----------------------------------------------------------- Vigtige oplysninger om Microsoft Outlook(TM) Express version 5.01 & 5.5 Juni 2000 ----------------------------------------------------------- (c) Copyright Microsoft Corporation, 2000 Tak, fordi du bruger Outlook Express! Dette dokument indeholder de seneste oplysninger om Outlook Express eller oplysninger, som supplerer online Hjælp til produktet. Outlook Express 5.01 og 5.5 leveres sammen med Internet Explorer og Internetværktøjer. --------------------------- Sådan bruges dette dokument --------------------------- Hvis du vil have vist Vigtigt-filen i Notesblok, skal du maksimere Notesblok-vinduet. Hvis du vil udskrive Vigtigt-filen, skal du åbne filen i Notesblok eller i et andet tekstbehandlingsprogram og derefter klikke på Udskriv i menuen Filer. ------- INDHOLD ------- 1. MICROSOFT OUTLOOK EXPRESS 2. NYE FUNKTONER I DENNE UDGAVE 3. KENDTE PROBLEMER I DENNE UDGAVE 4. FEJLFINDING 5. TIP OG IDEER 6. UNDERSTØTTELSE AF MICROSOFT OUTLOOK EXPRESS ================================ Del 1: MICROSOFT OUTLOOK EXPRESS ================================ Outlook Express er en Internetbaseret e-mail-klient, et program til læsning af nyhedsgrupper. Hvis du vil læse e-mails ved hjælp af Outlook Express, skal du bruge et postsystem, der bruger SMTP og POP3, IMAP- eller HTTP-protokoller. Hvis du ikke ved, om e-mail-systemet understøtter Outlook Express, kan du spørge systemadministratoren eller din Internetudbyder, om POP3, IMAP eller HTTP e-mail-klienter understøttes. Du kan bruge Outlook Express til at læse nyhedsgrupper eller diskussionsgrupper, f.eks. Usenet, via NNTP-baserede nyhedsservere. Bed din Internetudbyder eller netværksadministratoren om navnet på den nyhedsserver, du skal bruge. Outlook Express kan også bruges til at modtage supportoplysninger til en lang række Microsoft-produkter fra nyhedsserveren msnews.microsoft.com. Outlook Express indeholder også Windows Adressekartotek, der har mange funktioner til organisering af kontaktoplysninger, herunder muligheden for at oprette kontaktgrupper og mapper, der gør det lettere at organisere e-mails og personlige adresser. Med Windows Adressekartotek kan du også oprette forbindelse til adresselister på Internettet, der bruger LDAP (Lightweight Directory Access Protocol). Disse adresselister er velegnede, hvis du skal finde e-mail- eller postadresser. Programmet er indstillet til at bruge en række populære Internetadresselister. =================================== Del 2: NYE FUNKTONER I DENNE UDGAVE =================================== Nye funktioner i Outlook Express 5.01: - Kvittering for læsning. Du kan nu bede om at modtage en kvittering, der viser, at en meddelelse er blevet vist på modtagerens computer. Modtageren skal dog også bruge denne funktion, hvis du skal modtage en kvittering. - Forbedret international support. En af de mange forbedringer af Outlook Express 5.01 er, at programmet nu kan læse og gemme filer med filnavne, der indeholder en mængde forskellige internationale tegn. - Forbedringer af Sikker e-mail (S/MIME). Outlook Express 5.01 understøtter specifikationerne til S/MIME version 3 og andre forbedringer til sikring af e-mails. De nye funktioner omfatter understøttelse af CMS-formaterede meddelelser, mulighed for at bede om og returnere sikre kvitteringer, mulighed for at sende og behandle sikkerhedsetiketter og mulighed for at sende separate signatur- og krypteringsbeviser. - Integrering med MSN Messenger Service. Online kontakter vises med et specielt ikon i feltet med kontaktoplysninger i Outlook Express 5.01. Du skal