Den 1. september 1995 havde Marinarkæologisk Forskningscenter eksisteret i to år, og det kan derfor nu være på sin plads at se på, hvad der er nået i disse første to år, og hvordan fremtiden tegner sig.
NMF var et af de første af de 23 centre under Danmarks Grundforskningsfond, der kom igang efter meddelelsen om, at de i foråret 1993 var blevet tildelt midler til en femårig forskningsindsats. Vi havde et godt grundlag at bygge på i samarbejdet mellem Nationalmuseet og Vikingeskibshallen i Roskilde. Her var grunden lagt til et bredt register af forskningsprojekter, og andre var opstået i Nationalmuseets samarbejde med andre museer i ind- og udland. Nu blev det muligt at fremme disse projekter over en bred front.
Hovedsigtet lå fast. Indenfor tre felter skulle vi i løbet af de fem år vise, at vi havde noget vigtigt at tilføre den marinarkæologiske forskning, ikke kun i Danmark, men internationalt. Det var indenfor felterne 'søfart og samfund', 'skib og båd' samt 'teknik og hjælpediscipliner'. Hovedvægten ville vi lægge på jernalder, vikingetid og middelalder.
Som dette og de tidligere nyhedsbreve vidner om, er der allerede sket meget på disse felter. Nydamprojektet er et godt eksempel herpå. Gennem nye udgravninger i mosen, analyser af materialet fra tidligere gravninger og en naturvidenskabelig indsats for at kortlægge en accellererende nedbrydning, er der her sat ind overfor alle tre hovedgrupper. Her kombineres de alment kulturhistoriske studier med skibsarkæologiens og konserveringens specialanalyser, og som tillægsgevinst er udviklet et redskab til genstandsdokumentation, der kan blive nyttigt i mange andre sammenhænge, se omtalen heraf i dette hefte.
Indenfor projektgruppen 'søfart og samfund' er emnet 'skibet som symbol' blevet behandlet ved et stort forskningsseminar i maj 1994, og foredragene herfra er nu udgivet i bogform. Også bronzealderens skibsbilleder på rageknive vil snart være tilgængelige i bogform sammen med en fortolkning af dette fænomen. Af projekterne om besejling og bebyggelse er det tværfaglige projekt 'Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder' afsluttet og vil snart foreligge trykt, og 'Lundeborg' og 'Roskilde Fjord' projekterne er på vej ind i slutfasen. 'Kystforsvaret' kræver stadig meget nyt feltarbejde; at der er nyt at finde her, fremgår bl.a. af beretningen om Kanhavekanalen i dette nummer, men her forberedes også et større forskningsseminar til maj 1996 om den europæiske baggrund for det danske kystforsvar.
På den skibsarkæologiske front arbejdes der parallelt med færdiggørelsen af en række store fund til publicering. Det gælder Nydam, Hedeby, Skuldelev, Fribrødre og Gedesby, der hver for sig vil udkomme i en monografi, der sætter fundet i relation til vigtige sider af vor søfartshistorie. Som det første af disse bind ventes monografien om skibsfundene fra Hedeby at være klar til udgivelse i 1996 i et samarbejde med Archäologisches Landesmuseum i Schleswig.
Marinarkæologisk Forskningscenter er involveret i adskillige projekter i udlandet, ikke mindst i Tyskland. Her præsenterer Ole Crumlin-Pedersen i maj 1995 Vikingeskibshallens udstilling for tyske marinarkæologer med tilknytning til Kommission für Unterwasserarchäologie. Foto Ulrike Teigelake.
I den tekniske projektkategori er metodeudviklingen indenfor konservering og rekognoscering gennemført i et nært samarbejde med udenlandske og danske forskere. Resultaterne heraf kan blive afgørende for feltarkæologernes muligheder for at lokalisere og bevare de mange arkæologiske fund under vandet eller i vådbundsområderne. Projekterne til dokumentation og analyse af skibsfundene trækker på et forbilledligt samarbejde med flere institutter ved Danmarks Tekniske Universitet. At vi endvidere studerer fortidens tovværk og sejldug samt træprøvernes og fiskebenenes kulturhistoriske udsagnskraft skal blot nævnes for fuldstændighedens skyld.
Midt i al travlheden er Centret blevet et mødested for danske og udenlandske forskere, der kommer her til kollokvier og seminarer eller som gæsteforskere. Et formaliseret samarbejde er indledt med Institute for Nautical Archaeology ved A&M University i Texas, hvortil en af Centrets medarbejdere er udsendt som gæsteforsker i 9 måneder.
Som det fremgår heraf, har Centrets medarbejdere haft en flyvende start, og de første afkast begynder nu at vise sig. Vi får rigeligt at gøre i de næste tre år, og regner iøvrigt med, at centret med denne prøveperiode vil have bevist sin berettigelse som et vigtigt brændpunkt i dansk og international arkæologisk forskning.
I skrivende stund er dansk forsknings forhold under omkalfatring, og ingen ved, hvad der sker i de kommende måneder på dette felt, udover at forskningsminister Frank Jensen ønsker feltet styrket. Med de meget positive erfaringer, vi har fået med Grundforskningsfondens måde at følge sine centre på, mener vi, at denne model ikke blot fortjener at videreføres, men at den også viser en af de rigtige veje at følge for dansk forskning i fremtiden.
Ole Crumlin-Pedersen