Sæsonstarten fandt sted på den nye bane ved Melbourne i Australien ved Albert Park. Der havde før været afholdt Grand Prix løb på denne bane mange år før, men selve layoutet til banen var nyt. Banen blev karaktiseret af at være hurtig og spændende. Jaques Villeneuve imponerede alle ved at være hurtigst ved at sætte sig på pole position. Dette hører til en af de få sjældentheder at en nybegynder har sat sig som nr. 1 i kvalifikationen. Der blev foretaget to starter. Grunden til at der blev gennemført en omstart, var pga Marin Brundles uheld allerede i det 2. sving efter chikanen. Bilen blev mere eller mindre splittet fra hinanden, men Brundle var dog klar til en omstart, fra pitten - han udgik dog allerede efter 5-6 omgange efter en kollision med Diniz. Hele løbet igennem lå Williams-bilerne som siamesiske tvillinger. Villeneuves drøm om at være en af de få der vandt sit debutløb brast da Williamsmekanikerne opdagede at der var en oliepumpe der havde vristet sig løs. Hill, der havde ligget lige i slipstrømmen på sin holdkammarat var blevet så indsmurt i olie, at Williamsbilen havde en mærkelig farve da den endelig nåede i mål. Hill udtalte senere at han kunne mærke at Villeneuves olie trængte igennem hans hjelm. Eddie Irvine, der havde kvalificeret sig som en flot nr. 3, foran Schumacher fik sæsonens bedste resultat med en 3. plads, hvilket overraskede mange, at Ferrarien allerede var så god i et så tidligt stadie. Verdensmesterne Schumacher udgik med bremseproblemer.
Formel 1-feltets næste opgave var Interlagosbanen i Brasilien, som altid har været god til at vise bilernes virkelige styrke på den vanskelige bane. Hill havde pole og ved siden af ham holdt Rubens Barrichello - en stor overraskelse. Søndag var Interlagosbanen drivvåd. Hill fik en god start og opbygede meget hurtigt et solidt forspring. Barrichello kæmpede godt og kørte lige op med Schumacher og de to havde en stor kamp imellem sig, men Barrichello havde, efter hans egne udtalelser, problemer med bremserne. Barrichello lavede nemlig den samme fejl til Schumacher og Alesi, som han gjorde til Jan Magnussen i Pacific G.P.'et i 1995. Hans udbremsninger var mildest talt elendige. Desværre for Barrichello, så udgik han. Det var ellers hans bedste præstation i 1996. Hill havde derimod opbygget en konfortabel føring, og han viste han kunne time pitstoppene præcist, idet han meget hurtigt kom ind for at få slics på - banen var ved at blive tør. Hill vandt foran "regnspecialisten" Alesi og Schumacher. Hakkinen, Salo og Panis tog sig af de sidste point.
Igen i år skulle feltet besøge den meget kritiserede Buenos Aires bane. Den er meget svær, men det er ikke problemet. Problemet er at banen er alt for smal. Det er praktisk talt umuligt at to biler kan kører ved siden af hinanden. Hill, der igen var på pole åbnede op en lille føring over Schumacher, som havde et godt løb, indtil at hans bagvinge knækkede af. Pedro Diniz oplevede det at være passager i en brændende F1-bil. Der havde været problemer under et pitstop hos Ligier og der var åbenbart et problem med benzintilførelsen. Diniz' bil gik op i flammer, men han var dog heldig at slippe uden de store skræmmer. Hill vandt foran Villeneuve og Alesi. Jos Verstappen scorede hans bedste resultat i 1996 - en 6. plads. Han havde været stærkt kørende igennem hel løbet. Hill havde nu 30 point ud af 30 mulige og dette var den helt ideelle start for Hills mesterskab.
Det europæiske G.P. blev igen i år afholdt på Nuerburgring i Tyskland. Dette var de tyske Schumi-fans første oplevelse med ham i sædet på en Ferrari. Og tilskuerne blev ikke skuffet. En dårlig start fra Hill sendte ham langt ned i rækken og han måtte kæmpe sig tilbage. Her så vi igen Hills svage side - han kan ikke sætte sin modstander under det fornødne pres for at skabe den åbning som der skal være for en overhaling. Hill havde problemer og måtte en enkelt gang ud i sandkassen efter en kollision med Diniz. Oppe foran var det den unge Villeneuve der førte under konstant pres fra Schumacher, der ønskede at gøre det samme som han havde gjort året før. Men denne gang lykkedes det ikke. Villeneuve vandt en flot sejr over en lige så flot kæmpende Schumacher. Hill måtte tage til takke med en 4. plads efter Coulthard i McLaren.
