.
|
Ground under repair | Areal under reparation - markeres med blå
pæle. Bolde, der lander i disse områder, må droppes uden
straffeslag. Blå pæle med sort top betyder spilleforbud i området.
|
Grounde | At lade køllehovedet berøre græsset eller
sandet bag bolden. Er ikke tilladt i hazards.
|
Groves | Rillerne i køllehovedets slagflade.
|
Guttaperka | Gummiart, brugtes tidligere til fremstilling af bolde.
|
Halvering | Et hul halveres, når modstanderne i hulspil bruger
lige mange slag til at spille hullet i. Spillerne er lige - har halveret
en hulspilsmatch- hvis hver spiller har vundet, tabt eller delt lige mange
huller. Kaldes også all square.
|
Handicap | Det antal slag, som gives eller modtages på grund
af ulige spillestyrke. En spillers handicap fastsættes som forskellen
mellem de slag, han bruger, og banens idealscore (CR). Handicappet reguleres
op og ned i løbet af en sæson.
|
Handicapindex | Spillerens handicap i forhold til spillere fra andre
baner. Herfra udregnes tildelte slag på den aktuelle bane ud fra banens
slopetal, gange spillerens handicapindex, divideret med 113.
|
Handicapnøgle | De numre, der på scorekortet angiver handicappets
fordeling på banens huller.
|
Hazard | Forhindring i form af bunkers, søer og vandløb.
|
Headcover | Beskyttende hætte til trækøllernes hoveder.
|
Hickory | Træsort (valnød), som anvendtes til fremstilling
af kølleskafter før stålskafternes tid. Der fabrikeres
stadig puttere og specialkøller med hickory-skaft.
|
High-and-low | En fourball variant, hvor en sides spiller med laveste
score spiller mod den anden sides laveste score. På samme måde
sammenlignes også de højeste scores på hullet. Der spilles
om to points på hvert hul.
|
Hole-in-one | Bolden slås i hul med et slag (det første)
fra tee-stedet.
|
Honnør | Den spiller, der er trukket først i lodtrækningen
om start, eller under spillet vinder et hul, har honnøren og er berettiget
til at spille først fra teestedet.
|
Hook | Et slag, hvor bolden (for en højrehåndspiller)
går i en tydelig bue til venstre for målet.
|
Hul | Hullet på green, samt huller på golfbanen, og her
betyder et hul hele hullets areal inklusive tee-sted, fairway, rough, hazard
og green. En bane har for eksempel 18 huller- 1. hul, 2. hul, og så
videre.
|
Hulspil | Match mellem to enkeltspillere (eller to hold), hvor det
gælder om at vinde så mange huller som muligt. Når en
sider er flere huller up end der er huller tilbage at spille er matchen
afgjort.
|
Impact | Det øjeblik i svinget, hvor bolden rammes.
|
Inside-out | Betegnelse for et sving, hvor køllehovedet beskriver
en bane fra venstre igennem bolden og derefter videre til højre over
den rette linje fra bolden til målet.
|
Interlock | Greb, hvor højre lillefinger flettes med venstre
pegefinger.
|
Irons | Jernkøller fra nr. 1 til 10.
|
Jern | Jernkøllerne nr. 1- 10. De fleste spillere råder
over et mindre antal jern, f.eks. 3-9, PW og SW.
|
Kanin | Nybegynder i golf.
|
Klub-tee | Det tee-sted, der anvendes ved almindeligt dagligt spil
på banen. Gul tee for herrer og rød for damer.
|
Lie | Udtryk for vinklen mellem køllehovedets bund og skaftet.
|
Links | Golfbaner anlagt på strandenge tæt ved kysten.
|
Lob-slag | Særlig indspilsteknik, der får bolden til at
svæve højt og lande blødt på green.
|
Loft | Slagfladens hældningsvinkel i forhold til køllens
skaft.
|
Luftslag | Et slag, hvor bolden ikke rammes, men slaget skal regnes
med i scoren på hullet.
