* Nydam-udgravningen 1995: I maj og juni måned blev der atter gennemført undersøgelser i Nydam Mose. Genudgravningen af Conrad Engelhardts ege- og fyrrebådsfelter fortsatte, og der blev fundet væsentligt supplerende materiale til de to jernalderfartøjer, såvel i selve de gamle udgravningshuller som i de tilgrænsende områder. Til den række af åretolle fra fyrretræsbåden, som blev fundet i 1994, kan nu føjes yderligere tre. Fra bådens bagbords side er nu udgravet store dele af rælingsbordet og 5-6 af de elegante anlæg for årene. Findestedet for den store egebåd, som nu er udstillet i Schleswig, er præcist lokaliseret. I bunden af Engelhardts felt ligger hoveder af de jernklinknagler, som holdt bådens planker sammen, og i uforstyrret tørv tæt ved er der fundet en særdeles velformet åretol fra båden.
Åretol fra den store egebåd, der nu findes i Schleswig, udgravet i Nydam Mose 1995. Foto Per Poulsen.
Meget udstyr, som oprindelig har ligget i fyrrebåden, blev udgravet i år. Blandt træsagerne kan nævnes buer, pile, spyd- og lansestager, økse- og knivskafter og talrige skjolde - mange med svage spor af bemaling. Blandt årets vigtigste våbenfund må nævnes en sværdskede med fornemt tildannede metalbeslag. Skedens dupsko er forsynet med en indlagt grøn sten, der er runer på rembøjlen, og mundblikket er af sølv med indlagte sten.
Udsnit af 1995-udgravningsfeltet med våbenfund i urørt leje. Jerngenstandene, to sværd og en lansespids, er næsten helt opløst i rustkager. Foto Per Poulsen
En nøje vurdering af bevaringsforholdene i mosen trænger sig på. Træoldsagerne er alle gennemvoksede af padderokkerødder, og mange genstande har fået uoprettelige skader. Men værst ser det ud for den del af jernoldsagerne, som ligger i tørvehorisonten i mosen. Groft beskrevet ligger de fundførende lag nederst i tørven eller øverst i den dybere gytje. De højtliggende jernting, den største mængde, er ofte stærkt korroderede. Mange er så ødelagte, at de nærmest har konsistens som sukker, og de er meget vanskelige at bjærge fra mosen og nærmest umulige at konservere. Foreløbige undersøgelser viser, at Nydams jernoldsager er udsat for en accellererende nedbrydning og at størsteparten vil være bortkorroderede i løbet af det nærmeste årti. Problemet er stort og fortjener seriøs diskussion i det kommende år, så det kan afgøres om de igangværende forskningsgravninger skal følges op med nødgravninger for at redde, hvad reddes kan.
Flemming Rieck
* Vordingborg: I Vordingborg ligger Nordhavnen vel beskyttet mellem slotsruinen og halvøen Oringe. Stedet, der tidligere hed Hvidangr, men nu mere prosaisk bliver kaldt Skidtnoret, har formentlig været samlingssted for den danske ledingsflåde i 11. og 12. århundrede. Man har længe vidst, at nogle pælestumper, Dronning Margrethes Stiger var at finde i indløbet, og i 1978 kunne Nationalmuseet ved en undersøgelse konstatere en dobbelt pælespærring, anlagt i to faser i 1000-tallet og omkring 1160. Den yngste af disse endte i en kraftig pælegruppe med sten, der tolkedes som fundament for et vagttårn ved indsejlingen.
Skitse af undersøgelsen af tømmerkonstruktionen i Vordingborg Nordhavn, september 1995. Tegning Thorkild Thomasen.
I september 1995 er denne hypotese efterprøvet ved en mindre undersøgelse, der skulle fastslå, om der var spor af egentlige konstruktioner på stedet. Undersøgelsen viste, at der i det ene hjørne af pælegruppen indgår en lodretstående hjørnestolpe med indtappede vandretliggende og skrå bjælker. Ved siden heraf fandtes en rund tilspidset pæl uden forbindelse til tømmerrammen. De tykke mudderlag på stedet gjorde det umuligt ved denne korte undersøgelse at konstatere, hvordan konstruktionen afsluttedes forneden. Formentlig findes her en vandret ramme, der har sammenholdt hjørnepælene i et ca. 5 x 6 m stort fundament, som har været støttet af ekstra pæle rammet ned omkring tømmerkonstruktionen. Der er nu taget prøver af pælene, og disse vil kunne vise, om der er tale om en eller flere faser i anlæggets historie.
