Guder & Grave

Guder & Grave er Nationalmuseets pilotprojekt til Kulturnet Danmark og samtidig museets første egentlige publikation på Internettet. Den er blevet til i et samarbejde mellem flere af museets afdelinger med henblik på i tekst og billeder at formidle et udvalg af fund fra den ældre bronzealder i Danmark. Guder & Grave tager udgangspunkt i Nationalmuseets to store databaser: Det kulturhistoriske Centralregister og GENREG.

I forbindelse med ansøgningen til Kulturnet Danmark blev der nedsat en styregruppe og takket være projektbevillingen fra Kulturministeriet kunne der fra den 1. april 1996 ansættes medarbejdere til at varetage pilotprojektetes gennemførelse i de følgende ni måneder. En mindre del af bevillingen blev brugt til professionel rådgivning i forbindelse med den grafiske tilrettelæggelse. Ved igangsættelsen udarbejdedes en kort projektbeskrivelse, der blev gjort tilgængelig via Kulturnet Danmark og i september fik publikum adgang til en smagsprøve på det kommende indhold, i forbindelse med udarbejdelsen af en midtvejsrapport. En opsummering af vores erfaringer med projektforløbet findes i den afsluttende beretning.

Selvom Guder & Grave primært baserer sig på eksisterende materiale, er der foretaget en del supplerende digitaliseringer i form af tekst og billeder. Ved gennemførslen af projektet har vi mødt stor velvillighed fra en række institutioner og enkeltpersoner, som vi skylder stor tak.

Resultatet er blevet en fremlæggelse af 219 fund fra den ældre bronzealder. Der er primært tale om fund fra de store bronzealdergravhøje som for eksempel Borum Eshøj, eller Trindhøj. Desuden er en del af periodens markante offerfund inkluderet, herunder Solvognen fra Trundholm Mose og krumsværdene fra Rørby.

Til gengæld vil man lede forgæves efter informationer om lurerne, de små bronzefigurer eller de karakteristiske hornede bronzehjælme, som oftest fejlplaceres i vikingetiden. Disse markante genstandsgrupper hører ganske vist til i bronzealderen, men i den yngre del af perioden. Vi håber på, at de kan inkluderes i Guder & Grave i løbet af 1997.

Det er kun en mindre del af de mange findesteder, vi kender fra den ældre del af bronzealderen, der er tilgængelige i Guder & Grave, men der er tale om et repræsentativt udvalg af periodens fund. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på, at der enten knytter sig en god historie til fundet eller et interessant billedmateriale. Desuden er det en forudsætning, at genstandene opbevares på Nationalmuseet. Publikum får hermed mulighed for et kig bag museets permanente bronzealderudstilling ind i arkiverne og ned i magasinerne.

Informationssøgning:
I Guder & Grave er udgangspunktet den geografiske søgning. Ved hjælp af landkort har brugeren mulighed for at "klikke" sig frem til informationer om de pågældende fund eller fortidsminder. Resultatet er oplysninger i form af arkæologiske beskrivelser og i mange tilfælde også udgravningstegninger og fotos. Dertil kommer billeder af de genstande fra ældre bronzealder, der er fundet på lokaliteten. De geografiske søgninger kan desuden foretages via stednavne eller højnavne, eksempelvis Dronning Amlets Høj. Der kan yderligere ske forespørgsler til databasen på tværs af de enkelte findesteder i form af søgning på bestemte genstande. Resultatet bliver en række mindre billeder, der, ligesom de øvrige genstandsbilleder, kan forstørres til en bedre kvalitet ved et enkelt "klik". Søgning på anlægstyper, som for eksempel: gravhøje eller sagn, er en tredje indfaldsvinkel til pilotprojektets database.

Et eksempel på søgning:
Brugeren ønsker at se en afbildning af det snoreskørt, der blev fundet i Egtvedpigens grav. Der er flere muligheder. Den første er den geografiske søgning. Hvis man er meget stedkendt, kan man klikke på Danmarkskortet omkring Vejle og derefter på den røde markering omkring Egtved på det kortudsnit, der i mellemtiden er kommet frem på skærmen. Men der er også andre muligheder for at nå frem til den ønskede information. Fra niveauet med Danmarkskortet er der mulighed for at søge ved hjælp af stednavnet eller højnavnet. Derfor vil en søgning på stednavnet: Egtved eller højnavnet: Storhøj begge resultere i oplysninger i form af detailkort, tekst og billeder.

En af de mange illustrationer er konservator Gustav Rosenbergs skitse fra 1924, som viser snoreskørtet. Vil man se et fotografi af skørtet, kan man helt mod bunden af siden under Fakta om lokaliteten trykke på Se genstande knyttet til anlægget. Herefter fremkommer en række billeder, og på et af dem kan man se snoreskørtet, der har inventarnummeret B11836. En helt anden mulighed er at foretage en søgning på genstande, ved hjælp af menuvalget på søjlen i skærmens venstre side. Det samme billede vil da fås, når man har truffet følgende valg: klædedragt og derefter: snoreskørt.

Som mange andre Internetpublikationer er Guder & Grave i kraft af de mange illustrationer meget visuelt orienteret. Gå alligevel på jagt i de ledsagende tekster, for der gemmer sig mange interessante oplysninger og gode historier mellem dem. Læs for eksempel om hvordan det i slutningen af forrige århundrede gik en egekiste fra en jættestue på Vellerup Marker, eller om, hvordan kammeret i en høj på Hjortkær Mark blev fundet ved, at en anskudt hare hoppede ind i et hul i højen, og konen på gården fulgte efter.

Det kan ikke undgås, at der i teksterne forekommer udtryk og begreber, som vil være fremmede for læseren. Derfor er der udarbejdet en ordbog, der forklarer de fleste arkæologiske udtryk og begreber, ligesom den indeholder korte beskrivelser af de forskellige genstands- og anlægstyper, der er repræsenteret i materialet.

En tidstavle er ligeledes tilgængelig for at lette orienteringen i de mange perioder og tidsfaser, der refereres til i teksterne.

Kommentarer:
I modsætning til en trykt bog kan en publikation på Internettet forbedres og udvides. Derfor er vi interesseret i tilbagemeldinger fra brugerne. Vi vil gerne vide, hvad der fungerer godt, og hvad vi kan forbedre i den næste version af Guder & Grave. Send eventuelle kommentarer til: redaktionsgruppen.

God fornøjelse. Tilbage til titelsiden.