|
Her finder du tekster og ikke mindst linksene fra Datatids særlige Internet-rubrik Netsurferen. Har du Internet-adgang, kan du med linksene klikke dig ud på de omtalte sites. Selvudstillere Det perfekte udstillingsvindue er en af beskrivelserne af Internet. Og for ekshibitionister er det lige ved at være sandt. De såkaldte swingers, som får et kick ud af at vise sig frem, myldrer nemlig frem i den digitale underskov. En af dem er Wendy, som gladelig viser forskellige billeder frem af sig selv på opfordring. Det kan være i køkkenet, iført læder eller med en barberkniv... Mere offensive er det ukendte par, som har lavet en side på nettet, de kalder Caught in The Act. Deres 15 minutters web-berømmelse tager udgangspunkt i en ustyrlig lyst til at vise deres eget sexliv frem på Internet. Og ikke nok med det. Andre kan sende billeder af deres private samlejer ind til offentlig beskuelse samme steds. Pigen Kim er vist også en swinger, men Kim står da ved sine selvpillerier med navn. Tracy - The housewife Slut er på både med navn og aktion. Sherry er ligeledes en husmor med klare ekshibitionistiske tendenser. Og sådanne tendenser har mange tilsyneladende. Her har vi dog ikke tid eller lyst til at liste talrige links til politiske homepages, men vil nøjes med at nævne Kalle og John, som ikke er til piger, men hinanden.
Kongelig mønt Så er Bodil på nettet. Eller rettere den institution, som Bodil Nyboe Andersen er direktør for, har endelig taget sig sammen til at vise et offentligt ansigt på Webbet. Det drejer sig om kongerigets sparegris, Nationalbanken. Her er der ikke mulighed for homebanking, men til gengæld kan man få den nøjagtige straframme for falskmønteri oplyst. Man kan også få en nøje gennemgang af de metoder, der bruges ved trykningen af rigets sedler - og som gør dem næsten umulige at kopiere. Er man ikke helt til de nye moderne sedler og mønter, men mere til de historiske, så er kan man i stedet kigge forbi hos Niels Jørgen Jensens og Mogens Skjoldager's Dansk Mønt. Her er kan man studere dansk mønthistorie. Og ikke nok med at mange forskllige historiske forhold bliver forklaret her, man kan også få kendskab til forskellige mønthåndværkere, der har gjort danske mønter gennem tiden. Er man nu helt bidt af danske mønter, så kan man slå forbi møntforskeren Jørgen Sømods side og læse artikler om danske mønter gennem tiderne. Bl. a. kan man læse om en erindringsmønt for H.C. Andersen, der aldrig blev sat i produktion.
Jeg så da selv Loch Ness-uhyret Ikke alle dyrearter er lige anerkendt blandt zoologiske eksperter - og det endda selv om folk siger, de har set disse dyr. Derfor er der opstået en afart af zoologien, der kaldes krypto-zoologi; en videnskab helliget fænomener som Bigfoot, Loch Ness-uhyret og slangen i Nordborg Sø. En af de fremmeste webformidlere af den estimerede videnskab er den svenske side Kryptozoologi. Her er det muligt at læse om Locn Ness uhyret, Takkede Delfiner i Amazzonfloden, en 40 meter lang Boa-slange i Peru og en slange i Gudenåen. I USA er der ligefrem lavet et online krypto-zoologisk museum og i Britisk Columbia er der oprettet en Krypto-zoologisk Klub. En af de entusiatiske krytologoer Ben S. Roesch har lavet sit eget online-arkiv om kryptozoologiske fænomener. En ting undrer dog undertegnede netsurfer. Ingen steder synes der at være notater eller beretninger, som fortæller om kæmpesalamanderen i Augustenborg Fjord. Jeg så den ellers selv, da jeg var seks år!
Dyr investering Ny teknik er ikke altid en garant for, at man er med i front. Først i maj måned i år måtte en kunde erkende, at selv om han handlede aktier direkte på Internet gennem Difko Børsmæglerselskabs Internetservice, så trak han alligevel det korte strå. Ifølge Reuters købte han nemlig aktier til kurs 700, selv om de i de samme dage ellers blev solgt til kurs 600. Når kunden alligevel kom til at købe aktierne til en noget højere kurs, så skyldes det tilsyneladende en mangel i de procedurer, som børsmæglerselskabet fulgte. Kunden havde nemlig ikke specificeret en maksimums-pris på de Coloplast-aktier, som han ville købe. Og det der tilsyneladende skete var, at en på handelssystemet sagde, at han godt ville sælge... til kurs 700. Og så slog Internet-systemet til. Episoden skabte en del furore på Fondsbørsen, og ord som børsetik var oppe at vende. Difko siger nu de har lavet procedurerne om. Systemet er jo helt nyt, mon ikke der har været samme startvanskeligheder i USA og Sverige, der også har flere af disse Internetaktiehandler. Om ikke andet så kan man sige, at en i hvertfald gjorde en god handel med Coloplastaktier først i maj. Kunden hos Difko ærgrer sig nok gul og blå. Måske fører episoden til, at han bliver medlem af Dansk Aktionærforening for at føre sin sag.
Find din fagforening Som et lyn fra en klar himmel kom konflikten. Og fagforeningerne og arbejdernes legitime rettigheder var tilbage i rampelyset. Fagforeningerne eksisterer altså stadig. Mange af dem har også et mere eller mindre skjult digitalt liv. Vi starter hos Hans Jensen og LO. De havde trods alt en hovedrolle under konflikten. Næste stop er Dansk Metal. Engang Georgs domæne, men nu har stærke Max taget over. I samme boldgade som Max ligger CO-Industri, som han jo faktisk er en del af. Her har han blandt andet følgeskab af Kvindeligt Arbejderforbund. Udover kvinderne er også Teknisk Landsforbund, Dansk Elforbund og Funktionærforbundet med i CO-Industri. Det er MalerForbundet og Gastronomerne også. Uden for CO Industri finder vi blandt andre HK, NNF, FTF og Postarbejdernes Fagforening. Også de akademisk uddannede er på nettet - som f. eks. DJØF, Dansk Magisterforening og Ansatte Arkitekters Råd. Og så er Journalisternes fagforening da også gået digitalt.
Udfordring! Det siges at han startede Virgin fra en gammel husbåd. Richard Branson er en legende som succesrig forretningsmand med en aura af hippie. Tilsyneladende har han på det seneste ikke kunne finde udfordring nok i forretningslivet, så nu har jan kastet sig over luftballoner. Han vil flyve verden rundt i sådan en tingest. Og selvfølgelig har han sørget for at denne udfordring er kommet på nettet, som en Virgin-udfordring. Nu er Richard Branson ikke alene om at ville flyve jorden rundt i en luftballon.. Han har skarp konkurrence af det amerikanske ballon-hold, J. Renee, som selvfølgelig også har deres eget web-site. Det har The Global Hilton-holdet også. Men selv om deres web-sites er oppe at køre, så går det ganske anderledes for deres balloner. Samtlige ballonskippere kan nemlig kun vise billeder fra mislykkede forsøg indtil videre. Efter al sandsynlighed prøver de alle igen sidst på året.
|