Ole Crumlin-Pedersen & Line Dokkedal
* Gershøj: Roskilde fjord-projektets største undersøgelse i 1995 har fundet sted ved Gershøj kirke i Hornsherred. Området har ikke hidtil været kendetegnet af fund fra jernalder eller vikingetid, faktisk kendte man her overhovedet ingen genstande fra dette tidsrum indtil for få år siden. Landsbyens nordlige ende havde imidlertid i nogle år været i søgelyset som en mulig anløbsplads, fordi den romanske kirke ligger lige ovenfor en lav kystskrænt ud til fjorden, og en hellig kilde, Skt. Lars, findes ved stranden nedenfor kirken. På marken fandt man i 1989 med metaldetektor et dragtsmykke fra vikingetid, et beslag fra ældre germansk jernalder, samt adskillige mønter fra middelalderen. Siden er der kommet en del metalsager og mønter til, næsten alle fra tidlig- og højmiddelalder.
Udsnit af udgravningen ved Gershøj kirke. De bedst bevarede langhuse er markeret med sort signatur, mens det tredje er angivet med gråtone; grubehuset med krydsskravering. Trelleborghusene er karakteriseret af rækkerne af udvendige støttestolper, mens væggene stort set er pløjet væk. Kun de lidt dybere nedgravede dørstolper og spredte vægstolpehuller er bevarede. Pilene markerer indgange. Tegning Jens Ulriksen.
Nøgle af bronze fra Gershøj. Den trefligede sløjfe i grebet har paralleller på danske mønter fra 1000-årene og skal formentlig opfattes som et Treenighedssymbol. Nøglens overflade har oprindelig haft en tynd belægning af hvidmetal, hvoraf kun sporadiske rester er tilbage. Sen vikingetid. Foto Flemming Rasmussen.
I 1994 blev der udlagt spredte søgegrøfter over et større område, og de viste, at der under muldlaget fandtes talrige spor efter bebyggelse. De var især fra middelalderen, men noget tydede på, at man også har anvendt arealet i en længere periode i vikingetiden.
I juni 1995 blev en større udgravning indledt med udgangspunkt i de områder, hvor detektorafsøgningen og søgegrøfterne havde vist fundkoncentrationer. Tæt nord for kirken frilagdes flere bygninger fra tidlig middelalder, formentlig fra en og samme gård. Øst herfor, lidt nærmere fjorden, fremkom to grubehuse og mindst tre langhuse fra vikingetid. Grubehusene var stærkt nedpløjede, og det ene indeholdt kun enkelte fund, heriblandt en lille blå glasperle og et skår af østersøkeramik. Det andet rummede store mængder dyreknogler, men også en del østersøkeramik fra 900- og 1000-årene, en halv jernspore, en jernpil med trekantet tværsnit, blæsebælgsbeskytter af ler, støbeformsfragmenter, benkam, bronzepincet, brændt ler og et par bronzebeslag. I den opgravede pløjejord, der lå over grubehuset, er fundet en sølvmønt og en bronzenøgle fra 1000-tallet. Tre af langhusene er af en velkendt type, der første gang blev konstateret på ringborgen Trelleborg ved Slagelse, og som senere er fundet på adskillige lokaliteter over hele landet. Hustypen hører hjemme fra 900-årenes anden halvdel til et stykke ind i 1000-tallet. Trelleborghusene repræsenterer formentlig de to eller tre første faser i den landsby, der har eksisteret lige siden.
Der er påvist bebyggelsesspor på marken op til 100-150 m nord for kirken, men ikke alle sporene stammer fra vikingetid og middelalder. Udover de nævnte huskonstruktioner er der undersøgt en del gruber fra yngre stenalder og ældre romersk jernalder.
Jens Ulriksen
*Stavnsfjorden: Ved seismisk rekognoscering i Stavnsfjørden på Samsø lokaliseredes i foråret 1995 to strukturer. Den ene er et nu opfyldt naturligt rendeforløb. Den anden fortolkedes som en mulig spærring relateret til Kanhavekanalen, og i et program i TV2 præsenteredes de overvejelser, som dette gav anledning til. I august er der foretaget gennemgravning af denne 'seismiske anomali', hvorved det har vist sig, at der er tale om et ret specielt naturfænomen og altså ikke et menneskeskabt anlæg.