I San Marino G.P. på Imola sås Schumacher på pole. Tifosis var ellevilde. Om søndagen oplevede man et af de største tilskurer antal. Før sæsonen var begyndt var italienerne ikke sønderlige glade for Schumacher, men efter han indsats på Imola om lørdagen var de ligeglade. Deres elskede Ferrari var på pole. Starten blev vundet af en stærkt startende David Coulthard. Schumacher var lige efter, men Hill var ikke helt fremme. Han satsede nemlig på en speciel pitstrategi. Hans tank var fyldt godt op, og Schumacher kunne ikke finde en vej uden om Coulthard der ikke kørte i det samme tempo som Schumacher kunne. Hills strategi gav bonus, og han vandt en flot sejr. Schumacher sluttede som nr. 2 til de italienske fans store glæde. Schumacher nåede i mål med et beskadiget dæk. Trediepladsen tog Berger sig af.
Monaco, det mest prestigefulde løb at vinde, lagde asfalt til en af de største farcer i meget lang tid. Schumacher havde erobret pole, efter en flot indsats i Monacos snørklede gader. Hill var i samme startrække. Søndag eftermiddag var gaderne regnvåde. Hill var den første der kørte gennem St. Devot. Godt gået af Hill, at han tog 1. pladsen inden første sving. Schumachers 2. plads varede ikke længe. En kørerfejl i (Portiersvinget) og Schumacher var ude. I mellemtiden øgede Hill forspringet markant. Hill ønskede at vinde det løb som sin far var mesteren på. Banen begyndte at tørre og Hill gik ind for slics. Denne beslutning var rigtigt timet. Men lykken varede ikke længe. Hans motor eksploderede i tunnellen. Jean Alesi tog føringen over, og franskmændene så nu en chance for at Alesi langt om længe kunne vinde det løb som han så gerne ville vinde. Men også han havde problemer. Han måtte udgå med et problem ved baghjulsophænget. Nu var det lige pludselig Oliver Panis der førte. Han havde under hele løbet vist at han var meget hurtig. Han holdt føringen og vandt foran Coulthard og Johnny Herbert der fik sæsonens eneste pointscore i Monaco. McLarens teamchef Ron Dennis ærgrede sig efter løbet over at McLaren-vognene havde kørt på en decideret regnvejrssetup. De havde været så tæt på at opnå den længe ventede sejr. Panis oplevede en dag som han sikkert ikke vil glemme.
7. afdeling blev afholdt pa Barcelonabanen i Spanien. Dette løb vil med garanti blive husket som måske Schumachers bedste løb nogensinde. Banen var søndag morgen næsten livsfarlig. Der var masser af vand på banen. Ved warm-up prøverne var der intet der viste at Schumacher ville få et særlig godt løb. Hans start var endvidere dårlig og han røg ned i nærheden af 9. pladsen. Men så skete der pludselig noget. Han kørte op igennem feltet og snart nåede han de førende, Villeneuve og Alesi. Hill var imellemtiden spundet 3-4 gange, før han udgik. Da Schumacher endelig var kommet i front efter kamp med Villeneuve, så konkurrenterne ham drøne afsted. Hans omgangstider var 2-3 sekunder bedre end alle andres. Schumacher kom i mål, og noterede hans første Ferrari-sejr, og nok en af de største der er blevet vundet i meget lang tid. Alesi og Villeneuve fulgtes med Schumacher på podiet. Endvidere scorede Frentzen og Salo hver point, og den upåagtede Diniz fik et enkelt point i de miserable konditioner.
Canada og banen ved Montreal, som er opkaldt efter Jacques Villeneuve legendariske far, Gilles, lagde asfalt til 8. afdeling af F1-mesterskabet. Hill havde fået pole med en af de mindste marginer vi så i hele sæsonen. Banen var endvidere blevet ændret. I 1995 var en af langsiderne blevet rettet ud, og der var blevet tilføjet en intermistisk chikane, som var til større fare, end gavn. Den var blevet fjernet, hvilket kun kunne komme sporten til gavn. Problemer allerede ved starten. Schumachers bil havde provblemer med at starte. Han blev nødt til at starte bagerst, og kæmpede sig også op igennem rækkerne, men under et pitstop faldt der noget af bilens ophæng af - og Schumacher kunne ikke fortsætte. Hill vandt et forholdsvis udramatisk løb foran sin holdkammarat Villeneuve. De havde hver især valgt en forskellig pitstrategi, men de sluttede alligevel tæt på hinanden. Alesi tog trediepladsen.
