Unionsbrevet 1397.

For alle dem, der hører eller ser dette brev, såvel dem der nu er, som dem der skal komme herefter, skal det være vitterligt, at efter det, at alle disse tre riger Danmark, Sverige og Norge med en ret enighed og overensstemmelse og kærlighed og godvilje hvert rige for sig, og med vor nådige fyrstinde, fru dronning Margretes råd og samtykke og med alle tre rigers godvilje og fuldkomne samtykke af biskopper og gejstlige, riddere og væbnere og rigets hele og almindelige almue i hvert rige for sig, da blev vor højbårne og værdige fyrste, vor nådige herre, kong Erik antaget, valgt og modtaget til en ret herre og konge over alle disse tre riger.

Siden blev han på forgangne Trinitatis søndag i faderens, sønnens og den helligånds navn her i Kalmar efter alle rigets gode mænds samtykke og råd, både geistlige og lægmænd, kronet og sat i kongelig stol over disse tre kongeriger med den værdighed som både i åndelig og verdslig henseende tilkommer en ret kronet konge, til at besidde og herske over disse tre kongeriger, Danmark, Sverige og Norge. Da blev der her på fornævnte tid og sted behandlet, forhandlet og afsluttet en bestandig og ubrydelig enighed, fred og forbindelse med vor fornævnte herre og konge Eriks råd og samtykke og den fornævnte fru dronning Margretes og med ret endrægtighed og samtykke af alle rigets rådgivere og mænd fra alle tre kongeriger godkendt på den måde, som herefter følger. Først, at nu skal disse tre riger have denne konge, som er kong Erik, hans levedage, og siden skal disse tre riger evindeligt have én konge og ikke flere over alle tre riger, så at rigerne aldrig adskilles mere, om gud vil.

Siden efter denne konges levedage skal én konge vælges over alle tre riger og ikke flere. Og ét rige skal ikke tage eller vælge en konge herefter uden med indvilgende samtykke og endrægtighed af alle de tre riger. Giver og gud denne konqe en søn eller dem, der kommer efter ham, en søn eller flere, da skal én vælges og tages til konge over alle tre riger og ikke flere. De andre brødre skal forlenes og betænkes med andet herredømme i rigerne, og med hensvn til døtre, om han får dem, da skal man gøre med dem, som loven udviser. Og altid en af kongesønnerne, om gud vil, at der er nogen til, at disse tre vælger ham, og han skal vedblive at være konge, og der skal ikke være flere, således som det foran er sagt. Sker det, at kongen falder fra barnløs, hvad gud forbyde, da skal rigets rådgivere og mænd vælge og tage en anden, den gud giver dem til nåde, og som de efter deres bedste samvittighed vælger, og som de ved for gud er rettest og skelligst og for rigerne nyttigt med en ret samdrægtighed mellem alle tre riger, og at ingen sætter sig herimod eller drager andet ind end det, som foran står skrevet. 0g alle de tre kongeriger skal forblive og være i en samdrægtighed og kærlighed, således at ikke et af dem skal drage sig fra det andet med nogen tvedragt eller splid, men tværtimod således at hvad der overgår enten det ene enten ved krig eller udenlandske mænds angreb, det skal overgå dem alle tre, og hvert af dem skal være det andet behjælpeligt med al troskab og al magt, dog således at hvert rige forbliver ved sin lov og ret og kongen vedblivende får det, han bør have.

Fremdeles skal kongen styre og råde med sit rige i Danmark i overensstemmelse med slot- og fæstningslov og dom efter det, som er lov og ret og kongen ejer og bør at gøre, og således også i Sverige og Norge efter deres lov og ret, og det, som kongen der ejer og bør at gøre. Og ingen lov eller ret skal drages fra et rige og indføres i et andet, det, som ikke før har været lov eller ret, men kongen hvert rige skal forblive ved sin lov og ret, således som det før er sagt, og hvert bør forblive. Sker det, at der overgår et af disse riger krig eller våbenmagt, hvilket et af dem det end kan være, der skal de andre to riger, når kongen eller hans embedsmænd på hans vegne tilsiger dem med magt og al troskab at komme det rige til hjælp og værge, hvorhen de bliver tilsagt enten til lands eller vands, og hvert rige skal komme og være det andet til hjælp, således som det bør uden al svig. Dog således, at hvor et rige eller begge to kommer det ene til hjælp, da skal man i det rige sørge for deres nødtørftighed og ernæring med proviant, kost og foder ved rigets embedsmænd og ordne det således, at landet og almuen ikke bliver fordærvet. Men om deres tjeneste, løn, erstatning for legemsbeskadelse og fængsling eller andet vedrørende, da skal kongen stå til ansvar for dem, og man skal ikke plage eller stille krav herom til rigets embedsmænd eller almuen. Den tid også, hvor det påkommer alle rigerne eller noget af dem krig af udenlandsk hær, da skal ingen gribe til udflugter eller værge sig med, at han ikke er nogen tjeneste pligtig længere end til sin egen landegrænse.