Ole Grøn
* Endnu 2 vrag ved Falster: I august besigtigede NSL to vrag på Falster. Det ene, fundet af en amatørarkæolog med metaldetektor, ligger på lavt vand ved Bøtø, medens det andet ligger i Grønsund, hvor det er fundet af sportsdykkere. Besigtigelsen ved Bøtø foregik i relativt hårdt vejr med kraftig pålandsvind. En foreløbig registrering af planker og spanter synes at vise, at der er tale om resterne af et kravelbygget skib på 15-20 m's længde. Sandsynligvis er kun bunden eller dele deraf bevaret, men herfra er kommet fund af sølvmønter, messinggryde, tovværk, glaceret potteskår, dyreknogle, munkesten og ballaststen. Udfra mønterne, der er tyske sølvdalere fra midten af 1500-tallet, kan vraget foreløbig dateres til 1550-1650. Selvom vraget ligger i brændingszonen og er meget truet, er der tydeligvis fortsat mulighed for fund. Vraget kan uden tvivl fravristes vigtige skibshistoriske informationer, der kan give fingerpeg om skibstype, størrelse mv., og som måske kan afsløre, hvor og hvornår skibet blev bygget og hvad dets last har været.
Det andet vrag ligger i Grønsund på 3,5-4 m's dybde i nærheden af skrænten ud til det dybere vand i sejlrenden. Der er tale om et 16-18 m langt og ca 5 m bredt klinkbygget skib med let rundet forstævn, ret agterstævn og spanter bevaret op til kimingen. Vraget ligger med svag slagside til styrbord og er tilsyneladende frilagt for nylig. Alle spanter i bagbords side og de agterste i styrbords side er frilagt op til 1 m over havbunden. Spanterne var generelt brede og lave. Begge stævne er faldet ud og er bevaret op til et højere niveau end spanter og bordplanker. I agterenden synes stævnknæet at være intakt og rager også ca 1 m op over havbundsniveau. Udfra spantdimensionen kan vraget antagelig dateres til 14-1500-tallet. Meget tyder på, at det er ved at blive frilagt af strømmen og således truet af nedbrydning.
Med disse vrag er der føjet yderligere to til den stribe af spændende middelaldervrag, der i de senere år er undersøgt i Lolland-Falsterområdet. Begge vrag er på forskellig vis truede, og NSL agter derfor at foretage yderligere undersøgelser snarest muligt.
Jørgen Dencker
*Linieskibet Dannebroge: Under Den Store Nordiske Krig i 1710 sprang linieskibet Dannebroge i luften i Køge Bugt under et søslag mod svenskerne, og dets chef Ivar Huitfeldt og besætningen på henved 600 mand omkom. Vragets beliggenhed har været kendt i nogle år, og der er udstedt dykkeforbud på stedet for at forhindre plyndring. I maj og juni iår foretog NSL sammen med Orlogsmuseet og Skov- og Naturstyrelsen en 3 ugers undersøgelse på forlisstedet. Formålet var at optage eller sikkerhedsdeponere fund på stedet, der i særlig grad ville kunne friste til uautoriseret bjærgning. Desuden skulle skrogets adskilte hovedkomponenter dokumenteres, bl.a. ved side-scan optagelser med en hidtil uset detaljeringsgrad og målfasthed.
Undersøgelsen resulterede i fund af et antal sølvmønter fra Frederik 3.' og Christian 4.'s regeringstid, samt våben, ammunition, husgeråd, blokke og tovværk. Optagelser med kabelvideo skal sammen med side-scan optagelserne danne grundlag for en skibsteknisk undersøgelse af skrogets konstruktionsprincipper. Disse kendes kun i grove træk fra en bevaret tegning af skibets mesterspanter.
Hanne Marie Myrhøj
*Fultontogt. Det marinarkæologiske undervisningstogt med museumsskibet Fulton var i 1995 arrangeret af Arkæologisk Udvalg under Dansk Sportsdykker Forbund og Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium. I perioden 5.-12. august sejledes Fyn rundt med 21arkæologiinteresserede sportsdykkere. Undervejs blev der dykket på submarine lokaliteter (Møllegabet, Haderslev Fjord, Tybrind Vig, Mejlø, Korshavn og Romsø), der repræsenterede stenalderbopladser, pælespærringer og vrag. Desuden blev der - dels af de faglige ledere, dels af de gæsteforelæsere, der kom ombord i løbet af togtet - holdt foredrag om de aktuelle emner og lokaliteter, samt undervist i opmåling, stedbestemmelse, lovgivning m.v.
* Gæsteforskere og studiebesøg: I fortsættelse af samarbejdet med Institute for Nautical Archaeology ved Texas A&M University har NMF i september 1995 sendt Jan Bill som gæsteforsker til Texas. Han vil arbejde her i ni måneder med sine forskningsprojekter for Centret, men vil samtidig få lejlighed til at sætte sig nærmere ind i INA's arbejdsform og undervisningsprincipper.
