Hvorfor bevares egekister?

Arkæologiske udgravninger har vist, at bevaringen af bronzealderens egekister skyldes dannelsen af en tynd jernkappe, der omsluttede den centrale del af gravhøjen (kernen). Derved blev kisten med den døde indkapslet og forseglet, således at forrådnelsen af liget og den omsluttende kiste blev forhindret.Gravhøje med sådanne jernkapper kender man især fra Nordtyskland og Jylland. Højene viser alle en todelt opbygning med en blågrå, fugtig eller våd kerne. Den blågrå farve er tegn på, at der i kernen af gravhøjen har hersket iltfattige (anaerobe) forhold, der har forhindret forrådnelsen af egekisterne. Kernen er normalt overlejret af en mere brunlig og tør kappe. Her har der, i modsætning til i kernen, hersket iltrige (aerobe) forhold. Flere iagttagelser tyder på, at forseglingen af den iltfattige del af højen er sket meget hurtigt, formentlig inden for nogle få uger eller måneder.Hvordan jernkappen er blevet dannet, er endnu ikke fuldstændig afklaret. Kemiske analyser viser, at jernkappen er skabt ved såkaldte redoxprocesser, dvs. iltnings- og reduktionsprocesser, som især foregår i vandholdige jordlag. I sådanne jordlag vil de biologiske processer hurtig opbruge al ilten. I det iltfattige miljø vil det jern, som findes i jorden, blive omdannet fra såkaldt ferrojern til ferrijern, som vil blive ført til mere iltrige områder. Hvor der er en skarp, veldfineret grænse mellem de iltfattige og de iltrige jordlag, kan jernudfældningen danne et hårdt, tæt lag. Et eksempel på en sådan jernudfældning er dannelsen af den myrmalm, der ofte findes i danske moser. Jernkappen, som har omsluttet de bevarede egekister, er formentlig dannet ved en lignende proces.Det uløste spørgsmål er, hvordan de våde, iltfattige forhold er opstået i kernen på bronzealderens gravhøje? Forklaringen ligger utvivlsomt i højens byggemåde, dvs. den måde, hvorpå man anbragte de græstørv, som udgjorde højmassen. Den forklaring vil kun fremtidige arkæologiske udgravninger kunne give. Et andet uløst spørgsmål er, hvorfor alle de bevarede egekister stammer fra et forholdsvis kort tidsrum på ca. 150 år i slutningen af det 2. årtusinde f.Kr. (se årringsdatering). Egekistebegravelser var nemlig i brug både længe før og efter den tid. Men af disse egekister finder man kun sjældent spor ved arkæologiske udgravninger. Det er således stadig lidt af en gåde, hvorfor de enestående egekistegrave fra fx Egtved, Skrydstrup, Muldbjerg og Borum Eshøj er bevaret.
Se egekistegrav
Se årringsdatering