Beskytte computeren mod software, der ikke er sikker

Når du henter eller kører et program fra Internettet, kan du kontrollere, om det pågældende program kommer fra en kendt og pålidelig kilde. Når du vælger at hente et program fra Internettet til din computer, bruges Microsoft Authenticode-teknologien til at kontrollere programmets identitet. Authenticode-teknologien kontrollerer, om programmet har et gyldigt bevis, dvs. om softwareudgiverens identitet svarer til beviset, og om beviset stadig er gyldigt. Bemærk, at dette ikke forhindrer, at et dårligt skrevet program hentes til eller køres på computeren, men at det mindsker sandsynligheden for, at nogen giver en ukorrekt præsentation af et program, der bevidst er skadeligt eller har et ondsindet sigte.

Du kan angive forskellige indstillinger for, hvordan hentede programmer og filer skal behandles, afhængigt af hvilken zone de kommer fra.

Du kan f.eks. stole på, at det, du henter på firmaets intranet, er sikkert. Du kan derfor vælge et lavt niveau for sikkerhedsindstillingerne for zonen Lokalt intranet, så der kan hentes med få eller ingen forespørgsler fra programmet. Hvis kilden findes i zonen Internet eller Klassificerede Websteder, er det en god ide at indstille sikkerhedsniveauet til Mellem eller Høj. Derefter får du oplysninger om programmets bevis, før det indlæses, ellers kan du måske ikke hente det.

Relaterede emner