installere MSN Messenger Service, hvis du vil bruge denne funktion. - Nye brevpapirer. Der er mange nye brevpapirsdesign i denne version af Outlook Express. Nye funktioner i Outlook Express 5.0: - Profiler til flere brugere. Med Identitetsstyring kan du oprette profiler til forskellige brugere af Outlook Express. Profilerne deles af programmer som Outlook Express og Windows Adressekartotek. - Understøttelse af Hotmail-konti. Outlook Express kan nu læse og styre Hotmail Indbakke og tilhørende mapper og synkronisere Hotmail-kontakter med kontakter i Windows Adressekartotek. - Offline læsning og synkronisering af meddelelser. Du kan hente nyheder og IMAP-mapper og læse dem offline. De handlinger, du foretager offline (f.eks. afsendelse af e-mails eller flytning af meddelelser i en IMAP-konto), udføres, når du igen arbejder online. - Rude med kontaktoplysninger. Kontaktoplysningerne i Windows Adressekartotek vises nu i hovedvinduet i Outlook Express. - Forbedrede regler for meddelelser. Outlook Express indeholder nu forbedrede muligheder for definering af kriterier og handlinger, herunder mulighed for at blokere afsendere med et enkelt klik og angive regler for nyhedsgrupper. - Flere signaturer. Du kan oprette et ubegrænset antal signaturer, der hver for sig kan knyttes til en eller flere e-mail- eller nyhedskonti. - Enklere at bruge Sikker e-mail (S/MIME). Outlook Express finder automatisk digitale certifikater i computeren og associerer dem med dine e-mail-konti og tilføjer automatisk digitale certifikater, som andre sender til dig, i Windows Adressekartotek. - Integrering med Nummersender. Med den integrerede nummersender er det let at ringe til en kontaktperson i Windows Adressekartotek. - Lagring af kladder og sendte meddelelser på IMAP-serveren. Outlook Express kan gemme kladder af dine meddelelser og kopier af sendte meddelelser i mapper på IMAP-serveren. - Styring af IMAP-mapper. Du kan selv bestemme, hvilke IMAP-mapper der skal være synlige eller skjulte (abonnement/intet abonnement) i listen med mapper. - Avanceret søgning i Internetadresselister. Du kan nu søge i Internetadresselister (LDAP) med flere kriterier og logiske operatorer. - Følge en samtale og ignorere en samtale. Du kan nu angive, at nyheder eller e-mails om et bestemt emne skal "følges", så du kan se, hvornår der er kommet nye meddelelser om det pågældende emne. Du kan også definere en samtale som "ignoreret", så du ikke ser kommende meddelelser om dette emne. - Redigering af HTML-filer. Du kan let indsætte avancerede HTML-koder i kildefilen til HTML-meddelelser. - Tilpasse meddelelsesfiltre. Du kan definere, hvilke meddelelser der skal vises eller skjules, efter en lang række kriterier. - Guide til opretning af brevpapirer. Det er nu blevet endnu lettere at tilpasse brevpapirer i HTML-format, f.eks. at definere margener, skrifttyper, baggrundsbilleder og farver. - Forbedret styring af netforbindelse. Outlook Express kan dele forbindelsesindstillinger med Internet Explorer 5 eller senere, og det registrerer, hvis du afbryder telefonen eller forbindelsen til et LAN-netværk. Når der er brug for at oprette forbindelse, gør Outlook Express det automatisk, eller programmet beder dig om at gøre det. ====================================== Del 3: KENDTE PROBLEMER I DENNE UDGAVE ====================================== - Det er indstillingen af HTTP-mailserveren, der bestemmer, hvor ofte HTTP-mailkonti kontrolleres for ny post, ikke indstillingerne i Outlook Express. Hvis du vil se, om der er kommet post på dine HTTP-mailkonti oftere, kan du klikke på knappen Send/modtag på værktøjslinjen. - Hvis