bøjlenål

En bøjlenål eller fibula/fibel, som den kaldes i arkæologisk fagsprog, er en slags sikkerhedsnål, som både mænd og kvinder har anvendt til at holde klædedragten sammen. Bøjlenålen optræder første gang i ældre bronzealder og forekommer gennem hele bronze- og jernalderen i meget skiftende udformninger. I modsætning til jernalderens bøjelnåle er bronzealderens uden fjederkraft, og sammenligningen med en moderne sikkerhedsnål er derfor ikke helt rigtig. Bøjlenålen er en videreudvikling af den enkle dragtnål, som har været holdt på plads i tøjet med en snor, bundet fast under hovedet og ved spidsen. Med bøjlenålen, som dukker op i første halvdel af ældre bronzealder (periode II), er snoren afløst af en bronzebøjle, og i mange tilfælde har man tydeligvis villet efterligne uldtrådens snoede struktur ved at vride eller rifle denne bronzestang. Bøjlen sidder fast i et hul i nålens hoved, og i den anden ende danner den en krog, som spidsen af nålen hviler i. De ældste bøjlenåle er meget enkle, men formen udvikles til stadighed, og bøjlenålene kendes i en mængde variationer, som til dels er tidsmæssigt bestemt. På de lidt yngre former er begge bøjlens ender gerne rullet op i en spiral, og i den sidste del af ældre bronzealder bliver disse spiraler i reglen hamret ud, så de får karakter af små plader. Bøjlen kan være enten stang-, bånd- eller pladeformet; den båndformede type er som oftest pyntet med rækker af små mønstre, mens der på den pladeformede også kan være cirkel- og spiraldekoration, evt. i gennembrudt arbejde. På Bornholm er der fundet nogle meget karakteristiske bøjlenåle med en stor pladeformet bøjle af oval eller spidsoval facon. Disse særlige bornholmske bøjlenåle kan være imponerende store. Bronzebøjlenålene har som nævnt været båret af både mænd og kvinder og er fundet i mange grave. Bøjlenåle af guld eller med guldbelægning forekommer, men er sjældne.
Se dragtnål