|
Majors | De fire store turneringer, som enhver konkurrencespiller drømmer
om at vinde.
|
Mallet | Putter med et rundt hoved som på en trækølle.
|
Markør | Den person, der nedskriver og kontrollerer en spillers
score, oftest modspilleren.
|
Match-play | Hulspil.
|
Medal-play | Slagspil.
|
Mulligan | Slang for en venskabelig aftale, hvor hver spiller må
slå et ekstra drive på første hul.
|
Nedslagsmærke | Den fordybning en bold kan forårsage på
green ved nedslaget. Nedslagsmærker skal rettes op af spilleren.
|
Nettoscore | Antal brugte slag på en runde minus handicappet.
|
No return | Udtryk for at afbryde og ikke fuldføre en match.
|
Out of bounds | Områderne uden for banens grænser, markeret
med hvide pæle.
|
Outside-in | Betegnelse for et sving, hvor køllehovedet beskriver
en bane, udefra og videre til venstre over den rette linje fra bolden til
målet.
|
Overlapning | Greb, hvor venstre lillefinger lægges over højre
pegefinger.
|
Par | Det antal slag en scratch-spiller (handicap O spiller) bør
spille et hul i. Par fastsættes på grundlag af hullets længde.
|
Pitch | Et kort højt slag ind på green.
|
Pitch-and-run | Indspilslag, hvor bolden den første del af slaget
er i luften og derefter ruller resten af vejen mod hullet.
|
Pitchfork | Redskab til at rette nedslagsmærker på green
op med.
|
Plateau-green | En green, som er meget onduleret - nærmest delt
op i »etager«.
|
Play-off | Omspil ved lige resultat i store slagsspilsmatcher. Matchkomiteen
fastsætter antallet af huller, som spillet skal gå over.
|
Pro | Kort betegnelse for en professionel træner eller spiller.
|
Provisorisk bold | Bold, som sættes i spil, hvis den oprindelige
bold kan være tabt eller formodes out of bound.
|
Pull | Et slag, der forårsager, at bolden går i en lige
linje til venstre om målet.
|
Punch-slag | Særlig teknik, der får bolden til at flyve
lavt og lige i blæsevejr.
|
Push | Et slag, hvor bolden går i en lige linje til højre
for målet.
|
Putt | Det slag, der anvendes på green.
|
Putter | Køllen, der anvendes på eller nær green.
|
Putting-green | Øvelsesgreen.
|
Rough | Den del af golfbanen mellem teestedet og green, der ikke er
klippet som fairway, men som har højt græs, buske, træer,
lyng eller andet, der vanskeliggør spillet.
|
Runde | En golfrunde består af 18 huller. En 9 hullers bane spilles
to gange.
|
Runner-up | Nr. to i en hulspilsmatch.
|
Sandwedge | Kaldes også sandjern - specialkølle til slag
fra bunkers.
|
Score | Det antal slag, en spiller benytter på et hul, en runde
eller i en hel turnering.
|
Scramble | Benævnelse for spiller, der til trods for vanskeligheder
undervejs på hullerne, alligevel formår at få en god samlet
score.
|
Scratch-match | Match, hvor der spilles uden handicap.
|
Scratch-spiller | Spiller med handicap 0.
|
Sea side-bane | Amerikansk betegnelse for links.
|
Semi-rough | Områder langs fairway, hvor græsset er lidt
højere end på fairway.
|
Shank | Bold der rammes med skaftet og går nærmest vinkelret
ud til højre.
|
Single | En hulspilsmatch hvor to spiller mod hinanden.
|
Slagspil | Matchform, hvor bolden skal spilles i hul på hvert
hul. Den spiller eller side, der har det laveste sammenlagte antal slag
for runden, vinder.
|
Slice | Et slag, der konstant kurver mod højre.