du brugte en PGP plug-in til Outlook Express 4, skal du fjerne den, inden du installerer denne version af Outlook Express. Hvis du installerede Outlook Express, inden du fjernede denne PGP plug-in, kan du ikke starte denne version af Outlook Express. Du kan løse dette problem ved at fjerne denne version af Outlook Express, fjerne den aktuelle PGP plug-in fra Tilføj/fjern programmer i Windows Kontrolpanel og derefter geninstallere Outlook Express 5.01 eller 5.5. - Filer fra Windows Adressekartotek version 5.01 og 5.5 kan ikke åbnes med tidligere versioner af Windows Adressekartotek. - Hvis du kører bestemte versioner af programmet McAfee VirusScan, kan Outlook Express ikke lukkes korrekt. Du kan løse dette problem ved at opgradere til McAfee VirusScan 4.0.3 eller senere. - Navnet på e-mails kan kun indeholde tegn i systemets landestandard, der defineres i International i Kontrolpanel. Navne på e-mails, mapper og kontaktpersoner, som indeholder tegn, der ikke er defineret i systemets landestandard, vises ikke korrekt. - Hvis meddelelser fra en tidligere version af Outlook Express ikke opgraderes automatisk, kan du importere meddelelserne manuelt. Hvis du vil gøre dette, skal du følge nedenstående fremgangsmåde: 1. Klik på Filer, og klik derefter på Importer. 2. Klik på Meddelelser, og følg derefter vejledningen på skærmen. - Når du fjerner denne version af Outlook Express, forbliver de meddelelser, du har modtaget, i meddelelsesfilerne i Outlook Express. Hvis du tidligere har brugt Outlook Express 4 eller Internet Mail og News, er det kun de meddelelser, du har modtaget med disse programmer, der forbliver tilbage, når du fjerner programmet. Du kan flytte meddelelser fra denne version af Outlook Express til Outlook Express 4 på følgende måde: 1. Åbn Outlook Express 4, klik på Filer, og klik derefter på Importer. 2. Klik på Meddelelser, og følg derefter vejledningen på skærmen. - Funktionerne i S/MIME version 3 er kun tilgængelige i Outlook Express, hvis operativsystemet (f.eks. Windows 2000) indeholder opdaterede sikkerhedsfiler. - Hvis du vil aktivere understøttelse af sikkerhedsetiketter, skal der installeres et sikkerhedsregelmodul i computeren. Spørg systemadministratoren, om sikkerhedsregelmoduler understøttes - Det er ikke muligt at filtrere uønsket post fra i denne version af Outlook Express. - Hvis du vil udskrive e-mails i denne version af Outlook Express, skal meddelelsen enten vises i et separat vindue eller i indholdsruden. - Med Identitetsstyring er det let at gruppere brugerindstillinger og ændre brugere på tværs af programmer, men det medfører ingen sikring af meddelelser, programindstillinger og digitale certifikater. Hvis der er brug for større sikkerhed, skal du bruge logonprofiler i Windows til at styre brugerindstillingerne. - Hvis du installerer Outlook 98, efter at du har installeret Outlook Express 5.01, virker genvejen til programmet til læsning af nyheder i Microsoft Outlook (Newsreader) muligvis ikke. Gør følgende for at løse problemet: 1. Klik på Start, og klik derefter på Programmer. 2. Højreklik på Microsoft Outlook-program til læsning af nyheder, og klik derefter på Egenskaber. 3. Skriv følgende (præcis som vist) i boksen Destination: "C:\Program Files\Outlook Express\msimn.exe" /outnews - Du kan få problemer med at køre Outlook 98 i arbejdsgruppetilstand, hvis du installerer denne version af Outlook Express. Problemet kan løses ved at geninstallere Outlook 98. - Hvis du importerer kontaktpersoner til Microsoft Phone, vises kontakterne i Phone, men ikke i Windows Adressekartotek. Gør følgende for at løse problemet: 1. Åbn Outlook Express, klik på Filer, og klik derefter på Importer. 