I oktober var NMF vært for undervandsarkæolog Iwona Pomian fra Centralne Muzeum Morski i Gdansk, Polen, der kom på et 4 ugers besøg, efter at Ole Crumlin-Pedersen og Anne Nørgård Jørgensen i august havde været på studiebesøg i Gdansk og på Puck-udgravningen. I samme måned kunne Centret byde undervandsarkæologen Ulrike Teigelake fra Kiel og tekstilforskeren Susan Möller-Wiering fra Schleswig velkommen på studiebesøg.
Ved sin afgang som rigsantikvar d. 22. juni 1995 blev Olaf Olsen hyldet på fornem vis af sine medarbejdere. Her bliver han roet til Nationalmuseet ombord i Vikingeskibshallens nybyggede kopi af Gislingebåden. Forude venter et gensyn med Skuldelevskibene! Foto Morten Langkilde, Polfoto.
* Ny senoirkonsulent: Professor, dr.phil. Olaf Olsen har givet tilsagn om at medvirke som seniorkonsulent ved NMF fra 1. august 1995. Olaf Olsen vil bl.a. behandle den historiske baggrund for Skuldelevskibene i monografien om disse, der er planlagt til udgivelse af Centret i 1997.
* Nye bøger: I maj 1995 åbnede Museet Færgegården, Frederikssund, en udstilling om udgravningerne ved Selsø, og samtidig udkom bogen Selsø-Vestby. Vikingernes anløbsplads ved Selsø, skrevet af Søren A. Sørensen og Jens Ulriksen og udgivet i samarbejde mellem Marinar kæologisk Forskningscenter og Færgegården. Bogen giver en oversigt over resultaterne af udgravningen i 1994 ved Selsøpladsen fra vikingetid og tidlig middelalder samt fra Roskilde Fjords andre anløbspladser fra denne periode. 40 sider, illustreret, pris 50 kr. Bogen kan bestilles på fax +45 42 31 29 67.
Bogen The Ship as Symbol in Prehistoric and Medieval Scandinavia, redigeret af Ole Crumlin- Pedersen og Birgitte Thye udkom i oktober 1995 som første bind i Nationalmuseets nye skriftserie PNM Studies in Archaeology & History. Bogen indeholder 21 indlæg af en international gruppe af arkæologer og religionshistorikere, der mødtes i København i maj 1994 for at diskutere skibets symbolske rolle i fortidens samfund. 196 sider, illustreret, pris 295 kr. Bogen kan bestilles på fax +45 33 47 33 30.
* Internationalt symposium om militære systemer: Fortidens militære organisation har ikke tidligere været behandlet ved et større internationalt forskermøde i Skandinavien på trods af, at begrebet på linje med emner som handel og religion udgør en hjørnesten i selve dannelsen af Staten. At få behandlet overgangen fra stammebaseret militærorganisation til statslige hære i lyset af skriftlige og arkæologiske kilder er derfor vigtigt for forståelsen af de forhistoriske og historiske samfund.
I Skandinavien findes et omfattende arkæologisk kildemateriale, der afspejler dele af den militære udvikling i det første årtusind efter Kristi fødsel. Med det skriftlige kildemateriale, der tager sin begyndelse i eksterne kilder omkring 800 e.Kr. og interne kilder omkring 1100 e.Kr., sættes hele denne militærudvikling ind i en historisk sammenhæng. Det er derfor af betydning at få belyst dette problemkompleks i et bredt europæisk perspektiv og i en international tværvidenskabelig dialog.
Derfor indbyder Marinarkæologiske Forskningscenter i samarbejde med Armémuseet i Stockholm, Historisk Institut ved Københavns Universitet og Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat, til et internationalt symposium Military Aspects of Scandinavian Society AD 1-1300 in a European Perspective. Mødet holdes på Nationalmuseet i København i dagene 2-4. maj 1996, hvor ovennævnte problemstillinger vil blive behandlet i indlæg af 25 historikere og arkæologer fra Nordeuropa og USA.
Symposiet udpringer af Marinarkæologisk Forskningscenters søforsvarsprojekt og er organiseret af Anne Nørgård Jørgensen, NMF, hos hvem nærmere oplysninger kan indhentes.
* Nyt fra Vikingeskibshallen: Udbygningen af Vikingeskibshallen, se Nyhedsbrev nr. 4, skulle have været indledt i sommeren 1995 med de første arbejder til anlæg af en museumshavn vest for museet. Arbejdet er imidlertid blevet forsinket på grund af nye udbudsregler mv., men værftsøen forventes dog etableret i løbet af 1996 som første led i den samlede udbygningsplan.