I perioden 26/12 1996 - 1/4 1997 viser Nationalmuseet særudstillingen

MARGRETE I
NORDENS FRUE OG HUSBOND
KALMARUNIONEN 600 ÅR 1397-1997



I 1997 er det 600 år siden, at de tre nordiske riger Danmark, Norge (inkl. Island) og Sverige (inkl. Finland) blev forenede i en politisk union under ledelse af dronning Margrete 1. Det skete i sommeren 1397 på Kalmar slot, hvor den unge Erik af Pommern, Margretes adoptivsøn, blev kåret som konge over de tre riger. Kalmarunionen varede med afbrydelser indtil 1521, og for Norges og Danmarks vedkommende indtil 1814.




Kalmarunionens flag.

I anledning af unionsjubilæet støtter Nordisk Ministerråd afholdelsen af en stor udstilling, der skal vises i fire nordiske lande. Udstillingen tilrettelægges af Nationalmuseet i København og koordineres af museumsinspektør Poul Grinder-Hansen. Den åbner på Nationalmuseet 2. juledag og vises senere på Kalmar slot i Sverige, på Tavastehus slot i Finland og til sidst på Forsvarsmuseet ved Akershus i Oslo. Protektorer er dronning Margrethe den 2. af Danmark, kong Harald den 5. af Norge, kong Carl 16. Gustaf af Sverige og præsidenterne for Finland og Island.

Udstillingen giver en bred skildring af periodens kulturhistorie og fortæller om en af middelalderens måske mest betydningsfulde kvinder. Selv om det var Erik af Pommern som blev kronet til konge over de tre nordiske riger, var unionen Margretes værk, og hun fungerede som unionens egentlige regent frem til sin død i 1412.

Udgangspunktet for udstillingen er den politiske begivenhed: mødet i Kalmar i 1397. Der fortælles om magthaverne og det politiske spil i det nordiske område og de originale dokumenter fra mødet i Kalmar udstilles.

Margrete kåres 1387 som fuldmægtig frue og husbond. Rigsarkivet.

Læs Unionsbrevet.

Herefter skildres det vidtstrakte skandinaviske område i perioden 1319-1450. Store kontraster dominerer billedet af en tid, hvor pesten hærgede og udryddede op mod halvdelen af befolkningen samtidig med at manuskripter fortæller om lys og livsglæde. Der vises eksempler på tidens sirlige og overdådige guldsmedearbejder såvel som værktøj og dagligdags varer.

To brocher, guld med ædelstene, 1300 -årene. Nationalmuseet.

Et særligt afsnit fokuserer på dragter og tekstiler: her vises den smukke kjole, der engang stod ved Margretes grav i Roskilde, indtil den blev bortført af svenske soldater i 1659.

Margretes kjole
ca. 1403-39
Uppsala domkirke.


Nu får den for første og nok eneste gang lov til at forlade sin plads i Uppsala domkirke, og kan ses sammen med bl.a. et stort udvalg af hverdagsdragter fra nordbobygderne på Grønland.

Kirkens skatte og kunstens veje belyses i et udvalg af velbevarede værker fra Norden og Nordtyskland. Kirkesølv, relikvier og pilgrimstegn fortæller hver især om hvordan mennesker søgte at frelse deres sjæle.

Madonnafigur fra Nystad kirke,
begyndelsen af 1400-tallet.
Finlands Nationalmuseum.


Udstillingen fortæller også om en anden af tidens store kvindeskikkelser i Norden, den svenske helgeninde Birgitta af Vadstena, som med sine religiøse visioner øvede en vældig indflydelse på sin tid og på Margrete I.

Skattefund fra Kirial ca 1365. Nationalmuseet.

Udstillingen er baseret på genstande lånt fra over 50 museer og institutioner i og udenfor Norden og giver således publikum en unik chance for at stifte bekendskab med et spændende tidsafsnit i den nordiske historie.


Ringbrynjehætte med kranium, Visby 1361.
Statens historiska Museum, Stockholm.

For yderligere oplysninger og billedmateriale, kontakt venligst informations- og pressemedarbejder Helle Damsgård: tlf. 33 47 38 06, fax 33 47 33 30 eller e-mail.

Åbningstider: tirsdag - søndag 10-17, onsdag tillige 17-21
mandag lukket
Entré: voksne 30 kr, børn u. 16 år gratis