segl

Seglen er et landbrugsredskab, der benyttes til kornhøst og afskæring af grene, tagrør m.m. De første egentlige segle (af flint) er fra bondestenalderens sidste periode, dolktid, og grundformen ændrer sig ikke meget frem til moderne tid, selv om materialet skifter. I ældre bronzealder findes der segle af både flint og bronze. Flintseglene er i reglen af samme type som i den forudgående dolktid: halvmåneformede med en tandet æg. Det er måske denne form, der er blevet efterlignet i bronze, for en del af bronzeseglene er ligeledes halvmåneformede med en tandet æg. Seglens ryg må have siddet fast i en rille i træskaftet. Den anden hovedtype af bronzesegl er asymmestrisk, dvs. spids i den ene ende og bred i den ende, hvor skaftet har siddet. Øverst i denne ende sidder en rund eller aflang bronzeknop, der har været anvendt ved skæftningen. Denne type bronzesegl stammer oprindelig fra Centraleuropa, men er også blevet fremstillet heroppe og i nogle tilfælde efterlignet i flint. Seglen er et arbejdsredskab, der sjældent findes i gravene, til gengæld er bronzesegle af begge typer almindelige i offerfund.