Med de seneste års udgravninger i Nydam Mose er der skabt fornyet interesse for det rige offerfund fra 3-400 tallet, som Conrad Engelhardt indledte undersøgelserne af i perioden 1859-63, et arbejde som hastigt måtte afbrydes ved krigsudbruddet i 1864. Nutidens mere systematiske udgravningsmetoder har kastet nyt lys over det store fund. De viser bl.a., at nedlægningen ikke blot afspejler en enkelt begivenhed; der har været flere deponeringer spredt over århundrederne. De mange nyfundne skibsdele - bordplanker med surringsklamper, årer og årerkeiper, ornamenterede planker, det store fyrretræsror - og ikke mindst indkredsningen af Engelhardts gamle udgravningsfelter har øget interessen for det store egeskib fra Nydamgravningen i 1863, der nu er opstillet på Gottorp Slot i Schleswig.
Shetelig-Johannessens rekonstruktion fra 1929 af egeskibet fra Nydam (foroven) og Åkerlunds (forneden) adskiller sig på mange afgørende punkter: skrogets linier og fyldighed, tolkningen af for og agter og ikke mindst ved Åkerlunds hypotetiske spændværk på langs af skibet. Efter Shetelig 1930 og Åkerlund 1963.
Nydamskibet udgør en vigtig brik i vores forestilling om de nordiske fartøjers udvikling fra både, der blev padlet og roet frem, til de sejlførende vikingeskibe. Den store egebåd har igennem tiderne været genstand for mange spekulationer og analyser, og hele tre forslag til rekonstruktion er fremsat siden udgravningen: Conrad Engelhardts egen opmåling fra 1863, Johannesens opmåling fra 1929 efter opstillingen i Kiel i 1924, og Åkerlunds rekonstruktion fra 1961 med et mystisk spændværk og et forslag om at bytte om på for og agter. Alligevel står vi tilbage med mange ubesvarede spørgsmål: Hvad er nyt og hvad er gammelt? Går de brede bordplanker i ét stykke fra for til agter? Kan man stole på, at den nuværende opstilling af fartøjet giver et sandt billede af dette? Hvor meget er plankerne svundet siden udgravningen?
I forlængelse af disse spørgsmål og som en naturlig følge af arbejdet i Nydam Mose har Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium derfor været interesseret i at foretage en nøjagtig opmåling af båden, og med støtte fra Archäologische Landesmuseum i Schleswig kunne dette sættes i værk i foråret 1995.
Nyopmålingen blev foretaget næsten, som hvis det havde været en arkæologisk udgravning. Ialt 19 tværsnit blev målt i fartøjet - ét for hvert spant - og med en omskreven rektangel som referenceramme blev hvert snit opmålt såvel fra ydersiden som fra indersiden. Derved fik man, foruden formen på båden det målte sted, en nøjagtig registrering af plankebredder og -tykkelser, overlapningen på bordplankerne indbyrdes og placring og dimensioner på surringsklamperne. Soklen, hvorpå Nydamskibet hidtil har været opstillet, tjente som basis for opmålingen. Tilsvarende målinger blev foretaget af stævnene, og endelig blev hele båden gennemgået med dokumentation af revner og sprækker, placering af jernnaglerne samt fordeling af det originale træ i forhold til det, der er kommet til senere under restaureringerne af båden.
Et af de 19 snit af Nydambåden opmålt af Christian Lemée og Morten Gøthche på Gottorp Slot i april 1995. Originale dele er skraveret, nyindsatte er stiplet. De originale spanter er stærkt fragmenteret, og placeringen er tvivlsom. Ved et enkelt tværsnit er der alene indmålt ca. 250 punkter; ved hele opmålingen er der taget henved 20.000 mål.
Skønt Nydambåden med sin imponerende størrelse fremstår som et helt fartøj, afslørede opmålingen større partier med nyindsat træ. Som allerede antydet af Åkerlund er bagbord side bevareret helt op til øverste bords overkant, mens styrbord side kun er bevaret med de tre første og dele af fjerde bordgang. Ved stævnene er bordplankerne kun bevaret til og med anden bordgang. Forstævnen er bevaret i sin fulde længde, mens kun den nederste del af agterstævnen er bevaret. Spanterne er, med undtagelse af det næstsidste spant for og agter, meget fragmentariske, og placeringen er tvivlsom. De hele spanter med tofter midt i skibet er rekonstruktioner, der bl.a. er med til at fastholde bådens facon. Kun ét sted i båden kan der med sikkerhed udpeges en skaring (samling) i bordplankerne; i kølbordet i styrbords side, hvor skaringen er ca. 38 cm lang. Ved udtagning af prøver til dendrokronologisk datering blev det imidlertid fastslået, at stort set alle bord består af planker, hvor rodenderne ligger mod hinanden. Altså må der være samlinger et eller andet sted i plankeforløbet. Ved nærmere eftersyn kan man ved hver bordgang se afgrænsede, stærkt ødelagte områder - alle ca. 38 cm lange - med en blanding af indbyggede nye stykker træ og genbrugstræ fra det oprindelige plankemateriale. Dog har det ikke været muligt at finde samlingen på kølbordet i styrbord. Desuden blev der konstateret reparationslapper over flere knasthuller, de har siddet indvendig eller udvendig og været fastgjort med to jernnagler.
Sigtet med opmålingen har været at give en klar og entydig dokumentation af fartøjet fra Nydam, som det fremstår idag på Gottorp Slot. Det endelig sæt tegninger vil komme til at bestå af de 19 snit, to længdesnit af henholdsvis styrbord og bagbord side, en plan og to sidebilleder. Opmålingerne vil bl.a. blive udnyttet i forbindelse med de igangværende arbejder med at nyopstille skibet i Schleswig.
Med rekonstruktionerne af de fem vikingeskibe fra Skuldelev og andre tilsvarende fartøjer har Nationalmuseet efterhånden oparbejdet et stort erfaringsgrundlag vedrørende analyse af skibsfund, og det vil være naturligt at udnytte denne sagkundskab til at søge en endelig afklaring af Nydambådens oprindelige form og indretning. Hertil vil de mange nyfundne genstande i mosen kunne bidrage med væsentligt nyt. Samarbejdet mellem danske og tyske forskere vedrørende de nye undersøgelser af Nydambåden kommer som en fortsættelse af et mangeårigt samarbejde omkring vikingeskibsfundene i Hedeby. Det har været forbilledligt og lover godt for fremtidige grænseoverskridende fællesprojekter, herunder den endelige publicering af Hedeby og Nydam skibsfundene i serien 'Ships & Boats of the North'.
Morten Gøthche
Litteratur:
Conrad Engelhardt: Nydam Mosefund. København 1865.
Haakon Shetelig: Das Nydamschiff. Acta Archaeologica, vol. 1, København 1930.
Harald Åkerlund: Nydamskeppen. En studie i tidig skandinavisk skeppsbygnadskunst. Göteborg 1963.
Flemming Rieck & Ole Crumlin-Pedersen: Både fra Danmarks Oldtid, Roskilde 1988.
Flemming Rieck: Jernalderkrigernes skibe. Nye og gamle udgravninger i Nydam Mose. Roskilde 1994.