bælteplade
I mange kvindegrave fra ældre bronzealder findes en cirkelrund bronzeplade, som har været båret på maven i det vævede uldbælte, uden at have haft nogen funktion som bæltelukke. I den ældre bronzealders mellemste periode (periode II) kan bæltepladen være ret stor, med en fremstående spids i midten og en rig spiraldekoration. Bælteplader udført i gennembrudt arbejde kendes også, men er sjældne. I den sidste del af ældre bronzealder (periode III) har bæltepladerne generelt en mindre diameter, men til gengæld en kraftig kegleformet spids på midten, der afsluttes i en knap. Dekorationen er dybt indskåren og udgøres af linier, cirkler og buerækker. Det er i denne periode svært at trække grænsen mellem bæltepladerne og de lidt mindre smykkeplader (tutuli). Bælteplader forekommer også som offergaver i moserne, især i midten af ældre bronzealder (periode II) og som regel sammen med andre kvindesmykker.
Se smykkeplade (tutulus)