2. Importer kontaktpersonerne igen. Kontaktpersonerne vises nu i Adressekartotek. - Hvis Outlook Express skal bruges på en computer med flere operativsystemer, skal du installere den samme version af Outlook Express under begge operativsystemer. - Du kan ikke bruge Outlook Express til at hente e-mails fra konti hos følgende udbydere: MS Mail, cc:Mail, CompuServe, America Online (AOL) eller Microsoft Exchange Server tidligere end version 5. - Du kan ikke se integrerede objekter eller billeder i meddelelser, der er sendt fra programmerne Microsoft Outlook, Microsoft Exchange eller Windows Messaging. Du kan dog godt modtage vedhæftede filer. - Hvis du har brugt Internet News til læsning af nyhedsgrupper, flyttes alle meddelelser i mappen Sendt post til mappen Sendt post, når du opgraderer til Outlook Express. - Outlook Express viser kun de IMAP-mapper, du abonnerer på, på mappelisten. Det viser ikke længere alle mapper (både dem, du abonnerer på, og dem, du ikke mere abonnerer på). - Filteret "Vis svar på meddelelser" viser kun de udvekslinger af meddelelser, hvor du afsendte den første meddelelse. Svar på dine svar vises ikke. - Der vises ikke regler for meddelelser på IMAP-konti. - Hvis du har valgt kryptering af alle udgående meddelelser, udføres regler, der indeholder handlingen "Videresend", ikke. - Hvis du modtager meddelelser, der ikke er indstillet til det rigtige tegnsæt, kan du læse dem ved at vælge det rigtige tegnsæt i menuen Vis. - HTTP-e-mail-konti understøtter ikke mappenavne, der indeholder skråstreger ("/"). Hvis en mappe på en HTTP-konto har et navn, der indeholder skråstreger, kan du åbne kontoen med en Webbrowser, f.eks. Internet Explorer, og omdøbe mappen. Du kan åbne Hotmail-konti på http://www.hotmail.com/. - Du kan ikke konfigurere Hotmail-funktioner, som f.eks. Meddelelsesregler eller Inbox Protector, med denne version af Outlook Express. Hvis du vil konfigurere disse funktioner, skal du bruge en Webbrowser f.eks. Internet Explorer. Du kan åbne Hotmail-konti på http://www.hotmail.com/. ================== Del 4: FEJLFINDING ================== - Hvis du ikke kan sende eller modtage e-mail, skal du kontrollere følgende: - At TCP/IP-protokollen er installeret i computeren. - At alle kabler til tilsluttet korrekt til computer, modem, eller LAN-netværk. - At du har en PPP- eller SLIP-konto hos din Internetudbyder. - At din Internetudbyder eller LAN-server understøtter POP3 eller IMAP og SMTP. - At modemet er indstillet rigtigt (baudhastighed og protokoltype). - Hvis du ikke kan læse eller sende nyhedsmeddelelser, skal du kontrollere, at du kun bruger et kontonavn og en adgangskode, hvis det kræves. Hvis du bruger et kontonavn og en adgangskode, uden at det er påkrævet, kan du ikke oprette forbindelse til nyhedsserveren. - Hvis der opstår et problem, kan du måske finde en løsning i afsnittet Fejlfinding i online Hjælp: 1. Klik på Indhold og Indeks i menuen Hjælp. 2. Klik på "Fejlfinding" under fanen Indhold. 3. Klik på "Hvis du har problemer med at bruge Outlook Express". - Du kan få svar på ofte stillede spørgsmål og læse populære emner i Hjælp til Outlook Express på følgende Websted hos Microsoft: http://support.microsoft.com/support/ie/outlookexpress/win32/ - Du kan læse nyhedsgrupper med supportoplysninger til de enkelte Microsoft-produkter på følgende måde: 1. Klik på Konti i menuen Funktioner. 2. Klik på fanen Nyheder, klik på Tilføj, og klik derefter på Nyheder. 3. Følg vejledningen på skærmen. 