|
Slope | Betegnelse for den enkelte golfbanes sværhedsgrad. Jo
højere slopetal des sværere bane. Værdierne ligger oftest
i området 110 - 140.
|
Spikes | Golfskoenes pigge.
|
Splashslag | Se eksplosionsslag.
|
Spoon | Trækølle nr. 3.
|
Stableford | Matchform hvor spillerens score på et hul sættes
i relation til hullets par plus tildelte handicapslag. Ved score lig spillerens
"personlige" par tildeles han to points. Ved score 1 over gives
1 point. Herefter ingen points, men derimod får spilleren 3 points,
hvis han går 1 under sin "personlige" par og 4 points ved
2 under osv. Meget populær matchform, benyttes næsten altid
i matcher for spillere med højere handicap.
|
Stance | Spillerens opstilling.
|
Sucker | En bold, der er fæstnet i eget nedslagsmærke,
hvor jorden er blød.
|
Sudden-death play-off | Omspil ved lige resultat i store slagspilsmatcher.
Der spilles videre, indtil en spiller opnår en bedre score end de
andre på et hul.
|
Surlyn | Materiale, som bruges ved fremstilling af golfboldens skal.
Er meget bestandigt og derfor det mest anvendte.
|
Sweet spot | Køllehovedets præcise tyngdepunkt og det
sted på slagfladen, hvor bolden rammes helt rent.
|
Sætte bolden | Hvis green hælder til højre, vil
bolden falde med hældningen på vej mod hullet. Det tages der
højde for ved at udfinde et punkt til højre eller venstre
for hullet og sætte bolden derefter. Rigtigt sat, vil bolden i en
kurve gå i hul. Ved indspil er det også tit nødvendigt
at sætte bolden.
|
Tee | En lille træ- eller plastikpind, der bruges til at hæve
bolden over jorden. Må kun bruges ved første slag fra tee-stedet.
|
Tee-shot | Slaget fra tee-stedet.
|
Tee-sted | Startstedet på et golfhul, hvor det er tilladt at
anvende tee. Begrænses af teestedsmarkeringer og to køllelængder
bagud.
|
Teestedsmarkeringer | Angiver ved farve hullets længde: Hvid er længste bane, gul er normal herretee, blå er dame-elite-teested, rød normal dametee.
|
Threeball | Se afsnittet om hulspilsmatcher.
|
Threeball-bestball | Se afsnittet om hulspilsmatcher.
|
Threesome | Matchform hvor den ene side udgøres af to spillere
der spiller som i foursome, men her mod en singlespiller.
|
Through the green | Hele arealet fra tee-sted til green med undtagelse
af hazard.
|
Timing | Det rigtige og rytmiske forløb af et golfsving med
passende acceleration af køllehovedet til maksimal hastighed ved
tilslaget.
|
Top-spin | En bolds forlæns rotation i horisontalplanet. Giver
rul på bolden.
|
Tour | Betegnelse for den fastlagte række af turneringer i Europa,
USA, Asien og Afrika i sæsonen. Der tales om at spille på for
eksempel den europæiske eller amerikanske tour, hvortil man skal kvalificere
sig i en særlig turnering.
|
Turf | Den græstørv, der slås op ved spil med jern.
|
Turnen | Udtryk som bruges, når de første 9 huller er
spillet, og man starter på de sidste
|
Up | At være foran i antallet af vundne huller i en hulspilsmatch.
|
Vandhazard | Vandløb, sø, mose eller strandkant. Afgrænset
med gule pæle. En parallel vandhazard afgrænses af røde
pæle.
|
Vardon-greb | Greb, hvor højre hånds lillefinger lægges
oven på venstre hånds pegefinger
|
Waggle | Små rytmiske bevægelser, som spilleren gør
med køllen, inden han slår til bolden.
|
Wedge | Jernkølle (nr. 10) med bred sål og kraftigt loft.
Giver et kort og højt slag.
|
Woods | Trækøller eller metalkølle udformet som
trækøller.
|