Gode historiebøger er hjørnestene i vores selvopfattelses hus - på dem bygger vi vores opfattelse af det, der var, og ud fra dem forklarer vi det, der er. Men ikke sjældent er tilblivelsen af et historisk værk også et symptom på, at noget er véd at forandre sig eller forsvinde - et forsøg på at fastholde mindet om en fortid, der endnu føles vedkommende, men som er på vej bort. Som sådan er historiebogen også et redskab til at holde fast i vores umiddelbare fortid og til at forklare vores efterkommere, hvem vi var, og hvad der skabte os. Den seneste danske søfartshistorie blev til i 1919, på et tidspunkt, hvor sejlskibsfarten for alvor måtte vige for de dampdrevne ski- be, og hvor træ i hastigt omfang blev erstanet af jern i skibsbyggeriet. Begge forandringer greb dybt ind i det danske samfund. De nye skibe krævede langt færre hænder og helt andre kundskaber i bygning og sejlads - en kultur, træskibenes, gik omtrent til grunde.
I dag har forandringen en anden teknologisk og samfundsmæssig baggrund: Den globale arbejdsdeling, containertrafikken og den utålmodige økonomi, der især har ramt den lille søfart, færgerne og coasterne. Selvom mængden af gods, der transporteres til søs, er stigende, er antallet af skibe og søfolk hurtigt faldende - globalt, men endnu mere udpræget lokalt, i Danmark. Søfartsnationen Danmark er i dag et historisk, ikke et nutidigt fænomen. På denne baggrund er det glædeligt, at Statens Humanistiske Forskningsråd i 1992 tog initiativ til at få nyskrevet den danske søfartshistorie ud fra en formålserklæring om at skildre "alle sider af dansk søfart fra de ældste tider til i dag ud fra en tværvidenskabelig synsvinkel, der bl.a. forener historiske, etnologiske og arkæologiske problemstillinger".
En samlet bevilling på 5,1 mio. kr. blev givet til udarbejdelsen af et værk med titlen "Dansk Sefarts Historie", der udkommer i syv bind på Gyldendals forlag i årene 1996-98. Forfatterne til værket repræsenterer en broget buket af arkæologer og historikere fra mange grene af dansk kulturhistorisk forskning. To af forfatterne til det første bind er fra Nationalmuseet i Roskilde.
Redaktionen for værket udgøres af prof. dr. phil. Ole Feldbæk, prof. dr. oecon Hans Chr. Johansen, museumskonsulent dr.phil Anders Monrad Møller, museumsinspektør, cand. phil. Flemming Rieck og museumschef, cand. mag. Hans Jeppesen. Billedredaktør er museumsinspektør, cand. phil. Kåre Lauring, og Jens Lorentzen vil stå for layout. En oversigt over forfattere og kronologiske afgrænsninger for alle syv bind ser således ud: