kultøkse

Den ældre bronzealders kultøkser er, som navnet antyder, bronzeøkser, der ikke har været anvendt som våben eller arbejdsredskaber, men udelukkende til religiøse formål. Økserne er da heller ikke fundet i grave, men kun som offerfund. På svenske helleristninger er der afbildet scener, hvor sådanne økser parvis bæres frem i procession; de kaldes derfor også processionsøkser. I Danmark er der fundet ni massive bronzeøkser, der i længden varierer mellem 34 og 48 cm og vejer op til 7 kg. I 1970'erne og -80'erne fandtes fire store kultøkser, der udgør to næsten ens øksepar (Viby, Egebak); de øvrige kultøkser er derimod fundet enkeltvis. Alle økserne har en udsvajet æg og en halvkugle- eller kegleformet knop i nakkeenden. Skaftet har siddet i et rør, der går igennem øksen tæt på nakken. På nogle af stykkerne er dette skaftrør lukket foroven med en halvkugleformet knop. Med én undtagelse er alle økserne smukt dekoreret med spiral- eller liniemønstre. Udover de massive kultøkser foreligger der et mere spinkelt øksepar, som er støbt i bronze henover en kerne af ler (Brøndsted). Disse økser, hvoraf kun den ene er helt bevaret, er yngre end de massive kultøkser.