Det er vi alle gået ind på og har samtykket i, at en af os skal hjælpe den anden og følges ind i hvilket rige det gøres nødvendig, af den grund at alle tre riger nu er og skal vorde under én konge og herre og forblive enige som ét rige. Hermed skal alle fejder og uenigheder, som indtil nu i lang tid har været mellem rigerne, nedlægges og aldrig mere genoptages eller fremdrages, og aldrig mere skal ét rige føre krig mod det andet, og ikke fremdrage det, hvoraf der kan komme krig eller uenighed, men tværtimod skal de alle forblive som et rige under én konge, som før er sagt, og hver mand, høj eller lav, skal forblive med ret og lov og lade sig nøje i lov og ret og med ingen blodhævn eller anden uret eller hovmod skal nogen undertrykke den anden eller forurette den, som formår mindre. Tværtimod skal alle frygte gud og vor herre kongen, og alle skal rette sig efter hans bud, således som det også tilkommer hans embedsmænd, dem som han sætter til på sine vegne at dømme over dem, som forbryder sig herimod. På samme måde om nogen i noget rige bliver fredløs eller landflygtig i et andet rige for sit retsbrud, da skal han såvel være fredløs i det ene rige som i det andet, og ingen skal beskytte eller forsvare ham, tværtimod, hvor han bliver tiltalt og påkæret, der skal man dømme ham efter det, som han har forbrudt, og som loven tilsiger.

På samme måde om nogle forhandlinger eller anliggender bliver yppede eller omtalt med fremmede herrer eller stæder eller deres sendebud over for vor herre kongen, i hvilket rige han da opholder sig, da har han og hans råd, de, som da befinder sig i nærheden, dog altid nogle fra hvert rige, magt til det, som han og de herom afgør og afslutter på disse tre rigers vegne, hvad der er mest gudeligt, rimeligt og nyttigt til vor herre kongens og disse tre rigers gavn.

Ligeledes skal man alle disse foranskrevne stykker og artikler således gøre og holde, som de foran står skrevet, og udtyde og forstå dem således, at de vorder gud til hæder og vor herre kongen og rigerne til gavn og gode og fred, og at hver skal lade sig nøje i lov og ret. Og hvis det var således, at der var nogen, som ville handle her imod, at da alle fra disse riger skal hjælpe vor herre og hans embedsmænd, som der tilsætter med god tro og al magt det at styre og derover at de efter det, som er ret og tilbørligt.

Fremdeles skal vor fru dronning Margrete styre og besidde, råde over og beholde i hendes levedage uhindret med al kongelig ret intet undtaget efter hendes vilje alt det, som hendes fader og hendes søn undte og gav hende i deres levet liv og i deres testamente, og ligeledes i Sverige over hendes morgengave og andet, som rigets mænd i Sverige er blevet enige med hende om og har samtykket i, at hun skal beholde. Således også hendes morgengave i Norge og det, som hendes herre kong Håkon og hendes søn, kong Oluf har undt og givet hende der både i deres levende liv og i deres testamente. 0g at hun kan gøre et muligt testamente efter sig og holde det, dog således at krongodserne og slottene kommer igen fri og upåtalt til kongen, når hun dør. Men så mange penge og så meget gods, som hun muligt bortgiver i sit testamente, som foran er sagt om dette forskrevne, som hende er både givet og undt at det forbliver stadigt og fast og holdes. 0g hvad hun allerede tidligere overdraget fra sig eller givet eller betalt bort eller givet som len i disse tre kongeriger til guds hæder og hendes venner og tjenere, at det også skal forblive stadigt og fast, således som det er gjort, og at kongen og rigets mænd i disse tre kongeriger skal hjælpe hende med dette foranskrevne at besidde og beholde og beskærme og værge og at beskytte i god tro i hendes levedage uden svig, om det gøres nødvendigt.

Skulle der være nogen, som vil forurette hende i disse foranskrevne henseender, gøre hende imod, skade eller hindre hende i nogen måde, da vil vi i god tro, med al magt være hende deri behjælpelig at skaffe hende hendes ret over for dem som gør det. Og under vi hende, at hun må tage gud til hjælp og dem som vil hjælpe hende til at stå der imod og værge sig uden dadel.

Til større sikkerhed for alle disse foranskrevne stykker, at de skal forblive stadige, faste og ubrydelige evindeligt med guds hjælp, og i alle måder og med alle artikler, som foran står skrevet, og at breve skal gives, skrevet på pergament, to fra hvert rige, såsom er Danmark, Sverige og Norge, lydende i alle måder og med alle artikler, som her foran står skrevet, og de skal besegles med vor herre kongens og vor frue dronningens og rigets råde og mænds og købstædernes segl af hvert af disse tre riger, Danmark, Sverige og Norge, og at alle disse stykker er således forhandlede og endt, og at de i alle måder således skal fuldbyrdes og udføres og forblive som foran står skrevet, da har vi Jacob og Henrik af guds nåde ærkebiskopper i Lund og Uppsala, Peder og Knud med samme nåde i Roskilde og Linköping, biskopper Karl af Tofte, Jens Andersen, Sten Bengtsen, Jens Rut, Ture Bengtsen, Folmer Jacobsen, Erengisl, Peder Nielsen af Aagaard og Algot Magnussøn, riddere, Arent, Provst i Oslo, Amund Bolt, Alf Barildssøn, Goute Erikssøn, riddere, ladet vore segl med godvilje hænges for dette brev. Scriptum etc.


Gengivet med tilladelse fra: Nudansk oversættelse: Niels Åge. 1964: "Fra runesprog til nudansk". Århus Universitet.