4. Skriv msnews.microsoft.com, når du bliver bedt om et servernavn. Hvis din Internetudbyder ikke kan finde dette navn, kan du skrive 131.107.3.27 i stedet for. Du behøver ikke at logge ind på denne nyhedsserver. =================== Del 5: TIP OG IDEER =================== - Hvis du vil sende en meddelelse til en person, der står i Windows Adressekartotek, kan du dobbeltklikke på navnet i feltet med kontaktoplysninger. - Du kan redigere kildekoden til de HTML-meddelelser, du skriver, ved at klikke på Kilderedigering i menuen Vis. Der vises tre faner nederst i vinduet. Klik på fanen Kilde, hvor du kan få vist og ændre HTML-filen. - Du kan ændre den lyd, der afspilles, når du modtager en ny meddelelse ved at gøre følgende: 1. Åbn Kontrolpanel, og dobbeltklik på Multimedier. Hvis du ikke kan se ikonet Multimedier, skal du klikke på Få vist alle indstillinger i Kontrolpanel. 2. Klik på Besked om ny post på listen over lydhændelser. 3. Vælg en lyd i feltet Navn. - Når du vil sende en e-mail, kan du kan finde en persons e-mail-adresse med kommandoen Kontroller navne i menuen Funktioner eller på værktøjslinjen Ny meddelelse. Navnet ud for den aktuelle adresse understreges. - Sådan afsendes en e-mail i almindelig tekst (ingen HTML-formatering): - Klik på Almindelig tekst i menuen Formater. Sådan bruges almindelig tekst som standardindstilling for nye meddelelser, svar og videresendelse af meddelelser: 1. Klik på Indstillinger i menuen Funktioner, og klik derefter på fanen Send. 2. Klik på Almindelig tekst under Format for afsendelse af e-mail. Nyhedsmeddelelser sendes normalt som almindelig tekst, men du kan også ændre denne indstilling under Format for afsendelse af nyheder. - Du kan tilpasse værktøjslinjen ved at højreklikke på den og bruge menukommandoerne til at vælge de ønskede indstillinger. - Du kan justere størrelsen af indholdsruden eller listen med meddelelser ved at trække i skillelinjen mellem dem. - Du kan justere opdelingen af indholdsruden eller fjerne den helt ved at gøre følgende: 1. Klik på Layout i menuen Vis. 2. Vælg de indstillinger, du vil bruge. - Når du modtager en e-mail, kan du se afsenderens e-mail-adresse ved at dobbeltklikke på meddelelsen for at åbne den og derefter dobbeltklikke på afsenderens navn i feltet Fra. Du kan også tilføje personen i dit Adressekartotek ved at højreklikke på navnet og klikke på Føj til adressekartotek. - Du kan læse svar på en bestemt meddelelse i en nyhedsgruppe ved at klikke på plustegnet(+) ud for meddelelsen. Svarene vises indrykket under meddelelsen. - Du kan gemme en kopi af meddelelser på serveren. Gør følgende: 1. Klik på Konti i menuen Funktioner. 2. Marker den konto, du vil ændre, og klik derefter på Egenskaber. 3. Klik på fanen Avanceret, og marker afkrydsningsfeltet Gem en kopi af meddelelser på serveren. - Du kan søge efter nyhedsgrupper, hvis navn indeholder bestemte ord. Gør følgende: 1. Klik på Nyhedsgrupper i menuen Funktioner. 2. Skriv ordene i boksen Vis nyhedsgrupper, som indeholder, adskilt af et mellemrum. Du kan også søge efter beskrivelser af nyhedsgrupper. Hvis du ikke kan se beskrivelserne, kan du gør følgende: 1. Klik på Konti i menuen Funktioner. 2. Klik på den nyhedskonto, du vil redigere, klik på Egenskaber, og klik derefter på fanen Avanceret. 3. Marker afkrydsningsfeltet Brug nyhedsgruppebeskrivelser. 4. Klik på menuen Funktioner igen, og klik derefter på Nyhedsgrupper. 5. Klik på Nulstil liste i vinduet Nyhedsgrupper. - Du kan reorganisere kolonnerne ved at flytte kolonneoverskrifterne. Du kan justere kolonnernes bredde ved at trække i højre kant af kolonneoverskriften. - Hvis du vil afbryde forbindelsen, skal du gøre følgende: 1. Klik på Arbejd offline i menuen Filer. 