keramik

Keramik, dvs. brændt lertøj, har været kendt og anvendt i den daglige husholdning siden slutningen af jægerstenalderen. Fra midten af bronzealderen og igennem hele jernalderen finder man også lerkarrene anvendt som gravurner. Oldtidskeramik er altid fremstillet ved 'pølsemetoden', dvs. opbygget af lerpølser uden brug af drejeskive. Mængden og kvaliteten af keramikken varierer meget igennem tiden; i nogle perioder har man sikkert foretrukket trækar (som vi sjældent finder bevaret) fremfor lerkar. Den keramik, man finder i gravene, er næsten altid finere udført end de ofte store mængder husholdsholdningskeramik, der kan være efterladt på en boplads. Keramik kan i mange tilfælde, især når den er dekoreret, dateres meget præcist inden for oldtiden. Lerkar med mad eller drikke har ikke været nogen almindelig gravgave i ældre bronzealder. De lerkar, der kendes fra periodens grave er fåtallige og generelt ikke af så god kvalitet. I reglen er leret groft, farven gråbrun og formen skæv, men der forekommer også finere sortbrændte kar. Keramikken er sjældent dekoreret, og da stort set kun med vandrette furer lavet med fingrene. De fleste lerkar er ret små og har vel været anvendt som kopper eller bægre, men der findes også større skåle og krukker på indtil ca. 30 cm's højde. Karrene har ofte to ører eller op til fire små knopper på siden. Visse af lerkarrene ser ud til at være fremstillet med inspiration fra bronzealderkulturerne i Centraleuropa.