Om FTP

FTP står for File Transfer Protocol (filoverførselsprotokol). En protokol er et sprog, der gør det muligt for computere at kommunikere med hinanden. FTP bruges til at gøre filer og mapper offentligt tilgængelige for overførsel via Internettet. I nogle tilfælde skal du have tilladelse fra netværkscomputerens administrator for at kunne logge på og få adgang til filer på computeren. Mange gange vil du dog kunne bruge FTP til at få adgang til bestemte netværk eller servere uden at have en konto eller den officielle adgangskode til computeren. Disse "anonyme" FTP-servere kan indeholde et bredt udsnit af data, der er offentligt tilgængelige via FTP.

URL-adressen til en FTP-server ser lidt anderledes ud end den URL-adresse, du bruger til en normal Webside. Microsoft har f.eks. en "anonym" FTP-server på ftp://ftp.microsoft.com, hvor du kan hente forskellige filer – lige fra programrettelser, opdaterede drivere og tilbehør til artikler i Microsoft Knowledge Base og anden dokumentation.

Omfanget af din adgang til filer og mapper på FTP-servere afhænger af, om du har fået adgang til serveren via en CERN-proxyserver eller direkte, og af den type tilladelse, du har til FTP-serveren.