2. Klik på Ja, når du bliver spurgt, om du vil afbryde forbindelsen. - Du kan få Outlook Express til at oprette forbindelse til Internettet og undersøge, om der er post til dig med bestemte intervaller, ved at gøre følgende: 1. Klik på Indstillinger i menuen Funktioner, og klik derefter på fanen Generelt. 2. Kontroller, at afkrydsningsfeltet Søg efter nye meddelelser hvert X minut er markeret. 3. Rediger indstillingen "Hvis computeren ikke er tilsluttet på dette tidspunkt" til "Tilslut, selv om jeg arbejder offline" eller "Tilslut kun, når jeg ikke arbejde offline". - Hvis en af dine e-mail- eller nyhedskonti kræver, at du bruger en speciel ISP-forbindelse, skal du vælge indstillingen "Opret altid forbindelse til denne konto med:" og derefter klikke på den aktuelle konto. Denne indstilling findes under fanen Forbindelse i egenskaberne for de enkelte konti. Indstillingen anvendes fortrinsvis af personer, der bruger flere forbindelser, f.eks. en LAN- og en opkaldsforbindelse eller to opkaldsforbindelser. - Du kan automatisk få undersøgt, om der er nye meddelelser, når programmet startes, ved at gøre følgende: 1. Klik på Indstillinger i menuen Funktioner, og klik derefter på fanen Generelt. 2. Marker afkrydsningsfeltet Søg efter nye meddelelser hvert X minut. 3. Kontroller, at du har markeret feltet "Medtag denne konto ved modtagelse af post eller synkronisering" for hver konto, du vil undersøge. Denne indstilling findes under fanen Forbindelse i egenskaberne for de enkelte konti. Bemærk, at hvis du vælger, at programmet skal spørge ved start, om du vil oprette forbindelse, oprettes der kun forbindelse til Internettet. Programmet undersøger ikke, om der er kommet e-mails. - Når du vælger at gøre dette, bliver du altid bedt om at oprette forbindelse via et modem, også selvom der er en forbindelse via et LAN-netværk. Deaktiver denne indstilling, hvis du fortrinsvis bruger et LAN-netværk. - Du kan deaktivere indstillingen "Opret forbindelse automatisk" for de enkelte konti ved at klikke på Annuller, mens der oprettes forbindelse til kontoen. Vinduet Netværk via modem vises. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Opret forbindelse automatisk. - Hvis du kører Outlook Express under Windows NT og vil tilføje understøttelse af et andet sprog, kan du følge nedenstående fremgangsmåde: 1. Dobbeltklik på Tastatur i Windows Kontrolpanel. Hvis du ikke kan se ikonet Tastatur, skal du klikke på Få vist alle indstillinger i Kontrolpanel. 2. Klik på Tilføj, og følg derefter vejledningen på skærmen. De nødvendige NLS-filer (National Language Support) installeres. Du behøver ikke at bruge det tilknyttede tastaturlayout. ============================================ Del 6: SUPPORT TIL MICROSOFT OUTLOOK EXPRESS ============================================ Du kan læse de seneste oplysninger om Outlook Express på Webstedet http://www.microsoft.com/windows/oe/. Du vil evt. kunne finde svar på dine spørgsmål der. Der findes en nyhedsgruppe, som kun drejer sig om Microsoft Outlook Express, hvor du kan finde supportoplysninger: - news://msnews.microsoft.com/microsoft.public.windows.inetexplorer.ie5.outlookexpress Du kan læse nyhedsgruppen ved hjælp af vejledningen i afsnittet Fejlfinding ovenfor. Dette er det bedste sted at lede efter en løsning på et problem i Microsoft Outlook Express. Der er med stor sandsynlighed en anden, der har haft samme problem, og som har beskrevet løsningen på det. Hvis du har behov for support til mere vanskelige problemer, kan du besøge http://support.microsoft.com/support.