Magny-Cours så sæsonens hurtigste exit. Manden på pole - Michael Schumacher og hans Ferrarimotor holdt ikke en omgang rundt. Schumacher var tydeligvis oprevet over denne hændelse. Hill tog sig sikkert af sejren fulgt af Villeneuve, der havde kæmpet sig forbi Alesi, der tilsyneladende havde problemer i den sidste halvdel af løbet. Alesi og Berger kæmpede til sidste sekund, og Alesi fik den sidste plads på podiet. Fire gange Renault - det var lige noget der passede Renault godt på hjemmebane. De to sidste pointpladser tog McLaren sig af.
Hill var på hjemmebane. Forventningerne var høje til briten. Endnu engang så man en dårlig start fra Hill og det var hans unge holdkammarat der tog føringen. Ferrari oplevede endnu et dårligt løb. Begge kørere udgik relativt hurtigt. Hill udgik også, ved en tur i sandkassen, da han lagde Hakkinen under pres. Villeneuve tog sejren uden de store problemer og Gerhard Berger scorede sæsonens bedste resultat ved at tage andenpladsen. Hakkinen sluttede som nr. 3 og begyndte mere eller mindre her en flot sidste halvdel til 1996-sæsonen.
Schumacher på hjemmebane, og de tyske tilskuere forventede virkelig at se noget til Schumacher. Han havde dog ikke et særlig godt løb og måtte kæmpe for den 4. plads han fik. Han havde, som i så mange andre løb, problemer med at få dækkene til at give det optimale vejgreb. Berger var banens mand. Han førte i meget lang tid, endda i den sidste del af løbet. Berger har ført udtalt at han elsker denne bane, men Renault-motoren holdt ikke distancen. Den brød sammen 2-3 omgange før mål. Hill kunne derfor uhindret tage sejren, hans 7. i denne sæson. Flavio Briattore var naturligvis skuffet. Det tegnede ellers til at de endelig kunne komme ud af den krise der var opstået efter at Schumacher havde forladt holdet. Alesi og Villeneuve var med Hill på podiet.
"Hungaroring er en af de kedeligste baner i hele kalenderen". Denne udtalelse stammer fra en ung canadier, Jacques Villeneuve. Men efter løbet var han sikkert ikke enig i denne overmodige udtalelse. Han vandt løbet foran Damon Hill, som på et tidspunkt lå og kæmpede med Schumacher. Hill indhentede Villeneuve i den sidste halvdel af løbet, men det kom ikke direkte til en in-fight for sejren. Alesi tog trediepladsen efter at Schumacher var udgået. Allerede efter dette løb havde Williams vundet konstruktørernes verdensmesterskab, og det eneste der nu var tilbage var at finde en verdensmester.
Spa-Franchorchamps er efter manges mening verdens flotteste G.P.-bane. Dette løb bød ligesom i 1995 til et spændende og intens løb. Villeneuve tog en meget imponerende pole - noget der viste at han var værd at regne med i VM-sammenhængen. Hill var også i førstestartrække - hvilket han var i hele sæsonen. Bestemt en flot præstation. - Villeneuve tog hurtigt føringen, fordi Hill igen havde en svag start. Schumacher fulgte lige efter. Imellemtiden havde Berger problemer med bilen, han var igennem hele løbet, måske den hurtigste. Safety-bilen kom ud efter at Jos Verstappen havde haft et uhyggeligt uheld i et af de hurtige sving. Lige i det safety-bilen kom ud, gik Schumacher i pit, hvilket ville give han en kæmpe fordel. Heldet lyste for en gangs skyld på Ferrari. Hill havde derimod problemer. Da han ville gå i pit, fik han beskeden at han ikke kunne komme ind, for de havde Villeneuves dæk parat. Han måtte i sidste øjeblik trække igennem "nødudgangen" og komme tilbage på banen. Da han så endelig havde gennemført sit stop var han blandt nogle af de sidste. Han kæmpede sig dog op på en femteplads. Schumacher havde ved sit pitstop vundet føringen, men Villeneuve kunne ikke finde noget sted at overhale, og tabte på de sidste omgange terræn til Schumacher. En flot sejr til Ferrari - under mere normale omstændigheder end på Barcelonabanen.
