Oldsagsillustrationer viser sig ofte at udgøre en betydelig barriere i forbindelse med publikationsprojekter. Især det manuelle tegnearbejde er en stærkt forsinkende og fordyrende faktor. I en tidsalder, hvor det er muligt at landsætte mennesker på månen, kan det godt undre lidt at se grafikere gå i gang med skydelære, blyant, tuschpen og karton, når der skal laves en oldsagstegning. Først skal genstanden måles omhyggeligt op, så foretages skitsering med blyant, og herefter kommer den mest kedsommelige, tidrøvende fase, hvor tegningen bygges op af tusindvis af prikker, møjsommeligt placeret med tuschpen. Det er den hævdvundne metode, i hvert fald når det drejer sig om materialer som metal, keramik, knogle/tak og bjergart. En spyd- eller lansespids kan således meget vel tage en halv dag, et lerkar med kompliceret ornamentik en eller to dage.
Hvorfor så ikke bringe fotos i stedet, kunne man spørge? - Fordi fotografier forringes i reproduktionsfasen, hvor især processen med at slå raster i billedet på drastisk vis nedsætter dettes opløsning og drukner de fine detaljer. På dette punkt må teknologien siges at halte bagefter.
Men hjælpen er på vej. I løbet af foråret 1995 er ved Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter og Skibshistorisk Laboratorium lagt fundamentet til en ny illustrationsmetode, som formentlig vil kunne revolutionere produktionen af bl.a. oldsagstegninger og i længden spare museer og andre forskningsinstitutioner for betragtelige beløb.
I februar 1995 fik jeg tilbudt den opgave at tegne i hundredevis af oldsager fra Nydam-fundet med henblik på en planlagt stor publikation. Jeg greb vanemæssigt ud efter de traditionelle redskaber, men stillet over for den voldsomme udfordring begyndte jeg at tænke i alternative baner, der dog alle havde det til fælles, at det måtte være muligt at skyde en genvej via fotos. Det slog da pludselig ned i mig, at jeg allerede i 70erne havde opnået spændende resultater ved at kopiere fra sort-hvide negativer og over på hård lithfilm. Det resulterede i oldsagsbilleder med en kornet eller prikket struktur - meget lig den, som normalt må tilkæmpes ved prikning med tuschpen. Jeg kastede et blik på min computer og indså, at løsningen var en kombination af fototeknik og elektronisk billedbehandling, det digitale mørkekammer. Altså en hybrid, deraf arbejdstitlen, PhotoDraw.
Eksempler på illustrationer af oldsager, fremstillet ved PhotoDraw-teknikken af Jørgen Holm. 1: Ildstål fra Nydam, 2: Benkam fra Nydam, 3: Remspænde fra Nydam, 4: Skjoldbule fra Illerup.
Metoden, der er udviklet i tæt, inspirerende samarbejde med Flemming Rieck og Erik Jørgensen, går kort fortalt ud på at overføre et oldsagsfoto, sort-hvid eller farve, papirbillede eller dia - eller et billede optaget med digitalt kamera eller kamerascanner - til computeren og dér forvandle det til foto-grafik i et avanceret billedbehandlingsprogram. Ekstremt fine, sorte prikker træder nu i stedet for og afspejler nøje ved deres indbyrdes afstand gråtoner og andre form-, skygge og strukturskabende billedelementer. Resultatet er en "tegning", som i princippet næppe er skelnelig fra tegninger fremstillet med konventionelle metoder. Det skønnes, at man med den nye metode - når den er fuldt udviklet - vil kunne producere oldsagsillustrationer 4-5 gange hurtigere end på den gammeldags facon. Hertil kommer, at tegningerne er mere naturtro og dermed mere objektive end manuelle tegninger, som afspejler en mere eller mindre subjektiv fortolkning af genstanden. Og enhver med lidt grafisk og computerteknisk flair og indsigt vil forholdsvis hurtigt kunne tilegne sig teknikken. Det er også en klar fordel, at tegningerne nu foreligger i elektronisk form, hvilket gør det nemt at tydeliggøre detaljer, fx ornamentik, som ikke måtte fremgå tilstrækkelig klart af det oprindelige billede, og at integrere tegningerne i et DTP-projekt.
Det forekommer indlysende, at metoden også kan bringes i anvendelse inden for andre fagområder, hvor der er brug for genstandstegninger, fx geologi/mineralogi, palæontologi (forsteninger) og biologi.
Jørgen Holm