dølleøkse (celt)

En celt, som den hedder i arkæologisk fagsprog, er en ret smal økse, der ender i et skaftrør (en dølle). Celte af bronze er almindelige gennem det meste af bronzealderen, mens celte af jern kan forekomme i jernalderen. Celten er en arbejdsøkse, der sjældent optræder i gravfund, men er forholdsvis almindelig som offergave. Celtene har været skæftet på et vinkelbøjet træskaft og bundet fast ved hjælp af et øsken under kanten. De smalle pyntelister, der gerne findes øverst på døllen, er muligvis efterligninger af snor.