solvognen
Solvognen fra Trundholm er et enestående stykke, der hører hjemme i den ældre bronzealders religiøse verden. Hesten skal forestille at trække solen hen over himlen, og begge er anbragt på en sekshjulet vogn, som har kunnet indgå i fx ceremonielle optog. Solskiven, der måler ca. 26 cm i diameter, består af to let hvælvede bronzeplader, der er støbt sammen ved hjælp af en ydre bronzering. Begge sider er dekoreret med cirkel- og spiralmønstre, men kun på den ene side findes en tynd, delvis bevaret guldbelægning. Formentlig symboliserer skivens to sider dag og nat. Den ca. 29 cm lange bronzehest er støbt over en kerne af ler. På dens hals sidder resten af et øsken, der må have været forbundet med et tilsvarende på kanten af solskiven. Et par små huller ved hestens mund antyder, at den oprindelig har været udstyret med et bidsel. Dens øjne, manke og seletøj er markeret med fine ornamenter på hoved og hals. Halen er hul, og heri har formentlig siddet en dusk af rigtige hestehår. Ud over solvognen findes der flere vidnesbyrd om bronzealderens soldyrkelse: på mange helleristninger er der afbildninger af solen, og et lille antal guldbelagte skiver, bl.a. fra i en grav i Jægersborg Hegn, skal sandsynligvis tolkes som solsymboler. Solvognen er ét af de ældste eksempler på vogne, man har fra Europa. I en jysk grav (Tobøl) fra samme periode af bronzealderen er der fundet et enkelt hjul, der i størrelse og konstruktion minder meget om solvognens, og som måske stammer fra en lignende miniaturevogn.