Monza, fartens mekka, bliver den kaldt. Sandt nok, men på denne bane raslede bilerne ud. Alesi tog føringen igennem den første chikane. Hans start var utrolig god. Men han lavede en lille fejl og Hill der var meget aggressiv kom i front. Han kunne ved at vinde måske tage verdensmesterskabet. Alesi gav dog ikke op. Han forsøgte i den 3. chikane at overhale og kom da også næsten forbi, men Hill lukkede døren i med et ordenligt brag. Han åbnede en føring op, men denne føring blev ødelagt af at han ramte de dæk der var blevet sat op i chikanerne for at forhindre at folk skar svinget af, efter at man havde gjort curperne lavere. Villeneuve havde problemer gennem hele løbet, men kom dog i mål på en 7. plads. Alesi førte nu, skarpt fulgt af Schumacher der øjnede chancen for at tage en historisk sejr på Monza-banen. Efter pitstoppene kom Schumacher først ud, og han førte helt til mål. Hans koncentration svigtede dog et kort øjeblik og han snittede kun disse dæk. Italien gik efter denne sejr helt amok. Det var Ferraris første sejr pa Monza-banen siden 1988 da Gerhard Berger vandt. Alesi og Hakkinen var også på podiet.
Portugals G.P. på den tekniske svære Estorilbane. Hill havde taget pole og viste at han var opsat på at tage mesterskabet, inden sæsonfinalen på Suzuka. Hill tog ganske vist føringen og holdt den i lang tid. Villeneuve derimod havde problemer efter en svag start. Det var ikke muligt for ham at avancere nogle pladser, men et utroligt godt pitarbejde gjorde det muligt for Villeneuve at komme ud efter Schumacher. Disse to kører lå længe i skarp duel, og Villeneuve gjorde det umulige. Han benyttede en situation da de to kørere var ved at overhale nogle langsommere biler. Villeneuve så chancen, troede på den og kom forbi. Nu var det ikke bare en almindelig overhaling. Den blev udført igennem et af de sværeste sving på hele banen. Villeneuve viste at han var hurtig, meget hurtig og Hills forspring blev ædt op. Da det sidste Williams pitstop var forbi, var Villeneuve i front. Hill kunne intet gøre og sluttede som nr. 2. Der var nu 9 point imellem ham og Villeneuve. Det betød at Hill kun behøvede et point for at sikre ham titlen. Schumacher kom hjem pa 3. pladsen, og Ferrari havde nu chancen for at tage andenpladsen i konstruktørernes VM.
Efter 3 ugers venten skulle Formel 1996 afsluttes, på en spændende, hurtig, men også farlig bane. Suzuka skulle igen lægge asfalt til en dramatisk slutning. Villeneuve tog pole og lagde det fornødne pres på Hill. Starten blev udsat da Coulthard havde problemer med sin McLaren. Ved den næste start, drønede Hill afsted. En perfekt start for Hill. Villeneuve var længere nede i rækkerne. Berger havde også fået en god start, og han var tydeligvis hurtig. Han forsøgte, lidt optimistisk, en lidt klodset overhalingsmanøvre i den berømete chikane hvor Senna og Prost i sin tid stødte sammen. Berger tabte duellen og måtte i pit med en beskadiget front. Hill blev fulgt af Schumacher og Hakkinen. Villeneuve lå på fjerdepladsen men han havde svært ved at finde en vej udenom en stærkt kørende Hakkinen. Efter første runde af pitstops førte Hill stadig. Villeneuve kæmpede videre, men han måtte udgå. Hans højre baghjul faldt af! Hill kunne derfor allerede nu krone sig som verdensmester, men han tog også lige sejren med i købet.
Hill blev verdensmester og blev den første søn af en tidligere verdensmester til at gentage farens bedrift. Villeneuve sluttede som en flot nr. 2 i sin debutsæson og ligner allerede nu en af storfavoritterne til VM i 1997. Schumachers flotte indstats i den underudviklede Ferrari, gav ham en 3. plads i VM, med tre flotte sejre. Hakkinen sluttede en af hans bedste sæsoner på fjerdepladsen og der er ingen tvivl om at McLaren er ved at arbejde sig gennem den krise der har været siden Senna forlod holdet i 1993.
Sæsone 1996 var et internt opgør på Willamsholdet. Nika Lauda karaktiserede sæson som dødkedelig, men det synes jeg ikke. Hill vandt med det bedste materiel. Der er mange der vil kritisere ham, men i år viste Hill at han kunne holde helt til slutningen af sæsonen. Han havde fortjent mesterskabet. Der var jo ingen der betvivlede Ayrton Sennas mesterskaber, da han vandt dem for McLaren, i biler der på daværende tidspunkt var langt foran alle andre. Vi kan jo så allerede nu se frem til næste sæson. Hvis man ikke har været særlig interesseret i formel 1 de sidste par år, så er der en grund til det i 1997 og fremefter. Magnussen gør sin entre i formel 1-cirkuset. Det kan kun blive spændende.